(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Nordisk tidsskrift for filologi, Volumes 1-2"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 






•' . >^: 









^■*''^.; ' V 






> <> 



/ > 




ll7arliavti (ToUrgr iLtbraro 

I'KOM 1 HK OU" r 'U 

Mks. i:. (\ HAMMER, m Bomon 

For tlu- purch.'ihc nf ScandinLU-ian Book> and 
H.>ok. iLluini; to Scandinavia 



IN MEMORY OF 

EMIL CHRISTIAN HAMMER 

UANlhll rr.\>ri AT THE VOXT <>1' F>( )STnN 

i KDM I S 59 rn 1S94 

Rcocivcrl ] J\WKaX>;^ \*^0 V - 



r 



1 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized byVjOOQlC 



Digitized byVjOOQlC 



Digitized byVjOOQlC 



Digitized byVjOOQlC 



Tidskrift 



fop 



Philologi og Pædagogik. 



Første Aargaag. 



IJékeiliftTa. 

Otto Scbwartz's Boghandel. 

. 1860. 



Digitized byVjOOQlC 



0^J:.>^ cS5- 




Bitnc» LsBOt Bof irjrkkørl ved F. 8. MvhU. 



Digitized byVjOOQlC 



Tidskrifteto Redaction: 

Forman« 



C/. Berg^ O. tibtger, J. Farchhammerj 

" id. 



E. Holm, K. «/. Lyngbg* 

Secretair. 

Comitee i Land: 

Professor Ek, Professor Haglergj Adjunkt Lysanderj 
Docent Cavallin, Lektor Brag. 

Comitee i Christiania: 

l.ektor Thaaaen, Cand. philol. O. Rygh, Stud. philol. P. O. Schdtt. 

Upsala: 

Docent C. A. FaJdorantss. 



Hedarbeidere i denne Aargang. 



Aars, J., stud. philol. Christiania. 

Aubert, L. G. M., Professor. Christiania. 

"Berg, C, Overlærer. Kjebenhavn. 

Bruun, Chr. , Secretair ved det Store Kongelige Bibliothek. 

Kjøbenhavn. 
-Cavallin, Chr., Docent. Lund. 
£k, Joh. Gust., Professor. Lund. 
Fibiger, O., Collaborator. Kjøbenhavn. 
Forchhammer, Joh., Overlærer, Dr. Aalborg. 
Bolm, E., Dr. Kjøbenhavn. 
Jessen, C. A. E., Cand. mag. Kjøbenhavn. 
Lange, Fr., Prof., Dr. Kjøbenhavn. 
Lyngby, K. J., Cand. philol. Kjøbenhavn. 
Ly sander, A. Th., Adjunkt. Lund. 
Madvig, J. N., Prof., Conferentsraad. Kjøbenhavn« 
Tio, Jean, Cand. philol. Kjøbenhavn. 
Schiern, Fr., Prof., Dr. Kjøbenhavn. 
Thomsen, C, Collaborator. Flensborg. 
Thomsen, Grimur, Dr. Kjøbenhavn. 
Ussing, J. L., Prof., Dr. Kjøbenhavn. 
Wiehe, F. W., Overlærer, Dr. Aarhuus. 



Digitized byVjOOQlC 



Indhold. 



Sid*. 

Ett nytt nppslag i frågan om forfattaren till dtalogus de ora- 

toribns. Af J. G. Ek K 

Om de senest udgravne Thermer i Pompeji. Af J. L, Usnng I]» 
Om indsknd af 5 og (f imellem medljd på gammel Svensk og 

tildels på gftmmel Diaiisk. Af K. /. Lyngif 21. 

Strøbemærkninger. Af J. N. Madvig 31. 

I anledning af J, N Madvigs ,, Strøbemærkninger'*. Af«/. Of Ek 197» 
Conjectnralkri tiske Opgaver. Af «/. N, Madvig. ....^.39. 174. 

Til pædagogisk Orientering. Af Fr, Lange ........ 44. 122. 

Oversigt over de nyopdagede Fragmenter af Taleren H^- 

pereides. Af O. Fibiger 93. 283. 

Belysning af nogle Steder i Hor atses Satirer. M Li C, M. Auhert 111. 
Om Ablativ ved andet Sammenligningsled efter Comparativ i 

Latin. Af L, C. M. Auhert 175. 294. 

Några stSllen hos den Attiske talaren Antiphon. Af Joh. Guat Ek 191. 
Om Betegnelsen af Selvlyds Tidsmaal i et Gammel- Engelsk 

Skrift; 
Om Rasks Opfatning af Selvlydenes Tidsmaal i de ældre ger- 

maniske Sprog; 
Gammeldanske Lydforhold oplyste ved de i den ældre Engelske 

Literatnr indkomne Danske Ords Form. 

Af a A. E. Jessen ' . 202. 369. 

Lærer vore Forfædres Mytologi evige Straffe? Åf /. Aars , . 326. 

AiMeMelser. 

J7. K, WhiUe: Terentses Lystspil. Af /. Forchhammer 51. 

N. W, Ljimgberg: Ny kritisk bearbetning af Livius och Horåtii Oder. 

Af J. G. Ek ;.;... 64. 

A, Th. Lysander: Bomerska Litteratarens historia. Af Chr. CaoaUin 59. 



Digitized byVjOOQlC 



Blå: 
Edv, Lembcke: Udyal(i^ af Horate^ø Satirer og Epoder. Af /. Forchhammer 63. 
W. Cortsen: Uber Auøspracfae, Vokalismus nnd Betonung der lateini- 

schen Sprache. I. Ausøprache und Vokalismns. Af (^r, CkwaUin 66. 
Linder: De rerum disporitione apud Antiphontem et Andocideni. Af 

Chr. Cavailin 226. 

L. F. Kumlin: Horatii Oden. Af C — .... 846. 

K. W.Boutervfék: Die TieyEVIngalien ^ AH*i(6rdiiiiDbrischer Sprache. 

Af C. A, E. Jessen .* 849. 

Bemærkninger i Anledning af Skriftet „Til Kritiken af det Synonyme i 

Dansk. Ved /. Levm\ Af F. W, Wiehe 863. 

Den nye Ordning af det høiere Skoleyaesen i Sverig. Af O. Berg 243. 862. 

BlåndHiger. 

Bemærkninger om Trajanø Begeringsprinciper. Af F, Holm 69. 

I. I Anledning af E, Holms Bemærkninger ,,om Trajanø Begjeringø- 

principer*'. Af Orvmwr Themsen \h'i, 

II. Modbemærkninger. Af K Holm / 168* 

Smaating. - Af F. W. Wiehe 149. 

En Anmærkning til et Sted hoø den ældre Plinius. Af Fr. Schiem . . 161. 
Et Par Bemærkninger om de lærde Skolers aarlige Indbydelseøskrifter. 

Af C. Thomsen 168. 

Meddelelse om et fundet Blad af en Codex af Saxo Grammaticoø. Af 

Okr. Bruwi • 369. 

Tndholdsångiyelse af nye Skrifter 79. 267. 

Pbilologisk og pædagogisk Bibli o grap bie. Meddeelt ved /eon J\o 83. 268. 

Kekrologer. 

N. V* Dorph. Af a Berg . 90. 

J. O. S* Espersen. Af C. Berg 91* 

C. E. Zedritz. Af A. Th. Lysander . . . . ! 2781 

F. C. Petersen 281. 



Digitized byVjOOQlC 



Aipliabedsk Fortegieke 



orer 



behandlede Steder hos Forfatterne. 



(Steder, der ere anfffrte som Exempler i historiske, lezksaJske eller gram- 
matiske Undersøg^elser, medtages ei). 

SUe. 
AnazimenisBbetor.pag.176.. 229. 

Andocides. 1, 9 228. 

2den Tale. Dispo- 
sition 241. 

2, 1 229. 

5, 18 231. 

Antiphon. 1, 22 238. 

2, /9, 10 285. 

2, y, 3 191. 

2, <f, 6 192. 

8, «, 1 236. 

8, ^, 2 194. 

8, /J, 8 196. 

6, 14 288. 

6, 4 282. 

Cicero de domosnaSl, 13I..42. 174. 

Horats. Od. 2, 18, 14. . . 87. 199. 

Sat 1, 10, 21 116. 





Siic. 


Horats. Sat 2,5,90—91 . . . 


111. 


2,8,52-58 . . . 


115. 


Epp. 2, 2, 52 . . . . . 


121. 


Livias. 40, 12, 11 43. 


174. 


Pansanias. 2, 2, 2 .... 42. 


174. 


Plato. PhUeb. 58 B 40. 


174. 


Protag. 827 D 


31. 


846 B 


83. 


Plinins. Hist. nat 2, 1. . . . 


151. 


6, 24. . . . 


152. 


Seneca. Ep. 26, § 8 ... 43. 


174. 


Thucydides. 8, 88, 2 . . 41. 


174. 


4, 86, 8 . . 41. 


174. 


Virgil. Æn. 1,321—324 . . 85. 


197. 


Volusp4 T. 40-48. i 


826. 


Xenopfaon. Anab. 1, 8, 16 . . 


149. 


1. 9, 18 . . 


150. 



Digitized byVjOOQlC 



Idet hei'ved første Hefte af Tidskrift for Philo- 
logi og Pædagogik sendes ud i Verden, ei* det Redak- 
tionen en Trang at gjere Rede for, hvilket Fm*maal Tid- 
skriftet har sat sig og hvot'ledes det er blevet til. 

Allei*ede længe har man her i Danmark felt Savnet af 
et Organ, der kunde knytte Philologerne sammen, og Planer 
4>m at grundlægge et Tidskrift, ^hvorved dette Maal kunde 
naaes, ere oftere blevne dreftede i snevrere Kredse. I Sam- 
taler med no^'ske og svenske Philologer herte man samme 
Savn og samme Ofiske udtalt ; men at grundlægge særskilte 
Tidskrifter med samme Formaal i hvert af de tre Riger, lader 
sig vanskeligt gje^^e. Kun ved en Forening af Kræfterne ter 
man vente, at Antallet af de skrivende og læsende Philologer 
pil blive saa stort, at et Tidskrift kan faae den dobbelte 
Vnderstettelse , det behever , og kun paa denne Maade kan 
man opnaae en Vexelvirkning meUem Philologerne i disse Lande 
og derigjennem arbeide for et frodigt sprogvidenskabeligt Liv 
i Nordsn. Alene en saadan Forbindelse kan give Philologerne i 
alle de tre Riger denrStotte udadtil, hvortil vi under vore 
emaa Forhold nok kunne trænge. At virke for en saadan 
Idvikling er Tidshijtets Formaal. Men ved Siden af dette 

% 

Digitized byVjOOQlC 



reent videnskabelige Maal have vi et andet ikke mindre vigtigt^ 
Det er gjennem Skolen, at PhUologen træde)' i den nærmeste- 
og inderligste Forbindelse med Livet, og idet vi ønske at 
styrke Bevidstheden om dette Forhold og hævde den sproglige- 
og histoiiske Videns Betydning for Skolen og defigjennem 
for Livet j have vi optaget Pædagogiken i vort Udskrifts 
Ogsaa i denne Henseende ter vi haabe, at det vil have sin 
Gavn, at Tidskriftet omfatter alle de tre nordiske Rigef\ 
Stadige gjensidige Meddelelser om pædagogiske SpergsmaaT 
have altid dei*es Betydning, og selv den Forskjel, der finder 
Sted med Hensyn til de nordiske Skoleforhold, kar sin For- 
deel, idet for Exempel Spargsmual, der ere under Forhånd^ 
Ung i et af Rigerne, kunne faae Lys og Klarhed igjennem 
Erfaringer, der ere vundne i et af de andre. I det pæda-- 
gogiske Tidsknft „for Sweariges Ldrowei*k", som netop nu 
begynder i Vpsala, haabe vi at finde en Medhjælp til Vdh*e^ 
delse af klar Indsigt i de skandinaviske Landes Skoleforholde 

Eftei'at have antydet den Plan, som Tidskriftet stiller 
sig i Retning af sine to Hoved formaal, skulle vi fremhæve 
en tredie reent bibliographisk Side som Tidskriftet vil søge- 
at gjøre gjældende. Ethvert i de nordiske Lande udkom- 
fnende Skrift, dei' herer ind under Tidskriftets Omraade, vil 
blive anført, saa vidt muligt med større eller mindre hd- 
holdsangivelse. Hvad de øvrige Lande angaaer, ville v{ 
stræbe i lige Forhold at angive de vigtigere Værker, som 
udkomme i Tydskland, Frankrig, England (Holland og Bel- 
gien). 

Det var en tiorsk Philolog, som hemede gav det ende- 
lige Stød til at lage alvorligt fat paa Sagen. I et Møde af 
samtlige philologiske Candidater i Kjøbenhavn vedtoges det 
dernæst at gmnde et Tidskrift for Phil o lo gi (i (h^ets^ 

Digitized byVjOOQlC 



videste Betydning) og Pædagogik (navnlig fm*saavidt den 
angaaer den 8pi*oglige og historiske Viden). Ordningen af 
Sagen lagdes i Haanden paa undertegnede Redaktionscomitee. 

Comiteen ansaa det for en af sine første Pligter mundt- 
Ug at forhandle med Philologeme i Lund, det eneste af de 
andre nordiske Vniversitetsstædei' , hvor en saadan Forhånd- 
Ung var mulig. Et Par af dens Medlemmer reiste derfor 
derover j og i et temmelig tahng besøgt Mede blev Planen 
forelagt og modtaget med megen Interesse. Kraftig Bistand 
til det fælleds Foretagende blev lovet, en Comitee blev senere 
nedsat, bestaaende af Professor Ek, Professor Hag- 
herg. Docent Lysander, Docent Cavallin og Lee- 
tor Brag, og allei^ede det ferste Hefte vil vidne om den 
her, hvormed Sagen ei' omfattet af de lundensiske Philologer. 
• Da Planen saaledes havde antaget en bestemtere Form, 
skrev Comiteen til Chiistiania og llpsala. I Christiania dan- 
nedes en Comitee, bestaaende af Adjunkt Thaasen, C and. 
philol. O. Rygh og Stud. philoL P. O. Schott, og til 
det 2det Hefte tør vi haabe Bidrag fra Norge; i Upsala en- 
delig har Docent Å. Broman taget Sagen i sin Haand, 
og Bidrag ere ogsaa derfra lovede os. 

Uagtet saaledes det feiste Hefte ikke indeholdet* Bidrag 
fra alle de tre nordiske Riget*, haabe vi dog, at dets Indhold 
vil give en Foi^estilling om, hvmiedes vi tænke os vor Plan 
gjennemført i det Enkelte. Foi* det Første kommer Tid- 
dcriftet til at indeholde originale Afhandlinger af philologisk 
øg pædagogisk Indhold; deiiil knytte sig dels orienterende 
Oversigter vedrørende Spørgsmaal, der have sceidig Betyd- 
ning i Øieblikket, dels mindre Notitser, Oplysninger, Fore- 
spergsler o. s. v. ; derpaa følge større ellei* mindre Anmel- 
delser; endelig Fortegnelse ovei* nylig udkomne Skriftei\ 

Digitized byVjOOQlC 



Tidskriftet vil udkomme i Kjebenhavn som Fjerding^ 
aarsskrift i 4 Hefter ialt paa c. 20 Ark tU en P^is af 3 Rd. 
dansk (6 D. Bigsg.j iV« no^^ske Species). Subscriptionen er 
bindende for hele Aargangen. Bidrag indsendes for Dan- 
marks Vedkommende ordentligvis tilBoghandler Schwartz 
i Kjebenhavn (Adr. ,,Til Redaktionen af Tidsknftets for Phi- 
lologi og Pædagogik"). I Svenig og Nm^ge modtage de re- 
spective Comiteer Bidragene. 

Kjøbenliavii, den 25. Juni 1859. 



C. Berg. O. Fibiger. J. Forehhamnwr. 

f. T. Formand. f. T. Sekretær. 

E. Holm, K. J. Lyngby. 



Digitized byVjOOQlC 



Ett Bytt uppdag i frågaa om fdrfattaren till 
dialoglis de oratorilms. 



Af Joh. GHsi. Ek. 



i/en långvariga striden i detta afseende beflnner sig nu på 
den punkt, att 

1) tanken på Quintiiianus eller Plinius den yngre såsom f5r- 
fattare ftr allmånt Ofvergifven och att meniagame nu mera iiro 
delade blott mellan Tacitus och icke Tacitus. 

2) men åfvrø mellan dessa i så måtto stridiga meningar 
T&der den dfverensstéininelsen , att ingen nekar , det Ju Ta€itus 
l>åd6 gjort så beskaflåde studier, att dialogen ur den synpunk- 
tea kuQdé antagas vara hans arbete, och någon tid sysselsatt 
«ig med våUalighetens iitOfning, således varit både tbeoretiskt 
ooh practiskt qualificerad fOr ett sådant fdrfattarskap. 

3) år man åfven derom ense, att sakinnehållet i dialogen 
år så beskaffadt, att ingenting i det afseendet forekommer, som 
icke låter sig med de i Taciti historiska skrifter uttalade åsigter 
<och meningar val fdrena. 

4) i det nårmaste ense år man derom, att på bandskrif- 
temas vitsord ieke ratt stor vigt får låggas, då de håndskrifter, 
.som uppgifva Tadtus såsom fOrfottare, antagas idla vara af 
yngre datum och firån en enda ej mycket aldre kalla hårledda. 

5) åfven derom år man i det nårmaste ense, att mellan 
^stilen i dialogen och i Taciti historiska skrifter fOrefinnes en 
stdrre olikbet, an som af endast åmnenas olika art låter f5r- 
Jklara sig. 

Striden vånder sig således antlngen uteslutande eller huf- 
Tudsakligen omkring den punkten, huruvida stilens olikhet 
i^an, såsom å éna sidan antages, fdrklaras af en 

1 

Digitized by LjOOQ IC 



2 J. G. Ek. 

stOrre skilnad 1 ålder, s& att dialogen skulle tånkas^ 
vara en ungdomsskrift och de dfriga skrifterna till- 
hOra en långre framskriden mannaålder; eller, s&som 
å andra sidan på'ståi^, en sådan skilnad i ålder dels. 
ur historiska skal år otånkbar, deis, åfven om den. 
fOrefunnes/ icke skulle kunnat medfOra en sådaa 
stilens skiljaHtighet. 



Det kan då, synas, som fdr att bringa sf^ken något nårroare* 
sitt afgorande hade man att i forstå rummet pr6fva giltigbetea 
af de grunder, på hviika tidsskijt^aden fornekas. Men då vb 
for egen del icke kunna ftillt inståmma med någondera af de 
stridande parterna, enår vi visserligen icke anse det omOjligt. 
att ådagalågga sannolikheten af en tidsskilnad på vid pass IS 
åf) men å andra sidan ick^ tro, att hvilken tidsskilnad det vara 
må kan fora en fOrfattare från en stil sådan som dialogens, taokt 
såsom den vid en yngre ålder hos honom på naturlig våg 
utbildade charakter i framstållningen , till den stil, som ir Idr 
historieskrifvaren Tacitas utmårkande, så blir vår utgångspunkt 
en annan. Yi hafva att begynna med ansett oss b6ra tvifla på 
sjelfva ddt tvifvel, som på grunden af aUåens olikhet uppresec 
sig emot forfattare-identiteten. På denna sceptiska våg hafva 
vi koromit derbån, att midtundar all den ettlens yppighet o«fa 
bredd, som i dialogen år mårkbar, vi Ukvål ertappat sådana 
individuela egenfaeter i utlrycksått och uppfattning — f5r att 
ånnu icke tala om det egentiiga sprikbruket, hvartill vi seder- 
mera skola komma — som endast undantagsvis hos någon af 
Taciti samtida antr&ffas, men deremot f5reflnnas likadana både L 
dialogen och i Taciti historiska skrifter. De momenter ^ vi i 
detta afseende hafva anmårkt, åro fdijande: 

1) Den afTacitus i synnerhet i de fOrsta bdckerna af Anna- 
tema ålskade omvexling i ordningen mellan nomen gentile och. 
cognomen. Exempel hårpå åro: Gallus Asinius, Ann. I« 8;*, 
I. 13. Gallus Annius, Hist. V. 19. Measala Valerius, 
Ann. I. 8. Pollio Asinius, ib. I. 12. Clemens Juliua, ib^ 

I. 23. Justus Gatonius, ib. I, 29. Pius Aurelius, ib. L. 
75. Capito Atejus, ib. IH. 75. LaBeo Antisiius ib^ 
LucanuB Annæus, ib. XV. 49. Primus Antonius, Hist» 

II. 86. Varus Quintilius, ib. IV. 66u 

Hårtill antråffas fdljande motavarigbeter i dialogen: Ju3tu&. 



Digitized by LjOOQ IC 



Dialogus de oratorlbus. 3 

Fabius, c. 1. Marcellus EpriuB, t. 8. Crispus Yibius, 
ib. Secundus Pomponius, ib. Afer Domitius, ib. Tur- 
pio AmbiviuB; c. 20. 

Antalet år visserligen ringa, men de fleste namn, som i 
dialogeo f5rekomma, åro så k&nda, att antingen blott nomen 
eller blott cognomen uppgifves, såsom: Virgllius, Horatlus, 
Cicero, Cæsar, Brutus, Goelius, Calvus, Catilina, 
Milo, eet. 

Skulle nu någon fOrefttålla sig, att denna omkastning vore 
ett tidens maner och icke Taciti personliga, så bevisas motsat- 
sen af fd\jande exempel från hans mest bekanta samtida: 

QutniHtanus bar: Asinius Pollio, Inst. or. X. 1. Domi- 
tius Afer, ib. Pomponius Secundus, ib. Yibius Gris* 
pus, ib. Cæsius Bassus, ib. Det derefter i samma cap. 
'l5rekommande Bassus Aiifidius fOrklaras lått af motsåttnin- 
gen till det f&rra, ungefår så: Bassus ille alter Aufidius. 
Med Attacinus Varro, X 1. år, likasom med Rusticus 
Arulenus hos Plin., forhåUandet ett annat. Redan hos Cicero 
fdrekommer på detta sått ett agnomen, som egentligen år en 
beteckning af fOdelseorten, framfOr cognomen. Ex. Leontinus 
Gorgias, de or. I. 22; ib. III. 32.' Jfr. Ep. ad Fam. II. 9 al. 

8ueiamtA8 har: Asinius Pollio, Cæs. c. 55. Asinius 
Gallus, Claud. c. 41. Yalerius Messala, Octav. c. 58; ib. c. 
74. Atejus Capito, Gramm. c. 22. Antistius Labeo, 
Octay. c. 54. Yibius Crispus,. Domit. c. 3. 

Hmius har: Asinius Gallus, Ep. YII. .7. Asinius 
Pollio, ib. Y. 3. Pomponius Secundus, ib. Yli. 17. Titin- 
nius Capito, ib. I. 17; Ylil. 12. Herennius Senecio, ib. 
I. d. Metius Modestus ib. Fabius Justus, ib. Cæcilius 
Geler; ib. Satrius Rufus, ib. 

Yid den genomlåsning af Plinii epistlar, jag f5r åndamålet 
verkstållt och hvartill det sårskilta intresset fOranledde mig, att 
jag redan på forhånd fann det sannolikt, att Plinius, som sjelf 
erkånner Tacitus såsom sitt m6nster i stilen, skulle snarare ån 
någon annan hafva eijfterbildat detta maner, fann jag endast fol- 
jande: Fronto Gatius, Ep. II. 11; YI. 13. Gornutus Ter- 
tullus, li. 11; 11. 12. Massa Bæbius, III. 4. Rufus Yer- 
ginius, YI. 10. De få dfriga exempel, som ånnu kunde nåmnas, 
synas mig, likasom det redan ("vid Quintilianus) anfOrda Rusti- 
cus Arulenus (I. 5), ligga inom ett annat område. 

/ 



Digitized byVjOOQlC 



A J. G. Ek. 

Vi komma nu till momentet 

2) en f6r Tacitus egendomlig beråkning af ett historiskt 
datum. Man råknar, såsom bekant år, Augusti antråde tili rege- 
ringen ant ingen från slaget vid Actium 723 a. u. c. eller fråa 
antagandet af namnet Augustus 727 a. u. c. På fdrra såttet 
råknar Taciti samtida Su^tonius: jf. Octav. 8 . . . novissime 
solns per [annos] quatuor et quadraginta rempubiicam 
tenuit. På sednare såttet åter Lapis Narbonensis, Oroslus 
m. f[. Nu tråffar det sig så, att Tacitus, såsom kan synas af 
Ann. I. 9. idem dijes accepti quondam imperii princeps 
et vitæ supremus råknar begynnelsen af August! regering 
från hans f5rsta consulat, (hvartill han blef vald den 19. Au- 
gust! 7 11) — ty endast med denna beråkning sammantråffar på 
dagen regeringstilltrådet och bortgangen ur lifvet (d. 19 Augusti 
767) — och att denna beråkning återkommer alldeles likadan 
dial. 17. sex et quinquaginla annos, quibus moi divus 
Augustus rempubiicam rexit. Ty Augusti regeringstid 
blir icke 56 år med någon annan utgångspunkt ån 711. 

Sådana drag tillsamiiaans med de egenheter i språkbruket, 
som sedermera skola anmårkas, betrakta vi såsom iadividuaii* 
tetens mest omedelbara uttryck och tro oss just derfdre beråt- 
tigade, att, då de peka åt ett håU och stilen, den under med- 
veten reflexion ft*itt bildade uttrycksformen, åt ett annat, iåta det 
oreflecterade, omedelbara vittneebOrdet galla mer. 

Åfven utan att nu gå långre och sdka, hvad som såkerligen 
skulle Iåta sig finna, flere bevis på omedelbar, från sjelAa fOr- 
fattarens naturall utgående 6fVerensståmmelse , livarigenom den 
i 6gonen fallande yttre , reflecterade olikhet^i skulle f&rlora 
iånnu mer af den vigt, man derpå lagt, tro vi oss redan genom 
det hår anforda hafva bragt frågan på den punkt, att det numera 
endast återstår att s6ka en annan och rimligare fdrklaringsgrund, 
ån den hittilis begagnade (tidsskilnaden) for denna ånnu quar- 
stående yttre olikhet. Och åfven denna forkiarlngsgrund tro vi 
oss hafVa funnit. Redan den omståndigheten , att Plinius d. y. 
framståller den något aldre vånnen Tacitus såsom sitt mdnster 
i stilen (Ep. VII. 20), midtunder det han erkånner, at han också 
imiterar Cicero (Ep. I. 5; VIII. 8), g5r det uppenbart, att åfven 
Tacitus under någon del af sitt Hf roåste gifvit sig af med en 
dylik imitation. Men en sådan stil var på Plinii och Taciti tid 
fdr ingen ett på naturlig våg utbildadt charakteristiskt uttrycks- 
sått, utan i stallet något konstgjordt, ett utifrån antaget maner. 



Digitized byVjOOQlC 



Oialogus de oratoribus. S 

I ett sådant kunde man, då man såsom Piinius och Quintilianus 
icke hade en iiUråckligt utpreglad individualitel , fdr att \åga 
Dågot på egen hånd, en gang får alla fastsåtta sig; men med 
en sjelfståndigare sinnesdaning kunde man också, ' sårdeles då 
ett stort, ett 5desdigert innehåll ville bryta sig igenom, kånna 
bandet af ett fOrgånget tidehvarfs framstållningsform alltfdr 
tryckande. Man kunde också finna omOjligheten att genomfdra 
och gåra gållande en mOnster-stil, som med all sin skdnhet 
och periodlska afhindning icke långre passade fOr samtidens 
f&rslappning, hvilken fordrade helt andra retmedel så i språket, 
som i Ufvet. Det år detta vi tro hafVa varit Taciti stallning. 
Med Piinius arbetade han en tid practiskt i den Ciceronianska 
våltalighetens anda. Åreminnet Ofver hans fOretrådare i con- 
sulatet Verglnius Rufus (Plin. Ep. II. 1) och actionen mot 
Marius Prisens (ib. II. 11) maste hafva varit någonting i den 
riktningen. Det kan man sluta deraf, att Ciceronianen Piinius 
satte dem så fadgt, han, som redan fann det skont och erinrande 
om fomtiden (pulchrum et antiquum), att-senaten i och fdr det 
målet tre dagar å rad var samlad och fOrst på natten åtskildes. 
Och att Tacitus derjemte också theoretiskt upptrådt i samma 
våg kan man med ej mindre visshet sluta af den bekanta anec^ 
doten i Plin. Ep. IX. 23. ' Ty hvad Tacitus der yttrat tili sin 
interlocutOr: du kånner mig och det af mina studier 
(litteråra arbeten) kan, då interlocutoren tog fOr gifvet, att han 
maste vara ettdera, antingen Piinius eller Tacitus, icke galla 
Taciti historiska arbeten, skrifna i en helt aonan stil, ån att 
oågon fDrvexling vidare kunde ega rum, och maste dessutom 
syfta på en sådan skriftstållareverksamhet, hvarmed de begge 
sysselsatt sig. Når nu de mest utarbetade af Plinii bref åro de, 
i hvilka han yttrar sig Ofver våltaligheten och dfver sin egen 
method såsom talare i allmånhet eller redogOr fOr sitt fdrfarande 
i sårskilta fall, så ligger det nåra tillhands att antaga, det någon 
skrift af liknande syftning och beskaffenhet målte varit af Taci- 
tus. utgifven samt af interlocutåren låst och befunnen til åsigter 
och framstållningssått Ofverensståmmande med hvad Piinius 
skrifvit. En sådan skrift kan nu dialogus de oratoribus 
hafva varit. Men vi behOfva icke stanna vid detta kan; vi våga 
påstå, att det maste varit denna skrift, den och ingen annan.r 
Ty att någon ånnu okånd forfattare skulle hafva skrifvit dia- 
logen, år otånkbart. Dertill vittnar den om fOr mycken talent. Och 
af de mest kånda, Piinius den yngre, Quintilianus och Suetonius, 



Digitized by VjOOQIC 



6 J. G. Ek. 

har ingen tili damma grad, som dialogens fOrfattare, lyckats tillegna 
sig det Giceronianska tidehvarfvets f^amstållningssått , utan dia- 
logen erkånnes allniånt såsom den yppersta imitation af Ciceros 
stil, som forntiden har att uppvisa. Men nårraast intiil dialogen 
står i detta hånseende Plinius. FOljaktigen intager dialogen just 
den f5rmedlande stålining mellan Cicero och Plinius, som mot- 
svarar Plinii eget erkånnande, att han på samma gang vill 
imitera Cicero och en af sina egna sarotida, som då natur- 
ligtvis maste tånkas fdregå med exempei just åt det hållet. 
Och denne sin nårmaste foregångare nåmner han vid namn: 
det år Tacitus. Det fattas bløtt, att han också hade nåmnt 
skriften. 

På detta sått kunna vi bland annat fOrklara det factum, 
att bland Taciti samtida det uteslutande år hos Plinius, man 
antråffar några exempei på den fdrut anmårkta omstålhiingen 
af nomina propria, i afseende på hvilken ingendera kan så- 
gas hafva imiterat forntiden , men hvilken utgQr ett fOrenings- 
band mellan både bistorieskrifvaren och dialogfdrfattaren och 
Plinius. Det var en nyck hos Tacitus, hvartill naturellets 
likhet fOrde åfven Plinius (ita similitudo naturæ ferebat. Ep. 
VII. 20). 

Fdr ofrigt beh5fva vi blott erinra derom, att just på grund 
af stilens likhet dialogen en tid ansågs vara Plinii arbete; en 
åsigt, som visserligen nu år Ofvergifven, men som, efter hvad 
hår blifvit ådagalagt, utg5r ett stOd mera for antagandet att Ta- 
citus år f5rfattaren. 

Hvad nu betråifar mOjligheten, att samme fSrfattare kan, i 
olika arbeten och i synnerhet i arbeten af våsenUigt olika genre,^ 
i stilistiskt hånseende vara sig sjelf mycket olik, så stå vi visser- 
ligen på helt olika botten med alla våra fdregångare i så måtto, 
att vi anse stilen i dialogen aldrig hafva varit fdr Tacitus na- 
turlig, utan ett antaget maner; men vi kunna icke destomindre, 
ja snarare desto mer gdra oss til godo det bevis f5r en sådan 
mojlighet, man ftrån sednare tider hemtat, då man erinrat derom 
att t. ex. Justus Lipsius, som i yngre dagar gjort Cicero till silt 
mOnster i stilen, vid mera framskriden åider gick tiil ytterlighet 
i att imitera Tacitus. Hvad Lipsius kunde gora två ganger, 
nemligen tillegna sig andras sins emellan mycket olika stilistiska 
maner, det må val Tacitus, utan att derfdre kunna beskyllas, 
(såsom just samme Lipsius har gjort) for att hafva afifallit från 
sig sjelf, hafva kunnat gora en gang. Och når han sednare 



Digitized byVjOOQlC 



Dialogus de oratoribuik. 



^fvergaf detta maner, gjorde han dermed icke ett affall från, 
utan en återgång tUl sig sjelf. 



Vi komma nu tiU ett Yigtigt, åfvenledes hittills fdrbisedt 
-moment, nemligen till undersdkningen om icke bakom stillens 
«tora oiikhet i det hela dOljer sig i det enskilta språkbruket en 
så beskaffad Ofverensståmmelse mellan dialog -fdrfattaren och 
historie-skrifvaren , att man åfven på den vågen kan vinna st5d 
/Or antagandet af fdrfattare-identiteten. Vi tro oss hafva Ainnit 
en sådan dfverensståmmelse och vilja nu derpå firamstålla några 
prof uti phraser och constructions-sått, som å ena sidan åro 
fbr Tacitus egendomliga eller åtminstone f6r det tidehvarf,«hvars 
^til Tacitus efterbildar, fremmande, å andra sidan antråfTas hka- 
^ana hos dialog-f&rfattaren och bistorie-skrifvaren^ 

(1) Dial. c. 1. ut nostris temporibus. I denna inskrån- 
kande betydeise och likaledes utan prædicatsvérbum antråffas par- 
iikeln ut Germ. 30 multum, ut inter Germanos, rationis 
«c soiiertiæ. 

(2) Uial. c. 2. qvamvis i betydelsen af quamquam: quam- 
vis maligne plerique opinarentur. Jfr. Ann. XI. 20 
insignia triumphi indulsit, quamyis helium nega- 
visset. 

'(3a) Dial. c. 3. maturare editionem festinp. Med detta 
-skenbart pleonastiska språkbruk kan med skål jemfdras Ann. III. 
3 magnitudinem mali perferre visu non toleravit. — 
iih) ib. modo-nunc (i st. f. modo-modo) jfr Hist. II. 51. 

(4) Dial. c. 4. Et Maternus eet. I afseende. på detta bruk 
^ et Yid ofvergångar jfr. Ann. I. 11 Etille varie disserebat. 
flist. II. 44 (init.) II. 61 (init.) 

(6) ih. mibi satis superque sudatum est. Till detta 
passiva och Jmpersonella språkbruk finner jag ett motstycke 
Ann. III. 6 gnarum id Tiberio fuit. 

(6a) Dial. c. 5. excusent (fdr^se excusent Orell. ur 
hdskr.) jfr. Agric. 42 audiit preces excusantis. — (6b) ih. 
amittit studium (Orell.) jfr. Ann.* XIII. 46 nec posse ma- 
irimonium amittere. 

(7) ib. vel (Orell. ur bdskr.) in judicio sive in senatu 
6ive.apud prlncipem. En liknande variation, men med vel 
1 det meliersta røembrum Ann. XIV. 7 sive servitia arma- 
ret vel militem accenderet sive ad senatum et po* 



Digitized byVjOOQlC 



8 J. G. Ek. 

pulum pervaderet. (Detta vel Kad likvål annorlunda fOr^ 
klaras). 

(8) Dial. c. 6. novam et recentem curam. Hvad fdrst 
sammanstållDiDgeD af novus och re c ens betråffar jfr Ann. IV. 
65. nova et recentia jura. Betråffande åter cnra i denna 
betydelse af ularbetning, arbete (concret) jfr Ann. III. 24. si 
effectis, in quæ tetendi, plures ad curas vitani pro- 
duxero. 

(9) ib. sollicitudo lenocinatur voluptati jfr Germ. 43. 
Harii insitæ feritati arte ae tempore lenocinantur. 

(10) ib. qnamquam ferantur jfr Ann. IV. 17. illi quam- 
quam abnuerent. 

(lift) Dial. c. 7. cQdicilli i bet. oabinetts^order jflr. Agric. 40*. 
Ann. I. 6. — (llb) 15. in civitate minime favorabili jA*.. 
Ann. II. 37 favorabiii in speciem oratione. Hist. li. 97 
favorabilero proconsulatum egerat« 

(12) Dial. c. 8. paupertas et angustiæ rerum nascen- 
tes eos circumsteterunt. I enahanda tropisk anv&ndning^ 
forekommer verbet Hist. I. 17 circumsteterat palatium 
publica exspectatio. IV. 79 circumsteterat Civilem et 
alius metus. 

(13) ib. quod non a principe acceperint nec accipi 
possit, der quod på fdrra stallet år accuss. objecti, men pi 
det sednare maste tånkas såsom subject jfr. Ann. II. 83 quæ-- 
dam statim omissa sunt aut vetustas oblitteravit, der 
quædam fdrekommer i likadan anvåndning. 

(14) Dial. c. 9. carmiiia et versus .. neque conciliant 
neque .. alunt; voluptatem autem consequuntur. Detta 
afbrott i constru etionen , bvarigenom till consequuntur maste 
tånkas ett nytt subject (poets I. carmlnum auctores) har sitt 
motstycke Germ. 20 sua quemque mater uberibus alit^ 
nec ancillis aut nutrictbus delegantnr. 

(15) Dial. c. 10. quum ex Hispania vel Asia, né quid 
de Gallis nostris loquar, in urbem venit. Till denna 
omkastning (från land till folk) vid uppråknande tråffas motsvarig« 
heter Ann. 11.60. Libya, Aethiopia, Medisque et Persia 
Bactriano et Scytha potitum. Ann. III. 2 magistratua 
Calabriæ Apulique et CampaQi. 

(16) ib. nomen inserere famæ jfr Ann. II. 2. ignobili-* 
tatem suam magnis nominibus inserit. Hist. II. 61 
Mariccus quidam inserere sese fortunæ .. ausus est. 



Digitized byVjOOQlC 



DiaIogu» de oratoribus. 9 

(17) ib. tamquam minus obnoxium sit offendere poé- 
tarum, quam oratorum studium. Meningen som af både 
Forcelli, Freund och Klotz blifvit missfdrstådd, &r tydiigen: lik- 
som poeternas yrke vore mindre utsatt fdr anstdt, ån talarenas. 
1 afs. på detta poétiskt flriare bruk af Iniinit. kan jemfdras i 
synDerhet Ann. XiV. 56 factu^ natura et consuetudine 
eiercitus velare odium fallacibus blanditiis. 

(18) ib. fortuitæ et subitæ dictionis impetu. Jfr. 
Germ. 11 nisi quid fortuitum et subitum incidit. 

(19) ib. in quibus expressis, si quando necesse sit 
erinrar något om Ann. I. 19 necessitate expressa, quæ 
per modestiam non obtinuissent. . 

(20) Dial. c. 12. introspicere altius jfr. Ann. III. 25 
altius disserere. 

(21) Dial. c. 16 manifestus est jamdudum in contra- 
rium accingi. Denna hdgst egna bracbylogiska construction 
tråfias Ukadan Ann. II. 57 postque rarus in tribunali Cæ- 
saris Piso et, si quando adsideret, atrox et dissidere 
manifestus. 

(22) Dial. c. 17. longum et nnum annum. I afseende på 
denna prægnanta anvåndning af et (» et tamen), hvarvid mot* 
såttningens egen kraft af sjelfva bindepartikelns svagbet star- 
kåre frambållas, kan jemfOras Hist. II. 20 speciosis et ir ri- 
tis nominibus. Ann. L 38 turbidos et nihil ausos. 

(23) ib. Asinius pæne ad extremum (Augusti princi- 
patum) duravit. i denna ovanliga anvåndning (om person) 
antråfias durare också Ann. III. 16 qui nostram ad juven- 
lam duraverunt. ^ 

(24) Dial. c. 18. rudes et informes. Hår i tropisk me- 
ning: i egentlig åter finnas de sammanstallda Ann. XII. 35 
rodes et informes saxorum compages, iikasom Dial. 
c. 20 rudi cæmento et infosmibus tegulis. 

(26) tnum tamen promissum immutasse non debet, 
jfr Hist. IV. 73 statui pauca disserere, quæ profligato 
bello utilius sit vobis audisse, quam nobis dixisse. 

(26) Dial. c. 25. omnium concessu (OrelL) jfr Ann. XII. 
14 concessu fratrum. Så annorstådes hos Tacitus: dis- 
tiQctu pinnarum; dispositu provisuque civilium re- 
rum. 

(27) Dial. c. 25. sanitatem eloquenttæ f er an t jfr. Hist. 
U. 65 iætitiam et gratulationem vultu ferens. 



Digitized byVjOOQlC 



to J. G. £k. 

(28) Dial. c. 27. citra (i bet. af præter [L sine]) vanl. hos 
-Quiat. och Plin. d. y. forekommer såsom hår (citra damnum) 
åfven Agrie. 1 citra fidem. 

(29) Dial. c. 28. haurire i bet. af cupide arripere hår 
liksom Agric. 4 studium philosophiæ acrius . . hausisse. 

(30) Dial. c« 29. natus infans delegatur græculæ an« 
cillæ jfr Germ. 20. nec ancillis aut nutrlcibus dele- 
gantur. 

(31) ib. insumere operam in evo.lvenda antiquitate; 
men c. 7 insumere operam versibus alldeles så som Ann. 
HL 44 libellis accusatorum insumeret operam. 

(32) Dial. c. 32. ad tempus jfr Ann. I. 1 dictaturæ ad 
tempus sumebantur. 

(33) Dial. c. 37. hane illi famam circumdederunt Jflr. 
Agric. 20 egregiam famam paci circumdedit. Hist IV. 
11 qui principatus inanem ei famam circumdarent. 
Dels år circumdare 1 allmånhet ett af de verber, som hos 
Tac. ofla återkomma, dels synes denna tropiska anvåndning 
circumdare alicui famam vara honom uteslutande tillhdrig. 

(34) ib. in ore hominum agit jfr. Hist. III. 36 in ore 
vulgi agere; om också till betydelsen Hist. li. 73 erat in 
•ore famaque Vespasianus står det hår fOrevarande stallet 
nårmare. 



Undanråkna vi nu också hårifrån n. 6 a, 6 b, 7 och 26, der 
likheten beror på antagandet af Orellis låsart, så återstå likvål 
tillråckligt måAga och, som vi tro, tillråcklifft talande bevis f5r 
en, hos olika fOrfattare knappast fdrklarlig, Ofverensståm- 
melse uti alls icke vanligt, utan fast mer hdgst egendomligt 
^pråkbruk. Såsom sådana anse vi oss kunna sårkilt utmårka 
n. 3, 8, 12, 16, 16, 21, 22, 27, 29, 30 och 33. 

Så mycket iårer man vål nu medgifva oss, att dialogen icke 
foreter en fullt homogen daning, utan har instrOdda hår och 
der i det måktigare lagret af vål efterbildad forntid icke så få 
^treck af en afgjordt yngre formation. År nu redan detta en 
bogst ovanlig sammansåttning af ett tiil den grad universelt 
•element, som den stil, hvilken gonom makten af Ciceros vål* 
talighet blef snart sagdt hela tidehvarfvets coUectiva tillh6righet, 
.och ett annat till den grad individuelt, som de hår angifha språk- 
profven, så låter detta ånnu forklara sig såsom en antagen och 



Digitized by LjOOQ IC 



DialoguB de oratoribnø. ti 

i det hela Tål utf5rd r61e med Yisa enskilta återfåll tilt den 
egna personligheten; och vi hafVa i det fallet hdr en tiliampning 
af den gamla satsen: naturam expellas furca, tanoen usque re* 
curret. Men någonting rentaf vidunderligt, ja f5r tanken ofatt* 
ligt vore en i stilens allmånna charakter trogen eflerbildning af 
en aldre periods framstållningssått, i hvilken individualiteten 
snart sagdt fDrsvinner, organiskt f5rbunden med ett om ocks& 
blott i spridda drag forhånden varande individuelt element, && 
vida åfven detta skulla tånkas såsom efterbildning. 
Ty ingen iårer vål någonsin tånkt på att afsigtligt i samma 
arbete efterbilda så olikartade och sinsemellan stridiga riktningar. 
Alltså, fdr så vidt det lyckats oss att ådagalågga, att i dialogen 
ingå icke så få, utan tvifvel ofrivilliga, prof på Tacitinsk egen- 
domlighet, synes det också dermed vara en afgjord sak, att denna 
skrift af ingen annan ån Tacitus kan vara fdrfattad. Den ende, 
man eljest kunde tånka på, vore verkligen Plinius, som både 
ville imitera forntiden och Tacitus; men då detta, såsom redan 
år visadt, maste fDrstås så, att det mera syflar på Tacitus såsom 
sjelf imitator, mindre i hans individuella maner, så blir åfven 
Plinius omOjllg. 



<tai ét seMst HdgravMe Themer i Pompeji. 

Af jr. Xr. Ussin^. 



Man hører undertiden Philologer klage over at der Intet 
er at gjere i deres Videnskab, og at de i denne Henseende ere 
langt uheldigere stillede end Naturforskerne, som ved Reiser til 
ukjendte Lande, ved mikroskopiske Undersøgelser o. s. v. daglig 
modtage nyt Stof til Bearbeidelse. Jeg vil ikke indlade mig paa 
at gjennemføre denne Sammenligning, men kun gjøre opmærk* 
som paa at der mangler Meget i at vor Kundskab til den clas- 
siske Oldtids Leven og Væren har opnaaet den tilbørlige Klarhed 
og Fylde, og at der er Gaader nok endnu for Forskeren at løse. 
Ogsaa vi have vore mikroskopiske Undersøgelser; desværre fore* 
tages de ofte med et sløvt Øie, og blive kun phantastiske Drømme, 
som Videnskaben maa vise fra sig. Ogsaa os yder Jordens Skjød 



Digitized byVjOOQlC 



12 J- L. Uftfifng. 

bestandig nyt Stof til Bearbeidetse ; Indskrifter, Mønter, alle Slags 
Huusgeraad, fionstværker af større og mindre Værd, Grave og 
Templer, ja hele Stæder bringes frem for Dagens Lys. Vi maae 
klin beklage , at saadanne Opdagelser ofte gjøres af Dilettanter, 
der ikke kunne gjøre tilbørlig Rede for dem, at Uvidenhed, 
Skjødesløshed og Vindesyge stundom ødelægger, hvad der burde 
bevares, adsplitter, hvad der burde holdes sammen, eller skinsy'g 
ruger OYer den fundne Skat, saa at den er, som om den ikke 
var fimden. 

Dette Sidste er tildeels TUfældet paa det JSted, som man 
nærmest kommer til at tænke paa, naar der tales om at gamle 
Stæder kaldes frem fra Jordens Skjød, i Pompeji. Som bekjendt, 
er omtrent Trediedelen af denne Stad befriet for sit Askedække, 
og den neapolitanske Regjering fortsætter bestandig Udgravningen, 
men rigtignok med saa ringe Mandskab, at der kan hengaae 
200 Aar inden den bliver fuldendt. Dog ere vi langt fra at 
misunde de følgende Slægter de Skatte, der blive dem for- 
beholdte; de ville maaskee i mange Stykker forstaae dem bedre 
end vi. Men hvad vi med Rette kunne anke over, er den 
Hemmelighedsfuldhed, hvormed de nyeste Udgravninger blive 
behandlede. De Fremmede, der besøge Pompeji, blive ikke 
førte derhen, ja selv Stedets gamle Gustoder faae ikke Lov at 
nærme sig til dem. Den militære Øvrighed, som i de senere 
Aar har Befalingen over Pompeji, har anseet en saadan Af- 
spærring for nødvendig for et forebygge Tyverier; og de nea- 
politanske Archæologer befordre det samme System, som det 
sikkreste Middel til at fbrebygge at Udlændinge komme dem i 
Forkjøbet med at bekjendtgjøre de fundne Nyheder. Naar frem- 
mede Konstnere faae Tilladelse til at aftegne dem, have de ofte 
i flere Aar været udsatte for Vind og Veir; Malerierne ere af- 
blegede, og Stykker af Husene, som endnu stode ved deres 
første Udgravning, ere nedstyrtede. Det forstaaer sig af sig 
selv , at Neapolitanerne selv ere nærmest til at udgive og be- 
kjendtgjøre de pompeianske Fund, og vi skylde Avellino, Beccbi 
og de andre Udgivere af Museo Borbonico Tak for hvad de i 
denne Henseende have ydet; men Hovedværket over Pompeji 
bliver dog Franskmanden Mazois\ For Øioblikket udgiver Fio* 
relli en kolossal Plan af Pompeji paa mange Blade, ogNiccoIini 
et Pragtværk over de pompeianske Monumenter. Dette sidste 
indeholder imidlertid ikke blot de hidtil uudgivne Bygninger, 
Malerier o. s. v. men en endnu større Deel allerede bekjendte, 



Digitized byVjOOQlC 



Udgraviie Thenner i Pompeji. ]3 

Og disse pyntelige og kostbare Afbildninger staae 1 Troskab otte 
tilbage for de ældre. Det er derfor naturligt, at Bibllotbekareme 
betænke sig paa at anskaffe et saadant Værk; her i Kjøbenhavn 
findes det endnu ikke. — Den poropeianske Badeanstalt^ hvorom 
jeg efter Opfordring af Tidsskriftets Udgivere her skal meddele 
nogle Bemærkninger, blev først fundet i 1853 eller 54. I Marts 
1858, da jeg besøgte Pompeji, var Udgravningen deraf fuldendt, 
men den var endnu afspærret for Poblicum, thi Niccolini havde 
endnu kun udgivet nogle faa af de dertil hørende Blade. Som 
en særegen Begunstigelse blev det mig tilladt at besøge Stedet 
en Gang, men med det udtrykkelige Paalæg, at jeg Intet maatte 
optegne. Det er paa Udgravningsberetningeme i Minervinis 
Bullettino archeologico Napoletano i Forbindelse med det Billede, 
som et saa flygtigt Besøg kunde efterlade i Hnkommeiseo, at 
nærværende Skildring støtter sig. 

Det er bekjendt, hvilken overordentlig stor Rolle Badene 
spillede i de gamle Romeres Liv. Fra den Tid da den romerske 
Cultur var fuldstændig udviklet, gik enhver Romer i det Mindste 
een Gang om Dagen i Badet; enhver velhavende Romer havde 
en Badstue i sit Huus, og store offentlige Badeanstalter gave 
Alle og Enhver Leilighed til for en saare ringe Betaling (en 
quadrans) at nyde den meest udsøgte Legemspleie, man kunde 
tænke «ig. Fra Agrippa af have de romerske Keisere og Stor^ 
mænd søgt at overbyde hinanden i kostbare Badeanlæg, af 
Størrelse som smaa Byer, og udstyrede med en Pragt, der stod 
ved Siden af Keiserpalladsernes. Thermeme bleve Romernes 
Boved- Forlystelsessteder, og Lediggængernes Opholdssted en 
stor Deel af Dagen. De kolossale Ruiner af Titus', CaracaltaS, 
Diocletians og andre Thermer, der endnu ere tilbage i Rom, 
Vidne selv i deres mishandlede Tilstand tilstrækkelig om hvilke 
uhyre Kræfter der bleve satte i Bevægelse for at tilfredsstille 
Romernes Luxus i denne Qenseende. Det var i Hovedstaden, 
at denne naaede sit tiøidepunkt, men den udbredte sig over 
det hele Rige, lige til de mindste Flækker. Den yngre Piinius 
fortæller (Ep. 2, 17, 26), at der i den ubetydelige Landsby 
Laurentum fandtes ikke færre end 3 Badeanstalter, hvor han 
kunde tage hen at faae sig et Bad, naar han engang kom 
uventet til sin Villa, og ikke havde Lyst til at bie til hans egen 
Badstue blev opvarmet. Paa utallige Steder, jeg kunde næsten 
sige , ved enhver By , hvor der er tnnåei Ruiner fra Oldtiden, 



Digitized byVjOOQlC 



14 J. L. UssiDg. 

har man ogsaa fundet Rumer af Bade, men man har ikke agtet 
paa saa almindelige Sager; de ere blevne plyndrede, tilintet- 
gjorde og tilkastede som værdiløse Muurbrokker, saa at de nyere 
Tiders Lærde , der ønskede at danne sig et klart Billede af de 
Gamles Bade, trods den store Rigdom af Ruiner, dog bestandig 
savnede et nogenlunde vel bevaret Mønster fira Oldtiden. I 
Diomedes* Villa ved Pompeji fandt man baade Badstuen og 
Svømmedammen vel bevarede ; men det var en Privatmands eget 
indskrænkede Locale. Vilde man danne sig en Forestilling om 
de store offentlige Badeanlæg (Thermer), maatte man tye til de 
mishandlede Ruiner i Rom, og til Vitruvs Regler for Opføreisen 
af Bade (5, 10). Man beraabte sig ogsaa paa et foregivent an- 
tikt Malerie, forestillende Gjennemsnittet af en Badeanstalt, og 
forsynet med Indskrifter til at angive de forskjellige Deles Navn 
og Bestemmelse. Det skulde være fundet i Titus* Bade, og er 
endnu af W. A. Becker i hans Gallus (1ste Udg. Taf. III, 3; 2den 
Udg. 3die B. S. 73), og af Overbeck (Pompeji S. 159) blevet be- 
tragtet som antikt. Men det er aabenbart kun et i det 16de 
eller 17de Aarh. foretaget Forsøg paa ved Tegning at anskuelig- 
gjøre Vitruvs Regler, og kan altsaa slet ikke gjælde for noget 
Vidnesbyrd. 

Endelig fandt man i 1824 de offentlige Bade i Pompeji, og 
Gaaden syntes løst. Det var maaskee den bedst bevarede Byg- 
niag i hele Pompeji. Loftshvælvingerne vare næeten ubeskadi- 
gede; Broncebænkene og IJdbækkeneme, Lamperne, ja selv 
Glasruderne fandtes paa deres Plads. Bygningen vsur nylig bleven 
istandsat, da Pompeji blev ødelagt, og straalede med hele Ny-^ 
hedens Glands. Nu er denne rigtignok forsvunden , men d& 
1824 fundne Thermer vedblive dog at være en af de interres- 
santeste Ruiner i Pompeji. Jeg tør antage, at disse ere Største- 
delen af Læserne bekjendte, enten fra Beckers Gallus, eller fira 
et af de mangfoldige Værker om Pompeji, som ere -udkomne 
efter den Tid (navnlig. Mazois, Gell, og de mere udbredte Værker 
af Bréton, Overbeck, og i den engelske Samling af Værker »for 
usefUl knoiwledge«). Jeg vil her kun erindre om Hovedtrækkene. 
Badeanlægget bestaaer af 2 Afdelinger, hver med sin egen Ind- 
gang, den ene for Kvinder, den anden for Mænd. Den sidste 
er den største og pynteligste, og bestaaer foruden Badeværel- 
serne af en Gaard med Søilegange paa de 3 Sider, der danne 
rette Vinkler med hinanden; den Qerde Side, der formedelst 
Grundens Begrændsning ligger skjævt for de andre, har deela 



Digitized byVjOOQlC 



Udgravne Thenner i Pompeji. IS 

af deone Grund, deels for ikke at udelukke Solen, ingen Søile- 
gang. Det forreste Værelse, Åfklædningsværelset (Apodyteriet)' 
for dem, der vilde tage koldt Bad, er et langagtig fiirkantet 
Rnm med Tøndeh\ælving over og Steenbænke langs med Siderne. 
Indenfor dette ligger det kolde Badeværelse, et cirkelrundt Rum 
med et stort ligeledes cirkelrundt Vandbassin i Midten, hvori 
man stiger ned ad 2 eller 3 Trin (Baptisterium) ; den kreds- 
nmde Vægflade afbrydes af 4 halvrunde Blindinger, og det hele 
Rom dækkes af en kegleformig, blaamalet Kuppel. En anden Dør 
fra det forreste Værelse fører ind til det saakaldte Tepidarium,. 
hvor Luften opvarmedes af et stort Fyrfad. Ogsaa dette er et 
langagtig flirkantet Rum med en rigt decoreret Tøndehvælving, 
der bæres af en Række smaa Atlanter. Det var bestemt til 
foreløbigt Opholdssted for dem, der vilde tage varmt Bad, et 
nødvendigt Overgangsled , hvor man kunde vænne sig til dea 
stærke Hede, man snart skulde ind i. Her beholdt man ofte 
Klæderne paa til man kom i Sved; her klædte man sig af og 
blev salvet, og gik saa ind i den varme Badstue, Caldariet. I dette 
var dpr sørget for en betyidelig Varmegrad. Gulvet hvilede paa smaa 
Piller (suspensuræ), for at den varme Luft fra Ovnen kunde 
trænge ind under det, og Væggene vare i lige Maade hule,, 
for at den varme Luft kunde omgive det bele Rum. Det er et 
aflangt Værelse med Tøndehvælving, flirkantet afskaaret ved den 
eae Ende, halvrundt ved den anden. Hist findes det varme 
Badekar (alveus*)); i den modsaitte Ende, under Halvkuppelen, el 
stort rundt Marmorbækken paa en Pod (labrum), bestemt tit at 
vadske Hoved og Hænder i. Den halvkredsformige Omgang om* 
kring dette omtales hos Vitruv under Navnet scfaolalabri. Bag-^ 
ved Caldariet ligger Ovnen med Kjedleme, overeensstemmende 
med Vitruvs Forskrift, 3 i Tallet, den nederste med varmt, den 
mellemste med lunkent, den øverste med koldt Vand, saaledes 
indrettede, at naar den første tømtes, fyldtes den strax fra den 
anden, og denne atter Ara den tredie. 

De tilstødende Fruentimmerbade indeholdt tilsvarende, meo' 
færre Afde^nger. Ved Stabiæ fandt man derimod Thermer med 
en ganske lignende Anordning, som den ovfr. beskrevne, saa 
at man troede at have faaet et sikkert Mønster for Badeanlæggene 



*) Solium synes at betegne et lignende Kar, naar dets Størrelse er afpasset 
efter et Menneskes Legeme, hvorimod alveus er størr^, forsynet med. 
Trin, og beregnet paa at benyttes af Flere. 



Digitized byVjOOQlC 



16 i. L. UsfiiDg. 

I det første Aarh. efter Christus. Man undrede sig imidlertid 
over de pompeianske Thcrmers ringe Udstrækning, og ahnede 
strax, at dette ikke kunrfe være det eneste Anlæg af denne Art 
i Pompeji; men først 30 Aar senere blev Formodningen stad- 
fæstet af Virkeligheden.- De i 1854 opdagede Thermer ere 
større end hine, og frembyde en mangfoldigere Indretning, me* 
dens dog Hovedtrækkene ere de samme. De bidrage saa- 
ledes ikke Lidet til at give vore Forestillinger om de Gamles 
Bade større Sikkerhed og Fylde. Desværre ere de ikke saa vel 
bevarede som hine. Det er bekjendt, at Pompeji led meget ved et 
Jordskjælv Aar63, og at deltes ødelæggende Virkninger endnu 16 
Aar senere, da Staden gik under, vare synlige paa mange Steder. 
Disse Thermer have formodentlig Udt ved den omtalte Leilighed; 
vi see i det Mindste, at man var ifærd med at underkaste dem 
en ftildstændig Istandsættelse i Aaret 79; ja Arbeideme vare 
ikke engang synderlig langt firemrykkede. I et af de fiirkantede 
murede Badekar (solia) vare Marmoipladerne, hvormed Bunden 
havde været belagt, nylig borttagne; det underliggende Kalklag 
viste tydelig Sporene af dem ; man læste Stykker af en Indskrift, j 
og saae , de havde tjent til Fodstykke for en Statue af Keiser | 
August, inden de vare anvendte paa dette Sted. Den store , 
aabne Svømmedam <piscina) var paa samme Maade berøvet sin 
Marmorbeklædning, og lignende Træk møde paa flere Steder. 
Man kunde tænke sig, at disse Plader 'kort efter Stadens Øde- 
læggelse vare opgravne for at benyttes andensteds; men andre 
Kjendsgjerninger vise, at denne Bygning ikke er bleven plyndret 
paa en saadan Maade. Et stort og kostbart Broncefyrfad er 
saaledes fundet, ikke i Tepidariet, hvor det hørte hjemme, men 
i en Exedra indenfor Søilegangen, hvor det kun kan være hen* 
sat midlertidig, og i en afsides Gang fandt man støttet op til 
Væggen en Steenplade med en Indskrift, der omtalte Thermernes 
Udvidelse og Istandsættelse. Minervini meente, den var bestemt 
til at opsættes ret snart, naar Bygningsarbeiderne vare færdige; 
men, som ovft*. bemærket, man var langt fra at være færdig, 
og det synes urimeligt at indhugge en saadan Indskrift længe 
før der er Brug for den. Den maa sikkert henhøre til en tid- 
ligere Restauration, og er nylig nedtaget nu, da nye Bygnings* 
arbeider skulde foretages. Den lyder saaledes: C. Vulius C. f. 
P. Aninius C. f. II. v(iri) j(uri) d(icundo) laconicum et destric- 
tarium faciund(a) et porticus et palæstr(am) reficiunda locarunt 
ex d(ecurionum) d(ecreto), ex ea pequnia, quod eos e lege in 



Digitized byVjOOQlC 



Udgravne Thertner i Pompeji. 17 

todos aiit IQ monumento eoDsamere oportiiit, faciun^dal coeraruot, 
eideoique probaru(nt). De forimdeHig« Sprogfeii lorbaTse den, 
der kun er vant til Læsning af klassiske Forfattere ; i faidskrif- 
teme forekomme saadaane oftere. Om det bidtii ukjeodte Ord, 
<lestrietariuni, samt om de andre Oplysninger, denne Indskrift 
kan give os, vil der ndfr. blive talt 

Mase Bade have ingen særkilt Afdeling for Kvinder; de 
bave kun 'været bestemte for Mænd, men de have flere Bad- 
stuer, og have overbovedel kunnet ^ene mange Flere. De have 
ligesom de tidligere bekjendte Thermer 3 Indgange fra 3 for** 
skjeUige Gader, Hovedindgangen fra Holconins-Gaden, tiår fører 
ned til Forum, en fra Via delia porta Stabiana, og en fba en 
4]He Gade, der fører ned tfl den trekantede Plads med det gamle 
Tempel. Alle tre Jndgange ere smykkede med Pilastre af Tuf- 
fen. Gaarden er ligesom hist omgivet med Søilegange paa 
de tre Sider, men den er meget større* Det er en rammelig 
Plads, der godt kunde benyttes til Legemsøvelser for Ung- 
doomien, og vi see virkelig i den nysomtalte Indskrift, at den 
bar været bestemt dertil. Det var en Palæ strå. Vitruv siger 
rigtignok (5, 11), at saadanne bruges ikke i Italien, og det er 
en ^ra Grækenland laant Plan, han lægger til Grund for sine 
Regier; men vi vide, at ogsaa Romerne brugte forskjellige Le- 
gemsøvelser, navnlig alle Slags Boldtspll, og her see vi, at i 
det Mindste i det halv gi'æské Pompeji kaldtes Pladsen, hvor 
«llge Øvelser foretoges, Palæstra. I Sammenligning med Vitruvs 
Plan er vor Palæstra imidlertid meget fattig, og det vilde være 
forgjæves at søge efler de af ham angivne Afdelinger. Det er 
en togagtt^ flirkantel Plads med Søilegange paa de 3 Sider ; den 
fjerde Side, der formedelst Grundens Skjævhed ikke er parallel 
m^A den ligeover for liggende, har ingen Søilegang. Grunden 
bestaaer af faststampet Jord med Muurbrokker, Potteskaar o. s. v. 
imellem. Man fandt her to store og en lUle Steenkugle, saa at 
ilet synes som om her har været drevet et Kuglespil af Jignende 
Art som det niitilåags i Italien saa yndede Boeciaspil. Langs 
med den Side, hvor der ingen Søilegang er, strækker sig i dens 
Sted eil 8^/2 Pod bred Forhøjning brolagt med store Fliser af 
gnta Steen, et' Fortog (semila eller margo), hvor Folk kunde 
^e omteing uden at hiidres af de gymnastiske Øvelser paa 
Pladsen, saaledes som Vitruv anbefaler (5, It, 3: Ita qui vestiti 
^bnbiibiverint circiim in marginibas non impedientnr ab niictis 
^ exereeatibus). Paa den anden Side af dette Fortog er der 

2 



Digitized by LjOOQ IC 



f 8 h L. UMiQg. 

esa ator, langagtig flirkaotet Svemoiedain, Pisciaai hvor man 
efter LegemftøtélBeriiee Slutning kunda afvadake Støvet, Svedea 
eg Olien. 

I Caracallas Bade findes en ator eg pragtfuld Svømmedaai 
af samme Art, og i Dioraedes' Villa iidenfor Pompeji er der en 
lille saadan, ligeledes flirkantet og under aaben Biminel. Vi 
have ovfr. omtalt, at denne Piscina har mistet de Marmorplader^ 
hvormed Bunden og Trappetrinnene vare belagte, fofmodenUig 
paa Grand af Restaurationsarbeidet; men de livlige Malerier paa 
Bagvæggen staae der endnu. Paa hver Side af Svømmedammea 
flfides et smukt decoreret Rum, der bar været under Tag, men 
aabner eig med en stor Bue imod den aabne Palæstra og me4 
en lignende imod Svømmedammen. Ber bar man altsaa kønnet 
være Tilskuer ted de Øvelser, der foretoges begge Steder. Ma^ 
lerierne paa Væggene i disse Eiiedrer, for at bruge et fintikt 
Navn , ere Ugesoiii paa Væggen bagved Svommedammen , især 
ægyptiske Forestillinger; Milen med Croeodiller og ægyptiske 
Vandplanter, Sfinxer o. a. I. findes i en broget Mangfoldigbed 
imellem hinanden. Saadanne Billeder syntes at stemme med 
Badet, og vi vide af lignende Exempler baade i Pompeji og 
andensteds, at det var. Noget, man i hine Tider fandt særdeles 
Smag i. . 

SøUegaageni der omgiver Palæatren, tager sig særdeles, godt 
ud paa den Side, der ligger lige over for Svømmedammen, hvor 
den frembyder en uafbrudt Række af 19 Søiier. Paa de to 
andre Sider finde vi derimod hist og her en temmelig smagles • 
Afbrydelse. Hvor man. vilde have S^emellemrumraet bredere 
end det regelmæssige, som f. Ex. indenfor Hovedindgangen, satte 
man i Stedet, for 2 Søiler brede flirfcantede Piller med Halvseiler i 
paa begge Sider. Af Bjælkeværket er paa disse Steder Intet 
bevaret; men del skulde ikke nndre mig^ om der imellem bv^ 
Par Piller i Stedet^ for en reUiniet Arohitrav havde været en lav 
Bue, 6om i dqn prægtige Sal i Gasa di Meleagro. Søileme ere 
doriske , af den Art som vi oftere finde i Pompeji. Skaller^ 
ere røde paa den nederste Trediedeel, men for Resten hvide," 
Rapilælefis Skaal er,. rigt smykket med udskaarne Blade; Bjælke- 
værket spinkelt, som sædvanligt. Et Stykke af Krandsgesimseo 
er endnn bevaret, (ja selv Noget af Taget over de bagved lig- 
gende Badsloier: Noget som ellers saare ajelden er Tilfeldet> 
Da Bygningen først blev udgravet, stod der betydelig Mere; 
Billedet deraf skal V8ere bevaret i enPhotograpliie, «aa at det 



Digitized byVjOOQlC 



UdgravDe Thermer i Pompeji. J9 

ikke er umuligt, at det engang kan blive udgivet. Over Seile- 
gangen selv har der været et fladt Tag, eller en Terrasse (so- 
larinm). Der fandt man et smukt Soluhr af Travertin. Det har 
den samme Form som de andensteds i Italien og i Athen ftindne 
Solskiver*, paa Fodstykket staaer følgende oskiske Indskrift: Mr. 
Atiniis. Mr. kvaisstur eitiuvad. multasicad. kumbennieis. tangi- 
(nud). aamanaffed; der vel maa oversættes paa Latin saaledes: 
Marius Atinius Mari! fliius quæstor ære muitaticio conventus 
decreto faciendam curavit. 

Bagved denne Seilegang med de 19 Søller ligger den egent- 
lige Badeanstalt, hvortil man kan gaae ind baade Ara Palæstren 
og fra Via della porta Stabiana. Fra Palæstren kommer man 
ind i et IfHe Værelse, der maa have tjent til Afklædnings- 
værelse for dem, der%vilde bruge det kolde Bad, thi indenfor 
det ligger Baptisteriet. Dette er, ganske ligesom i de tidligere 
bekjendte Thermer, et cirkelrundt Rum med et tilsvarende Vand- 
bassin i MkKen, 4 halvrunde Bllndinger i Væggen og en kegle- 
formig Kuppel. Men den maleriske Udsmykning er rigere; paa 
Væggene er der malet en Myrthelund med Vaser, Fugle og 
liggende Nympher, og den Maa Kuppel er oversaaet med gyldne 
Stjerner. Fra Gaden af kommer ihan igjennem et lille For- 
værelse ind i et rummeligt og rigt udmalet Afklædningsværelse 
med Sleenbænke paa Siderne, ligesom Apodyteriet i Thermeme 
fira 1824. Dette staaer paa den ene Side i Forbindelse med det 
ovfr. omtalte AfUædningsværelse til Baptisteriet, paa den anden' 
med Caldariet, og har derfor formodentlig været et Tepidarium, 
hvor Luften har været opvarmet ved store Fyrflade. Caldariet 
eller den varme Badstue har som sædvanlig hule Vægge , og dets 
Gulv hviler paa smaa Piller (snspensuræ). Det er ét langagtig 
flirkantet Rum, men har ikke, som de Exempler vi tidligere 
have seet, en halvrund Afslutning i den ene Ende, lige saa lidt 
som her er noget fbst Vadskebækken eller labnim; i den anden 
Ende finde vi derimod det murede Badekar (solium), hris bort- 
tagne Marmorbeklædning, som ovfr. omtalt, havde efterladt sig 
saa tydelige Spor, at endog Indskriften, der havde staaet paa 
den, kunde læses. 

Fra dette Galdarium kommer man* ind i et lignende Værelse, 
hvis ene Ende heelt indtages af et muret Badekar (alveus), og 
derfra I et qvadratisk Værelse, som var dækket med en halv- 
kuglefbrmig Kappel. Bagved det første af disse to Værelser 
flndes Ovnen og de sædvanlige tre Vandkjcdler. Ovnens Nærhed 

2* 



Digitized byVjOOQlC 



20 J L Usslng. 

viser, at man har villet give disse Værelser ea betjdelig Varme- 
grad. Jeg bar derfor ingen Tvivl om at ogsaa ber har været 
hule Vægge og Piller under Gulvet, skjøndt dette ikke er an- 
givet* Det er formodentlig disse to Rum, der i den ovfir» an- 
førte Indskrift kaldes Laconicum et destrictarium, hiint 
det qvadratiske, dette det aflange Rum* Ordet Laconicum bliver 
i Almindelighed misforstaaet; man tillægger Galdariets halvrunde 
Ende dette Navn. Dette følger ingenlunde af VUruv 5, 11, 2: tcon- 
camerata sudatio, quæ habeat in versuris ex una parte laconicum, 
ex adverso laconici caldaro lavationem«. Lakoniket bar ligget ved 
Siden af det almindelige Svedeværelse, men ikke. været en Deel deraf. 
Hos Vitruv 7, 10, 2 omtales det som et eget Værelse med en 
halvkugleformig Kuppel over, og 5, 10, 5 foreskrives, at denne 
Kuppel skal have en Aabning i Midten, der lukkes med et 
Bronceskjold, som ved Kjæder kan trækkes tU elier sæakes, for 
at skqlfe den Varmegrad til Veie, man ønsker, altsaa en Ventil. 
Dette Sted er blevet, fuldstændig misforstaaet af den, der har 
udført den ovfr. omtalte Tegning, som bar været antaget for et 
antikt Malerie; han har gjort Laconicum til en Ovn. Der er 
imidlertid ingen Tvivl om at det er et Svedebad; et lakonisk 
Bad sagde de Gamle, hvor vi sige et russisk. Hvis jeg med 
Rette bar benævnt det ber omtalte Værelse som Lacoaicum, er det 
maaskee det første Exempel paa et saadant, som Indtil erefter- 
viist iblandt Oldtidens Ruiner. Destrictarium er et hidtil ukjendt 
Ord; men der er ingen Tvivl om dets Betydning. Det kommer 
af d^stringi, at skrabes med Badeskraben (strigilis), og vilde 
saaledes paa Græsk hedde Apoxysterion. Det er altsaa det 
Rum, hvor den i Lakoniket udpressede Sved blev skrabet af med 
de nævnte Redskaber, og det varme Badekar er forhaanden for 
at yde Legemet den sidste Renselse og Pleie. 

Paa den anden Side af Ovnen ligge 8 andre Badeværelser, 
som ere lidt større end de hidtil omtalte. De have deres Ind- 
gang fra Palæstrens bageste Søilegang. Det forreste er n«turlig- 
viis Afklædningsværelset, det næste et Tepidarium eller Suda- 
iorium, det inderste et Caldarium med alveus i den ene Ende 
og labrum i den anden; men heller ikke her flode vi nogen 
halvrund Afslutning; Værelset er ligesom de andre langagtig- 
flirkantet 

Ved Siden af det sidst omtalte Afklædningsværelse ligger 
en tredie Afdeling af Badene, hvortil man kan gaae ind baade 
fira den bageste Deel af Palæstren og fra den lille Gade , der 



Digitized byVjOOQlC 



' Udgravne Thertner I Pompeji. 21 

fører ned til det gamle Tempel. %ommer man ind fra denne, 
eller ad den egentlige Indgang, føres man ind i en lang Gang, 
\ed Siden af hvilken der ligge 4 smaa Værelser hver med sin 
egen Indgang. Det har været særskilte Badeværelser for dem, 
der ikke vilde bade sig.1 Selskab med Andre, men være alene. 
De ere mege* smaa, og den ene Trediedeel indtages af et muret 
Badekar. Væggene vise kun de raae Mure; man har end ikke 
begyndt paa at deeorere dem. Dette er det første Exempel, 
man har ftindet paa saadanne særskilte Badeværelser. 

Imellem disse og de større fælles Badstuer, altaaa ogsaa 
bagved Palæstren flndes et stort Rum med en Vandrende langs 
med Siderne, der er forsynet med Afløb under Grunden. Det 
har aabenbart været et Pissoir. Gulvet bestaaer kun af stampet 
Jord. Væggene ere vel malede, men saa simpelt som muligt; 
bele Decorationen bestaaer af sorte, gule og hvide Bølgelinier i 
regelmæssig Vexlen. Publicum har heller ikke viist synderlig 
Respect for denne Prydelse. Navne og Smaabemærkninger, der 
ere mere srandsige end moersomme, ere skrevne med Kul hist 
og her paa Væggen. 

Der kunde endnu være mange interessante Bemærkninger 
at gjøre om disse Bade ; men da vi mangle Afbildninger til at 
anskneliggjøre Billedet, har Jeg troet at burde indskrænke mig 
lil denne flygtige Skidse. 



•m uMlskvd af 6 •g d imelleii medlyd pA gMuiel 
Sreiisk eg tildels på gamel Bamk. 

Af JT. J. L^ngk^. 



J en afhandling »om det ældste fællesnordiske Sprogs Ud* 
seende* siger P. A. Munch (Annaler fbr nord. oldkynd. 1846, 
side 270) om det ældste Danske og det ældste Svenske : •Aøsi* 
fflHationen np og If^ til nn og U kjendes . . . ikke; der skrives 
cnpmr^ gulp*. I Forn- Svenskans och Fom-Norskans sprak* 
byggnad siger han i § 14: »I F.*-Sv. såttas . . . mycket ofla Id 



Digitized byVjOOQlC 



! 

I 22 K. J. Lyngby. 

i 

och nd åfveo f5r U, n»j s. falia f. falla, sandr f. sannr. Detta 
torde kunna uppstållas som regel, om brukct icke vore mycket 
varieraade.« Prof. MuDchs exempler ere nu rigtignok hojst 
uheldige, da hverken anpær, gulp eller /o/dø for falla^ synes 
at forekomme; i det mindste hedder det annær Vestg9ta-lag I. 
J. 13, 3; gvM samme lov I. J. 6, \\ falla (flertal) ØstgøU-lag 
Ef)8. 1, 4. Imidlertid kan det ikke nægtes, at det ligger nær i 
former som mvndær, Bjærkna-ret 14, 2, og iændær, Valdemars 
sjællandske lov 2, 6, at se en overensstemmeUe med gotisk 
mmips og tunpJHS^ altså at anse disse svensk-danske former for 
ældre end de islandske former munnr og (entallet) iånn. Der 
lader . sig indvende derimod, på den ene side, at til gotiske for- 
mer med n^, som anpar, svare former med nn, som det an- 
førte annar, på den anden side, at nd også Qndes, hvør gotisk 
har ftn, som hrindir, Vestmanna- lag I. Kr. 5, 5, men gotisk 
hfinnip. Her skal det forsøges at bevise, at brugen ikke er 
■ royeket varierande«, som Munch siger, men at det bele for- 
klares ved en simpel, også i andre sprog anvendt, regel; men 
inden denne kan fremsættes, er det nødvendigt at omtale et 
andet lydforhold, der har indflydelse på den. 

Det ældre Islandske skrev i visse tilfælde et blot r efter en 
medlyd, hvor man senere skrev w. På gammel Svensk og 
Dansk bliver selvlyden i almindelighed skredet , men dog har 
såvel den danske som den svenske udtale, hver på sin vis, be- 
varet et minde om det oprindelige forhold. På dansk findes 
stødtonen (standsende eller stødende tonehold) sædvanlig i op- 
rindelige enstavelsesformer, f. ex. i en ager, en leeer y tømmer 
» (gi.) isl. akr, lifir, timbr, forskellig fra sager «» igi. gakir. 
Også på svensk fmdes en forskel mellem udtalen af de oprinde- 
lige enstavelsesord og de oprindelige flerstavelsesord; de svenske 
grammatikere sige, at åker, lefver, Hmmer udtalte med »akut 
accent«, men vdnner, sdner (=isl. vinir, synir) med »den grave 
accenten«. Forholdet omtales hos Rydqvist, Svenska språkets 
lagar II, 139—141 og 165, 166. Forholdet strækker sig videre 
end til r; således har axel = isl. 0x1, skulder, acut accent, 
men axel » isl. Qiull (hjul-) axel, grav accent, Rydqvist II, 20, 
anm. Den indskudte hjælpelyd er formodentlig svagt udtalt, 
som et shva, hvilket dels kan væntes ifølge oprindelsen, dels 

synes at ligge i Rydqvists ord: »JiTinder, ånder, hånder 

blifva ... af oss uttalade «om vore de skrifaa Ajndr, oitdro.s.v. 
ijfr. Isl. kinnr, endr o. s. v.)« , II, 165. Jeg vover ikke som 



Digitized by LjOOQ IC 



indskud af i og <i (lå gk Steaik og Dansk. £8 

fremmed tt l»gge nog«n tægt på, at d«t endog åar forekommet 
mig, ved at hore begge ordene udtale af en Byensk, at forskel- 
len slet ikke lå i første stavelse , men i sidste, da aéet j^ 6x1 
blev udtalt med halvlyd (axW), axel ^ Ooinll med lydelig selv- 
lyd t anden starelse. Hvorledes balvly<ten »dtrykkes form r i 
gammel-svenske håndskrifter (tr, er, øtr, af)y ofnta|e8"hos Ryd- 
q^M I, BOS^ i Gutalag skrtves sædvanlig Mot r{sit9% Btexem* 
pel på denne hjælpeseivlyds vaklende natui< er. 'det, at den i 
skånske kirkelov, éåledes sbbi den- findes i det Arnc^MagnMmke 
båndskrift nr. ^7, 4ttf (aftvykt I TIwpseDS Udgave af Skåsakie to<V 
side 77 følg.), sædvanlig retter sig efter rodstatelscDS selvlyd; 
exemple)*! 

akar 
soitor bøt$dør tHéttm' 
skiuiur bryiyr lipgir. 
Denne egenskab' ved håndskriftet har'Schlyter bemærket i ein 
udgave af skånske lov, side XV(; dog har han for at få et 
exempel nied e med urette medtaget iM^er^ da> dette* ^er » isl. 
veitir. Den, der har skrevet det, har på éi sted foM skrevet 
titkify men siden ndpuncte'ret ><let og sat o ovenover i (Tbo)nen 
side 81, anm. d); 

På gammel Sve»sk ojf gammel Skånsk hlicer . 

1. e< b indÉkuii imtUtim ni o p r, 

2. imettem nt og'l^ 

3. • og tt' d indilmdi inieilm \\ ifg r^ ag 

4. tmeUeifi iMi og r\ ^ 
$åf en haMyd fbrau r; hindrer den ef iHd9ktfdeU9n. 

Her 6k«kl nu aofei^es beviser, ved hvilke Jeg dog' for en del 
kan indskrænke mig til at henvise til Rydqvfsts Svlsnska språ- 
kets lagar. Her asve&des fiøtgende forkortninger f 
VGL. = Vestgøta-lagén, ' ' • . • ^ 
ØGL. SS Østgeta^lågen, 

Upl. L. = Uplands-lagen, ' 

Vtstoi. L. w Vestmanna^ageuj 
G. L. =«* Gute-lagen, 
6. S. ^ Oota-SBgan (Bistoria Gotlandiæ), 

alle i Collins o^ Sehlytérs udgarsr. 
^k. L. <Schl.) «> Skånske iov (Skåne-4agen), Scblyters udgave, 
Sk. L. <Th.) ^ Skånske lov, Thorsens udgave. 
Sk. K. L. » Skånske kirkelov i A.M. S7, 4to, hos Thorsen i 



Digitized byVjOOQlC 



14 K* I Lyngby. 

udgaven af skåoske lov øide 77 — 89 på siderne 
med uligo taL 

1. Et b indskydes imeUem m og r. 

I navneord: 

hamar (klippe, haoomer), i hen&ymf orm eniaA hambri, hf.fl. ham- j 
brom, Rydqvist II, 41. I 

åumar (sommer), hensynsform mc^sitmbry (»» m^nimirt), Ryd- 
qvist II, 41. 

sirémhmr (strdro), nf.; ^trem, gf., Rydqvist II, 26. 

holmbær (holm), nf.; holmiy lif., Rydqvist II, 27. 

limbiBr (lem), nf.; lim, gf., Rydqvist II, 56. 

Flere exempler Rydqvist II, 25, 26, 27 ; om sagen i alminde* 

ligbed taler han side 35 og 43. Indskydeise i et fremmed navn: 

adambcBT (Adam), Upl. L. Kk. 1 pr. 
I udsagnsord: 

cuma (komme), (nf.) G. L. 28, 6; (fi.) Vestm. L. I. Kr. 7; men 
i nutidens ental cumbr G, L. 2, 2; combir Vestm. L. L 
Kr. 6, 1 ; cnmbwr Sk. L. (Schi.) 105 » kumb^ Sk* U 
(Th.) 5, 25. 

sembr. (k S. ^ pa en mannum sembr (når folk enes om) ; ØGU 
G. 1 æn pøm scemhcBr a (hvis de enes). 

2. Et b indskydes. imellem m og L 
Atifitl (himtnel), vnder himblinom, Rydqvist II, 39. 
gamal (gammel) ØGL. G. 19, 1; yamblum (hf. fl.) ØGL;B. 11,1; 

æftir ihe gamblæ skrå Sk. K. L. side 89. 

3. £t^ indskydes imeU^m II og r. I ældre Vestgøta-lag 
skrives tildels p, men det betyder næppe noget , da der i dette 
håndskrift også forekommer {norpøm) af lanpe^ R. 1 pr. 

I navneord: 
koldær (kuld) YGL. A. 5. 6 (men kollær Upl. L. Æ. 12); Aortr 

mopir iua collæ YGL. A. 2, I. 
'ualdcBr^ hf. -uælli {= vdllr, velli), Rydqvist II, 145« 

I tillægsord: 
aldcn^ (al, hel), brindær garpcpr aldddr — ælhr ok øldmr by 

Upl. L. Y. 24 , I ; by allan (gf.) samme lov Y. 6 pr. ; 

all Ian (alle tånle ting) YGL. I. R. 10; oA [forej aU 

andilik mal Upl. L. Kk. 13, 2; mætk allum houoih lot 

siwum Sk. K. L. side 81; allir M<ni YGL. I. Md. 1, 2; 

aldtagetæ ping sammo lov I. R. 3,2; æftir bon aldra^ 

skanungæ Sk. K. L. i begyndelsen. 



Digitized byVjOOQlC 



Indskud at b og d på g). Svensk og Dansk. 2ft 

fiadær piufnapiBT ØGL. Ya{^. 33, 1 ; fulper VGL. I. K. 9 pr.; 
bete preia markær fuUa ØGL. R. 5, f • 

wUær ØGL« B. 7 pr. ; men loiUtr (ligeledes uf. eot.) VesUA. 
L. I. B. 40, 5. Mod reglen er tøtM dimr atlmr v>ildæ 
fughlæ Sk. L. (Schl.) 101 « tiiM dttir ^llær uildæ 
fughla (Th.) &, 19. Ligeledes nUh (intk. fl.) VGL. IL 
Dr. 89. 

I et udsagas<Hd: 

fMa (Davnef.) 6. L. 24, 5; (flertal) ØGL. E^. 1, 4; derimod 

faldr G. L. 23, 1 ; faldær ØGL. Kr. 8, I , Upl. L. M. 

11, 1, Sk. L. <Sehl.) 98; bos Thorsen på dette sted 5^ 

17 rigtignok fallar, men falder 6, 1. 

4. Et d indskydes iaaellem nn og r; i et par ord kan 

kpjnme p med adskudt n. 

mmtdter ^mund), heDsjrnsfterm mimni^ Rydcprist II, 22. 

hrundær <lMrønd), men t brun, Rydqvist samme sted. 

mandr (mand) G. L. 6, 1; maj^ samme sted; numn (gt) samme 
sted; ellers mander, maper, man, Rydqvist II, 169. 

ton (tand) UpL L. M. 28, I; løn Sk. L. (Schl.) 100 «= (Th.) 5, 
18; iannum ibC fl.) G. L. 17, 1; tenér G. U 19, 2&f 
tænimr Upl. L. M. 80, 4. Sml. Rydqvist II, 155, hvor 
tand vel anføres, men uden bevissted. 

Ml- (kind) i samraeDsætning i lovene; Godex Bursanns har i 
flertal kindar d. e. hiné»r\ Rydqvist II, 15&, hvor for- 
men Hnd er uden bevis. 

tandr (tilliegsord), næmlig pa en nequar verpr ol pi sondr (når 
nogen bliver overbevist derom) G. L. 4; eandær ptuffeer 
Upl. L. M. 88; eandær Sk. L. (Schl.) 108 « (Th.) 5, 
38; sat^an' VOL. ^. 5^ 1; pa en freh cuna Derpr at 
pi san G. L. 2, 2; tåari ean (intk. fl.) at sak sinni 
Yestm. L. 1. Kr. 9, S. 

atmar (anden) Vestm. L. L B. 15; aldra annara manna vereldi 
G. L. 15; andra naat (gf.) Vestra. L. I. Kr. 4, 2; an- 
drir UrcUu menn G. L. 3, 3; som fare apro fæ sina 
Vestm. L. IL M. 1, 1; aprir G. L. 28, å. 
I udsagnsord: 

fcrtMia (nf., bnende, ardere) ØGL. Kr. 5 pr., brindmrinnesBmme 
lov u£. 6, 2 (roen brænnir indvirkende B. 30); bræn-- 
dær Sk.L. (Schl.) 214 «» (Th.) 14, 1 ; samme sted ftrai^ 
(fortid). 



Digitized byVjOOQlC 



25 K. J. Lyngby. 

rindar uman hiul ^ieber et hjul indenfor) ØGL.B. 18; lidt «fter 

rinna att fiughur (løbe alie åre). 
{hann) vmnj hanum tiex mcnma nip 6. L. 16^2, man lidt efter 

9indr åi drotm aipi ttppi haidit (formår hørr.en ikke at 

tilvejebringe eden}. 
Flere exempler kvnne findes hoB Rydqvist I. 176—^9. 
Den her fremstillede regel svarer til de bekendte indskud 
I andre sprog, græsk fåsafiftfigia af pfåéga^ åpågeg ^^ avéQsg, 
der forekommer fajos Homer; exempler på alle fire slags indskud 
ft^mbyde de Iromanske sprog: I) Italiænsk membrare af la- 
tinsk memorape; 2) italiænsk sembrare af ktlinsk simtdare med 
I forandret til r; iransk kumble « lat« kumiiis; 3) spansk ra/- 
dré, fremtid af vcder (» latinsk ealere); 4) spansk itndré 
SS fransk Hendrai, fremtid af sp. tener. og fr.ienir, Sml. Di^is, 
Grammatik der fiomaaiscfaeh Sprachco, Iste del (2den odg«¥e) 
s. 200 f., .194 og 206. Der er imidlertid den forskel, «i på 
gammel Svenek og Dansk sættes d kun til efter fordoblet I o§ 
fordoblet n, så at det mulig er det sidste I eller n (det vil, da 
i og » i virkeligheden næppe fordobledes, sige den sidste halv- 
del af logn), der går over til d. Det omtalte d indtræder lige 
så vel i ord, der på gotisk have II og nn (gotisk oHs^ fuUs, 
brunna, manna, kinnus, brimtan, rinnan^ tpénnan^ viunan) som 
i ord, der på gotisk have lp og np (gotisk tilpeis, tnunps^ €m* 
par ^ tunput). Gotiske ord med tp og np få iidder andre om- 
stændigheder Il og nn som på Islandsk, gotisk gulp = gull 
(ØGL. G. i), gotisk gaminpi ^ miuni (G. L. 24), got. kunpa 
« konni (Upl. L. Æ. 11, 2, nu på Svensk kundel Derimod 
er der ét ord, hvor gotisk lp svarer Ul islandsk M, næmlig got. 
falpan ffoMe) =^ ial. faUa, h\is fortidsform dog også skal have 
l&unnet hedde f4il (8. Egilsson, Lexic. poet. uoder falda) ; heraf 
formodentlig navneordet falda G. L. 20, 14; i ét ord vakler Is- 
landsk imellem nn og nd; gotisk finpan^ fo^pj funpun ^^ isL 
fhma, fann, funnu og fundu (Gislason, Umframparta 8ide206); 
fimnin Upi. L. Af. 9 pr. Resultatet bliver altså, al det omhand- 
lede Id og nd ikke £9re tilbage tR former, der ere ældre end 
det islandske II og nn; tværtimod forudsætter det II og nn som 
grundlag. Det eneste ord, som mulig kunde være at undtage, 
er tillægsordet uiidcBr ^ gotisk vilpeisj da triMor fughlw fore- 
kommer, men d kan være kommet Ind fra formen uildimr. Ure- 
gebet står der i Stadfæstelsen på Uplands - lagen fore pæssum 
faldum kort efter at der har stået ny fall, og i Upl. L. M. 6 



Digitized byVjOOQlC 



Indskud af & og 4 på gL Svensk og Dansk. 37 

pr. afaU og aff fald med 14 for M, forknedentlig på grand af 
fonata faUær. 

Indskud, som de, vi her beskæMg« oé med, findes endnu 
på Gutland i firemeieUende nutid. Bxempler: 1) kwmaykum" 
hur; 3) falla, faldur; 4) britma, Mndmt; rwM, tfindur. D«t 
/, der i fortidsfbrmens udljd fremtråder efter n i broMi, vant, 
skyldes derimbd forniodentlig indflydeisen fth ord som hånt af 
bmiia. I Dadarne siges Immh i autfé af kmnå^ men nmm af 
9imma (svdmnie); firemdeles siges brip Bi brinna, wip9iwifma; 
disse sidste former ere forroode&Uig dannede således: dXbrim$r 
kom ved indskydelse brm{é]r og deraf alier ved udskydelse 
bri{n\å{r); dog må jeg tilstå, at Jeg ikke kan se af min kilde, 
om disse former foruden for Iste person også gælde for 3dje, 
som jeg har forudsat De her anførte gutlandske og dalske for* 
mer ere hentede fm Save, De starka verberne i Dalskan och 
Gotlåndskan, Upsala 1854. 

I Valdemars sjællandske lov (A. M. 455, 12mo) finder 
jeg som oftest kumær, å%g undertiden kimbær (begge dele kunne 
ses 3, 13, Thorsen side 61), t fratnbrw (armlægh) 2, 13, afi* 
dntm 2, 14; i 2, 6 findes tan to gange (km ian, for tan) og 
iamåær 4 gange. I jyske lov (Thorsens udgave 3> det flens« 
borgske båndskrift) findes kumær 2, 74, faUær 3, 47, finnær 
2, 76 uden b og d, derimod andrm 8, 6 ved umiddelbar berø* 
ring af n og r; bmdær 2, 91 er » isl. bindr og vedkommer 
os ikke her. Det bliver altsaa uvist, om indskudet af d imellem 
U eller mh og r^ hvor r havde en halvlyd foran sig, bar strakt 
sig til Jylland, ja endog, om det har strakt sig til de danske øer. 

I nav« re ude Svensk træder omvendt U hyppig i stedet 
for oldnordisk Id: féUta, hiUa, kail, qøMl, såttan, véUla {= o\6n. 
falda, halda, kaldr, kveld, sjaldan, valda); på den anden side 
skrives vild, og guld ved siden af gull. Med hensyn til nn og 
nd adskiMer skrivebrugen dem omtrent som paa oldnordisk, skønt 
•fid i land n&stan alltid, i landet ofia ottaias såsom nn* (Ryd* 
qvist, Den historiske språkforskningen i Vitterh., hist. och anUqu. 
academiens handlinger XX, 121); dette har givet anledning til 
skrivemåden utlåndnmgj i hvilket ord ndn allerede forekommer 
i Gustav den Istes bibel (Rydqvist, anførte sted side l;20); altså 
er vel overgangen af nd til nn allerede begyndt dengang. Man 
skriver nu på Svensk kind^ iand^ hvad enten d nu er kommet 
ind fra det ganunel-svenske flertal eller blot ved Usikkerhed i 
skrivningen, fordi nd kunde udtales som »ti. Bestemtere min- 
der annan, flertal andra om det gammel-svenske forhold. 



Digitized byKjOOOlC 



28 K. J. Lyngby. 

Vi komme derpå Kl nuværeade Daosk. Omtrent sidea 
reformatioDen har man skrevet Id såvel for oldnordisk II (felde) 
som for oldnordisk Id (bolde), samt nd såvel for oldnordisk nir 
{mand) som for oldnordisk nd (hund). Desuden svarsr nd i et 
par ord til islandsk in (painj bein). i disse tilfælde må man 
ikke tænke på nogen virkelig overgang af U til U, af fin til nd^ 
overgangen i udtalen er den omvendte; det er Id og nd, der 
taber eller assimilerer sit d. I udlyden Cmuld, mnnd) udtaler 
man aldrig d; når nogen tror, at han udtaler det, da er gran* 
den den, at stødtonen lader ham m«rke en forskel mellem disse 
ord og ord som kul, hun. Uden d skrives de ord, hvori old- 
sproget har enkelt i og n: hellig, »dnner (béilagr, synir), eller 
hvor U og nn er opstået ved assimilation: melle (jyske lov 1, &7 
mylnæ, islandsk mykia), igennem (af i gegnum); Ugeledes flndea- 
// skrevet i ord af fremmed oprindelse: hillig, spille ^ etille (af 
tysk oprindelse), pille (af italiænsk pelare^ der atter kommer af 
pelo «» latinsk pilus, hår; formodentlig er Plattydsk mellem- 
led). *) Ordene al, (hal), imellem, eælling (af vella, koge^, 
han, kan skrives imod reglen, ligeså heller, hdlere, hvor It 
endog står for Id (heidr), samt retsudtrykket uvillige mamd af 
vild, gunst, partiskbed; tidligere skrev manAand; i Kristian den 
&tes danske lov (Schyths udgave) skrives således . hånd, hun. 
Imod reglen til den anden side er det, at man skriver evend 
«» isl. svein-n. Rask mener (Retskrivningslære § 150), al M i 
fald er opstået ved en omsætning af det dl, der Qndes i dea 
nærværende islandske udtale af fall (som fadl)\ denne forklaring^ 
må forkastes, fordi denne skrivebrug slet ikke er gammeldansk; 
endnu urigtigere, men vel blot fremkaldt af en forglemmelse, er 
det, når han forklarer evend af døn nuværende islandske udtale 
af eveinn som steidn, thi nn hører i dette ord ikke tiliStammen,. 
og de danske ord udgå fra genstandsformen. ikke engang i 
ordene vand^ hund er der sket nogen omsætning, men i (vatn,. 
botn) er udstodt eller assimileret med det følgende «. Det er 
altså min menmg, at forholdet med det nuværende Id og nd er 
det, at udtalen gik én vej, skrivningen den modsatte; da man 
udtalte hinde (binda) på samme måde som finde (/Saiia), skrev 



*) Derimod panc2e med nd. DeUe ord kommer formodentlig, med Plattysk 
som mellemled, af latinsk patina\ smi. Mullcnhoflf i Groths Quickborn 
under pann^ ^Pfanne, SUrne« ; forholdet Imellem ^eto betydninger ligner 
forholdet imeUem Italiæiiek ietta^ fransk iåts, hoved, og latinsk teste. 



Digitized byVjOOQlC 



Indskud af 6 og 42 på gi. Sfensk og Danak. 29 

9naD omviBndt finde på samiive måde som Mide, nmml'ig begge 
jned nd. Aldeles ligeartet med udsCødeUen af d i dette tilfieelde 
•er bortkasteisen af b efler m i lam, kam ilamb, kambr). Der 
er endnu en tredje Ugeartet overgang, der slet ikke har givet 
sig tilkende i skrivebrugen, det er overgangen af udtalen af ng 
som to lyd (» gammel gnesk rr^ nygræsk /«, måske ogsaa rr) 
til ng som én lyd (» » foran k i limfte); islandsk springa har 
først ganeclassens næselyd og demæsl g; dansk springe har 
blot ganeclassens næselyd og ingen mden medlyd eiter den; 
aår Rask ]ikr troet, at der endnu fulgte en medlyd efter (næm* 
lig åndende g, Retskrivningslære g 60), da er det denne* enkelte 
medlyds sidste halvdel, som han med urette har anset for en 
særegen medlyd. imidlertid må man formodentlig have kunnet 
mærke en forskel imellem de lyd, som man skrev Id^ nd, og 
de lyd, man skrev KU) og n(nn); en sådan forskel kunde gøres 
på fiere måder ; i visse sprogarter udtales nu isl. U (og Id) samt 
m (og nd) omtrent som 7; og ly, forskellig fra rent / og n; 
ligeså kunde ved fi-Jy4en den foregående selvlyds udtale gen« 
oem næsen mnlig frembringe en forskel; endelig kunde man i 
udlyden undertrykke eller lydeliggøre j-ets ogn-ets sidste halv- 
del; noget sådant, som jeg dog ej fuldstændig kan f6rklare, må 
ligge til grund for Gerners bemærkning (Epitome phiiologiæ Da- 
Dicæ, KbhVn. 1690, side 31, anmærkningen under siden): »En 
deel« (Jyder] »som de omkring ved Randers lésper oc medderis 
Tunge, oe baade skriver oc staver uret. tu Kanne p. Kande, 
Spån, Tøn, p. Spand, Tønde, tto ganske (,) iUant, han, den, Menf,] 
vente, Sven pro gandske, iblandt, vendte, Svend, k. hånd, 
dend[,] Mand.« Der gives ellers et par tilfælde, hvori man 
virkeHg plejer at udtale d, skdnt måske ikke alle gdre det i alle 
ordene; 1) d er lydeligt imellem I og r, samt imellem n og r, 
altså efter den gamle regel) kun m& berøringen være umiddel* 
bar; exempler: ældre, forældre , skildre (?), andre j forandre, 
hindre^ mindre, vandre; 2) d er lydeligt foran afledningsendel-« 
sen ^i§: ffldigr.^ifkdig^ heldig, sildig, vældig, b^amdig^ fiUd^ 
stændig, mtsM^f^iafnififf, eyndig^ yndig; grunden er formo<- 
dentlig den, 'M'^^fA^^te af disse ord ikke tilhøre det daglige 
livs sphære og nui^'derfor har læst dem, som man skrev dem; 
behændig er tysk bødende. Der gives endnu et tilfælde 3) hvor 
i bliver fi^et til i udtalen efter I og n, men dette tilfældes for- 
klaring tilhører bdjalngsiæren. Man siger f(Mt af falde ifalla)^ 
ligesom man siger koldt af kolde {k€dda); ligeledes siger man 



Digitized byVjOOQlC 



80 K. i. Lyegby. 

randi af rinde (rentMi), ligesom man siger bandt dS binde {binda). 
Da næmlig navDeformen havde antaget samme efterlyd, antog 
også fortidsformen det, men på omvendt måde; forholdet frem- 
stilles ved denne opstiUmg, hvor de former ere adhævede, hvis 
udtale (ikke skrivning) har fortrængt den modsatte: 
falde iUdt, isl. fMa féU 
holde holdi halda helt 

' rinde randt renna rann 

binde bandt binda batt. 

Nogen lighed med denne tilfSjelse af t har den kdbenhavnske 
udtale af ordet bold med le (og stødtone) ; denne udtale ser jeg 
mig dog ikke istand til at forklare. Mår man siger kendte 
«B oidn. kendij da er nd ikke gået over til n<, men endelsen 
te har trængt sig ind fra ord som »egte, købte. -* De ord, som 
i oldsproget havde Id udtales altså nu ens med dem, der havde 
H; de, der havde ud, ens med dem, der havde nn. Forskellen 
iagttoges derimod n5Je på gammel Dansk; f. ex. i jyake lov 3, 
4 Mold, men full] 13,2 bandæ, eændæ^ men mam. Denne 
forskel er svunden, men den er ikke svunden uden at efterlade 
sig følger. Foran II og nn blev a bevaret; foran M gika altid, 
foran nn stundom over til å: 

falde «» falla, holde « halda, 

mand «» mann (gf.), hånd aa hand-ar (ejef.); 
når man siger vold (=« oidn. vOllr), har det formodentlig den 
grund, at e ved fremadvirkende omlyd har omlydt a, ligesom 
eåge er opstået af isl. 9akø^ vogn af iMr^n; grunden til, at man 
siger bold med d, véd jeg ikke; i navneordet 6oM er det måske 
tf-omlyd som i oidn. bdUr, Fremdeles er forskellen imellem 
det oprindelige nn og det oprhidelige nd skyld i, at ti i mund 
(oidn. gf. micfHi} udtales med o-lyd, men u i hund, stund med 
skarpt u {hundr^ etund). Tabet af forskellen imellem oprinde- 
ligt ftn og oprindeligt nd har stundom sammenblandet ord, der 
ej vedkom hinanden. Saaledes svarer udsagnsordet vinde både 
til oidn. fnnna og til oldnordisk vinda] det første i forbindelsen 
vinde sejr, det andet i betydningen vinde garn: - Når man siger, 
at lægge vind på noget (svensk lågga eig^vln^vihn) om, vin- 
lågga eig), da har vind i denne betydning (omsorg, flid) intet 
at gOre med det almindelige ord vind (asisl. vindr), men havde 
fra først af intet if, da det kommer af vinna; i Kong Birgers 
stadfæstelse af Uplands-lagen står der at han laghpi urin a; se 
Rydqvist II, 83, og smh Aasena norske ordbog under vnm. I 



Digitized by LjOOQ IC 



Indskud af & og <l på gL Svensk og Dansk. || 

ordsproget morffetiåtwmd hmr guld i mund belgrder mund h&ad; 
iaknidai morgunshmd h$fur {ber) gull i mui^; rtmel krsver 
også i det danske ordsprog skarpt u, medens o-lydeBidet sæd'- 
vanUge mund ferer tilbag« til wmnnr. Grunden til, at oldnor« 
disk cmit gav plads for pnnde, er måske den, at det var Ufdsat 
for forveksling med endi (ende) ; Lucidarius har ænn^tk om pan- 
den (hos Brandt 46^^); dog forekommer ogsåpoimefideri (8^^), 
men om bjærneskaU^B, ligesom Valdemars sjællandske lov 2, 12 
har kiiBmpaniuBn. 

Det U og nrf, som forekommer på gammel Svensk og gam- 
mel Dansk og som ikke svarer til islandsk Id og nd, men til 
U og nuj står altså ikke i nogen forbindelse med gotisk lp og 
t^, og paa den anden side er det kun ved svage bånd knyttet 
til det Id og ndy som i nuvaerende dansk skrivebrug svarer tit 
islandsk U og im. 



StrøbeaiArliiiiiiger« 

Af ^. N. Mméi^. 



Juan bar gjort mig den Ære at anmode mig om et Bidrag 
til det første Hefte af nærværende Tidsskrift og jeg bar lovet 
det, idet jeg gjeme vilde, at der skulde findes et Vidnesbyrd om 
den Deeltageke og Olæde , hvormed je^ hilser et Foretagende, 
som fremkaldes væsenlig af en yngre Slægts Interesse for de 
Studier og den Gjorning, der for mig have saa stor Betydning. 
Men da jeg hveiken bar en sammenbængettde Afhandling af 
passende Omfang liggende færdig eller Leilighed til nu at ud* 
acbeide en saadan, maa jeg, saa godt jeg kcm, afgjore min 
Forpligietee ved Meddeletaen af et Par mindre Bemæiininger, 
hvoraf maaskee de to kunne bave en vis særlig interesse der- 
med, at de angaae Steder, som enhver Skolemand stundom skal 
forklare. De ere^aHe ferekomne i mine Forelæsninger, de to 
forste i indeværaiide Semester. 

/. JPlaiOM ProtagoTOs 327 D. FherécrcUes's Kcmoedie 

Ok ayQåQk. ^ 

Paa det angivne Sted af Platons Protagoras lader Platon 
den Sopbist, af by^n Dialogen har Navn, sige, at alle Menne-* 



Digitized byVjOOQlC 



38 J. N. Madvig. 

Bker, der leve i ordnede borgerlige Samftuid, ere indtil en vis 
<Yrad dannede til Retfærdighed og maae erkjendes for at bealdde 
Noget deraf, naar de sammenlignes med Mennesker, det* tænkes 
ikke at have været under saadan Tugt, men at være nogle 
Vilde {SrQ^oi nyc^), saadaime som dem, Digteren Pherekrates 
„iQor opførte (lod bpU'æde i den Komoedie af dette Navn, som 
opførtes) ved Lenæerheliigdommen." Han tilfdier derpaa, at 
Sokrates^ hvis han kom imellem slige Mennesker, ligesom Meo« 
neskehaderne imellem hiint Chor, vilde være i^lad ved at træffe 
paa en Eurybatos og Phrynondas (ellers Typerne for den fræk- 
keste Uretfærdighed) og vilde jamre sig i Længsel efter de i 
Athenen levende Menneskers Slethed (som dog ringere og taa- 
leligere). CS øffidQtt iv %otg ttMnn^^^ ^ipSftono^ yByopsvoQ, 
4ian€Q ol iv inehfrn w %6Qm pHcdv&géonoå, uyantfitnq ap, ét 
iytvxot^ EvQV§d%m xai ØQvvdvdq, nal dvoloqiiQak av nøMSp 
v^p wv ip&dds dvd-Qfonæy novijgtay.) Den heri liggende An- 
tydning af Indholdet af Pherekrates's ogsaa andensteds nævnte 
Komoedie, af hvilken Meineke (Fragm. Poet. Comoed. Anti- 
<]uæ I, 254 IT.) anfører 12 Brudstykker, have baade Platons 
Fortolkere for det platoniftke Steds Forklarings Skyld søgt at 
give en bestemt Skikkelse og de, der have skrevet om den 
gamle attiske Komoedies Levninger, navnlig Meineke i hans 
Historla critica Comicoram Græeorum p. 73 ff., have forsøgt 
4et Samme med den Interesse, som knytier sig til Dannelsen 
3£ en Forestilling om et tabt Kunstværks Heelhed af faa og 
svage Antydninger og Levhioger. De have imidlertid, som mig 
Aynes, ikke gemske truffet det, der baade svarer t!l Antydningen 
hos Platon og til den gamle Komoedies Form og Vedtægt. 
Den kunstige Bygning, som Heinrich (1813) i en egehAfhand- 
iing opførte med den Art af GeniaUtet, der væsenlig bestaaer i 
Mangel paa Besindighed og Kritik, er det overflødigt at om« 
tale efter Meineke; Helndorf (1810) var allerede paa en i 
ethvert-Tilfælde bedre Vel, som ogsaa Meineke følger. Begge 
disse Lærde gjore „Menneskehaderne" til Ghoret i Komoedien; 
iuen medens Heindorf lader dem træffe sammen med nogle 
fra dem selv forskjellige „Vilde", og der gjere belærende og 
afskrækkende Erfaringer, sammenblander Meineke (S. 80) 
Menneskehaderne og de Vilde. En lidt nølere Betragtning af 
Stedet hos Platon vil iet overtyde om , at Sokrates imellem de 
aldeles lovløse Mennesker sammenstilles med „Menneskehaderne 
imellem hiint Chor" {ol ip ix^ipm t£ x^ fAiadp&Q^noh 



Digitized byVjOOQlC 



StrebeauerkDlnger. 33 

nemlig 0! iv ix. %. %* Yfvofievoi ftiff*), 8«a at Meiineøkeha* 
derae IkJLe €re.eo Bestonddeel af Gboret, men en ModeælDiqg 
dertil, medens Gliorel aabenbart er de Vilde {ip i*éh<jfk t^) xogm 
\iaeade tilbage til o« ayQtoi), Bette er nu Qgsaa aldeles nød- 
tendigt efter den attiske Komoedies Forim. En attisk Komoedie 
kunde ikke dreie sig om Chorets Sigæbne og de Eifaringer, 
'det gjorde; Choret var et Sideelement til Hovedpersonerne og 
fiaadlingen. Paa den anden Side kunde en saadan haei Klasse 
4am ,,de Vilde" kun optræde og finde en Plads som Chør, og 
at de vare dette, viser Komoedieos Navn, der, som ved de otte 
af Aristophanes^s opbevarede elleve Komoedier, er taget afChoi- 
jret. Hele Allusionen og Sammenligningen hos Platon bliver nu 
ganske klar, naar man tanker sig, at i hiin Komoedie et Par 
Menneskehadere, kjede af al Athenens og Civilisationens Slethed, 
droge ud imellem vilde Mennesker for at finde et bedre Hjem 
^omtrent som Peisthetairos og Euelpides i Aristophanes's Fugle, 
men af aiidre Bevæggrunde), men fandt sig slemt skuffede. 
For at de kunde træde i direct Berørelse med de Vilde, der 
samlede udgjorde Choret, maatte sagtens fra disses Side en 
enkelt Høvding eller flere, som Fuglehersk^ren hos Anstophaue.s 
4>ptræde som Person. 

2. Platons Protagoraa 346 B. Simanidess Digt til Skopas, 

I den spidsfindige Forklaring, som Sokrates (spøgende) 
^iver af Simonides's Digts Sammenhæng og Tankegang, lader 
iian Simonides, der havde sagt: Jeg roser og elsker alle, hvo 
aom ikke med Villie g>8r noget Stygt; mod Nødvendigbeden 
kæmpe ikke engang Guderne {ndytag di inal^iffM xal tpM», 
4iuip øiftå^ sgdjn ^åtp cdftXQOP* dpayx^ å* ovéé i^$ol fidxopta*)^ 
ved en urigtig og unaturlig Ordforbindelse sige: „Jeg roser 
4>g elsker med Villie alle, hvo som o. s. v.** {iitmp henført til 
det Foregaaende). I den hertil knyttede Betragtning bemærker 
jiao da: noXXdm^ dé, ølfåai^ mxl 2^iM»vlå^g ^y^axo xcri avtaq ^ 
WQorpop 17 åkÅop nva tmp toioénap ina^véaiH xa« éynøfHaCm, 
^•VX ^'^^ ^^' dvayuajiifååpo^. Disse Ord oversætter og for- 
klarer man nu, saavidt jeg seer, eensstemmigen : „Ofte troede, 
tænker jeg, ogsaa Simonides selv at maatte, ikke med god 
Villie, men nødtvnngen, rose og prise enten en Tyran eller en 
anden af den Slags Mennesker," idet man beraaber sig paa, 
at InOnitiven åitv stundom udelades efter ^rovfåa$ og Verber 

3 



Digitized byVjOOQlC 



34 J. N. Madvig. 

af beslægtet Betydning. Denne Ellipse hører nu ganske vist 
til de opdigtede ( — kun å^tovt^ betyder aldrig hos Platon og 
hans Samtidige simpelt hen at mene, men at ansee for rig- 
tigt, forlange o. s. v., saa at détt^ ikke behøves — ), og ^roifi^* 
not^fjm betyder for en Græker ene og alene: jeg troer al 
have gjort; s. min græske Syntax § 172 a og de hertil hørende 
Bemerkangen tiber einige Punkte der griechischen WortfQgungs- 
lehre, OOttingen 1848, S. 29 ff., og der behøves heller slel 
ingen anden Forklaring, ja den er den ene Sammenhængea 
fuldkommen tilfredsstillende. Simonides, siger Sokrates, skrev 
hine Ord med Bevidstheden om, hvad han som Digter afSeiers- 
sange ofte havde gjort (maattet gjøre). — * Jeg har gjort opmærk- 
som paa denn^ hlie Feiltagelse, der forresten beroer paa Man- 
gelen af den først af mig opstillede Begrændsning af Inflnitiv- 
aoristens Tidsbetydning, for til Rettelsen at føle et Par Ord 
om Simonides's Digts virkelige Tankegang og Sammenhæng, 
saaledes som den fremgaaer af de forskjellige Brudstykker og 
Antydninger hos Platon. Eftertrykket deri laa nu vist ikke^ 
saaledes som man ogsaa nylig, optagende et hos Platon i For- 
bjgaaende henkastet Indfald, har meent, paa den fine Modsætr 
ning imeHem at blive og at tære god, saaledes at Simonides^ 
der selv sagde, at det ytft vanskeligt at blive god, skulde have 
dadlet Pitlakos, fordi han havde sagt, at det var vanskeligt at 
v^re god, hvor Daddelen altsaa skulde ligge i, at han blot 
havde sagt vanskeligt, da han burde have sagt umuligt, 
Noget, der aabenbart lægges udenfra Ind. Simonides maatte- 
som den betalte Leilighedsdigter i dette Digt besynge enMand^ 
i hvis Liv og Vandel, han vidste, at der efter hans græske 
landsmænds Mening var Pletter og Skygger; ligesom Pindaros^ 
i flere end eet Digt, ignorerer ban ikke, hvad han saaledes 
vidste, rørte sig hos hans Digts Tilhørere og Læsere, mea 
gaaer apologetisk ind paa Sagen, idet han lærer Mildhed og 
Billighed i Bedømmelsen. „Det er vanskeligt, begynder han^ 
at blive en i Sandhed goVl Mand, uden Daddel;'' (herpaa 
ligger Eftertrykket;) det er, vedbliver ban (S44 C.) efter de 
menneskelige Vilkaar ikke muligt andet, en^ at en Mand ligger 
under og bliver slet (begaaer enkelte urigtige Handlinger), naar 
uimodstaaelig Omstændigheds Magt iafi^avog tn^i»(poQa) over- 
vælder ham; Manden er derfor i sin Færd afhængig af Lykk^ 
og Skjæbne og ikke altid sig selv Hig; bedst og længst gode 
ere de, hvem Guderne elske (344 £., 345 C); Simonides vil 



Digitized byVjOOQlC 



Strøl>eiiuBrknin§er. 35 

derfor ikke 8ege og krave det Umulige, men være tilfreds med 
og rose den, der blot ikke friYiUigen handler slet; NødveDdig- 
beden kunne ikke engang Guderne modstaae (345 C. D.); for 
ham er Alt akjMH, b?ori ikke noget reent Hæsligt er indMandet 
(346 C). Fra delte Standpunkt og med denne Maalestok kan 
ban nu ikke bifkldt Pittakos's Sstning, at det er vanskeligt at 
være god (i AhnisdeHghed, naar der ikke gjøres Krav paa en 
over de menneskelige Forhold liggende absolut Fuldkommenhed). 

3. Virgils Æneide iate Bog T. 321—324. 

Det gjør et besynderligt Indtryk, naar man i et gammell 
Skrift, som i Aarhundreder har været læst i Skolerne, som 
mangfoldige Gange er paa Tryk forklaret og oversat i alle nyere 
europæiske Sprog, støder paa et Sted, ved hvilket Ingen har 
yttret mindste Tvivl eller ftindet mindste Vanskelighed og om 
hvilket man dog føler sig overbevitst, at det, saaledes som det 
almindelig forklares, indeholder aabenbare Forkeertheder , der 
ikke kunne tihregnes Forfatteren. Man studser og giver kan 
langsomt og modstræbende efter for Grundenes Magt, og efterat 
man er bleven fuldkommen enig med sig selv , føler man en 
vis Sky for at fremtræde med en Paastand, der indirecte an* 
klager saamange andre Læsere og Bearbeidere for lidt Tanke« 
løshed. Man gjør da vel i at begynde med den Tilstaaelse, at 
man selv adskillige Gange er gaaet ben over Stedet ligesom 
Andre uden at støde an. Fra en anden Side er det endda ikke 
saa aldeles tiførklatllgt, at en saadan Overseea af, hvad deir 
ligger nær, en enkelt Gang kan flnde Sted i de allerbekjend« 
teste Oldtideskrifter, der ere stadig Skolelæsning. Hos. de Aller* 
fleste udøver den tidlig paa Skolebænken tilvante Opfatning af 
et Sted en Indflydelse , der holder Reflexion borte , hvor den 
ellers vilde indtræde; mange udmærkede Phiiologer komme 
desuden sjelden i en modnere Alder til i det Enkelte aft gjen-^ 
nemprøve just slige Skrifter eller Dele af Skrifter, f. Ex. i An-^ 
ledning af Forelæsninger. Muligt er det jo ogsaa, at En eller 
Anden kan have faavt Tvivl; men undertrykt den. I det ovenfor 
nævnte Sled af Virgil spørger, som bekjendt, Venus, der i 
Skikkeløe af en skjøn jomfruelig Jægerinde møder Æneas og 
Aehates, disse, for at indlede en Samtale, om de ikke have 
seet en af hendes Jagtsøstre: 

S* 



Digitized byVjOOQlC 



86 J. N. Madvig. 

A« prior, Heus, inquit, juvenes, monstrate, øieaniffi 
Yidistis si quam hic errontem forte soroniin, 
Succinctam pharetra et maculosæ iegmiDe lyncis, 
Aut gpumantis apri cursum clamore premeotein. 
Venus skildrer altsaa sin lagUøster sam bærende Pile« 
koggeret og en Losses Skind opbundet om LiTet Denne Skik- 
kelse er utænkelig og kunde ikke falde Virgil ind, ferst fordi 
de gamle Digtere og Kunstnere aldng have firemstiilet deres 
Jægerinder, den skjønne Dianas Efterlignerinder, klædte i Dyre- 
huder, der tilhøre den raa Krafts og Vildhedens Repræsentan- 
ter, imellem Guderne Pan, Herakles, og stundom den vilde Bac- 
chos, imellem Qvinder stundom Bacchantinderne , dernæst fordi 
Venus selv, hvem Jagtsøsteren i den hele ydre Fremtræden 
maa ligne, er skildret (818 ff.) med Buen, med flagrende Haar 
og med opkiltet let Jagtdragt (nodo sinus coUecia flumtesjj 
som en spartansk Jomfru, ikke med Dyrehud. Til denne For«- 
keerthed i det fremstillede Billede selv kommer den forkeerie 
Modsætning mellem errontem •— aut spumaniis apri cursum 
damore prementem. Æneås og Achates kunde ikke ved den 
hurtig forbifarende Jægerinde opdage og Venus ikke spørge om 
en Modsætning imellem en Omflakning eller Faren vild (hvor^ 
ledes man nu vil oversætte errantem) og en Forfølgelse af Vild* 
tet; Forfølgelsen medførte selv en Omstretfen (errare). Hvori 
den virkelige af Digteren tilsigtede Modsætning ligger, vise de 
to med meliemstaaende aut i samme Casus sammenstødeade 
Navne paa Dyr, der begge varø Gjenstand for dristig og ffidel 
Jagt {lyncis aut apri), begge med tilføiet Chanikteristik (macu'* 
losæ — spumantis). Jeg paastaaer altsaa, at Vii^gil bar forbun- 
det lyncis aut apri cursum clamore prementem og ved et føiet 
denne Skildring af Jagtbeskæftigelsen til Antydningen af Jagt- 
dragten (succinctam pharetra) og sat begge Dele i Apposition til 
det aknindelige errantem. n^^S^i* ^^^j ^^ I ^^^^ s^^^ ^^ ^ 
mine Søstre slreifende om her," (endnu er det ubestemt, af 
hvilken Art denne Søster er; nu følger Beskrivelsen:) >,oni- 
bunden med Koggeret og forfølgende en plettet Los eller et 
skummende Vildsvin." Der bliver tilbage ai gjore Rede for 
tegmine. Virgil kan maaskee have sagt „en paa Hoden plettet 
Los," saa at tegmine hører bestemmende til maculosæ; men 
denne Tilføielse er uuegtelig overflødig og mat, og det er der- 
for høist sandsynligt, at Virgil har skrevet, som der staaer i 
det ikke daarlige Elaandskrift Mentelianus primus (og "maaskee, 



Digitized byVjOOQlC 



Strøbemarkninger. 87 

Baar nærmere see« efter, i flere og ældre, hvorom HU)beck 
vil skaffe os Viehed): maeuloåo tegmine lyncia^ en Los med 
plettet Hud, en Omskrivning for Versets Skyld istedenfor det 
blotte maculoBæ lynets, der er aldeles virgiliansk {per miUe eoUh 
rUms mamny den tusindfarvede Bue, o. s. v.). 

4. Horats's Oder, 2den Bog, 18, V. ii-14. 

Den Bemsrkning, jeg forudskikkede ved det foran om- 
handlede Sted af Virgil, er der al Anledning til at gjentage ved 
dette Sted af Horats. Jeg troer ikke, at det tidligere er foldet 
Nogen ind, eller i det Ringeste ikke, at det er yttret af Nogen, 
at i de bekjendte Vers om Horats's TiUiredshed med sin Stil« 
liDg og med hvad der er gjort for ham af Mæcenas: 

nihil supra 

Deos lacesso nec potentem amicum 

Largiora flagito, 

Satia beatus unicis Sabinis, 
Ordet aatU var Andet end Adverbiet eller at Ordene skulde 
oversættes anderledes end: „rig nok ved mit eneste sabinske Land- 
gods." Først i Conrector Lembckes Udgave af Horats^s Oder 
og Breve (Kbhvn. 1856) er dette Sted efter en af mig oftere 
fremsat Forklaring forsynet med følgende korte Anmærkning: 
„BobinU forb. m. $atié, min Sabinereiendom (aaia, Marker).*' 
Jeg forundrer mig næsten over min Vens Mod til, ved saa kort 
(efter Udgavens hele Indretning) at give denne Forklaring, at 
udsætte sig for den Daddel, at han ved en mærkværdig Tanke- 
leshed har forveilet Adverbiet sixHa med Ablativen af éata. 
Porvexlingen er rigtignok, men i omvendt Form, begaaet af alle 
de øvrige Fortolkere og Oversættere. Studerende, som have 
seet Forklaringen i Lembckes Udgave og hørt, at den skrev sig 
fra mig, have spurgt mig om Grunden til at forstaae scOIb saa- 
ledes som Ablativ af éata, og jeg skal da kort angive den. 
Den ligger med fuld Nødvendighed og saaledes, at der for den 
antike Læser Ikke opstod mindste Tvivl eller Tvetydighed, i 
Fleertallet Sabinig og i unicig. Horats bekræfter paa flere Ste- 
der (Brevene, I, 14, 3; 1, 16, 1 ff.; 1, 18, 104 S.) tydelig nok, 
hvad der staaer i Svetons Levnetsbeskrivelse, at han eiede een 
sabinsk Landeiendom, efter Romernes Udtryksmaade, eet Sabi- 
num. Nu er der vel Ord, som de latinske Digtere meget frit 
bruge i Fleertallet om det enkelte Begreb eller den enkelte 



Digitized byVjOOQlC 



38 ^ N. Madvig. 

Ting ; men til disse Ord høre iogensinde Navnene paa ydre be- 
stemte Localiteter, endsige Eiendomme;. Ingen hær nogensinde 
sagt Tusculana for Tuscutanum om en Eiendom ved Tusculom, 
ligesaalidt som CaptuB elier Gampaniæ for CapttOy Cwnpnmia. 
Altsaa kunde Horats ikke betegne sin ssd)inske Eiendom ved 
Saitna (substantivisk), og endnu mindre kunde han gjøre det 
saaledes, at han tilføjede det Eenheden bestemt og stærkt ud- 
hævende unica. Dette unica udelukker ogsaa enhver Forklaring 
af Sahma om flere sabinske Landeiendomme (i Modsigelse med 
Efterretningerne) ellec om den enkelte som tænkt opløst i fiere 
Stykker; thi Betegnelsen af Nøisomheden gaaer aldeles tabt, 
naar Horats istedenfor een Eiendom nævner Eiendomme i eet 
Landskab; det maatte nemlig da unica Sabina være (udelukkende 
en yderligere Besiddelse af Lucana, Campana o. s. v«y skjendt 
udentvivl imod Sprogbrugen); denne Betegnelse fremkommer 
derimod rigtigt og kraftigt ved Udtrykket sata unica Sabina^ 
min eneste Sædemark i Sabinerlandet. Den romerske Læser 
averteredes ved unicia Sabinis aldeles tilstrækkeligt om og tvan- 
ges til den rigtige Opfatning af satis; kufti vi, der idelig 
læse eller børe Adverbiet, men i v^re sparsomme Indtryk af 
romersk Tale sjelden støde paa Ablativen eller Dativen saHs og 
som ikke have en levende Følelse for, hvad der ligger i uni- 
cis Sabinis kunne troe, at Digterens første Læsere maatte 
studse og vakle i Opfattelsen af satis. De standsede ikke' meer 
og forbandt ikke meer satis beatm end Virgils Læsere i 3die 
Ecloge Y. 82 (Dvlce satis humor, depulsis orbutHs hcsdis) fri- 
stedes til at forbinde dulce satis i Betydningen „sOdt nok". 
At nu istedenfor det lidt matte satis beatus { — beatus, der er 
noget Andet end det simple dives, har ikke, især for Digteren, 
en meer eller mindre tilstrækkelig Grad — ) træder det kraftige 
beatus (rig ved min ene Sædemark)*, bør heller ikke forbigaaes. 
Naar jeg iøvrigt seer, med hvilken Iver de nyeste Fortolkere af 
Horats's Satirer vise fra sig den dem (af Professor, forhenværende 
Rector Thortsen og samtidig af en tydsk Philoiog) tilbudte Løs- 
ning af alle Vanskeligheder i Satirernes anden Bog 2, 28 ved 
i Ordet magis at erkjende det ,sjeldnere Substantiv istedenfor 
Adverbiet (hvorved rigtignok Leiligheden til ad£deiUige utfoKge 
grammatikalske Kunststykker tabes), saa veed jeg^ hvad der 
ogsaa vil skee ved dette Sted i Oderne. 



Digitized byVjOOQlC 



Conjecturalkrttislie Opgaver. 39 

C^BJMtenlkritiske Opgaver. 

Af J. Bf. Madrig. 



Lonjecluralkritik , overbovedel Verbalkritik, skal ikke dri- 
ves af eobver Pblloiog; men da vi idelig maae bruge God* 
jecturalkrilikens Resultater, skal (skulde) enbver Pbiiolog bave 
ea rigtig Forestilling om, ad hvilken Vei, i hvilke Til- 
fælde med fuld Sikkerhed og i andre Tilfælde læd hvilken 
Tiioærmelse til Sikkerhed Opgaven kan stilles og løses og Resul- 
tatet flndes. Ligesom jeg derfor overbovedet baade i Praxis og 
Tbeori har stræbt efter at paavise og kræve en videnskabelig 
Methpde i Verbalkritikens, specielt Conjecturalkritikens Udøvelse, 
■saaledes har jeg navnlig ogsaa oftere peget hen paa. Analogien 
imellem den coojecturalknliske Opgave og den algebraiske Lig- 
ning, idet det ogsaa ved hiin kommer an paa først at bevise, 
at I et vist Sted de omgivende og concurrerende Factorer for 
at frembringe en med sig selv stemmende og i Sammenhængen 
•indpassende iMening kræve paa et Punkt noget Andet, end der 
slaaer skrevet, og dernæst at ordne og fastholde disse bestem- 
mende Factorer sadledes, at Søgningen af det, der savnes, falde 
4odenfor bestemte Grændser (Ord af en vis Betydning o. s. v.) 
<)g det Fundne finder en sikker og afgjørende Prøve for dets 
Rigtighed i selve Indpasningen og Tilslutningen, medens jeg 
tillige altid har stræbt at udskille de Tilfælde^ hvor Factorerne 
ikke ere tilstrækkelige til en aldeles sikker Løsniog, maaskee 
ikke engang tilstrækkelige til bestemt Afgjørelse af Spørgs- 
maalet, om en Feil virkelig finder Sted. Kun maa det erindres, 
at den riglige Methode og Opstilling af Factorerne ikke umid- 
delbart giver Kritikeren (som Mathematlkeren) selve Løsningen; 
den Tanke, den specielle Vending af Tanken, det Ord, den 
Form, der behøves og passer, skal søges paa en overordentlig 
viid Mark, hvis Enkeltheder selv den meget Lærde ikke altid 
har nærværende paa rede. Uaand; herfra skal det falde den 
Søgende ind, naar Sindet er oplagt og vant til at see sig om. 
Til at klare og oplyse (lele dette Forhold og til at godtgjøre 
Sikkerheden af den rigtige iVlethodes Resultater er det oftere 
forekommet mig hensigtsmæssigt at henstille for Andre, især 
Yngre, som Opgaver med Antydning af Conjecturens Nødven- 
dighed og af den Retning, hvori der skal søges, saadanne Ste- - 
der, i hvilke en aldeles sikker og slaaende Forbedring allerede 
«r gjort, for ved Gjentagelsen af den samme Løsning at frem- 

Digitized byVjOOQlC 



40 i. N. Madvig. 

bringe Tiltro og Overbefdsiiuig. Meo brager man hertil Ret- 
telser, der allerede flodes i trykte Skrifter, vil den, der skulde 
øve sig, let lede efter Rettelsen der istedenfor hos sig selv og 
han vil savne den Tilskyndelse og den Art af Len, som ligger 
i at finde Noget, der vel forudsættes fundet af den , der stiller 
Opgaven, men dog endnu intetsteds er sagt eller bekjendtgjort. 
Man maa da bruge hidtil ikke bekjendtgjorte , aitsaa i Alraio* 
delighed sine egne, sikkre .{lettelser af utvivlsomme Feil/ All 
kommer nu rigtignok an paa, at man ikke skuffer sig selv med 
Hensyn til Feilens og Rettelsens Evldents. Jeg haaber ikke at 
have gjort dette ved efterfølgende Steder af græske og latinske 
Skribenter, paa hvilke jeg ønsker og venter, at en og anden 
yngre Philolog vil forsøge sig; mine Rettelser har jeg meddeelt 
en af delte Tidsskrifts Redacteurer, Dr. Forchhammer; de 
skulle blive trykte i næste Hefte under mit eget Navn, hvis 
ikke en Yngre tager dem fra mig. 

/. Platon Philebos 8. 58 B. 
I Udviklingen af de forskjellrge Arter og Trin af Indsigt og 
Viden {imat^fAfi) siger Sokrates til Protarchos, at ^ tov Aa- 
Xéyets&ah dvyafug ikke vilde vedkjende sig dem, hvis de fore- 
trak nogen anden imatti^ri for den. Denne Yttring fremkalder 
det Spørgsmaal af Protarchos, hvilken Kunst og Indsigt man 
skal forstaae herved (hvilket Indhold den gaaer ud paa): Ttva 
dl tcevtijP av åcT kérsiy] hvorpaa Sokrates svarer: JifXov on 
5 naCav tfjv ys vvif XeyofAévf^p yvoii^. T^v yag mgi rå Sy »al 
td ovttaq xal to xata tavwv dil n$(fvxdg ndptdog iycoye offMit 
^yeta&at ivfårraytag, otfotg vov xal cffjuxgop 7TooaiJQTtira$, fia%Q& 
dlfj&éatdtfjv étvai yyuiffii^ I Ordene å^Xov ou ^ natsav — 
yvolfj ligger en Feil aldeles tydelig for Dagen; thi om man 
end indskjød det for Optativen yvolfi aldeles nødvendige av (som 
i Relativsætningen vilde give en skjæv Tanke: en Viden, der 
vel turde — )j saa er det dog den forkeerteste Betegnelse, der 
kan tænkes, af Dialektiken, at den kj ender alle de øvrige 
Indsigter, ligesom de i det foregaaende omtalte enkelte Arter 
af Indsigt umulig kunne betegnes ved nuca ^ ys vvv Xsyofképft' 
Den følgende Sætning (irajv yåq niQi to ov o. s. v.) viser heller 
ikke hen til en foregaaende Angivelse af den antydede Indsigts 
og Kunsts Art, — thi denne Angivelse indeholdes i denne Sæt- 
ning selv, — men til en ved ydg bekræftet Yttring om, at det 
da ikke kunde være vanskeligt at finde, hvilken det var, Sokra- 



Digitized byVjOOQlC 



Conjectaralkrittske Opgaver 4t 

les meente, at Ijende dcD, han antydede (iify r^ yvp Xfyofitépfiv). 
Hvoriedes fremkominer denne rigtige Mening ved Rettelse af 

2. Thukydides 111, S8, 2. 

I Eleons Tale raod Mytilenæerne hedder det, at han undrer 
sig; om Nogen vil opstille den Paastand (d^iciae^ dnofpåiveiy)^ 
%d^ f*lv MvuX^vaUay ddixiag i^fity æqeXifiovg oScag^ Tag di 
iffåétéQag ^ffnfogdc roTg ^'fAfidxotg fiXdfiag »a&ia%a^évag* Der 
skal aabenbart betegnes en urimelig og selvmodsigende Paa* 
stand, hvori ikke paa begge Sider samme Forhold antages. 
At nu Athenæernes Ulykker (al r^^ixsQaé iviMfogai) blive til For- 
dærv for de Forbundne (totg ^vfAfAaxoig fi?.dfia$)y daaner slet 
ingen saadan Modsætning til det første Led (at MytUenæernes 
Uret er nyttig for Athenæerne); det er overhovedet slet ingen 
Forbindelse imellem disse to Ting og der er ikke mindste An- 
ledning til her at berøre Athenæernes Uheld og deres Forhold 
til de Forbundne. Det nytter derfor heller ikke, som man har 
villet, at tilsætte et ov. Kruger har søgt at faae en Modsæt- 
ning ud ved istedenfor rag dé fffAttéQag Sv(åq)OQdg at sætte td 
di ^fåérsga lév(k(poQa, vore Interesser; men foruden det lidet 
Sandsynlige i Forandringen fremkommer heller ikke derved 
paa nogen Maade en rigtig Modsætning og Modsigelse, og 
Athenæernes „Interesser" have heller ikke Noget at gjøre her. 
Der kan overbovedet intet nyt Subjectsbegreb indtræde, men 
Modsætningen til Tag t&v MvtiXfivaitav ddtxtag er zdg tæp 
^Ad-fivaimv , rag ^^étéqag. Ere, siger Kleon, Mytilenæernes 
Forurettelser og Overgreb, som Nogle ville bilde os ind, endog 
nyttige for os, saa maa det Samme gjelde om Forurettelser fra 
vor Side; de kunne da ikke være de Forbundne til Skade (men 
maae være dem tit Nytte). Da altsaa de enkelte Dele i de to 
Sætninger eller Led correspondere saaledes, at til tag y^lv Mnv^ 
XilvaUøp ddmiag svarer %dg dé ^JÅSiégag, med hvilket Pronomen 
man urigtig har forbundet ^fåxpoQclg, og totg l^v^i^axoig til ^fkTv^ 
saa spørges, hvorledes man bærer sig ad for af det Øvrige 
iSplktfogdg — pXdfiag xaS^tatafiéyag at faae det til mtfaXi^kOvg 
mkfag svarende (modsatte og modsigende) Prædikat. 

3. Thukydides IV, 86, 3. 

Brasidas fralægger sig i sin Tale hos Akanthieme den Hen- 
sigl eensidig at begunstige et enkelt politisk Parti i de Stæder^ 



Digitized byVjOOQlC 



42 y M. Madvig. 

der slutte sig til ham: ov r^g ^taifuiik^y ji*m wåi ntfa^pq 
%^ ikevd'éQlav V9fU^ innpégså^^, et ti rrdtgiov nagelg td nXéaw 
Totq oXiyoiq ^ to ika^tsop talg naoi dovloiaaifu. Var Meain* 
gen : „Jeg bringer ikke en forvansket (aVa^^c) Frihed'*, vilde vofiti^ 
være aldeles overflødigt; men for at passe denne Mening ind, 
maa man endda tage sin Tilflugt til en, trods Thukydides's Stills 
flaardhed i Talerne, aldeles umulig Ellipse, idet man lader den 
tilføiede Betingelsessætning referere sig til en uden nogensom- 
helst Antydning underforstaaet Sætning: olav av im(pigoifåt. 
Hvorledes faaer man ved en yderst let Rettelse af aaatp^ en 
Hovedsætning ud, hvortil éi — dovXciaaifÅt passer? „Jeg Iroer, 
at jeg ikke — , hvis jeg gjorde enten den ene eller anden 
Deel af Borgerskabet til Træl af den anden." 

4. Pauaaniasy Beskrivelse af Orækenland, 11, 2^ 2^ 

Td(fovqåh Siffvtfov xai NijXéæg — ovx ^v ovdi ^f^tolij ug 
iniks^d(A€Pog rd Evfi^Xov, Forbindelsen ovx dv ovåé for ovå* 
<dv er urigtig (skjøndt nalurligviis ovx ellers saare ofte forstær- 
kes ved paafølgende ovåé) og Haandskrifterne have ovd* sL 
Hvad ligger skjult i oiJcf , hvorved el bliver rigtigt? Man maa 
tænke paa en særlig Stilling af dy, der ikke kan løsrives fra 

S, Aristophanes, Thesmophoriazusæ 150. 

Den qvindagtige og qvindeklædte Tragoediedigter Ågathon 
bcraaber sig paa, at Digteren maa indrette sit Væsen efter sine 
Dramer; naar han f. Ex. skriver Qvindedramer, maa ogsaa hans 
Legeme have Andeel i det qvindelige Væsen; 

149. Xq^ yaq ttoh^t^p dvåqa ngog td ågd/Aata, 
"ui dsX noiéXy, ngog zavta zoifg xgojxovg Sxfiy* 
Avtlxa yvyaixel' ^y noi^ zig dgdyLtxta 
Mstovoiay ått twy tgonwy to awfA s^eiy. 
Digterens Væsen bør stemme med de Digte, han (just) 
skriver, ikke med dem, han bør skrive; i del nouXy V. 150 er 
en Feil; hvilken? 

6. -Ciceros Tale de doTno stia Cap. 61 y 13 i. 

GensoTj penes quem maiores nosirty id quod tu sustuUsti, 
•iudidum senatorum de dignitate esse voluerunlj Concordim sig^ 



Digitized by VjOOQIC 



ConjeetnralkrittslM OpgAver. 4} 

mm vokbai in curia curtamque ei deæ dedicare. Saaledes skriver 
Halm. Den i MelieniBætningen udtrykte jMeDtng er sinipel og 
bekjendt; men setuOarum de dignitaie ntedenfor de dignitate 
éouUorum (eller de åen, dign.) er aldeleø ucicerontaosk; i den 
almindelige Lttsemaade eenahås de dignitaie er samme Feil og 
tillige el aldeles skjæfvt Udtryk; om Senatets Værdighed dømte 
Censoren ik^ men om den enkelte Senators Værdighed til 
Plads i Senatet. Det alene paaliddige Pariserfaaandskrifl har: 
iuåicium eenatarde dignitcOehis eeee voiuerunt.. Hvilket rig- 
tigt Udtryk for Tanken ligger heri? 

7. Livius XL, Cap. 12 g i/. 

1 den Tale, hvormed Livius lader Philip af Makedoniens 
Søn Demetrlus forsvare sig imod Broderen Perseus's Anklage 
for et Attentat paa dennes Liv, beklager Demetrius sig over, 
at Persens har indblandet en anden, denne Sag aldeles uved- 
kommende Beskyldning mod Demotrhis for at staae i hemmelig 
Forbindelse med Romerne mod sin Fader* Denne Klage, siger 
Demetrius, burde enten, da den ikke reiser sig af nu frem- 
komne Omstændigheder, være fremført tidligere eller, da dette 
ikke er skeet , ogsaa nu være holdt udenfor Sagen og enten 
opgivet eller opsat til en anden Tid, tU perspicerettir , utrum 
ego tibi an iu mihif novo quidem et eingtdari odU genere^ 
tnsidias fecieees. Det Spørgsmaal, der nu foreligger, kunde 
ikke ved hlin Forbigaaelse eller Opfattelse, perspid, gjennem- 
skues, men det kunde fremtræde renere ^ mere uforstyrret og 
ublandet prøves. Der staaer heller ikke i Haandskriflerne per^ 
^ptceretur, men persequeretur. Hvorledes findes heri Udtrykket 
for det Rigtige? 

8. Senecae 2ede Brev, S S (8 og 9 Haase). 

Seneca pleier i en Deel af. denne Samling af saakaldte 
Breve i hvert Brev at meddele en indholdsrig og piquant 
udtrykt Yttriag af en eller anden Philosoph og betegner detto 
ofle som en Art Gjeld, der for hvert Brev skal afgjøres. I ea 
Række Breve anvender han Senlentser af Epikur, der eflef* 
Senecas Dom ved Siden af et forkasteligt System havde en 
Mængde skjenne enkelte Tanker. Såaledee her: Interim (indtil 
jeg kan betale med egne Tanker eller dog med mine Venners^ 



Digitized by VjOOQIC 



44 J- M- Madvig. Genjectoralkriiiske Opgaver. 

Stoikernes) ammodabå Epicurtås^ qui ait: Medkare mortern 
vdy si eommodius sit^ transire ad dtvos. JSic paiet sensuå* 
Egregia res est mortern candiacere. Saaledes har H^ase udgivet 
med en Rettelse (ad divoa for ad nos), og dog aldeles meDiags- 
løst; thi den Udødeligheden negtende og i Virkeli^eden atbei- 
stiske Epikur talte ikke om at gaae til Guderne; det aldeles 
upassende „hvis det er beleiligere'* (hvori ogsa^Gonjunctiven 
sU er urigtig) vil jeg ikke omtale og heller ikke gjennemgaae 
den almindelige Læsemaades (ad nos) øvrige Feil og Mangel paa 
Mening. Hovedsagen er, at Epikurs korte kraftige Bud medi- 
tåre mortern, der derpaa gjentages i en ny lidt længere Over- 
sættelse: Egregia res est mortern, condiscere, ikke kan have 
noget Anhang, der kan ligge i Ordene vel si eommodius o. s. v., 
men at disse Ord maae indeholde og skjule Noget, der angaaer 
den dobbelte Oversættelse. Ordene hic potet sensus passe 
ligesaalidt for sig til at indlede en ny Oversættelse. Hvad 
Grundlaget angaaer, fastholde alle paalidelige Haandskrifter 
(navnlig Fickerts to ældste parisiske) dette: vel si eommodius sit 
transire ad nos hic potet sensus '^ Ordene vel nos ad eam 
efter ad nos ere en ganske sildig Interpolation. Feilen • ligger 
i sit og patet og Veiledning til Rettelsen findes i 9de Brev g Ift 
(bos Haase g 20), 23 § 8 (9) og 97 g 11 (13). 



Til iiædagdgisk Orienteriiig. 

Af #y. Lange. 



i. Den principielle Debat. Udgangspunktet. 

1/a Redactionen for dette Tidsskrift anmodede mig om Medde- 
lelser for Tidsskriftets pædagogiske Afdeling, gav jeg, skjønt i 
Øieblikket hverken fcirberédet eller Herre over min Tid, dog- 
ned Beredvilligbed mit Tilsagn, ikke blot fordi jeg efter min 
hidtidige pa^lagogiske Virksomhed næsten maatte ansee mig 
som forpligtet i denne Retning, men ogsaa, og det endnu mere, 
fordi der i den Omstændighed, at det nye Tidsskrift, som er 
kaldet tillive af Skolemænd, ønsker at aabne sine Sider ogsaa 



Digitized byVjOOQlC 



Fr. Lange. Til pædagogisk Orientering. 46 

for reent pædagogiske BetragtniDger, synes mig a( indeholdes 
et glædeligt Forbud paa, at det endelig engang vil kunne komme 
til en principiel pædagogisk Debat Thi naar Trangen først er 
bleven levende hos Skolemanden til theoretisk og gjennem Be- 
tragtningen at gjøre sig Rede for sin Opgave og sin Knnst, 
saa ligger det i Sagens egen Natur, at Debatten herom ikke 
ret længe vil kunne udholde at blive staaende paa det blot snb* 
jektive Standpunkt, blive staaende ved Udvexlingen af blotte 
Meningsforskjelligheder, men snart, ogsaa for sin egen Skyld, 
vil føle Trangen til det objektive Fodfæste og den alminde* 
ligere Gyldighed, som kun den principielle Erkjendelse er istand 
til at give. 

Men forsaavidt, som nu Talen bliver, eller ^g forhaabent- 
lig vil blive om Trangen til et pædagogisk Princip, hvor er da 
et saadani Princip at finde, eller hvad kan den pædagogiske 
Theori overhovedet i Øieblikket tilbyde som Støttepunkt og 
Udgangspunkt for en selvstændig Erkjendelse? Thi at Ingen, 
hverken enkelt Mand, eller Tidsalder kan overlevere en Anden 
et fuldstændigt System af • Erkjendelser til Efterlevelse, og at 
Ingen uden at anklage sin egen Sløvhed og aandige Uformuen-^- 
hed kan gaae ind i det Overleverede som i det Færdige og 
eengang for alle Afsluttede, men kun kan bruge det som Under- 
laget for en fri og eiendommelig Udvikling af sig selv og af 
sit Eget, derfor behøve vi her ikke at føre noget videre Beviis. 
Vi spørge altsaa, hvor er det Princip, den principielle Formel, 
der i alt Fald foreløbig og indtil videre kan tjene som Hypo- 
these, som det fornuftmæssige Underlag , for en bevidst Stræ^ 
ben hen til en pædagogisk Erkjendelse? Og her møder os nu 
allerførst som en saadan principiel Formel, eller som den 
ledende hypothetiske Tanke, Sætningen om den opdragende 
Skole, eller om Opdragelsen til Selvopdragelse, som den, der 
er den yngste og sidste i Rækken af de principielle Erkjen- 
delser, som den pædagogiske Theori under sin Udviklingsproces 
bar afsat Hgesom sine aandige Frugter, og som Vidnesbyrd om 
sin Livskraft. Og naar der allerede i denne Omstændighed lig- 
ger en Anbefaling for den, fordi det i det Mindste foreløbigt 
maa antages sandsynligt, at den, som den, der ligger vor Tid 
nærmest, vil svare til Øieblikkets Fornødenhed, og vi jo dog 
under ingen Omstændighed kunne være berettigede til at gaae 
uden om den, og viikaarligt eller uden foregaaende Prøvelse 
af dvn, at vælge nogen af de tidligere Formler til Udgangs- 



Digitized by LjOOQ IC 



46 Fr. Lange. 

punkt, 8aa bliver den saaledes naturligt vakte Forventning fiild- 
kammen stadfæstet allerede ved det første Bekjendtskab , som 
vi gjøre med den. Tbi saasnart Formelen om den opdragende 
Skole bliver sat i Bevægelse, og vi forsøge at tydeliggjøre os, 
hvad den vil, og hvorhen den sigter, saa føle vi strax, at den 
umiddelbart forer oi lige ind i de Betragtninger, som netop 
indeholde Sagens egentlige Afgjørelse, Modsætningen mellem 
Underviisning og Opdragelse, mellem Oplysning og Dannelse, 
mellem Fagskole og almindelig Skole, og endelig, ved at op- 
stille Individuets Selvopdragelse som Skolens sidste og egent- 
lige Formaal, fører os ind i Livets ethiske Bestemipeteer, og 
idet den sadledes lader Skolen forstaae sig selv som etbisk 
Skøle , tillige j|åa een Gang lader den føle sin Berettigelse og 
sin Forpligtelse som den, der paa sin Maade arbeider ben netop 
tU det samme Formaal, hvorom Livets ideelle Kræfter mere og 
mere samler sig fra alle Sider som om et fælleds Formaal, 
nemlig til Erkjendelsen af, at det menneskelige Liv først da 
bliver et sandt og fuldt Liv, naar det forstaaer sig selv, 
som det, der i sig baade har Selvbestemmelsen og Selvan- 
svaret. 

Yi have altsaa her et pædagogisk Princip, men saaledes 
kun som et foreløbigt, som et udenfira givet, og udenfor os 
staaende, ja som saadant have vi allerede havt det næsten et 
heelt Aarbundrede igjennem. Det, som det gjælder om, er alt- 
saa at inderliggjore Principe t, tilegne os det, eUer rettere, at 
gjøre det til vor Lov. Tbi alt Princip er efter sin Natur her- 
skende. Det forlanger Hengivelse, Lydighed, Underkastelse. 
Men dertil kan det fornuftlgviis ikke komme uden Overbeviis- 
ning og forudgaaende Prøvelsii gjennem den principielle Debat, 
der baade er en Debat om selve Principet, for at komme til en 
fuldstændig og kritisk Forstaaelse af, hvad det er, som Prin- 
cipet egentlig vil, og dernæet en Debat om alle Enkelthederne 
i det pædagogiske Liv, Stort og Smaat, fira det givne Princips 
Standpunkt af, for at komme til en aUidig Forstaaelse af, hvor- 
ledes Principet vil og kan realisere sig i det Enkelte, en alsi- 
dig Orientering i Principets Methode og Kunst. Alt dette staaer 
endnu tilbage at gjere. 

Men naar der her maaskee kan reise sig en Indvending, 
ja en Anklage mod selve Principet, fofdi det, skjønt udtalt og 
udmalet, som vi ovenfor bemærkede det, næsten for et Aarbun- 



Digitized byVjOOQlC 



Til padagoglsk Orientering. 4T 

drede siden, dog endnu ikke blot ikke har tiavt Kraft til at til-- 
egne sig et almindeligere Berredømme over Skolen, men ej 
engang har formaaet at fremkalde nogen alsidigere Debat, 
nogen almindeligere Kamp for eller Imod, saa ligger Forkla- 
ringen heraf, og Retfærdlggjørelsen af Principet i og for sig 
tydeligt nok i de eiendoromelige, uheldige Omstændigheder, 
hvorunder Principet først Mev opstillet, og den ligesaa uheldige 
Maade, hvorpaa det første Fy>rsøg ^eete til praktisk at føre det 
ind i Livet. Thi da Rousseau, som i sin Tid først prokla- 
merede det opdragende Princip, f^a sit Standpunkt af havde 
bradt med Alt det Bestaående, brudt med Kirken , med Staten, 
med de overleverede videnskabelige Systemer, med det sociale 
Livs konventionelle Dannelse, og for at udfHe Individuet, eller 
rettere for at gjøre dette stærkt nok til at udf^le sig selv af 
det Væv af Fordomme og Løgne, hvori den fremskridende 
Civilisation stedse mere og mere hayde hildet det, kousekvent 
nok troede at maatte grunde den opdragende Underviisning saa 
godt som udelukkende paa Forstaaelsen af »Tingene* , det vit 
sige, af Naturens Phænomener og Love, eller paa de physiske 
og mathematiske Discipliner, saa var det opdragende Princip 
allerede ved sin første THbKven saa behæftet med Bensidighed 
og Misforstaaelse, at det vel maa ansees for en Lykke, at Prin- 
cipet i den her givne Opfatning ikke havde Magt til at trænge 
sig ind i Livet, og tillige i og for sig bliver let forklarligt, al 
det end ikke var istand t41 at fremkalde nogen alsidigere Debat, 
hvortil da naturligvils den Usikkerhed og Forvirring, som næsten 
samtidig hermed greb alle TItetande og Stemninger', maatte bi* 
drage Meget. Og da dernæst PøstalezzI tor mere end et halvt 
Aarhnndrede siden, under udvortes Omstændigheder, der endnu> 
stedse kun vare lidet gunstigere, men under en langt større og 
mere bevidst Opmærksomhed og Forventning fira alle Sider^ 
overtog det Hverv at bringe Opdragelsens og »Selvopdragelsens«- 
Princip til Virkelighed i Skolen, eller at gjennømfore det skole- 
mæssigt, viste det sig snart, at Principet ingenlunde var hel- 
digere med sin anden Repræsentant end med sin første. Thi 
idet PeslalozKi ved Siden af den oprigtigste Begeistring for 
Sagen og den uegennyttigste personlige Opoffrel«e manglede 
næslen Alt, hvad der udfordredes til Løsningen af en saa van- 
skelig Opgave, og paa eengang havde at kjæmpe baade med 
ydre Hindringer og med sin egen Tænknings Uklarhed, sit 



Digitized byVjOOQlC 



48 Fr. Lange. 

Siods lidenskabelige Utaalmodigbed og endelig med en næsten 
fuldsUeodig Mangel paa praktisk Saods og organiserende Talent, 
biey Skolen snart et fuldstændigt YrængebiUede af sin egen 
Tanke. Men oroendskjønt dette i og for sig aldeles ikke be- 
viste Noget mod selve Principet, fordi Feilen mulig var den, 
at man paa tumultuarisk Viis vilde bruge Principet forinden 
man tilfulde havde forstaaet dets Væsen og Fordringer, aaa 
kunde det dog ikke være Andet, end at den Skuffelse, «oin 
her blev beredt de høitspændte Forventninger, maatte svpekke 
Troen paa den bebudede Reform og drage Opmærksombeden 
bort fk^a det Princip, der i det Mindste af Navn stilledes i Spid- 
sen for den, som dens egentlige Bærer. Man vendte altsaa i 
Almindeligbed tilbage til, eller maaskee rettere, man blev i Al- 
mindeligbed staaende ved den tidligere undervisende Skole, og 
ved den tilvante, forestilling om Skolen som den , der ekulde 
meddele Barnet Kundskaber og give det et Udstyr med paa 
Yeien for de forskjellige tilkommende Livsstillinger og Livsbe- 
stemmelser, en Forestilling, som desuden stod i den bedate 
Overeensstemmelse med Tidens stedse mere og mere reali- 
stiske og mod Livets Positiviteter vendte Retning. Og naar der 
desuagtet var og endnu stedse er Mange, hvem Læren om den 
opdragende Skole forekommer at have en god Klang, saa synes 
man snart at have lært at berolige sig aelv med den Tanke, at 
det, der søgtes, egentlig allerede er fundet, idet nemlig Læren 
om den opdragende Skole i sig selv ikke er Andet end en 
lykkelig Opdagelse af det, som udgj^r og altid har udgjort 
Underviisningens egentlige og sande Betydning. Med andre 
Ord, man tager Læren om Opdragelse og Selvopdragelse til 
Indtægt, eller rettere, man tager den som et Rov uden at be- 
kymre sig videre om dens eiendommelige Væsen og dens sær- 
egne Fordringer. Man kunde jo synes blot ved at tilegne 
sig Navnet at have fundet en Formel, hvormed man som ved 
en Trylleformel kunde bæve Skolen udover dens lave og foræl- 
dede Standpunkt. 

Som en Følge af alt Dette er det opdragende Princip uden 
egen Skyld kommen ind i en ganske særegen uheldig Stilling. 
Det er blevet gammelt uden nogensinde ,at have været ungt. 
Det er blevet hyldet af Mange og overseet af endnu langt 
Fiere, uden at nogen af Parterne har gjort sig den Uleilighed 
at gaae ind paa en egentlig Undersøgelse af dets Væsen« Det 



Digitized byVjOOQlC 



TU pædtgogiBK Orientering. 49 

bar Vennef og Fjender og kjeiider deøuagiet hverken til An- 
■greb eller til Forsvar, men kun til Ligegyldighed« Og naar 
oiaadkee hine Venner, i en dobbelt Forstand blotte Venner af 
Navnet, netop ere at betragte som dets værste Fjender, fordi 
4e havt) forraadt det og daglig forraade det ved ligesom at 
overlade det til dets egen Vanskjæbne, og ikke agte den For- 
pligtelse, som naturligt hviler paa dem, til med Ord og i GJer* 
oing at arbeide ben til Principet i dets saade Lys og bringe 
4et ind i Livet, saa har Principet paa den anden Side en ikke 
ringe Modstand at bekjæmpe i den Misstemning og Mistroe, 
4ioflS i vor Tid, den fortrinsviis praktiske Tid, gjer sig gjæl- 
dende imod al tbeoretisk og principiel Betragtning, og som 
museer det for den sande praktiske Viisdom at holde Spørgs« 
oiaalene om Princip og Principer, med al den Uro, Tvist og 
Tvivl, som de nødvendigviis maae medføre, saa langt, som mu- 
ligt, borte fra den praktiske Virksomhed. Fra dette Synspunkt 
af hedder det nu om Skolens Opgave, at Sagen jo simpelthen 
først og fremmest er den, at Barnet lærer Noget, men at dette 
aatortigviis maa skee baade paa en fornuftig Maade og i et 
fornuftigt Omfang, med Skjønsomhed og uden urimelige, over- 
drevne, eensidige, uberettigede Fordringer. Saafremt Skolen 
«r sig dette bevidst eller i alt Fald understøttes af et fornuf- 
tigt og aarvaagent Tilsyn, vil det aldrig kunne feile, at Jo Under- 
viisningen tillige vil øve en velgjørende indflydelse paa Barnets 
aandige Udvikling og Dannelse overhovedet, eller, nfed andre 
Ord, uden den megen Talen derom og uden alle videre Ophæ- 
velser, i Gjerningen bliver opdragende. Men idet man saaledes 
gjør Skjønnet til den høieste Instants, saa overseer man, at 
Skjønnet ideelt taget aldeles ikke har nogen Berettigelse, naar 
det ikke støtter sig til eller udgaaer fra en principiel Erkjen-- 
deise, og reent praktisk taget, at Skjønnet som saadant eller 
.som det, der efter sin Natur er en fuldkommen individuel Magt, 
en rten personlig og subjectiv Ytlring, altid maa virke oplø- 
bende og adskillende, medens kun Principet, som Udtrykket for 
den objective og almeengyldige Erkjendelse, er istand til at 
^affile og forene Kræfterne, saa at det, naar vi tænke os Sko- 
lens Skjønsomhed understøttet udenfra og dens Skjøn i de 
enkelte Tilfælde for en større eller mindre Deel lagt udenfor 
den, saaledes som Tilfældet jo virkelig er og nødvendigviis 
være, hvergang den overordnede Myndighed træder til 

4 



Digitized byVjOOQlC 



5.0 Pr. Lange. 

med sine Repilatlver elier med sit kontrollerende Tiisyn, dog^ 
yilde være umuligt, selv for det fornuftigste og i aandig For-^ 
stand myndigste Tilsyn, at gjøre sit, det individuelle Skjøn I 
Sandhed gjsBldende ligeoverfor den Andens, den enkelte Lærenr- 
individuelle Skjøn, naar de ikke mødtes i og kunde gJøre sig 
forstaaelige for hverandre i det fælleds, objektive Princip^ 
Eohver anden Art af Paavirkning Tilde, med hvor stor eo 
Humanitet og Besiodiglied den end blev øvet, dog allid i sin 
sidste Grund være despotiserende, og vil som saadan, i det 
Høieste for en Tid, kortere eller længere, kunne fremkalde eo 
haandværksmæssig Dygtighed, organisere en Værkstedsgjemingr 
hvori. den enkelte Lærer efter Arbeidsfordelingens Lov gjør sil 
fagmæssige Arbeide med fagmæssig Afdluttethed, ubekymret om, 
hvor det Hele vil hen og uden Følelse af Ansvar derfor, men 
aldrig være istand til at skabe en fri, konstnerisk Virksomhed, 
eller at forvandle Skolen til et organiisk Hele og at danne eoi 
virkelig Lærerstand,* det vil sige en saadan, hvori enhver enkelt 
Lærer er sig bevidst, at han i det enkelte Fag, som han med 
Selvbestemmelie har overtaget, ikke blot er et selvstændigt Led 
i den hele Skoles Organisme, men ogsaa virkelig for sin Deel 
repræsenterer det Hele og ikke som enkelt Lærer har denne 
eller hiin enkelte Opgave, men netop den samme Opgave, soid 
hele Skolen overhovedet. 

Men deraom vi ville en saadan Skole og en saadan Lærer* 
stand, saå maae vi ogsaa ville et Princip, og som den nødven- 
dige Forudsætning herfor en principiel Debat. Og naar Andre 
her maaskee ville føle sig opfordrede til al bestride det opdra« 
gende Princips Gyldighed, saa vil Jeg fra mit Standpunkt af og 
i Fortsættelse af mine tidligere Bestræbelser søge at give yder- 
ligere Bidri^ til Orientering i dette Princips Væsen og Fordrin- 
ger, og til den Ende her begynde med »didaktiske Bemærk- 
ninger,« ikke med et Afsnit af en Lærebog i Didaktiken, mes 
netop kun med didaktiske Bemærkninger, som, idet de umid- 
delbart føøe iad i det reent Personlige i Forholdet mellem 
Lærer og Discipel, fortrinsviis ville kunne tjene til at gjere 
Læreren opmærksom paa, hvor stor, ja hvor afgjørende en Be-« 
tydning netop hans egen Personligtied og hans Evne og gode 
Villie til at gjøre sig Rede for denne- og at gaae i Rette med 
den, vil have for Gjennemførelsen af det opdragende Princip^ 
der ved at gjøre Skolens Opgave til den at understøtte og lede 



Digitized by VjOOQIC 



Til pædagogisk Orientering. 51 

den psyehologiske Proces, gjennetn hvilken Barnet skal udvikle 
sig til at kunne opdrage sig selv, ikke støtter sig til andre og 
nye Læremidler, end de for længe siden givne, men kun for- 
langer, at de skulle bruges i en anden og ny Aand, og saa- 
ledes ikke kan begynde med en udvortes Reform men med 
en Reform fjra inden af, eller en Reform ^f Læreren selv. 

(Fort!iBtUI«e Mrer I neste Heria.) 



AftMeMelser af lye Skrifter. 



Terentses LjStpil, oversatte af Dr. H. K.Whitte, Randers 1858. 
L Andrieriiiden.. 

Det er ikke uden Betydning, at vor Tid, Evor der ogsaa b<M 
os rokkes fra saa mange Sid«r ved den clasaiske Dannelse, har givet 
os en Række gode Oversættelser af den antike Litteraturs Mester- 
værker. Pool Møllers, Wilsters, Brøndsteds og Dorphs Oversættelser 
af Homer og de græske Dramatikere b«v« udbredt Kjendskabét til 
og Beimdringen for . dtsse Værker og^aa til dem, der ikke kanfie 
læse dem i Qmndsprogét, og derved vel i det Hele taget vakt eller 
befæstet Agtelsen for den Litteratur og Guitar, hvori den classiské 
Dannelse indfører den Unge. De latinske. Digtere have hidtil været 
mere stedmoderligt behandlede , og vi savne i høi Qrad virkelig 
smagfulde Oversættelser selv af de ypperste iblandt dem. Selv om 
man nu ikke vil stille Terents saa høit, kan dog sikkerllg den, der, 
som nu Rector Whitte, begynder en Oversættelse af denne Digter, 
gjøre Regning paa en velvillig Modtagelse, naar han tilfredsstiller 
de Fordringer, man i* vor Tid er berettiget at stille til Oversætteren 
af et Digterværk. Disse Fordringer ere na unægtelig ikke ganske 
smaa ; han maa ikke blot som Pbilolog være hjemme i det fremmede 
Sprog, men ogsaa som Digter kunne behandle sit Modersmaai , - og 
give sin Oversættelse den Farve, som er eiendommelig for Originalen. 

Hvad den philologiske Side angaar , synes Rector W. at have 
holdt sig til Texten, som den foreligger i Elberlings Udgave. Om 
Riischls og Fleckeisens Arbeider ere benyttede paa enkelte Steder, 
maa staa hen; derom gives ingen Oplysninger. Med fuld Ret er 
der i hvert Fald intet Hensyn taget til den længere Slutningsscene 
paa Stykket, som findes i flere Haandskrifter og i den sidste Tid 
igjen er blevet- fremdraget af Ritschl og Fleckeisen ; thi om den end 
er antik, er Tanken, at Tilskuerne skulle beroliges med Hensyn til 
Cbarinns' Slgæbne for pedantisk og Udførelsen for smagløs til at 
knnne tiltroes Terents. 1 det Hele er Oversættelsen eorrect. Et 



Digitized by LjOOQ IC 



ø2 H. K. \VbUle. 

og Andet lod der sig vel disputere om ; Jivorv)dt L 5. G2. Haae 
mi in manum dat kan oversættes ved: Hvn lægger hendeB 
Haand i min, eller om Critos Replik, som han forbittret over 
Simos Insinuation henvender til Chremes: Yideat qui siet (V. 
4. 16) kan gjengives ved det indrømmende Lad ham det« Et 
og Andet vil vel Rector W. selv strax indrømme, er urigtigt, som 
naar V. 4. 23, 24. 

— — Tum is mihi cognatus fuit 

Qui eum recepit. Ibi ego audivi ex illo, sese esse Attlenm. 
oversættes ved: — — Han, som modtog ham, 

Var min Slægtning; han har sagt mig, at det en Athener var. 

En Særhed møde vi strax i en Anmærkning, der knytter sig 
til Personlisten: „Da den sædvanlige Udtale af flere Navne er 
urigtig og for en stor Deel uforenelig med de fulgte Verseformer, 
er den antike saavidt muligt benyttet*'. Derfor læses Chremés, 
Drom6, Crit6, men derimod Simo; paa Græsk hedde disse Navne: 
X^/49;, ^^o^oiv, K^irtay, JSifiafy; men medens Jota er kort i Kqi-nåy 
er det langt i Mfnav, Naar vi vilde følge den af Rector W. op- 
stillede Regel, skulde vi altsaa kalde Rjærlighedsgaden Er^s, og ved 
de Navne , hvor Quantiteten af næstsidste Stavelse ikke kan be- 
stemmes af Øiet,' f. Ex; i Navne som Plato, Ino o. s. v., maatte 
en Detailforskning afgjøre, hvor vi skulde lægge Accenten. Det 
gaar dog umuligt an. En Kamp kan føres, om et antikt Kava pa« 
Dansk skal have Accenten paa næstsidste eller trediesidste Stavelse, 
fordi Sproget tilsteder begge Dele, (Alcib^des eller AlcibiÅdea); 
men hverken Arf stophanes eller Aristophanés vil det danske Sprog 
tillade^), og sandelig heller ikke et jambisk Vers,, som det, Rector 
W. giver os V. 2. 19. 

S. Drom6I ^ D. Hvad nu? — S. Drom6t — D. Saa hør 
dogl — S. Hvis du siger meer. — Drom6! 

I disse Navne netop fremtræder det Sære dobbelt, da den al- 
mindelige Udtale ligesaagodt passer ind i de fulgte Versformer, 
aom den af Rector W. udtænkte. 

I en Henseende er det unægteligt langt lettere at oversætte 
de latinske Dramatikere end de græske: fordi Chorsangene mangle; 
men en Oversætter af Terents og Plautus møder til Gjengjæld her- 
for i Dialogen en dobbelt Vanskelighed, som han ikke finder hoa 
Grækerne , dels den store Frihed , selv i de simplere jambiske Ven, 
Åer gjør det vanskeligt for vort Øre at høre den Takt og Tone ud 
af det enkelte Vers eller hele Verspartier, som Digteren har langt 
ind deri ; dels det jevnlige Spring fra et Slags Vers til et andet 



1) En tilsyneladende Undtagelse danne de Ord, der ere blevne os saa hjem- 
lige, at vi have bortkastet Endelsen (ns. os, lus, los), netop knn hvor 
den fulgte paa den Stavelse, vi accentuere i,det fulde Ord: 
Homer, HoraU,. August; af Romulus danne vi derimod ingen kortere 
Form, saalidt som af Aristides. (Af Antonius er med tilbagetrukket Ac- 
cent dannet Anton; roen netop derfor bruges Forkortningen aldrig, naar 
man taler om en Antonius fra Oldtiden, Triumviren f. Ex.). 



Digitized byVjOOQlC 



TerentMS Lystspil. 53 

(fra Jambiftke ^ Trocb»iske og tilbiige), iid«n Bt vi kunne føle den 
ledewle Grund. Men kanne vi ikke fele Grunden, Tille saadanne 
Spnng 1 Oversflffttelsen etaa som Fe9. I første Acte 4de Scene 
kunne vi føle , hvorfor de 6 første Vers ere af en Charaeter, 
åe to sidste af en anden ; thi Mysis , der har udtalt sine Betragt- 
ninger over Lesbia, Aiaer paa engang Øie paa den aandeløse Pam- 
pbilna; den Overgang maatte en Dfgter kunne gjengive i en Overssøttelse. 
Men naar der i lørste Aet« anden Scene mellem lutter jambiske 
Vers findes to troebssiake V. 7 og 8, er det os saa ufatteligt, at 
man føler sig atserkt opfordret til ved en lille Forandring Non un- 
quam quoiquam og At nunc jam faciet ogsaa' at gjøre 
disse to Ven til Jamfoitke. Ikke mere end 3 Vers længere fremme 
har Bentlei, ne Trocbaicus inter Jambicos veniret, foran- 
dret Ne esset spatium til Ut ne esset spatium, og det er 
blevet almindelig Læsemaade; men de to andre trochæiske Vers bar 
man ladet staa uanfægtede. Om du end ogsaa den Udgiver, der 
nden Betænkning retter V. 11, har Betænkeligheder ved at rette V. 
7 og 8, bør en Oversætter vist ikke betænke sig paa at Qeme 
den Slags Ujevnheder, men stræbe at bringe Ro ind i sine Vers, 
ved at bevare samme Versemaal, saalænge samme Stemning bevares ; 
Høtst da kan der komme Liv Ind i Versificationen , naar man føler 
Pnlsslaget. Vil Oversætteren bringe Afvexling ind i et større f.Ex. 
jambisk Parti, har han endda Midler til at gjøre sine Vers lettere 
eHer tangere, •— hvis han er, hvad ban skulde være — Digter. 
Men det er Hovedmanglén ved Rector W.'s Oversættelse , at det 
trods den versiåeerede FVrm er et høist prosaisk Værk. Stykket er 
gjengivet saavidt muligt Linie for Linie, trochæisk Vers med tro- 
chæisk og jambisk med jambisk; man føler overalt det Mechaniske, 
og trods al Correcthed blive de enkelte Vers matte og sjælløse. 
Vi ville slet ikke tale om de smaa lyriske Partier. — Noget vist 
Forpint spores ogsaa i Replikkerne; ingen Sætning maa dog ne«U 
skrives, uden at den falder naturligt i en Skuespillers Mund; men 
hvilken SknespHler vilde sige Simos Replik III. 2. 9: 

Hvem kan, som kjender dig, vel tvivle, dig det udgaaer Ara? 
eDer Davus' IV. 3. 18, 14: 

Fordi jeg vil, hvis jeg skal sværge Herren paa. 
Jeg ci bar lagt ham, kunne det helt freidigt. — 

Endnu kun et Ezempel, for at vise, hvorledes det mest iøre- 
faldende er overhørt: I Dialogen mellem Simo og Chremes III. 
S. S4, 35: 

Si. Qui scis eigo istnc, nisi periclum feceris? 

Chr. At istuc periclum in filia fieri grave est. 
føler dog Enhver øieblikkelig, at man ikke, uden at tabe al Finhed, 
kan sætte et Ord af ssmme Betydning i Stedet for det andet peri- 
ehim. I Rector W.'s Oversættelse hedder det: 

SL Hvor kan du uden af Erfaring vide det? 

Chr. Men med sit Barn at gjøre det Forsøg er haardt. 

De Gamle vare i deres Bedømmelse af Terents enige om, at^ 
haa manglede den egentlige vis comica. Vi savne ikke blotPlantns' 



Digitized byVjOOQlC 



64 H. K. Whitte. Tereotsefi Lystspil. 

Ki^fiord, men ogsaa hana vittige Ljiigllmt I hele Andria findea 
ikka en eneste Vittighed. Hvad der udmærker Terents er en høi 
Grad af Finhed og £legance; nden den vilde Terents Intet v»ro, 
uden den bliver en Overssetteise af Terents Intet. Ved Siden af 
denne lectus sermo udhæves hans voces sedatae; man sporer 
helt igjenn^m, at Comedierne ere skrevne om ikke al, saa dog for 
Scipio og Lælius. Ingensteds hører en Samling af Kraffcord saa 
lidt Igemme som i Terents, og Yttringer , som passe ypperligt i 
Plautas' Sprog stikke besynderligt af hos Terents, 

Følgende Samling hentet fra Rector W.*s Oversættelse turde 
vel være mere plautinsk end terentiansk: 1. I..d8: numquam prae- 
ponens se illis — aldrig Loven. 1. 3. 7: numquam quoiqnam no- 
stmm verbum fecit — aldrig har han givet os paaUoMet. IL i. %7: 
fugin' hine -— Se du skrubber af. IL 6. 18: puerilest — kun 
Vrøvl. IL 6. 24: tace — hold Mund. IIL 2. 88: inventomst 
falsum — det var Løgn. IV. I. 5. 2: eonari manibus pedibns — 
spænde paa med Hænder, Fødder. IV« I. 6. 9: Nil ad te — 
Hvad rager det, dig. 

Det vilde være ubilligt at sige, at der intet Godt er ved Reetor 
W.'s Oversættelse. Der findes fuldtonige Vers, gode Repliker^ 
heldigt valgte Udtryk; men Manglerne ere saa mange og gjennem- 
gribende, at de neppe ville veies op af det Gode; især daviiGuld* 
bergs Oversættelse fra Aarhundredets Begyndelse have et Værk, 
der trods sine Svagheder er smagfaldt og eorreet. Der sporer man 
dog, at Oversætteren et Digter. 



Ny kritisk bearbetDing af Lhias och Horatii Oder anmåid och 

genom upplysande prof åskådliggjord af N. W. Ljuogberg, 
Eloqu. et Poéa. Lector vid Goteborgs Kongl. Gymnasiuni. 
(Aftryck ur Goteborgs Kongl. Vetenskaps- och Vitterhets- 
Samfaålles Handlingar 4 H.) G5teborg, Hedlund et Lindskog. 
1858. 

Det ofortrutna arbetet i vetenskapens, konstens, ja till och med 
blott i den practiska nyttans ^enst 'ér sin heder vardt: oeh man kan 
icke ens då neka det sin aktnlng, n&r krafter, som i annan nktning 
kunnat battre anvfindas, offras åt foremål , dem de icke aro vuxna. 
Man kan beklaga bristen på grundlig sjelfprofning, men maste icke 
desto mindre skatta hogt denna ihårdighet, som icke låter afskr&cka 
sig af de hopade svårigheter, dem ett arbete utanf5r kallelsen alitid 
maste medfora. LikvIU finnas vissa omraden så uteslutande forbe- 
hållna några få af naturen sårdeles begåfvade genier, att ett intrån- 
gande der af alla andra blir en otillborlighet, som drager ofver sig 



Digitized byVjOOQlC 



LJongberg. Kritisk bear^tning Bf Uvius och Horatius. 55 

€j blott misalyckandetB strttfp, utan oftast Mvtn (LUoøelB, fét det man 
velat fljga hogre, &■ vingarne bara. Ett sådant område 'Åt poe- 
aiea. Den, som icke &r fodd tiU skald, anstr&nger sig fdrgafves 
4ktt genom arbete blifVa det Ett annat år test-critiken. En ar- 
betad vers och en arbetad coiDJeetur Uro begge lika misslyckade. 

Den skrift, vi bår anteåla, båt nu å esa sidan alla spår af 
^bete, ja af arett ocb mdda, men å andra lik* måoga oeh afgjorda 
4pår af ett arbete emot naturens anvisning. Dertill framtråder den 
ned Stora anspråk, då fdif. icke Otydligt HLter fdtstå, att han åsyftat 
ingenting mindre, åa att i sllUlei f5r de i omlopp varande texter af 
Li vins oeb Horatina, hvilka skola tiU sprak oek eomf^sitioa forete 
de „tåtaste*" ocb at5rsta oAillkomligbeter, genom sitt eritiska fdifa- 
rande åstadkomma „en text, som genomgående bår det tUlerkånda 
jnåsterskapete oforfalskade prågel." 

Detta Stora anspråk råttfårdigas så litet af de giftia profven, 
att Herr L:8 skrift nåatan ur ingen annan synpnakt fortjenar att 
hår nåmnasi m såsom en praotisk ▼aming for critikens missbruk, 
en undervisning geaom eaempel, huru . critiken iok.e bor band- 
hftfvas. 

En Ilten granskning af Herr Lts Horatins akall g$ra detta påtagHgt. 

Med en (^erfhet, som lemnar både Bentlei och Hofmao-Peerlkamp 
iångt efter ng, utstr$r Herr L« en massa af conjecturer, oftast på 
4taUen, der allsingen åndring behSfves. Han bar ioke skygget tili* 
baka bvarken f^c Bentleis doow of ver „emeodatnrientinm pru* 
rigo" eller for Madvig« Icraftiga protest: „O di enim, ut qut 
mazime, inania conjecturarum ludibria hominum aut 
imperitoram ant leviuai, certe arte destitutornm; præter 
ipsam vanitatem vel præcipue ob eam causam,- quod 
jiecessariara partem critieæ in invidiam adducunt.". 

Hela forfarandet år i sjelfva verket så våldsamt och i de all- 
rafleste fall riktadt, icke emot en felaktig teit, utan emot skalden 
-sjelf, som på ett otympligt satt corrigeras, att desea formenta emen- 
-dationer visst icke knnna råkna på någon fremtid; men just ur den 
af Madvig antydda synponkten, att det såtter critiken odi med den. 
hela philologien i misscredit, fdr att icke tala om vådan for det 
«ppvezande slagtet, som icke sjelft kan doroa i sådana frågor, att 
^ppammas i en £alsk låra ocb foras till tvifvel på hela den gamla 
bUeratorens åkthet, bor det likvål icke helt och ballet med tystnad 
jR>rbigå8. 

JBebandlingen år^ for alt i korthet charakterisera den, sådan, 
att, om vi allt hittilis icke egt Horatii tezt och maa såsom en nyhet 
fbrelade oss densamma i tvenne oHka gestalter, af hvilka den ena 
vore lectio recepta och den andra Herr Ijnngbergs bearbetning, 
4ngen menniska med vanliga pbilologiska studfer skulle tveka att 
såsom en mycket fordexfvad, af critiken Snnu ej vidgjord test for- 
kasta den sedoare och deremot antaga den forrå, såsom i allt huf- 
^udsakligt åkta. Så till tanken slapp, ofta nog orimlig, till vers- 
byggnaden knagglig, till ^råkformen prosaisk oeh någon gang for 
4en sedliga kånslan vidrig år den af Herr L. foreslagna text. 



Digitized byVjOOQlC 



56 - Ljnngberg. 

Se h&r aågra prof: 
Od. I. 1. 2. Leotio recepta: O et præsidium et dnloe deenr 

meum. . ' 
LJangberg: O deprense diu haiid velle decii» 
meum. . 
hvilket tUlsamman med v. %b i L:8 bearbetnmg (se nedaafSre) &r en 
så insidios och n&stan på aÅmdsjuka å MsecH^aas sida Sfver Horatil 
skaldegåfva sjftande tanke, att den år både skalden och hans be- 
sk^^ddare ovftrdig, ttfven om den icke best&mdt vederlades af Ep. L 
1. 2, 3, 10 y hvilket stSilie vittnar derom, att MaBcenae låg bfver 
Horatius i rentaf motsatt riktning, nemligen att han fbrtfanind« 
måtte skrifva vers, sedan ban øjeif funnit det vara tid att nppbora;. 
•^ och afsEp. I. 7. 11 der Hor. i tilhal till Mæcenas kallar sig 
„vates tnus**. Deremot ofvercnsstttmmer den antagoa liKsarten så 
v&l med 

Od. II. 17. 8, 4: ... . Mæcenas, mearam 

Dulee decas colnmenque rernm. 
och med Ep. I. 1. 10$: . . . . reram tntela mearum 
Quum sis. . . • 
som den, då såda&a tånkes&tt i f(5rbå11ande till Mtaoenas ntomdear 
df^erallt nttalas, viil ingenstSdes år båttre på sin plats, &n i begyn- 
nelsen af denna dedicationssång. Fdr 5(rigt hvilken hårdhet både 
i constniction och versbildning: o deprense din hånd velle deeva 
meum I Eller hos hvilken f&rfattare, åfven under språkets såmre tid,. 
kan Herr L. uppvisa en eonstruction sådan som: deprense band 
velle? 

Med samma knagg>ighet i versformen fnllfoljes 'denna onatap-- 
liga tankegang genom v. 35 quod sumiø lyram ibidem at ta,. 
ubi mi ingeris (i st. t. quod si me lyricis vatibus inseres). 
I de enskiltbeter, der skaldens tanke år respeeterad, går hela. 
åtgorandet meetadels ut på att vinna en prosaiskt riktigare forbind- 
ning genom diverse småpartiklar , (ofta mycket olåmpligt inflickade- 
1 slutet på versen), såsom: at, ut, si, sic, et, tam, quam eller 
omstålldt quam, tam (Od. III. 4. 78, 77) och i synnerhet drifvea^ 
mycket ofog med gamla och nya inteijectioneT : ah, en, ha(t) 

Har i forstå sangen det ådla o)ch vackra forhåUandet meUan^ 
H. och M. blifrit af Herr L. vanstålldt genom en Mæcenas pådiktad 
afundsjuka 6fver Horatii skaldestorhet , åtmlnstone så, att MsBcenaa 
skulle misstycka, att skalden for sin poesi forsummade sina vSmier,. 
så blir samma forhållande genom Herr L:s behandling af Od. I. 20.. 
1, 2 och 10, 11, 12 

Vile potu ab des mt avidis Sabinum hoo 
Cantharis seurrsa . . . 
och Tu bibes si uvam, mera nec Falema in 
teroperans ' vatis neque Formiana -^ o 

Pauciila — toUeø (III) 
icke mindre fororenadt genom en v. 1, 2 Mæoenas och en v. 10— 1& 
skalden pådiktad knussltg hushålisaktighet. 



Digitized byVjOOQlC 



Kritisk bearbetniog af Lfvius och Horatius. 57 

Ytterligare prof på, huro tanken genom Hen* L» teztbeband- 
ling blir alappare ocb aHinre, ftn med den vanliga liUarten, någon 
gang rent af fdrvandlaa tiil nonsens , tr&ffas Od. L 2. 15, 18, 19; 
I. 11. 3; I. 12. 2, 3, 13, 18, 84, 46, 46, 51, 52; 55, 59, 60; 
I. 14. 16, 19; I. 17, 13, 20, 23; I. 22. 13; I. 23. 4, 5; I. 24. 

I, 8, 4, 11, 12; I. 28. 8, 11 — 13, 23, 24, 36; I. 81. 16; I. 39. 

3, 4, 15; I. 37. 4, 15; I. 38. 5, 6 (samt i noten derstftdes 
IL 2. 1, 2;) II. 1. 3, 15, 21, 31, 38; II. 6. 1; II. 8. 1, 2, 
24; II. 13. 21—23, 27, 29, 30; II. 15. 9—18; II. 19. 6, 
7, 9, 10, 27, 28; II. 20. 13, 19; III. 3. 7, 9—12, 97, 57; III. 

4. 9, 11, 41, 42, 49, 58; III. 11. 15, 17—19, 99. 30, 41, 47, 
48, 51, 52. 

Conjeeinr, som innehåUer en materiel orimligbet, ftr den i 'for* 
bigående (not. tiil II. 1. 8) gifna betr&ffiEinde Sat. I. 6. 26 jnssum- 
que trigona i. st. f. valg. Insttmqne trigona, med den tillagda 
afklaringen se. a medicia nt mibi valetadtnis causa nsnrpandnm. 
Man jemfdre blott Sat. I. 5. 46, 49. 

Lnsum it Mæeenas, dormitum ego Virgiliusqne 
Namqne pila lippiø inimicnm et ludere omdjs 
ty der beteeknas bollspelet såsom for Horatn belsa otfenilgt. 

Conjecturer, som innebålla grammatiska obehdrtgheter, åro: 
Od. I. 9, 15 ocb I. 12. 45 pt for pii; II. 15, 19 oeh IIL 

II. 48 cesse fdr cessisse; II. 13. 93 adf f»r adii; H. 1. 38 
refrictnm for refricatnm; I. 98. 11 reviie f5r revixisse; 
ib. ▼. 13 concesse fér conceaaisse; III. 3. 34 dnxe for 
dnxisse; I. 2. 39 Marsi peditis ruentnm, der cnl. L. ruen- 
tam skulle vara „appositum" tiii peditis och vara beråttigadt på 
grand af det collectiva i det ordeta bef ydelse. III. 4. 42 destis 
fSr deestis; I. 37. 28 bu! (en ny^ inteijection). 

Conjechtrer, vittnande o« bristande ineigt i proBodi och me- 
trik, Sro: 

Od. I. 2. 18 Jactat ultorem, hac, vagua nt sinum intra 
elabitnr ripæ-— ajo ego— non probum, ante u zoriua amnis^ 
der den brytning af ett ord melian 9ne verser , som f&r ega rum 
endast vid ofvergången från den 3dje Sappb. minor tlll Adonius, år 
infor d åfven vid ofvergången från v. 2 tiil v. 3. Samma fel fore- 
kommer I. 20. 11, 12 (in-temperans). 

I. 28. 12 Ter puerum testans illum alter 
der den i 2dra regionen behdfliga dactylen, (då den tredje har 
aponda), icke forefinnea. 

ib. V. 13 der i alutet: concesse allatret, så vida meningen 
år att det akall låeaa con | ceaa* al | la t ret, enahanda fel fSrefin- 
nea. Man kan likvål miaatanka, att Herr L. velat låsa: con | cCssé* 
al I Intret 

ib. y. 8 Titbo | nfim påvlt | usqte marem ros. 

Conjecturer med en våldsam omkastning af aatadelame och en 
onaturlig tankens aonderhackning genom interpnnotion åro 
II. 8. 1, 9 ulla ai, in bardi oa, tibi, peierato 

Poena, Hicaurine, nocnisset unquam. 



Digitized byVjOOQlC 



58 Uungbei^ 

11.13.13,14 Qaid quaque vitæi iiumqaam homini satis 
Cautum, iostet hora, eet. 

TUl i sedligt hllnseende forkastliga ftadringar rakna Ti: 
I. 5. 12, 13^ der i at. f . • . . Miøeri, quibup 
Intentata n.ites. • . 
hvilket aå Tal aneluter aig till och motiTeraa af det foregående, 
Herr L. tillåter aig att inaatta: Miaeri, quibua 

Incontenta videa. • • 
med den tillagda eå t&I i aig oanst&ndigti som for denna i ajel^ 
verket tacka aång obehoriga forkUriogen : „incoDlenta ae. nienbra 
virilia (UDgeapanntea Gewebr)"; och dertil! tror han aig hafvå ratt 
derfore att: „Qnintilianua Horatium in nonnnllia interpretari nolQit*'(l) 

Af enahanda beskaffenhet ar den i forbigående (not. till U. 
11) gjorda co^jectiiren till Corn. Nep. Pr»f. Nnlla Lace dæmoni 
tam eat nobilia vidua, qnæ non ad auetum jam (for Tnlg. 
scenam) eat mercede conducta. 

Om felaktig uppfattning af lectio recepta, med deraf foranledd 
obefogad andring vittnar bland mycket annat Herr L:a behandling 
af I. 2. 21 — 24, der det betydflaefalla npprepandet af au di et 
blifvit bortfaakadt genom Jam audiet på forrå atallet och f&rlUi- 
driogen till Dum audeat på det aednare; och quo gravea Peraae 
meliua perirent i noten forklaraa aå: „tit eo jam poat breT« 
tempna meliua quam ante adhibito gravea** eet. Att quo ar abl. in- 
etrum. och meliua perirent en i formen af oratio obliqna håUea 
behandling af aamma tanke, som uttalae Liv. L 13 Meliua .pe ri* 
bimna (» jneliua erit noa perire) — derom har Herr L, ingen 
aning. 

Vid Odi IL 1 ar forat och fråmet belå aångena ayftning felak- 
tigt uppfattad, då det inledningavis beter: „Po^ta eonatur Aaininm 
Pollionem ab hidtoria . • . publicanda deterrere**} och vidare v« 
37 Muaa procaz miaaforatådt, aåaom vore dermed tilltalad PolHoa 
aångroo och icke akaldens egen: och på deaea miaetag gninda aig 
de med denna aång foretagna åndringar. 

Frågar man oaa nu alutligen, om icke bland aå mycket obrak- 
bart åtmiQatone något dugligt, något, aom fortjenar att taga vara 
på, år att bemta, aå blir vart avar, att endaat på tre atållen trSf- 
faa conjecturer, aom icke obetingadt kunna anaea for foraåmringar« 
Deaaa atallen åro 1.2. 10 palumbia for det vanliga columbia — 
•en mycket oforarglig åndring, hvarpå redan Bentlei var betånkt, 
men ej anaåg den aynnerligen nodig. Vidare IL 7. 10 Senai 
rejecta non bene parmula for Senai relicta eet. Men utom 
det, att icke heHer denna conjcctur år nj, utan redan af Schrader 
f oreelagen, aå år den nåatan lika betjdelaelos aom den forrå. Ja» 
vi gå ånnn långre och påstå, att den år olåmplig. Ty då fly k ten 
år medgifven, lårer det icke gora mycket till aaken, om den. akedde 
med akolden kaatad på ryggen eller — på marken. Och till det 
tillagda non bene paaaar i ajelfva verket relicta aå mycket båttre, 
aom det ju anarare varit en fortjenat, an ett fel, att, då man be- 
slutat fly, llkval adka bevara skolden. Låser man rejecta, borde 



Digitized byVjOOQlC 



Kritisk bearbetning af Llviiu oeh Horatia«. ^ 

låledée beteckmagen Af felet bort utMlntaiido till øjalfra fljkten oeh 
skoldem iefce bkitt omkastniog, aUus jvøt beTarande, skarpar« beto- 
nata, twgefar så b&r: 

Teeum Philippos et miøeram fagam 
Senai roteota tune qaoqne parmala. 

Det tredje stallet ar III. 4. 9, 10 der Henr L. iaaer: 
Me — fabula baud est — Valture in Apalo, ut 
Jam altricia extra limiaa pes tnlit. . . 

Den forrå eonjectaren fabnla baud est for fabulosss lemna 
vi derhiUf ebnra nttryeket byarken ar Horatianskt eller ens La« 
tinskt Genom den seduare &r ett fbrsok gjordt att komma iMn 
den bekantA svårigbeten, att skalden aknlle på samma gang vara 
nti Apnlien (Vaitore in Apnio) oeh utanfor Apalien (altricis 
extra limen ApuUn). Men antaget no också, att pe« lu lit vore 
en så^ god gissning som någon annan t. ex« som Danni», patriæ, 
Aquillifli, Polliæ i st. f. Apoliø, så år doek altricia limina 
en alltfdr djarf på samma gang mataphor ocb metonymi oeh ger 
dertill. en alltfor obestamd tanke. 

Den hårmed afslatade granskningea har under fortgången vuxit 
till en storre utforiigbet, ån vi hade åsyftat. Skulle detta oekså 
ieke ur de foi^t anforda synpnnktema låta r&ttfårdiga sig, så torda 
man båUa oøs ntforligbeten till godo , då yi oppet forklara , att vi 
med granskningen också velat inlågga en protest mot den foreståll« 
oingen, såsom skullo Herr L:s arbete representera den critiska stand* 
punkten bæ Sveriges Philologer. 

J. a Ek. 



lomersbi Utteratnreiis historia med sånkildt afseende på stt- 

le&S ntfecUlBg. Efter kallorna utarbetad oeh framstelld. 
Fdreta bandet. De fem f5rsta seklerna af Romarvåldats tili«* 
yaro i deras literårhistoriska betydelae tecknade af A. Th. 
Lysander, Docent i Latinska språket oeh litteraturen vid Uni- 
versitetet i Lund. ^ 

lå Svenska hafva vi bittiis icke egt någon sjelfståndig behand* 
liog af Bomerska litteraturens biatoria, kvarken någon storre af 
egentligt vetenskaplig halt, eller någon mindre, for det oundgång- 
Kgaste examensbebofvet beråknad. Så myeket mera glåd^ande år 
det att i den skrift, vi bar anmala, framtrådt boijan till ett arbete, 
om hvilket vi val kunna hoppas, att det, når det engang blir fuU- 
andadt, skall kunna mfita sig med det basta oeh fdllståndigaste, 
som någon Enropeisk litteratur i denna våg eger. Den sakkunnige 
iSsaren skall lått finna, att i denna skrift intet vigtigare blifvit 
4>begagnadt, af hvad som i nyare tider blifvit skrifvet i denna oeh 



Digitized by VjOOQIC 



(K) Lysander. 

aftrbéslfigtftde grenar af den Latinska phiiologien, åfVensom å andrs 
ndaB, att den, kanske mera Sn någon foregående Romersk litieratnr- 
historia, &r ett sjelfstindigt och i sig helgjutet arbete, gmndadt p£ 
forf.s med lika onttrottUg flit som klarhet i åskådning ocb omdome 
foretagna studier af de klaasiska k&Uoma och af antikene Hf ofver- 
hufvud. Det ar b%r ingalunda vår mening att*ingå i någon recen- 
sion af arbete ts innebåll oeb resultater, hvartiil ock skuUe fordras 
andra krafter. Men såsom den vigtigaste foreteelsen inoin vår 
Svensk a philologie har bokens framtrSdande mast omnftmnas i denna. 
tidskrift. Hvad derutof^er hår kommer att yttras om arbetetø plan 
oeh charakter har intet annat åndamål &n det bk>tta annoncerandet^ 
nemligeu att fåsta Nordleka philologers uppmårksamhet på det samma. 

Forf. har ej, ss. Bemhardy och Klotz , låtit sin historia om 
Bomarnes litteratur foregås af inledende betraktelser <}fver Romerska 
nationens allmånna charakter, .ofver ntvecklingen af dess bildning 
oeh institutioner m. m. £j heller har frågan om det Latinska språ- 
kets, skriftsystemets, litteraturens uppkomst (af Grekiska eller icke- 
Grekiska elementer, genom inverkan fcf andra folkslag^ oeh af hvilka? 
o. s. V.) i ifrågavarande arbete blifvit berord, såsom vidlyftigt gjorts 
af Klotz , i korthet af Bemhardy. . Att så ej skett och sirskildt, att 
det ej skett inledningsvis , sammanhånger på det n&rmaste så v&l 
med forf.s skarpa begrånsning af litteraturhistoriens begrepp och upp- 
gift, som med det utforliga s&tt, h^rpå han behandlat sjelfva den 
Romersk« litteraturens begynnelseperiod , under hvilken den fram- 
trådt mera såsom en skapelse af Folket sjelf, ån såsom ett verk 
af enskilda fBrfattare. Litteraturhistorien år netnligen, ehligt forf.8 be- 
ståmning, oaktadt den står i det nårmaste omsesidiga eammanhang med 
nationens allmånna historia, med kulturens och framfor allt med 
språkets historia, likval en från alla dessa skiljd vetenskap. Den år 
en till de ofverlemnade språkmonumentema på det nårmaHto sig 
anslutande framstållning af det satt, hvarpå Romarne i skrift uttryckt 
sina tankar, men enkannerligen af de vcxlande forhållanden, i hvilka 
tankeinnehåll och form hos dem «tått till bvarandra, d. v. s. den 
år stilens historia. Åf denna beståmning foljer, att litteraturhisto- 
rien maste boija der, hvarest dessa momenter forst finnas foreaade, 
d. V. s. med de aldsta forhandenvarande litteraturprodukterna, under 
det frågan om språkets och kulturens uppkomst och hårkomst i och 
f5r sig, såsom horande till litteraturens elementara forutsåttningar, 
faller utom denna vetenskap, och litteraturens sammanhang med 
språkets och culturens samtidiga tillstånd oeh utbildning' utvecklar 
sig ur och genom betraktelsen af Kteraturprodukterna sjelfva. 

Af det sått,. hvarpå forf. best&mt sin vetenskaps uppgift, fram* 
går hans indelning af den Romerska litteraturhistonen. Den period, 
som foreter stilens båda momenter, tankeinnehållet och formen, 
ntvecklade och sammanfattade till et harmoniskt helt, den fuU&ndade 
stilens y de helgjntna forfattarepersonligheternas period, foregås af 
ett tidehvarf, i hvilket berorde momenter endast stå i ett yttre, tiU- 
fålligt forhållande till bvarandra, beståmdt af f5rfattamee stråffande 
att aniingen gifva formen en ensidig utbildning med åsidoe&ttande 



Digitized byVjOOQlC 



Romerøka UttentiireDs historia. (1 

af kmeh&Uet, eller tvertoin. . Och likaom denna aoDdring var ea 
foljd af den kamp, hvari den B^meraka nAdonaliteten atrftfvad« att 
ned ag inforlifva de Orekiska, foraiella och materiel la bildnlnga- 
eiementerQay så efterfoljea Romersks litteraturena gyllene tid af 
en period^ då under inflytQløe af fir&aimande idéer ock nationaliteter 
stilene skona barmonie sSndersprluigefl. oak under enahanda proceae 
af ensidig . formalisni och matenaliam Bomamea litteratur dor bort 
for 1^ lem^a mm åt nya kuHurfonnationer. 

Men framfor hela denna proeees af de b&da momentemae aon* 
drade otveckling, derae faarmoniøka enhet och deraa upplosning Ugget 
en tidørymd, då den stilistiaka formen ftnnu ieke fraoktrlidt ftåaom 
att Bjelfttåndigt moment cmot innebållet« utan båda cLnnu bviia aamp 
manslatna i det naturliga uttryckaaifcttets omedelbara enhet Charak- 
teren af denn« inledningaperiod &r, i allm&nhet sagdt, det atilldaa, 
d. ▼. 8. å eaa aidan det natorligt r&a, formldaa, å den andra det 
naturligt enkla, trUffande, innerliga, med ett ord det uttryekafolla. 
Den har inga forfattareperaonligheter, men viU har den i 8kri(|t efter* 
lemnat akiijda yttringar af ajelfva folketa titnkande och diktande 
▼erkaamhet. De sarskilda litteraturartema gå på denna atåndpunkt 
in i hvaraadra; prosan och yersen samroanfalla i den b&fdvunna for* 
meln, i tSoke- och ordepråket, i folktagan och folkviean (tiUaammane 
benamnda c arm en). Den eger ingen litteratur i egentlig mening, 
men den atorata litterår-hietoriaka betydelae derntinnan, att den 
viaar ose i aitt firo och blandade med hyarandra de elementer, eom 
under foljande perioder utveckia »ig till ekiljda, organiska former, 
rikligare i aamma mån, som de stå i nårmare aammanbang med 
nationene anda och egendomligheter« Genom så v&l i inledningen, 
som annorst&dea , instrodda tråffande jemforetoer med fenomener så 
inom vår egen aom inom andra folks begynnande literatur har fod* 
på ett sardeles lefvandd sfttt åskådliggjort charakteren af denna, 
som han benåmner den Romerska literaturens skapelsehistoria. 

Bemhardy y ti rar i sin Grandriss d. Rdmischen Litteratur (pag. 
169): „Die Geschichte der åltesten Romischen Litteratur wird aum 
TheU eine Chronik des sprachlichen Nacblasses sein und sie kann 
nicht umhin mit den friibesten Sprachdenkmi&lern Roms zu beginnen, 
die doch ibrer Natur nach eber dftn Archiven und Antiquarischen 
Sammlungen als einem Litterariacben Berichte sufallen'*. Doc. Ly- 
sander har i rootsats till Bernhardy gjort allvar med att lemna oss 
en sådan „chronika'* eller, såsom sjelf benåmner det, (p. 296) en 
boappteckning '6{rw de fem forstå aekleroas litterara arf. Hvad 
således Bernhardy behandlat på 20 aidor, af bvilka storre delen 
ntgorea af kritiaka noter och citater, och hvad Klota behandlat mera 
under formen af allmilnt kulturhistorlska problemer, utgor hår inne* 
ballet af en bok på 300 øidor, i hvilken inga afvikande meninger 
granskas och ,,citBter af nyare forfattare åro sållsynta.** Vi finna 
kår i forata rummet en forteckning på idlt, aom från nåmnde seklet 
blifvit oaa i akrift ofrerlemnadt, åfvenaom på de forlorade litteratur- 
produkter, hvilka enligt klaasiska intyg tillbort perioden, begynnande 
med de enkleste uppteckningar af fakta (de olika slager af fasti 



Digitized by LjOOQ IC 



62 L^saBder. 

eeh fteta, annales mazimi o. s. t.) ocb slntande med de litterSra 
produkter, hyilka 88. sftdana ega mest y&rde, af hvad perioden har 
att erbjada, med folkpoesien ocb enkannerligen folkdramat. Tmellan 
båda dessa Sndpnnkter ligga de ofriga i skrift bevarade yttringame 
af Romerska folkets knlturUf i politiska, religidsa ock sociala f5r> 
båUanden (religiosa formler ocb sanger, sortes, elogia, laudationes 
fnnebres, raåltidssånger de elaroram riromm landibns, nseniæ, lagame^ 
yaltaligheten, divinationslitterattiren, folks&gneme, ordspråken o. s. ▼.). 
Ocb, for att blifra Tid den af f5rf. begagnade bilden, ntredningen 
ecb Tarderingi^n af arfVet &r ej mindre noggrann ftn fSrteckningen. 
Med samyetsgrann pr&fbing af alki Massieka vittnesbord bar forf. 
klart ocb utforligt redogjort f5r de olika slagen af tidebyarfvets 
begynnande litteratnr, skildrat byart ocb ett til! dess egendomlfg« 
beskaffenbet, i dess sammanbang med Romerska folkets fif oeb insti- 
tntioner ocb (ramfor allt i dess betjdelse for de fiHjande seklemas 
utbildade litteratur. Han bak- sålnnda yisat icke blott, hyad hyaije 
slag aC litteratur yar under denna period; utan ock, barn det,^der 
detta yarit fallet, med bibebållande af yasendtligen samma enUa 
form gestaltade sig. under de fSlJande perioderne. Så sloter sig til! 
framstiiUnittgen om Annales maximi redogorandet for acta diuma, 
till bistorien om den iildsta diyinationslitterataren en sammanbSn- 
gande framstSllning af de sibyllfnska oraklemas btstoria, i afdelnin- 
gen om folkdramat &r ej blott dess begynnelse i Versus Pescennitai 
ocb Saturæ utan ock fabul« Atellanæ fullstandigt bebandlade. F5rf.& 
inledningsperiod kan så till yida s&gas vara en afdelning ej blott 
till tiden utan ock till arten. — Slutligen bar forf. ej blott lemnat 
oss bouppteckningsinstmmentet, utan ock en stor del af arfyet sjelf, 
i det ban i tezteii infort stundom en alldeles fullståndig samling af 
ifrågararande litteråra fomlemningar , alltid tilbråckliga prof får att 
gifya lasaren begrepp om deres innebåll ocb cbarakter. Om ock 
detta bebandlingssått gjort, att vissa sider eller afdelningår icke iro 
annat Hn register, t>m man ock i det enskilda på ett par stållen 
skulle, kunna anmårka, att inryckandet af aktstycken år något mera 
ån tillråckligt, så tro yi icke desto mindre, att byaije låsare skall 
skånka sitt bifall åt, att icke saga, kånna sig tacksam for denna 
metfaod, som ej utgår från allinånna synpunkter for bedommandet 
af litteraturens stållning ocb utreckling under ifrågayarande period, 
under hyilkas fullfdljande hår ocb der ett klassiskt exempel anf5res 
88. 8t5d for forfs. åsigt, utan i fråmsta rumn^et leder oss ttil ocb 
forklarar de klassiska kålloma sjelf va. Man befrias genom detana 
metbod från dessa lårdt refiekterandé oeb krttiska characteristiker, 
hvilka tyckas gora anspråk på att for forfattaren ocb l&saren gKHa 
något utom ocb ofvér kånnedomen af saken sjelf i sin concreta 
mångfald, man befinner sig icke inne ibland den nyaste phllologiens 
stridsfrågor utan midt ibland de antika monumenterne i§elfya. Forf. 
bar ej meddelat låsaren en samling kritiska studier ofirer andras 
arbeten, i;tan af sin omfattande belåsénbet i aldre ocb nyare littera- 
tur skapat ett bistoriskt yerk, byars bufyudsakliga beståndsdel år- 



Digitized byVjOOQlC 



Romerska Litteraturens Historia. $3 

klar ocb enkel berSttelse, ett yerk, som rill ISsas i sitt sammaiihang 
och bedSmmas som ett helt. 

I Kfverensst&mmelse h&rmed står ock bokens yttre form, sA tSI 
i afoeende på materialets fordelniDg, som i afseende på stilen« 
Hvad den forrå betr&ffar, sdnderfaller boken ej, enligt den ran- 
liga collegieformen nti tezt, som innehåller sjelfva det thetiska af 
forfattarens åsigter och i noter, som innehåller bevisen for dem i 
kritik, citater o. s. v., ntan hela materialet år yåsendtligen samman- 
arbetadt till en text. Denna upptager ock de flesta dtatema, hvilka 
merendeis ftro mera ån blotta hftnrisningar. Hvad det sednare an-^ 
går, så rdjer sig den talentfuHe * Svenske stilisten lika mycket ( 
den konstlSsa enkelbet, hvari det hela af beråttelsen år håUen, som 
i den glånsande diktion, hvilken itSrf. ntvecklar i characteristikema 
och dfrertiigtema. Vi veta ej, i ham många band Fdrf. åmnar 
•kanka ose den såkert af alla Pfallologer med långtan motsedda fort- 
•ftttningen af sitt arbete, men med såkerhet knnna vi fSmtse, ^att, 
fanrn många ån dessa må bli, fSrf. skall lemna stnderande på 
•Ha standpunkter en låttlåstare handbok i Romerska Htteratnrens 
Instoria, fin Bemhardjs tnngt vetenskapliga verk och Baehrs stil- 
losa eompositioner. 

Chr. Cmemmn. 



Udvalg af Horatr Satirer og Ipoder, udgivet til skolebrug ar 

Edv. Lembcke, Coarector ved Haderslev lærde Skole. Kjø- 
benhavD, Reitzel 1858. 

Dette Udvalg anmelder sig selv som et Tillæg til den Udgave 
af „Horats Oder og Breve*', som Conrector Lenibcke tidligere har 
besørget (Kjøbenhavn 1855). At der af Satirerne og Epoderne 
gjøre et Udvalg, maa man finde i sin Orden, da der unægtelig 
lindes Digte deri, som ere fuldkommen ulæselige t eu Skole; men. 
man kunde maaske nok beklage, at Udvalget er holdt vel knapt. 
Af Satirernes første Bog ere 4— Ode Sat. (incl.) optagne, af anden. 
Bog 1. 2. 5. 6. 8, af Epoderne 1. 2. 4—7. 9. 10. 13. Navnlig, 
ville vistnok Mange foruden Anmelderen med Beklagelse se, at Iste 
og 10de Satire i første Bog ere udelukkede fra Udvalget og saa« 
ledes, hvad der let bliver Følgen, aldrig ville blive læste i vore 
Skoler. Derimod vil neppe Nogen fortænke Udgiveren i, at han i 
et Udvalg har forbigaaet de 4 iilæseJigé Vers 1. 5 82 — 85. 

Udgaven er behandlet væsentlig som de andre | der skyldes 
„en Forening af Skolemænd". Danske Noter under Texten give 
Lsdledninger til de enkelte Digte, de fornødne Forklaringer (denne- 
gang lidt mere righoldige, da der ikke, som ellers er Regel, findes 
iM^et Navneregister) og Henrieninger til Madrigs Grammatik ^) 



*) Burde ikke de talrige Henvisninger i vore Skoleodgaver, navnlig \Xl 
Madvigs Grammatik, betydeligt indskrænkes? Har Ikke Erfaringen. 



Digitized byVjOOQlC 



64 Ed^* Lembdie« 

Bojesans Antikviteter, Tregders Litteratorhistorie og Thrigee gamle 
Historie. I Forklaringerne finde vi mange fine Vink til Forstaaelsen 
af Overgange i Tanken eller af sæiiige Udtiyk og Vendinger; ofte 
ogsaa Oversættelser af enkelte Ord eller Talemaader. Hvor for- 
træffeligt nu ogsaa ethvert Vink er, der leder Disciplen til at tænke 
videre, bliver det i pædagogisk Henseende et stort JSpørgømaal, om 
det er rigtigt, at give de Ugefiremroe Oversættelser i en saa stor 
Udstrækning, som L. gjør det. Naar saaledes (for at tage et Pai 
Ezempler blandt mange i 9de Satire i første Bog) i V. 4. Qaid 
agis? er oversat: Hvorledes gaaer det? — V. 5. Ut nnnc eet — 
Efter Omstændighederne. — V. 16. Nil opns est — Det er ikke 
værd. — V.89. Valeo — Kan taale. — V. 43. Victor — Over- 
mand, saa maa man indrømme, at det latinske Udtryk^ ypperligt er 
gjengivet; men et andet Spørgsmaal er, om der derigjennem er 
gjort Undervisningn en sand Tjeneste? Konsten at give en god 
Oversættebe bestaar jo deri: fra den ordrette Oversættelse, som 
Ordkjendskabet eller Ordbogen giver, gjennem Eftertanke at naa til 
den tankeretteste eller ved Sprogtakten at gribe den sprog- 
retteste. Jo mere Disciplen er selv virksom nnder. denne Kamp, 
desmere vil hans Tænkning vinde i Skarphed, hans Følelse i Fin- 
hed; men rs^ker man ham fra først af det færdige Udtryk, slaar 
han sig til Ro derved, Selvvirksomheden er udelukket og Kampen 
gjort nmolig. Dog — her er kun Tale om et Mere eller Mindre; 
Disciplen beholder nok endda tilbage at øve sine Kræfter paa, inden 
han faar en virkelig god Oversættelse af en af Horats' Satirer. 

En slem Omstændighed ved Lembckes Udgave af Horats* Oder 
og Breve var den store Mængde' Trykfeil af alle Arter^ i Texten 
ikke mindre end i Noterne, som kun for en ringe Deel kunde 
undskyldes med at Trykningen foregik i Kjøbenhavn, medens Ud- 
giveren levede i Haderslev. Man dkal have ondt ved at finde en 
Skolebog, hvor Correcturen er saa slet besørget. Det er sagtens 
derfor, at nærværende Udvalg af Satirerne og Epodeme er trykt i 
Haderslev under Udgiverens Øine. I Elegance har Bogen tabt der- 
ved, i Correcthed langtfra vandet nok. Texten er vel temmelig fri 
for grove Feil, men baade den og navnlig Noterne vrimle af mindre 
Skjødesløsheder: manglende eller urigtige Skilletegn og Tal, Paren- 
theser og Citater, der indledes, men aldrig endes o. s. v. Ret 
characteristisk er det, hvor i Satire I. 5. de 4 Vers ere oversprungne. 
I Texten gaaer man fra Vers 81 over til V. 86 og saaledes tælles 
der videre Satiren ud; i Noterne gaar\nan derimod ft'a V. 81 over 
til V. 82 og tæller saaledes videre; og et Sted midt imellem alle 
de gale Tal staar saa igjen et Tal, der svarer til Texten. En 
langt værre Art af Uoverensstemmelse mellem Texten og Noterne 



vist, at det overveiende Antal af Disciplene blive afskrækkede ved den 
blotte Masse af Henvisningerne og derfor Ikke efterser Noget, medens 
den samvittighedsfulde Discipel jevoUg foler sig skuflet ved at gjense 
bekjendte Regier og derfor trættes? 



Digitized byVjOOQlC 



Udvalg^ af Horets' Satirer og Epoder. 65 

er det, saar i S«t« II. 1. 79, bvor HfAodikrifltenie Takle meUom 
diffiodere og diffingerei den første Lttaemaade ataaer i Tez- 
teo, den anden i Koterne. Saaledes staar i Epode 9. 17 i Tezten 
Åt hu pc (Åd hunc?) frementes, medens i Noterne Feas Conjec- 
tur: At hoc frementes forklares. 

Særlig Interesse^) lover - Udgaren derved , at Conferentsraad 
Madvigs Forelæsninger over et Udvalg af Horatø Satirer ere blevne be- 
nyttede. Fælleds for M.'s og L.'s Udvalg er L Bogs 4. 6. 6. 9de Satire 
og IL Bogs Iste. Derom bemærker L.: y,Hvor jeg i disse bar fundet be- 
dre og rigtigere Fortolkninger end andensteds, bar jeg ikke kunnet and- 
lade at benytte dem ved mit Arbeide, og Forfatteren bar velvilligt givet 
mig sin Tilladelse dertil; men jeg maa underrette Læseren om min 
Kilde.*' Men berved bliver det, og Læseren finder ikke paa noget 
enkelt Punkt Oplysning om^ bvUke Fortolkninger der skyldes Confe- 
rentsraad Madvig. De af M.'s Disciple, der bave baabet i det Hele 
at faa den af M. fastsatte Text, ville finde sig skuffede; tbi paa 
mange og ikke uvæsentlige Punkter afsiger L. fra M. Dog det 
vilde blive for vidtløftigt her at gaa i Detailler Sat. I. 4. 79 
læser Madvig inquit, Lembcke inquis, men henviser til M.'s L. 
6. § 494 b. Anm. 5 Slutn. hvor Brugen af inquit (ikke inquis) 
uden bestemt Subject omtales! I Sat. I. 5. 91 har L. optaget M.'s 
Fortolkning „aquae non ditior uma*': Vandkrukken ere ikke mere 
velforsynet, bvor urna altsaa bliver Subjectet i en selvstændig lille 
Sætning; men det nødvendige Skilletegn efter urna mangler, og dog 
bnrde særlig Opmærksomhed netop her være anvendt, da Udeladel- 
sen af Skilletegnet passer til den tvungne Fortolkning, hvorefter 
aquae non ditior urna forbindes med den følgende Relativsæt- 
ning. Saadanne Unøiagtigheder ere dobbelt kjedeligé i en Skole- 
bog, og bringe kun altfor let Lærere og Disciple til at overse de 
gode Sider, der ikke saaledes strax falde i Øinene. 

Joh^ Æ'orehhmmtmer. ' 



*) Forøvrigt fremhæver L. kun Professor C. A. Thortsens Læsning og For- 
tolkning af Sat. II. 2. 29 (fremsat i hans Magisterdisputats: »de con- 
junctivo mode ejusqne nsu in lingua Latina«. Hauniae 1827. Excur- 
sus I. p. 152.): 

Came tamen, quam vis, distat nil hac magis illa. 

Hvad KJødet angaaer, som er det, du vil have, er Jo dog den ene 
Ret (magis) Ikke forskjelllg fra den anden. 



Digitized byVjOOQlC 



aofssen: Ueker Ansspiielio, Tokalisiiiit nå B«lMUg dtr 
lateinischen Spracke. Eine von der KOnlgl. Akådemie der 
Wisseaschaften zu Berlin gekrOnte PreisschrifL L Aus- 
sprache und Yokalismus. Berlin 1853* 



IMgavarande skrift torde efter Schneider' (AuBflihrliche Gram- 
matik der lateinischen Sprache. BerliA 1819.) var'a det fomSmsta, 
om ej enda, forsoket att bebandla den Latinska elementarlaran i hela 
desB omdng och med bUnseende till deøs resultater for etymologien 
och forml&ran. Mellan båda dessa skrifter ligga år rikace &n kan- 
ske någon annan period inom pfailologiens bistoria på arbeien af 
genomgripande betydelse inom och ntom det latinska språkstadiets 
område, hvilkas resultater for det bebandiade Kmnet hår bafva bllfvit 
med lika stor urskillning som fnllstandigbet till ett helt samlade ocb be- 
gagnade. Det ar, i allmUnbet sagdt, den språkjemforandé oeh 
språkbistoriska synpunkten, som betingar det stora framsteg, hvil- 
ket Corssens arbete eger framfor foregångarnes. På samma gang 
som denna språkjemfbrelse tfllfort den latinska IjudlKran en rikedom 
af nytt matenal, har den indirect befordrat den genom att upprisa 
och bringa till anvåndning nya principer och nya methoder f5r den- 
sammas behandling. Det kunde nemligen ej vara annorlunda, Sn att 
den jemft)rande behandlingen af språkformationet , som med all sin 
omisskanneliga slagtskap i stammar och formsystem ff5retedde så 
många och vasendtliga oKkheter, maste foranleda ett strftfvande att 
uppsoka lagame fér de IjudOfrergångar, som betinga oHkhetema så- 
vål emellan de sårskilda språken som emellan stamslågtade ord inom 
samma sprak. Dessa lagar kunde vara grundade dels i allm^het i 
språkets forkHrlek for vissa Ijud, dels i dess strfifvande att bégagna 
▼issa Ijudmodificationer i ptammen fT)r att urskUJa olTka ord eller 
ordfonniT (t. e^. vocalktégring , reduplication) , dels i dess bemo- 
dande att nS,rma eller aflågsna från hvarandra de nærstående Ijaden 
for undvikande af hårdhet i sammantraffandet å ena sidan och af 
enformighet å den andra (assimilation og dissimilatton). BeskaflPeiH 
hoten åter af dessa sistnamnda ofvergångar maste bli beroende af 
-de øårskilda konsonantr och vocalljudéns storre ock mindre firånd- 
skap sins emellan och med hvarandra, och deras deraf f51jande så 
val benagenhet och obenagenbet att ingå forbindelser, som formåga 
att modificera hvarandras uttal. Men uppvisandet af dessa lagar for 
hvad man i nyare tider kallat språkljudens Pathologie forutsåtter i 
sin anvSndning på ett sårskildt, endast i skrift quarlefvande Sprak 
den ofta svårtillgaugliga kannedomen om bokstafstecknens qualita- 
tiva og intensiva betydelse for uttalet i samma sprak, liksom en 
uyckel till forklaringen af Ijudofvergångeus phenomener ligger nti språ- 
kets accentuationssystem eller den vigt, som det i uttalet inrymmer 
åt det ena eller andra elementet af ordet (stammen eller andelsen, 
den forstå eller sista beståndsdelen i et sammansatt ord). 

Vi bafva hår, fastån nåstan i omvånd ordning, antydt verkets 
innehåll och indelning. Åmnadt att i sammanhang med Ijudlåran 



Digitized byVjOOQlC 



Corssen: Ueber Aiwspnehe, Vokalismus etc. 67 

IxeiuuoMlhi det Latinska * aeeentitftlidns^tftemet' och lagiinia fot den 
lldata Bomeråka v^rskonsten, innebåUer det i deiuM. forøta dele for- 
eta afdélniag, efter att ha (efter Momaiseii, * Unteritlaliscfaen Dialekte) 
xvdefjert for Latinalca alphabetets faåarkomst {iråii S7d*italieD8 Grekiska 
kolonier), en efter b<^iafirerDM naturliga klaeser indelad framstiUl- 
ning «f det Latinaka uttalét nnder språkete B&rskilda perioder. K&l* 
ioftta for deana fTamstaQning Uro i frliinøta rvtnmet inskrlfter, sar- 
dalee de i Bednaste t&der af Momnsen, Ritsehl m. fl» atgifna och 
foddarade. Vidara de kritiska tester tall Plautae m. fl. forf., hvilka 
.genom RItsehls, Fleekeisens, Ssbbeeks fdreorg blifvit ntgifoa efter 
ftnit obegagnade ' eodieoB. H&rtill kommer nu å ena sidan det ma- 
4eriål, som fir hov Schneider nfistan det enda, nemligen int^rg från 
fomUdene ^grammatiet och jemforeleer med Grekiskan, å den andra 
Jeaifdrelser med de kaliska Dialektenia (Umbriskan, OekiBkan och till 
■igen del Yblekkkan); samt shitligen den alimfiana Indogermaniska 
språkcomparationeas resultater. Såsom ett exenpel vilja yi anfora 
Ifirfe. behandliBg af bokttafveme c och q. Sedan han med afseende 
p4 € beyiøat, att det i allmånbet. franar alla' Yocaler attalades ss. 
Jbj loser han den Brårighet, som yppar sig derigenom, att i en mangd 
ord c åtféjldt af t och en yocal omrezlar med tf genom att upp- 
^nsa lM>8 • nataren af en halfconsonant , hyiUcon liksom den sjelf 
•«fter hånd fitt ett sibilerande Ijod (t. ex. på sansre inskrifter Zesn 
f. Jesu) oekså «gde formåga att med sig asstbilerji den fore- 
gående gom- och tangbekstafren. For denna åsigt finner C. stod 
^j mindre i det Grekiska d^iPikåP f« tayfmp (i Skr. jån) rdoom f. 
UMf^%m (jb), fin i Italienskaa der c, g^ t éndast i slika forbindeleer 
^^ergått till tsch elier tj. Med afseende på q beWsar O. mot fi. 
Lepsioa, som ansett qu nreprungligen rara en beteekning for ett 
aamraansatt consonantlfnd (kp), att det nppkommit af ett enkelt k 
(Skr.), men att detta k genom ett tfitare och dåfvare nttal af sig 
sjelf utvecklat ett bdlconsonantiekt, halfvocalukt a- eller v-ljud, hvil- 
ket i somliga sprak (Grekiskan och åtskilfiga Italiska dialekter) nt- 
•bikiadt tili en labial tennis uttrångt den ursprungliga gutturalen, 
uaåer det Latinets nttal betecknar sjelfra ofrergångsmomentet 

I andra afdelniiigan handl ar Forf. A) om Diphthonger suppkomst 
genom vocalstegriag och sammanstotande vocalers Sfvergång i hyar- 
aadra, d. y. s. contracåion. B) Om yocalera forandring 1) for form- 
-odi ordbildnfaigens bebof (Ablaut) 2) till folje af vocalemas frand- 
.akap med vissa consonanter. C. yisar har, att i Latinet sådan frfind- 
skap eger mm mellan o och «, meUan u och låppbokst&fver, mellan 
d och tnngbokstafver, mellan e och r, samt att denna sistnåmnde 
yocal SS. den lattaste och fargldiaste intagit de andres plats så yftl 
framfor dnbbla consonantljnd , sOm i consenantiska och yocaliska 
Ihidelser, hvilken språkets bojelse gifrer nyckeln till forklaring så 
ySi af åtskiliiga delar i dess forms/stem noder den classuka perio- 
den (t. ex. facBe, fnere) som till samma systems upplosning och ut- 
aeeada i Italienskan (t.* ex. hela singularis af carcer i It. oarcere, 
yixit, yizet, vixe, visse), 3) genom frindekap mellan vocaler (Assi- 
jnilation [Umlaut] och Dissiraiiation) , é) genom vocalers ofvergång 



Digitized byVjOOQlC 



68 Corssen. 

til] Iftttare Ijnd i aadra delen • af composita och vid reduplicatioD;. 
Granden til denna øpråkforeteeUe finpar forf. deruti, att det latinsk* 
Bpråket iirsprnngligen ofVerallt och sedan så langt de faststlUlda ae- 
centnationslagame det tillftto, betonat den forstå delen af sammiin«- 
sUtningen. — Slutligen handias C) om vokalernes forkortning. Med 
ledning af Ritschls, Fleckeisens oeh Ribbecks forskningar med af- 
seende på Roms aldsta skalder bevisas b&r, att de Latinska korta 
andelser, hvilka i Sanskrit och Grekiskan motsvaras af långa, också 
i Latinet ursprungligen och &nda till andra punidca kriget haft sådan 
fallvigtig qnantitet och att deras quantitet sedan stått midt emellan 
lang och kort, hvarfore de ock af det Aagusteiska tidehvarfveta 
skalder kunnat i vissa stallningar brukas såsom fallt långa, ehurv 
den fuUt korta varit regel, hvartill också hvardagsspråket mest 
latade. .Orsaken till forkortningen finner C. åter i vid nåmnda tid 
intradda beståmdare aoeentuationslagar , hvilkas ntveckling kommer 
att bli foremål for den foljande delen af hans veric. 

Af denna korta Sfversigt torde vara klart, att, om vi saga, att 
den hogre standpunkt, Ijudlåran i C.s behandling intager, gnindar 
sig på en rikare språkcomparation, vi hårmed ej blott mena jemforelse 
med olika sprak i . egentlig mening , utan i ^rasta rammet en jem- 
forelse in om Latinska språkets eget historiskt sammanhorande om- 
råde. Om också af C. den Latinska Ijndlaran år betraktad i den> 
allmånna språkcomparationens och språkvetenskapens Ijus, så står 
den dock på sjelfst&ndig Latinsk grund. Och dess storbta foretrSde 
framfor t. ex. Benarys Bomische Lautlehre ligger just deradnnan,- 
att alla dess resultater grunda sig på en, så vidt forhandenvarande 
språkmonumenter det medgifFit, genomfbrd historia om Romerskt 
uttal och vocalism från aldsta tider Ull den period,. då Latinet npp- 
loser sig i de Romaniska språkeue. Och liksom denna historiska be* 
traktebe loser många motsågelser genom att till tiden åtskilja det 
olikartade, eå forstår den ock att i dialektåtskillnader (folksspråket 
och de bildades sprak, Latinsk och Syditalisk dialekt) uppvisa for- 
klaringsgrunden till vacklande skriftsatt på olika tider o. b. v. Den. 
visar således, från hvilken tid de riktningar., som åro egendomligft 
for det classiskt Latinska skriftspråket , boijade uppkomma (Diph- 
thongemes fordunkling, u for o o. s. v.), når de fnllkomligt gjort sig: 
gållande, och huru språkets consequenta fortgående i dessa liktnin- 
gar fort till det stammames och formsjstemets utseende, som Ita* 
lienskan foreter. Den visar å andra sidan icke blott, att i viasa 
fall ett vacklande skrifsått under hela perioden antyder ett vfck* 
lande uttal eller ett uttal, for hvilket skriftspråket ej egde nog be- 
stamda beteckningssått (t. ex. nttalet af cm midt emellan dipb- 
tong och enkelt o), ntan ock att vissa egendomligheter hos det 
aldsta och outbildade skriftspråket bibehållit sig i folkets nital i 
motsats till de bildades, och, når detta borjade undantrangas, å nyO' 
gora sig gållande i ett folkdialekten foljande skrifsatt, liksom de 
från folkspråket ofvergått i Italenskan (o ist. f. n i moHo, annovo, 
bortfallande af m och s i åndelser m* m.). Den visar ahitligen, 
huTu många for Italienskan nya egendomligheter redan åro aatydda 



Digitized byVjOOQlC 



Ueber Aussprahe, Yockaiismus etc. 69 

^Uer boijai gora sig gtUlaDde i de sednare seklenias Latin (t. ez. 
ofvergången af ^, ^) J? ^ ^^^1 sibilanter, af Xj till øs o. s. ▼.). 

Sftrdelee klart framstå denna Ijudl&ras resultater for forml&ran. 
Den procesB, hTarigenom inom de Latinska A- O- I • dedinationeme 
de orsprungHgen consonantiska och dipbthongiaka åndelserna (ois aie 
eis o. 8. y.) ofvergått till enkla vocalljad med eller utan eftexfoljande 
•eonsonant) ocb bvarigenom belå det Italienska declinationasystemet 
blifrit reduceradt till de vocaliska ftndelserna a, iy o, e ligger bar 
-till D&stan alla sina led tydlig framfor obs. Af interesse &r också 
Forf^s fdrklaring af conjunctivernas oeb de dermed snarlika futuri- 
^ormemes bildning, nemL genom ett ia inskjntet 'melian stammen 
ocb personalbeteckningen. Såsom i Grekiskan en^-y oeb i Umbri- 
skan portaia (portet) af stammarne e(8) ocb porta; så bildar lati- 
met medelst ,,Umlaat" siem, andies, &ciem (Cato). I de vaoliga 
fbrmema legam, leges, amet år sålunda i insvnnnet liksom i de 
Plantinska pervenat, convenat (pag. 30 i). Denna forklaring tyckes 
'OBS demtinnan ega ett afgjordt foretråde framfor Bopps, Curtii 
(Die Griecbiscben Tempora und Modi) ocb BeniurjS; att den med- 
^ifyer tillåmpning på alla den Latinska conjunctiYens former. 

Hrad Ijadlårans betjdelse for etymologien betråffar, bar C. åt. 
-oojt sig med att oppvisa de allmånna analegierna, oeb icke såsom 
Benaiy gjort till sin nppgift att gifva från den eomparativa Ijud- 
il&rans standpunkt en forklaring på de enskilda stammames utseende 
i Latinet. Dock saknas ej beller bos C. ezempel på sådana ety- 
mologiska npplysningar. Vi nåmna ss. ezempel forklaringen af oboe- 
•dire (pag. 197), nisns ocb nizos (pag. 48). 

CAr. CmmiUn. 



Hemcrkniiiger om Trajans RegeringsprinG^er; fremkaldte ved en 
AfhandliQg af Dr. Grimur Tbomsen i Dansk Maanedsskrift. 

Af E. Holm. 



I det nyKg udkomne Juni-Hefte af Dansk Maanedsskrift findes 
•en Afbandling af Dr. Orimur Tbomsen om Trajans Brevvezling med 
den yngre Plinius. Trajan bører utvivlsomt til Keisertidens mærke- 
iigste Personligbeder, og ri faae igjennem denne Brevvezling paa 
en særlig interessant Maade et Indtryk baade af bans Persoidigbod 
og af Principeme for bans Regeringsmaade, som tilmed bar en dob- 
belt Betydning, 'da Kilderne til bans Historie ere saa fattige. £n 
^opulair Skildring af, bvad denne Brevvezling viser os, kan da ikke 
.Andet end medtages med Interesse af dem, der ønske Kundskaben 
-om Oldtidens mærkeligste Mænd og Tidspunkter almindeligere nd- 
4»redt, end den er. Dr. l'bomsen er desuden en Forfatter, der veed 



Digitized byVjOOQlC 



70 1^ Holm. 

at behandle sit ÆoMe »ed LiTlighed, •mMÉd hans Sprog ikJde •ajttl' 
den er noget søgt. 

Forfatteren kar ogeaa her leveret en Afbandling, der Ittøes med* 
Interesse. Han har, hvad »dør er en meget rigtig Anordning ^ fønt 
givet en almindeUg Skildring af Trajan som Personlighed og Regent^ 
og dertil føiet et Udvalg af Brewexlin^n med PUnins i Oversnir 
telse for derigjennem at belyse, hvad han- kar anført som €karai>> 
teristik af Keiseren. Naar jeg da, som jeg atrax vil sige, her tneder t Op- 
position til hans Afhandling er det, fordi jeg negtet det Gode ved deib 
ikke har knnnet føle mig tilfredsstUlet af deo, fordi den efter iBi» 
Overbeviisning i et Hovedpnnkt indeboMer len urigtig Opfattelse af ~ 
Trajans Betydning som Regent og desnden lider af £øre vsssentlige 
Feil i det Enkelte. 

Trajan er saa almindelig bekjendt og det med Rette som e»< 
»del Personlighed, at jeg ikke dtal oppeaere ned Foifstterene Lev^ 
taler over ham i den Henseende. I øssdeKg Henseende var han ikke* 
ubesmittet af sin Tids Laster (Di o C as s i ns 68, 7);- men det er- 
dog sandsynligt nok, at han virkelig kar »diMBrke( eig ogsaa i den 
Retning fremfor de Fleste af sine Samtidige. At han tillige var ea 
i høi Grad udmærket Regent, er sikkert, og jeg skal villig ind- 
rømme, at han har arbeidet ivrig paa at hssve det i moralsk Hen*- 
seende d3rfot igunkne Folk; men naar det gjasldør om at see, livori 
hans Betydning for Romerrigets politiske Udvikling bestaaer, maa 
jeg ganske erklære mig for uenig med Forfatteren. Og dette er et 
Hovedpunkt i hele Afhandlingen. 

Vi maae først klare ea Standpunktet, hvad Rigets Qrnndiniti- 
tutioner angaaer, da Trajan besteg Thronen. Dr.. Thomsen siger- 
derom (S. 428): „Roms Grnndinstitutioner stode endnu paa gam- 
mel Marv (!) og end ikke Neros Uredelighed eller Yitellii Sløvhed* 
havde formaaet at opløse de gamle Vedtægter og de nedarvede 
Minder. Onde og tøilesløse Magthaveres giftige Tand havde kun 
trængt ind i Statsorganismens Overflade; det Indre var endnu livs* 
kraftigt," Jeg skal kun i Forbigaaende gjøre opmærksom paa det 
Uheldige i at lægge nogen Vægt paa Vitellius ; det havde kun været 
en elendig Organisme, -som en saa kort Tid regerende Fyrste, der 
tilmed ikke var almindelig anerkjendt som Keiser, havde kunnet 
kaste overende. Men Opfattelsen af at Statsorganismen var livskraf- 
tig endnu, saaledes at den igjennem nogle enkelte fortræffelige KeK 
seres Regering kunde bringes paa Fode igfen, er urigtig. Netop- 
fortræffelige Regenter maatte søge at omstyrte den gamle StatsM^ 
ganisme endnu mere, end den allerede* var det; thi den paaeedelkke- 
længere og havde tiftke passet til Keiserdømmet. For Aogast var 
der nfl»ppe Andet at gjøre end hvad han gforde; det var et mærk*' 
værdigt Talent, hvormed ban vidste at forene Despotiet med de 
gamle Former; en total Omvæltning af det Gamle havde for ham 
været alifor fariig. Men jo nere Keiserdømmet faetnede sig, desto 
nødvendigere maatle det Ulve at omorganbere ; thi Resterne af de 
republikanske Former vanskeliggjorde en virkelig kraftig, centrali- 
seret Regering. Under det første Aarhundx^des slette Keisere skete kwL 



Digitized byVjOOQlC 



Bemærkninger om Tnuims Regerlngsprinciper. 71 

Lidet for en øaadas Befonn« Det gjaldt jo dem og deres frigiyne 
Tndlhige kun om at nyde; røve og myrde; dette lod sig meget 
godt gjøre, niedeae men eadna bevarede Skinnet af det Qamle. 
Saaledes overlevede ganske vist j^tatsorganumen Nero og Domitiaa; 
men Livskraft havde den mindst af Ak, Formerne vare døde og 
kunde kun blive levende igjennem en gjenopvaagnende Republik. 

Spørgamaaiet bliver da, hvorledes Trajan optræder ligeoverfor 
denne Beat af de gamle Former; heri er det, hans Betydning for 
Bigets Forfatniagskiøiorie ^ai vise sig. Dr* Thomsen fremsætter 
(S. 481) den Anskuelse, at Tri\|an søgte at fremkalde en bedre 
Tingenes Tilstand blandt Andet igjennem: „Fremmaneisen af Forti- 
dens store Minder* Diase førte han synlig frem for sin Tid ved 
at hævde Bepnblikens gamle lastitationer og Embeder i deres op- 
rindelige Skikkelse. Prætorer, Censorer, Senatorer og Consnler 
bleve indsatte i deres gamle Bettigheder og Tnyan førte saaledes 
Mdt efker lidt Augusts Tidsalder tilbage, idet ban for Alvor haand- 
kævede hine gamle Værdigheder, ikke som August for at skjule den 
nye men for at fbvædle den allerede gamle Enevoldsmagt". Kort 
efter (S. 4^2) siger han: ,^Saa stærk var de gamle Institutioners 
Magt, at der kun udfordredes en frisindet Cæsar for ligesom at ud- 
fylde den republikanske Begerh^sforms tomme Cadre og tilbageføre 
den gamle Tid," og snart efter (S. 4d2*-3a) hedder det: „I det 
Hele gik Trajans Beøtræbelse^ ud paa at fore Bomerfolkei lilbage 
til den repablikanske Fottids sl^rkande Kilder." Det er altsaa 
aabenbart Forfattereas Mening, at Tr^^s Begering vidner ota 
stærke Tendenlser i republikansk Betning. Men denne Opfattelse 
kan ikke forsvares. Der findes aldeles Intet i vore Kilder, der kan 
retfærdiggjøre den. Gkanske vist var Trigans Optræden deels i 
AfanindeHghed jævn og f<^eHg , deels overholdt ban' i adskil- 
lige Betainger de republikaaBke Fonnet stærkere, end de tidli- 
gere Keisere havde gjort; men man maa vogte sig for at til- 
Is^ge dette for stor Belydniag. Baade af naturlig Humanitet 
og af klog Politik stræbte Trajan aabenbart efter at danne en 
fuldstændig Modsætning til Domitian og de andre slette Keisere. 
Han vilde og kande ikke undvære Folkets Kjærlighed; Tillid skulde 
først og fremmest vende tilbage , og saa fast hang bestSAd^ 
Bomeme Ted- de gamle Fenner, at Agtelsen for disse endnu var et 
godt Middel for Keiaeren til at gjøre sig populair. Demoraliseret 
som Folket var, tog det let Skinnet for Virkeligheden. Og af disse 
Grunde viser Trajan sig samvitt^hedsfiild med Hensyn til Formali- 
teter ved OonsoWalg*), derfor krider han Praitoreme Collegaer 
(Plin. Paaeg« 77) o<e. v.; men de røpoUikani^e Former have ikke 



*) Dr. ThoBisen siger S. 432, at Trajan undslog lig fbr at overtage Gonsola* 
tetddleGang, IndtU Senatet ved en aatbenUak Fortolkning af ie& Paptria 
overvaadt hans Betænkeligheder. Hvor Forfatteren faaer denne lex Pa- 

firia fra, begriber jeg iltlte, thi en saadan Lov existerede slet iklce. De 
eges Papiriæ, der omtales hos de Gamle, ere af ganske andet Ind- 
hold (cfr. Panlys Realencyclopædl). 



Digitized byVjOOQlC 



72 . E. Holm. 

den mindste Smnie mere Virkelighed nnder barn, end ^de tidligere 
havde havt. Jeg seer meget godt, at Forfatteren kan paaberaabe 
sig et antikt Vidnesbyrd for sine Ånsknelser i den Retning, nemlig 
Plinins*8 Panegyrik. Men et Skrift som dette, saa fnldt af den 
meest overdrevne Smiger (cfr. f. Ex. Cap. 80 og Cap. 93) roaa 
man være yderst varsom med at benytte. Forfatteren maatte lt«t 
knnne see, hvor tomme Phraseme i dette Skrift om Tri^ans Kepn- 
blikanisme ere. Han maatte kunne see, hvor huult det er, naar 
Trajan indstændig opfordres- til at overtage Consnlatet (Pan. Gap. 
60), som om det havde nogen virkelig Betydning enten med Hen- 
tyn til Senatsforhandlingeme eller Retsvæsenet, som om Trajan ved 
den Værdigbed fik det ringeste Tillæg af reel Værd til sin Myn- 
dighed. Plinins veed dog andre Steder meget godt at omtale Kei- 
seren som den, der i sin Person indeslutter hele Magten (Pan. Cap. 
56 og 72), og hvor det gjælder ham om at takke Keiseren for 
sin egen Embedscarriere , omtaler han Consnlatet reent ad som en 
keiserlig Gave, hvad det da ogsaa var (Cap. 91). Men naar Con- 
sul valget paa den Maade aldeles afhang af Keiseren, kan man ikke 
tale om, at Consuleme bleve indsatte i deres gamle Rettigheder. 
Og det stod i det Hele paa den Tid knn daariigt til med Præto- 
rers. Censorers, Senatorers og Consulers Magt. 

Hvad for det Første Consnlmagten angaaer, da var den svun- 
det ind til et Forsæde i Senat og Folkeforsamling og en meg^ 
indskrænket lorisdiction. Commando i Krigen hørte ikke med der- 
til mere; Keiseren selv havde Imperator-Magten og førte enten selv 
Commandoen eller overlod d^n til, hvem han vilde. Forsædet i 
Folkeforsamlingerne havde naturligviis aldeles Intet at sige, da disse 
selv vare uden al Betydning; Love vedtoges der ikke mere, og den 
vælgende Magt var sjunket ned til en tom Bekræftelse af, hvad 
Keiseren enten selv havde bestemt eller ladet Senatet bestemme. 
Forsædet i Senatet havde ogsaa kun saare Lidet at betyde; deels 
kunde Keiseren, naar han vilde, tage Initiativet, deels kunde Consulen 
kun lade de Sager komme under Behandling, som Keiseren tillod. 
Om nu Trajan i slige Tilfælde har været human og tidt holdt 
sit eget Magtsprog tilbage, er aldeles uden forfatningsmæssig Be- 
tydning. 

Endnu ringere staaer det til med Censorerne, de.r jo ogsaa 
skulle være indsatte i deres gamle Rettigheder (S. 431), thi de 
ezisterede slet ikke! Allerede under August var det sidste 
Gang, at 2 Privatmænd vare Censorer (Dio Cass. 54, 2). Prætorer 
fandtes der vel endnu; men deres Magt var svundet ind ligesaavel 
som Consulemes; den væsentlige Deel af deres gamle Magt med 
Hensyn til Retsvæsenet var frataget dem, og de benyttedes for en 
stor Deel af Keiseme til administrative, men ikke synderlig selvstæn- 
dige Hverv. Der lader sig da Intet bygge paa PUnius's Udtryk: 
„pleraque ad prætores remittebat*' (Paneg. Cap. 77). Det 
staaer saa løst og ubestemt og kan kun opfattes som en rhetorisk 
Overdrivelse; vi vide aldeles Intet, der kunde tale for^, at Tri^an 



Digitized byVjOOQlC 



Bemærkninger om Trajans Regeringsprinciper. 73 

Tii^eKg havde forøget PrætorenieB Myndighed i Dogensomhelet 
▼eøentlig Henseende. 

Og nu hvad Senatet, den ene Hovedmagt i den i&wBåQ Forfat- 
ning, angaaer, da kan der ligesaalidt tales om, at det fik sin gamle 
myndighed igjen. Trajan viser det Opmærksomhed (Pan. Cap. 54, 
B2, 68), tager det ofte paa Raad med, søger at vinde det for sig 
ved Venlighed ; men det er ogsaa Alt. Det er i det Hele forander- 
Kgt, at Forfatteren ikke har seet, hvorledes Trs^an knn kande 
give de gamle Institutioner Liv og Fylde ved at give Afkald paa en 
Deel af Keisermagten. Keiserdømmet maatte da ved hans Død . staae 
som et mindre absolut Herredømme end tidligere. Hans Regering 
vilde komme til at -danne en bestemt Modsætning saavel til de føK 
gende som til de tidligere, den vilde staae som et politisk Ezperiment uden 
Resultat og vasre et forunderligt Feilgreb, fordi et Rige som det romerske 
Keiserdønmie kun kunde holdes sammen ved Absolutismen. Men 
under Hadrian, der dog gjorde Meget for at indskrænke de 
gamle Formers Betydning, høre vi slet Intet om, at der skeer 
Noget, hvorved han træder i Opposition til Trajans Principer, eller 
hvorved han fravrister Senatet og de gamle Embedsmænd, hvad 
denne skulde have indrømmet dem. Ville vi da see, hvordan det 
tmder Trajan i Virkeligheden stod sig med de. gamle Rettigheder, 
hvori Senatet skulde være indsat, maae vi lægge Mærke til, at det 
var Keiseren selv, der udnævnte Senatorerne, at, som jeg allerede 
tidligere har antydet. Senatets Beslutninger ligesaavel nu som tid- 
ligere ganske afhang af ham, i det Mindste saavidt han vilde gjøre 
sin VilHe gjældende, og hvad særlig dets dømmende Magt angaaer, 
skal jeg fremhæve, at Trajan aabenbart har modtaget Appellationer 
fra det; i det Mindste blev Appel fra Senat til Keiser først op- 
hævet ved et Edict af Hadrian (Dig. 49, 2, 1 § 2) ; det fremhæves 
i det Hele som en Roes ved Trajan, at han viste stor Iver som 
Dommer (cf« PJin. Ep. VI, 31); men netop derved maatte han ind- 
skrænke Senatets Indflydelse. Og hvad særlig Senatets Myndighed 
ligeoverfor Provindserne angaaer, da vandt det heller ikke her 
nogen forøget Magt under Trajan. Denne erobrede som bekjendt 
flere nye Provindser til for Riget, baade Dacien, Armenien, Mesopo- 
tamien, Assyrien og Arabien; men ligesaalidt han som nogen anden 
Keiser overlod Senatet en saadan ny Provinds, han lod dem alle 
bestyre ved sine egne legatL Ja selv en af de vigtigste gamle 
Provindser, Bithynien, fratog Trajan Senatet, og det var kun ea 
ringe Erstatning, han gav det ved at skjænke det Pt^mphylien« 
Men netop dette Punkt har Forfatteren ganske overseet, ban kalder 
Plinius Proconsttl (S. 485), istedenfor at Plinius netop var keiserlig 
Legat i Bithynien. 

Jeg kommer herved til at omtale en anden feilagtig Anskuelse 
hos Forfatteren, men som hænger nøie sammen med, hvad jeg i det Fom* 
Ipaaende har søgt at paavise som urigtigt. Efterat han har udviklet, hvoi> 
ledes Trajan ved Afkald paa sine Prærogativer søgte at vække 
Folkets Frihedsfølelse, siger han (S. 433): „derfor udøvede Trajan 
«in Myndighed fornemmelig ved Valget af Personligheder, som vare 



Digitized byVjOOQlC 



74 E. Holm. 

skikkede til at give CoiiBiils og Prætorsnavnet Vægt og Qiand«. 
Ban holdt derfor' et skarpt Øie med Comitieme og «tr«g mrørdige 
Caiididater tif Valglisterne; i dette ene Ponkt gik han udenfor Re- 
pnblikens gamle Love*)". Hyorliden Magt der i Virkelighedea 
knyttede aig til PrætoF- og ConaoWerdigheden , har jeg ovenfor 
næmt, og det kunde derfor ingenlunde være paa den her angivne 
Maade, at Keiseren fornemmelig udøvede sin Myndighed. Natu^ 
ligviis har han ønsket dygtige Mend til Conauler og Pnetorer^ baade 
paa Grund af den Anseelse, der endnu hæftede ved Navnet, og 
meget mere, fordi Provindsetatholdeme udtoges af dem, der havde 
beklædt disse Embeder. Men sin Myndighed udøvede Keiseren deels 
ved sin egen kraftige Optræden i alle Anliggender af Betydmag, 
deels ved sine egne Embedsmænd og legati. Forfatteren har ganøke 
ov^rseet, at præfectus arbanus og præfectus prætorio ere 
Embedsmænd af Betydning under Trajan; de nævnes adtiykkelig 
paa hans Tid, og der er aldeles Intet, hvoraf Forfattlaren kande 
slutte, at han havde indskrænket deres Magt. De have da sand- 
synligviis meget større virkelig Myndighed end Consuler eMer Pvæ- 
torer. Man kan heller ikke sige, at Tr%jan indskrænkede de 
Frigivnes Indflydelse i den Grad, som Forfatteren mener, thi efter 
ham (B. 428) indsatte Trajan dem paa deres ved Republikens ældre 
Love bestemte Plads. I og for sig var dette ugjørligt; tlii hvad 
var ' dengang Keiserens private og hvad var hans offentlige Anlig- 
gender? Man kan meget godt paa de romerske Keisere og da ogsaa 
paa Trajan anvende Ludvig XlV's bekjendte Ord: Tétat c' eet 
moi og Plinius selv, der taler med saa megen Glæde om ain Tids 
republikanske Foimer, bruger netop et tilsvarende Udtiyk om Tni- 
jan (Paneg. 72 uni tibi, in quo et respublica et nos sumuø). 
Men netop af den Grund laae det nær for Keiøeme at anvende 
selv saadanne Undergivne, som hans Frigivne vare, i Embeder.^ vi 
ikke kunne kalde Andet end offentlige. Saaledes gjorde ogøaa Tra- 
jan; der omtales i Plinius's Brevvezling med ham deek en Ffigiven 
Maximus som keiserlig pro cu rat or (ep. 85 (17) og epp. 27 og 
28 (36 og 87)), deels en anden ved Navn Lycormas, dec aabotr 
bart benyttes af Keiseren i ^i officiel Sendelse (epp. 83 (13) og 67 
(!&))• En heelt anden Sag er det^ at Trajan ikke indrømmede 
dem en saadan skandaløs Indflydelse, som de tidligere h«vde havt 
og ikke heller gav Nogen af dem et af Statens høieate Embeder. Tvivlr 
aomt er det vist forøvrigt, om nogen Frigiven, hvad Fodstteren 
aiger^ virkelig tidligere har været Consul. — Hvad nu I^vfndahe- 
sty reisen angaaer, Ij denne Tid et af de allervigtigste Anliggender, 
da udøver Keiseren den i sine egne Provindser ved sme lefc^y og 
at han ligeoverfor Senatets Provindser skulde have opgivet Ndget aif ain 
Proeonsularmyndighed vide vi Intet om; det er der aldeles ingen Grund 
til at antage. I hvilket Omfang Trajan har udøvel dn Control, 
kan ikke bestemt angives; men efter hvilke almindelige Pnnoiper 



*) Jeg citerer her ikke Alt« men har kun anført det Vlgtlgsiei 



Digitized byVjOOQlC 



Bemærkninger om Trajans Regeringsprinciper. 75 

bane ProTmdsadiniBistrftioii førtes, kunoe vi dog danne o« en 
Mening om igjennem P]inins'B BrevTexlxng. 

Her er netop et Pankt, hvor man kunde ønske større Nøiagtighed 
hos Dr. Themsen. Som Udviklingen er hos ham, faaer enhver Læ* 
ser fndtrykket af, at vi i Plinins have en ordinair Preconsnl og i 
hans Brewexling en Ri^ke Forespørgsler og Svar, som de nnder 
Trajans Regering have været almihdøligo imellem Statholder og Kei- 
ser. Men denne Opfattelse er ganske nrigtig. Først vil jeg blot 
gjøre opmssrksom paa det Foranderlige i) at Forfatteren, der jo op- 
ffttter Plinins som Proconsul eller, hvad der er det Samme, som 
Statholder i en af Senatets Provindser, nagtet der i Brewexlingen 
ikke berøres noget Forhold til Senatet og han selv i de ubetyde- 
ligste Sager indhenter Keiserens umiddelbare Befalinger, dog har 
kunnet fremsætte sin Anskuelse om, «t Senatet fik sine gamle Ret- 
tigheder igjen under Trajsn. Det er ligesaa forunderligt, at han 
katn sige (S. 460), at en Proconsul, der altsaa coneeqvent efter hans 
Anskuelser maatte have Ikke Lidt af Proconsulmagten fra Republi- 
kens Tid, næppe stod høiere end en Stiftamtmand hos os. Men 
Sagen er rigtignok i dette Tilfælde, som jeg ovenfor har sagt, at 
Pl&iius var Keiserens Legat, og at Provindsen dengang netop blev 
Senatet frataget. En anden Feil er det, at Forfatteren ikke har 
fremhævet, at vi her have med ganske extraordinaire Forhold at 
g}øre. Provindsen skulde omorganiseres ; deri maae vi søge Granden 
til de idelige Forespørgsler fra PKnius's Side. Bithynien synes at 
have frembudt særegne Vanskeligheder; der omtales saaledes i flere 
af de Breve, Dr. Thomsen har oversat, en vis Tendents hos Pro- 
vindsens Beboere til at danne politiske Clubber, dér havde voldt 
Landet Skade (ofr. ogsaa ep. 92 (93), som ikke er iblandt de over- 
satte). Hermed stemmer det, at flere Statholdere kort iforveien vare 
blevne anklagede af Bithynerne, og vi finde, at endnu Hadrian maatte 
sende en særlig dygtig Mand derhen som Legat, fordi Forholdene 
krævede en overordnet Indsigt hot Statholderen (Dio Cass. 69, 14). 
Paa denne Maade kunne vi forstaae al den Detail^ der findes i Bre- 
vene og faae et velgjørende Indtryk af Trajans eminente Dygtighed^ 
ellers blev det kun et lidet tiltalende Billede, vi vilde faae af hans 
Administration. Vilde han paa den Maade i Almindeligfaed befatte 
sig med Provindseraes Bestyrelse, maatte han drukne i Caneellifor- 
retninger, og at blande sig sadedes i Alt vilde kun vidne om lidet 
Administrationstalent. Trods det Extraordinaire, der altsaa er ved 
Forholdene, er det sikkert nok, at man alligevel kan lære hans Prin« 
ciper for Provindsbestyrelsen i Almindelighed at kjende af Brevver- 
lingen. Bithynien blev naturKgviis organiseret efter de samme Prin* 
ciper som andre Provindser. Det er da ganske sandt Alt, hvad Dr. 
Thomsen siger om Trajans Humanitet, faderlige Omsorg og Bestemte- 
hed ; men ved Siden deraf forekommer det nng, som man ogsaa fruier 
Indtrykket af, i hvilken paafaldende Grad Trajan vilde lade Pro* 
vindsbeboerne selv i ubetydelige Ting føle den keiserlige Villie. Lad 
ogsaa Noget være fremkaldt af en vis Mistillid til Bithynerae, saa 



Digitized byVjOOQlC 



76 E- Holm. 

forklarer det dog ikke Sagen nok; thi egentlige Uroligheder havde 
der ikke været. Der findes fra Trajans Side aldeles ingen Interesse 
for nogen Udvikling af Frihedsaand i Stæderne ; men snarere en Be- 
stræbelse for at trænge den tilbage. Derfor den stærke Optræden 
imod Alt, hvad der kunde see ad som politiske Clabber eller udvikle 
sig dertil, selv om det blot er et Brandcorps i Nicomedia, detfor 
det skarpe Tilsyn med Stædernes Finantser, selv saadannes, der havde 
en saakaldet friere Stilling. Meget er ganske vist blevet forbedret 
ved den idelige keiserlige Indskriden;- men de communale Friheder 
flvinde tillige betydelig ind. Det gj ælder Keiseren om at faae Ee&> 
hed og Fastbed; men derfor maa Friheden ogsaa vige. Dog lig^ 
fremt Brud paa gamle Privilegier tillader Trajan ikke. At det nu 
ikke blot er i Bithynien, vi træffe dette skarpe Tilsyn, kunne vi see 
af, at Keiseren ogsaa til Hellas sendte en Mand, Maximus, for at 
controllere de fiie Stæder der. Plinius opfordrer netop denne, der 
er hans gode Ven, til at vise Humanitet her, hvor han træder paa 
Resterne af gammel Storhed (epp. VIII, 24). 

Skulde jeg nu i Korthed fremsætte min Mening om Trajans 
Betydning, hvad Rigets indre Forhold angaaer, i Modsætning til de 
Anskuelser, jeg her har bekjæmpet, da /anseer jeg den for at ligge 
i, at Trajan reorganiserede Riget efter de forfærdelige Storme, der 
vare gaaede hen over det under Do'mitian, at han skaffede Fastbed 
tilveie i Regeringen og vandt Folkets Tillid, men fulgte bestemt 
monarchiske Principer — de eneste, det var muligt at følge, hvis 
der skulde komme Eenhed og Fasthed i det Hele, — at han af klog 
Politik benyttede de gamle Former, saavidt de lode sig forene med 
hans Planer, men at de ligesaafnldt vare et Skin nu, som de havde 
været det under de tidligere Keisere. Han danner paa den Maade 
et Grundlag, hvorpaa der bygges videre under Hadrian og Antoni- 
neme. I den Tid gaaer det gjennem Udviklingen af Keiserens pri- 
vate Raad og Dannelsen af officia palatina stærkt ned ad Bakke 
med de republikanske Rester; men trods dette er det let at finde 
adskillige Træk, hvoraf man ligesaa godt kunde UUægge disse Kei- 
sere halvt republikanske Tendentser som Trajan. Jeg skal blot gjøre 
opmærksom paa den Agtelse, de tidt vise Senatet. Men det er be- 
standig lige tomt og betydningsløst. 

Ogsaa hvad Trajans Optræden som Regent udadtil angaaer, har 
jeg en Bemærkning at gjøre. Forfatteren siger (S. 430) at Trajan same 
grant, hvordan det gik tilbage med Verdensstaden, at han fomdsaae 
dens enazlige Undergang og Underkastelse under Barbarernes Horder, 
med mindre Romerfolket kunde vækkes og forynges. Hvorfra han 
slutter sig til disse Anskuelser hos Trajan, seer jeg ikke, og jeg troer 
ikke derpaa* De lade sig ikke bringe i Samklang med Trijans 
hele Optræden som Erobrer. Havde han virkelig næret en saadan 
Ængstelse, kunde ingen Politak været slettere end den at udvide Ri- 
gets Grændser ud over Donau og Eupbrat. Det var i ethvert Til- 
fælde ikke klogt af Trajan at gaae saavidt i sine Erobringer som 
han gjorde, og Hadrian handlede ganske rigtigt i at rykke Rigs- 
grændsen tilbage; men det er umuligt, at Trajan kan have følt. 



Digitized byVjOOQlC 



Bemærkninger om Tr^jant Regeringsprinciper ' 77 

hvot øragt Riget var. Bvad knnde da tænkes mere forkeert 
eod i Dacien at grundlAgge en Provinds, hvor man idelig maatte 
Tsre forberedt paa Toldaomme Angreb fra alle Sider, eller nrimeli* 
gere end at tirre Partherne ved at frarive dem 'deres rigeste Pro- 
vinds. Først maatte det have veret Trajan om at gjøre at faae 
Bomerfolket forynget og vækket, men det kunde tage en lang Tid* 



J^ har her fremsat, hvad jeg anaeer for det Rigtige med Hen- 
syn m Trajans Regeringsprinciper i Modsætning til de Anskuelser, 
Dr. Thomsen har udtalt. I det Enkelte at gjennemgaae og reeen- 
sere hans Afhandling skal jeg ikke indlade mig paa; men jeg har 
blot eadnvt et Par Bemæifaiinger at gjøre med Hensyn til de af 
Plinina's Breve, han har citeret eller meddeelt os i sammenhængende 
Oversættelse. 

Side 436 eilerer han et Sted af ep. 111 (112), hvor han taler 
om det Offentlige saaledes, at Enhver maa opfatte det som den ro- 
merske Stat; men det er her en Provindscommnne ^ der tales om 
(smlign ep. 110). 

Side 438 taler han om Bithynemes Ret til at „tage Sæde t 
Senatet". Def er et uheldigt Udtryk, da Læseren naturligt herved 
kommer til at tænke paa det romerske Senat, medens Talen er om. 
Senatorerne i de bithyniske Stæder. 

Side 439 taler han om, at der anlægges Sag imod „en visDio 
for Majestætsforbrydelse". (Plin. ep. 81 (85)). Det er et mindre 
heldigt Udtryk, da denne Dio ikke er nogen Anden end den be* 
rømte Dio Chrysostomns, en af sin Tids største græske Forfattere« 
Jeg vil i den Anledning gjøre opmærksom paa, at netop Dies Skrif- 
ter ere en vigtig Kilde til Trajans Tids Historie. Man faaer igjen. 
nem dem et stærkt Indtryk af Tillid til Trajan, og man føler hvor 
stærke Brøst Tiden led af ogsaa i hans, den græske Asiaters Øine. 
Kun i Trajans kraftige Styrelse aaae han en Lægedom for Tiden* 
Onder, og naar han taler om de forskjellige Forfatninger, er Ene- 
herredømmet da ogsaa den, han opfatter som den bedste. 

Dette er imidlertid mindre vigtige Udsættelser; men meget 
slemt er det, at der i Oversættelsen af flere af Brevene har indsnø' 
get sig meningsforstyrrende Fril og det netop paa vigtige Steder* 
Dette gjæider saaledes om det Brev fra Plinius til Trajan, som For- 
fatteren har oversat Side 439, og hvor der tales om at anbringe of« 
fentlige Penge. Plinius foreslaaer Keiseren at nedsætte Rentefoden og- 
søge Folk, der da ville modtage Pengene tillaans; hvis det ikke lader sig 
gjøre, ' henstiller han til Keiseren, om han ikke troer, distribuendam 
(esse) inter decuriones pecuniam, ita ut recte reipublicæ 
ca ve an ti Dr. Thomsen oversætter Stedet saaledes: „Overvei ...» 
om det Offentliges Fonds bør fordeles imellem Dekurioneme^ for af 
disse at anvendes til Statens rette Tarv". Men det er urigtigt f 
caveo bruges i Forretningssproget om at stille Sikkerhed; og ita 
foran nt viser, at ut ikke kan oversættes ved „for at". Det skal 
hedde „imellem Dekurioneme, saaledes at de stille Staten en gyldig 



Digitized byVjOOQlC 



78 E- fi<)lm- 

Sikkeiiied". Forfattaren eynes at vttxe lomoi«t til den feile Over- 
sætteke derved, at han har miafpretåæt Ordet decuriones« Hanfor^ 
klarer det nemlig i en Note eom Navn fer visse Opsjnamafad i Kei- 
aeitiden ever offentlige Grunde og Bygninger; men denne Betydning 
bar det, saavidt j^ har kunnet eee af Lexica, aldrig. Her er det 
i ethyart Tilfælde/ hvad Forfatteren et andet Sted (S. 445) rigtig 
forklarer det ved, Navnet for Senatorerne i Provindsbjeme. Dette 
Brev har netop en særegen historisk Betydning, hvorfor det er me- 
get nbeldigt, at Forfatteren har misforstaaet St«det. Sam be- 
kjendt fiilgte den senere Tids Reiseres navnlig efter Constantin den 
Store, pt forfærdeligt Plagesystem ligeoverfor Dekurioneme, der 
maatte bære Communemes Byrder uden nogensinde at knnne slippe 
derfor. I Modsætning dertil er det interessant at see Tr^jan optræde 
som den, der ikke vil have nogen Tvang anvendt; under ham og 
de nærmest følgende Keisere er det endnu overveiende en Hæder 
at bHve Dekarion« 

Jeg har endnu en Bemærkning at gjøre med Hensyn til ForiaA- 
tenens Oversættelse og Forklåirtng af Udtrykket duodenis as si bas, 
at det skulde betegne 60 Procent. Den hele Beregning, hvorved 
der maa tænkes paa, at den fortentedis Capital adgjorde 100* Se- 
stertier, er for kunstlet, og det er utænkeligt, at Rentefoden i Al- 
mindelighed demguig har været saa høt. Det var da umuligt^ at de 
græsk-asiatiske Byer kunde blomstre i den Grrad ved Handel og In- 
dnstri, som vi vide, de gjorde ogsaa paa denne Tid. Stedet frem- 
byder unægtelig en stor Vanskel^hed, da Rentefoden i Keisertiden 
sædvanlig beregnedes maanedsviis; men hvis Læsemaaden er rigtig, 
er der ikke Andet for at gjøre råd at antage, at vi her uadtagel- 
sesviis have Renten beregnet aarsviis. 12 Procent var netop den 
almindelige Rentefod under Kdseme. 

S. 442 — i'6. ep. 33(42). I dette Brev, hvor Talen er om Op- 
rettelsen af et Brandcorps i Necomedta, er der ogsaa kommet en 
underlig Feil frem. Piinius lovec Keiseren, at hvis han vil tillade Op- 
rettelsen a£ et saadant Corps; vil ban sørge for, at intet Medlem deraf 
jure concesso in aliud utatur. Detgaaer slet ikke an at ovei^ 
sætte det ved „besi^æftige sig* med noget Andet". Det var i o^ for 
sig en underUg Bestemmelse, og det øtaaer der heller ikke. Menin- 
gen ør, at Pfinius vil sørge for, at de ikke bruge dereftBet, demlig 
at danne et coUeginm, til noget Andet f. Ex. til politiske Uroligheder, 
hvad netop Keiseren var bange for. I Keiserens Svar er „brevi*' 
feilagtig oversat ved, „for en kort Stund" istedenfor „om en kort 
Tid", hvad Meningen ogsaa nødvendig kræver. 

S. 446 ep. 108 (109) og 109 (110). Her har der igjen ind- 
sneget sig en slem Misforstaaelse.' Forfatteren mener, at der tale» 
om Pengesummer, som flere bithyaiske og pontiske Byer havde til- 
gode bos det Offentlige; men dét kan man ikke faaa ud af Texten* 
Talen maa være om de Penge, der skyldes vedkommende Communer 
af Private. Det indlyser klarest af Trigans Svar til Piinius. Naar der 
siaaer: „hvilken Ret de bitfayniske og pontiske Byer have med Hensyn 
tildePenge, quæ ex quaque causa retpublicæ debebuntar, 



Digitized byVjOOQlC 



Bemærkolnger om Trajans Regeringsprinciper 79 

måa afgjøres efter Loven i enfaVer tf dem", da kunna de ber ao* 
isatte latinske Ord kun overaadttea yed „som af en eller anden Grand 
flfcyldw Commnnen** men aldrig isom Fof fætteren gjør det ved : „som de 
af en eller anden Grund bave tilgode bos det Offentlige", Det er 
ogsaa langt naturligere at tsanke sig Goaununeme aom de Priralea 
Creditorer igjennem Salg og Anctioner end som Statens; og med 
Hensjn til Staten« Forbold til dens Creditorer var det næppe rime- 
ligty at der saaledes vilde være forslgellige Bestemmelser paa de for* 
skjellige Steder. Hvorledes Forfalteren faaer de Ord „det Offent* 
fige" ind, begriber jeg ikke, da der Intet forekommer i Texten, som 
kan oversættes derved. 

S. 447. ep. 120 (121). Det er urigtigt at oversætte diploma 
ved Pas, thi det er meget mere, det er en Fuldmagt, hvorved der 
indrømmes en Reisende Befordring ved det keiserlige Postvesen. 
Det seer næsten comisk ud, naar efter Forfatterens Oversættelse 
Plinios kommer til at sige, at ban hidtil ikke bar meddeelt Nogen 
Pas uden i Keiserens Ærinde. Læseren faaer et forunderligt Ind- 
tiyk af Samfæraelen paa den Tid. — Amita, der forekommer i samme 
Brev, betyder beller ikke „Bedstemoder" men „Tante". 



InlMigaBgivdbe af mj% Sfluifter. 



L liUety Dr« pbil. Undersøgelse af græske Mønter med Tegnet 
Tau til Typ« (Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Sel- 
skabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1858, 
November). 

Atten græske Mønter med Tegnet Tau (T), enkelt eller tredobbelt, til Typ, 
for største Delen til Hovedtyp, gjøres til GJenstand for Undersøgelsen. An- 
tagelsen, at T skulde være Begyndelsesbogstavet af et Stednavn eller et 
Personnavn, forkastes af flere Grunde. Derimod kunde det betegne Bl ø n t- 
sorten: Trihemiobollon (1] Obot) kunde passe til I og 2, Tritartemorion eller 
Tritemorion (f Obol) til 3, 6, 7, 8, 9?, 10, Tetartomorion eller Tartemorion (}Obol) 
til 4 og 5. Det tredobbelte T findes kun paa Tritartemoria (3: 3 Tartemoria). 
Da imidlertid ogsaa herimod væsentlige Indvendinger kunne reises, er For- 
fatteren tilbølellg til at anUge »Ti det egentlige Grækenland for et Symbol 
paa en Guddoms - Triade , som svarede til Triskele i Storgrækenland og paa 
Sicilien«, et Symbol, éer da sættes i Forbindeise med det ægyptiske og asia- 
tiske saakaldte Haokekors. Paa Mønterne 14—18, som utvivlsomt ere fra 
Tarent, er Forfatteren mere tilbøielig til at antage T som Værdimærke (de 
kunne være Tartemoria). 

Hed Afhandlingen følgeren Plade, indeboldende Afbildninger af de 18 
Smaamønter, udførte af J. M. Petersen. 



Digitized byVjOOQlC 



80 IndholdsangivelBe af nye Skrider. 

!• L VhlAmgf Professor. Bemærknioger over nogle endnu ikke 
adgivne Grave ved det gamle Caere. (Oversigt over det kgU 
danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger o. s. v. 1869, Januar). 

I Februar 1858 besøgte Professor Ussfng det gamle Caere og var saa 
heldig at finde tvende interessante Grave, aabnede Aeret i Forveien og ikke 
tidligere beskrevne. Den første kalder Forfatteren Graven med de elleve- 
kantede Piller: en Forhal, hvis Loft støttes af to Piller, med en 'Sten- 
bænk langs Væggen ; i Baggrunden 3 Gravkamre. Det Mærkeligste ere Pil- 
lerne i Forhallen med 1 1 ligestore Sider og firkantede, eiendommeligt dannede 
Kapitæler. Den anden kaldes Graven med Stakreliefferne. To svære 
firkantede Piller bære Loftet i Gravkamret, og i Væggene findes der over deD> 
omløbende Stenbænk firkantede Fordybninger, som ogsaa ere bestemte til Be- 
gravelser. Graven er paa det Rigeste udsmykket med Relieffer, der for det 
Meste ere udførte. i en tyk Stuk, og forestille Vaaben og Redskaber af for- 
skjellig Art ophængte paa Væggene, m. m. Efter al Sandsynlighed have disse 
StukrelieiTer ogsaa været malede; men nu er Farven forsvundet 

To Plader ledsage Afhandlingen , stukne efter Tegninger af Architekt C* 
F. Rasmussen, som ledsagede Prof. U. til Caere. Den første indeholder en 
Grundtegning af Grotta dell' Alcova, der allerede er aabnet i 1846, og 
en Aftegning af en af de firkantede riflede Piller, som støtte dette Gravkam- 
mers Loft; den anden giver en Grundtegning og et GJennemsnit af Graven 
med de ellevekantode Piller tilligemed en Aftegning af en af disse. 



J. N. Hldtflgi C onferentsraad. Bemærkninger om to HnUer og- 
nogle Forvanskninger i Testen af Livius* romerske Historie. (Over- 
sigt over det kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger o s. t. 
1859, Februar). 

Conferentsraad Madvig, der er beskæftiget med at redigere en talrig Række 
af Textforbedringer til Livius, fremlagde som Prøve Bemærkninger om nogle 
faa Steder i 8de og 9de Bog; først et Par Steder, hvori Florentinerhaand- 
skriftets Fortrin fremfor Pariserhaandskriftet træder klart frem. IX. 30, 3. 
duo imperia (urigtigt efter romersk Forestilling og Sprogbrug). I Floren- 
tinerhaandskriftet stod oprindeligt dnosferia, hvorefter sical læises duo 
ministeria. — VIJI. 23. 10 læser Fiorentinerhaandskriftet: legatl Ro- 
mani com s^, non quo hostis vocasset, sed quo imperator.es sul 
duxissent jam Publilius. Ordene ituros se respondissent ere til- 
føiede i Randen af en senere Haand. Ved Tabet af et Blad i Grundhaand- 
skriftet er der opstaaet et Rul, som man saa har søgt at dække ved de ind- 
skudte Ord; men Forbindelsen bliver urimelig. — IX. 39. 4 er et lignende- 
Hul. Ordene interea res in Etruria gestae mangle i Fiorentinerhaand- 
skriftet og staae først i Randen af Pariserhaandskriftet. — VIII. 8. 19. Hvor 
stod Slaget ved Veseris? Livius siger: baud procul radlcibus Vesuvii 
mon ti s. M. efterviser, at Slaget ikke kan være forefaldet saa sydligt, men 
i Nærbeden af Liris, maaske ved Bjerglandet omliriug Vescia (Vescinl mon- 
tis). Om Feilen skyldes Livius eller Afskriverne, kan ikke afgjøres — IX. 
16. 13 victoremque cursu omnium aetatis suae fuisse ferunt et 
seu virium vi seu exercitatione multa clbt vinique eundem ca- 
pacissimum. Det er en Latterlighed at sige, at L. Papirius Cursor enten 
ved Øvelse eller sine Kræfters Kraft havde erhvervet sig Evne til at taale 
saare megen Mad og Vin. Ved Sammenligning med Zonaras fremgaaer det, 
at Livius har skrevet noget Andet: victoremque cursu omnium aeta- 
tis suae fuisse ferunt seu crurum vi seu exercitatione multa,. 
cibi vinique eundem capacissimum. 



Digitized by LjOOQ IC 



IndholdsangtveUe af nye Skrifter. 81 

Den danske Riimkrønike. Udgivet af C. J. Brildlt. RbhTn. 
1858. (Schonbergs Forlag). VI + 188. 8. 

Den danske Riimkrønike er en Samling af Rlim om Kongerne fra Dan 
til Christian den Iste, Den ældste fuldstændig bevarede Udgave er trykt hos 
Gbemen 1495. Efter Gbemen s Udgave er Molbechs besørget (1825). Brandts 
l'dgave grunder sig derimod paa et Haandskrift fra det 15de Aarhun- 
drede i det kongelige Bibliotbek i Stokholm, saavidt dette strækker alg, 
men det begynder først inde i Rimene om Amleth og bryder af i Rimene om 
Valdemar Atterdag, samt mangler desuden noget i Midten. Det, der mangler 
i dette Haandskrift, har B. fornemmelig udgivet efter Ghemens Udgave. Øie- 
medet bar været at skaffe en almeenlæselig Udgave. Ordene ere derfor 
omskrevne efter nyere Skrivebrug for at gjøre Læsningen lettere. Forældede 
Ord og Former ere forklarede under Siden. — Bogstavrette Prøver af det 
Stokliolmske Haandskrift, der her er lagt til Grund, findes hos Brandt, Gam- 
meldansk Læsebog I, 181—89. 



Henrik SlMt Gndelig Vitdoma Bog i dansk Oversættelse 
fra det 15de Åarhnn drede, ndgivet af C. J. Irtndt. Kbhvn. 
1858. (Selskabet for Danmarks Kirkehistorie). XII + 210. 8. 
Iste Hefte af: Dansk Klosterlæening fra Middelalderen). 

I den Arna-Magnæanske Samling findes et Haandskrift fra 15de Aarhun- 
drede (783, 4to), som næppe er blevet omtalt og mindre benyttet, før B. i sin 
Gammeldanske Læsebog meddelt^ Prøver deraf (S. 149—162, 166—180). Det 
iodebolder Oversættelser især af Mystikeres Skrifter. Håndskriftet henfores af 
B. Ul Grindeslev Kloster i Salling. Dét første Stykke i Haandskriftet er Su- 
ses Gudelige Viisdoms Bog, som her første Gang er udgivet i sin danske 
Skikkelse. Dominicaneren Henrik Snso (f, saavidt man veed, 1365) er en af 
de berømteste blandt de tydske Mystikere fra Ude Aarhundrede. Skriftet om 
•Gudelig Viisdom« er et af hans beKiendteste og mest udbredte Værker. Han 
kar først skrevet det paa Tydsk, men siden omarbeidet det paa Latin. Den 
Jydske Munk bar kun kjendt Skriftet i dets latinske Skikkelse, som han nøle 
ha^ fulgt. Hans Oversættelse meddeles afB. i£n bogstaxret Udgave; 
opløste Forkortninger angives med Cursiv. Det er Bestemmelsen, at flere 
Hefter af Dansk Klosterlæsning i Middelalderen skulle følge dette. 



It Jt IjBgty* Om Nord frisisk i Bøkking og Hvidding Herreder. 
KbhvD. 1858. (I Commission bos Eibe). 57 S. 8. 

Indeholder Grundtrækkene af en Sproglære. De vigtigste Bogstavover- 
gange mellem Oldfrisisk og det nuværende Maal i Bøkking Herred fremstilles 
med tilføiedc Eiempler. Dernæst fremstilles det vigtigste af Bøiningslæren ; 
denne er langtfra at være fuldstændig, kun det allernødvendigste er medtaget; 
af de stærke Udsagnsord anføres f. Ex. et Par af hver Aflydsklasse. De oid- 
frisiske Former anføres ved Siden elier ovenover. Det har været Forfatterens 
Hensigt at vise, at det nuværende Nordfrlsiake kan føres tilbage til den Form, 
der viser sig i de oldfrisiske Love, uagtet disse ere forfattede i det sydlige 
Frisland mellem Zuydersøen og Veserens Munding. Retskrivningen, der her 
er anvendt for de nordfrisiske Ord, følger Lyden. 



It /• LjMgky. Bidrag til en sønderjjdsk Sproglære. Kbbvn. 
1858. ([ Commission hos Eibe) VIII + 108. 8. 

Efler at Forfatteren har fremsat en Inddeling af de danske Sprogarter 
'Jydsk, Ømaalet, Skaansk [Bornholmsk]), behandler ban Forskjellen og Grænd- 



Digitized byVjOOQlC 



82 Indholdsangivelse af nye Skrifter. 

sen mellem Nørrejydsk og Søndetjydsk; dernæst den sønderjydske Sprogarts 
Forgreninger, især med Hensyn til Lydforholdene. Herefter kommer en Sprog- 
lære for Braderup, Kjær Herred. Lydlæren er heri yderst kort, Bøiningslæren 
temmelig fuldstændig, f. Ex. de fleste stærke Udsagnsord antores. Der an- 
stilles jevulig, tildeels under Siden, Sammenligning med Formerne i Flens- 
borg fiyiov. Forfatteren modsiger den almindelige Antagelse, at der i Vest^ 
og Sønderjydsk skulde kunne paavises Lævniager Ara en forhistorisk ikke- 
nordisk Periode. Betegnelsen følger Lyden; Ændringer i Lyd betegnes ved 
Bimærker over Linien, Toneholdet ved Bimærker under Linien. 



C. P. lansen. UalS SolSring Tialen. Møgeltønder 1858 (i 
Commission hos Drohse i Tønder). 66 S. 8. 

Bogens Titel betyder gamle Sildring-Sagn Den indeholder på Frisisk (i 
Sprogarten paa Sild) Sagn og Fortællinger, deels af mere mythologlsk Art 
(om Havmanden Ekke Nekkepen, om de Underjordiske), deels af mere histo- 
risk Art (f. Ex. om Sørøveren Pidder Lung). Bag i Bogen er tilføiet en Over- 
sættelse af vanskeligere Ord. Disse Sagn tilligemed noget mei« flades paa 
Tydsk i samme Forfatters Friesische Sagen und Erzåhlungeu, Altona 1858. 



Bisknpa SOgnr. Ista hindi. Kbhvn. 1856—1858, (Det islandske 
literaire Selskab). XC + 952. 

Kristnlsaga (S. 1—32) er udgivet her af Jdn Sigurds son, de øvrige 
Sagaer af Gudbrand Vigfusson, der ogsaa har skrevet Fortalen. Man har 
hidtil kun brydt sig lidtomBiskupssagaerne; og dog vide vi kun lidet andet, 
end hvad der staser 1 dem, om det, der er skeet paa Island i 12te Aarliun- 
drede, i Begyndelsen af det 13de, Slutningen af det 13de og Begyndelsen af 
det Ude Aarhundrede. En Deel af de her udgivne Sagaer ere her for første 
Gang trykte. Her følges for det meste Normaiorthographi ; et Par Stykker ere 
trykte bogstavret efter Haandskriflerne. Fortalen handler deels om islandske 
Haandskrlfter i Almindelighed, deels om Uaandskrifterne og Aifottelsen af de 
her udgivne Sagaer. 



K. Clislason. Oldnordisk Formlære. Iste Hefte. Kbhvn. 1858. 
(Det nordiske Literatur- Samfund). 96 S. 8. (XXIIIde Hefte af 
Nordiske Oldskrifter). 

Lydlæren indeholder deels de oldnordiske Lydforholds store gjennemgri- 
bende Hovedtræk, deels de specielle Uregelmæssigheder, der forekomme i 
Haandskrifterne. Med Hensyn til det første Punct træder en Adskillelse af to 
Overgange, Brydning og Svækkelse, istedetfoi det, der hos Grimm hedder 
•Brechung«. Der paavises en hidtil ikke paaagtet urOm\yé{d—6). Med Hen- 
syn til det andet Punct er Fremstillingen meget detailleret; dog henvises ikke 
til selve Stederne i Haandskrifterne, men disse Henvilsnlnger ville findes 1 
samme Forfatters Skrift: Um fnimparta fslenzkrar tiingu 1 fornold, Kbhvn. 
184B. I Navneordenes Bøiningslære har Forfatteren ombyttet Rasks System 
med et andet, der støtter sig til Bopp. G. adskiller skarpt det gamle og nye 
Islandske, det sidstes Former anføres i Anmærkninger. I Eenstavelsesords 
Afledning gaaer G. ud fra Roden, ikke, som saa mange andre, fra Bøinings- 
former af Udsagnsordene. 



Digitized byVjOOQlC 



83 



PUkl^isk og paetlago^sk BiUiograpkie. 

Meddelt ved Jean Pio, phHol. cand. 



A. le i laBvark^ Ntrge"^) f Srerrig fra L JaB.-*k Jali 
I8S9 lAoMBe philalaglske og pædagogiske Skrifter. 

1) Nordiske Sprog og deres Literatar. 

Almqvist, G. J. L., Swensk Håttstafnings-Låra, innefattande Beglor for alla 

1 språket fdrek. fall, npplysta genom Exempel, Undantags-forteckninger 
och SkrifofDlngar. 13de Uppl. Stockb. f. d. Ostlund & BerL Boktr. 
(Boktr. forl.) 62 -f 2 pp. 16. h. 16 Sk. Beo. 

Bjursten, H., 6f?er8lgt af svenska språkets oeh literatorens historla. Till 
skolnngdomens ^enst atgifven. I. Lårobok. 12. (95 pp.). Stockb., N. 
Marcos, h. {i. L. Brndin forl.) 86 dre. 

Brodén, J. J., Forberedande Kurs i grammatik med tillåmpnlng på moders- 
målet. 2dra uppl. Stockbolm. P. Norstedt & Soner. 106 pp. 8. h. 1 Bd. 

Egils son, S., Lexicon poéttcum antiqoft linguæ septentrionalis. Edid. so-^ 
eietas Regia antlqq. septentrionall. Hafn. Fase. IV. 192 pp. Imp. 8. 

2 Rd. 

G rettis Saga véd G.Magnusson og G. Thordarson oversat af G. Thordarson. 

2det Hefte. 242 pp. 8. Kbhvn. Gyldendal. (Nord. Oldskrr. XXV.). 

1 Bd. 48 Sk. 
Lyngby, K. J., Bidrag til en sønderjydsk Sproglære. 116 pp. 8. (Eibe). 

Kbbvn. 64 Sk. 
Molbech, C., Dansk Ordbog. 2den forøg, og forbedr. Udg. 9de Hefte. 

Støv— Udvikling. 32a pp. 8. Kbhvn. Gyldendal. I Rd. 
Moller, P., Ordbok ofver Hallåoska Landskapsmålet , 8. XXIV. o. 231 pp. 

Lund. Gleerup. 1 Bd. 72 Sk. 
Nielsen, C. J., Kortfattet dansk Retskrivniogslære, et praktisk Hjælpemiddel 

ved Uodervilsoing 1 Borger- og Almueskoler. 20 pp. S. Kbbvn. Stinck. 

12 Sk. 
Petersen, N. M., Bidrag til den danske Literaturs Historie. IV. Holbergs 

Tidsalder (1700—1750). 3die Hefte. Udg. af den danske hist. Forening. 

144 pp. 8. Kbbvn. Schubothe. 1 Bd. 
Roggen, B., Ordklasser og Sætningsdele. (Trykt som Manuskript). Ghri- 

sUania. Gbr. Sehibsted. 6 Sk. 
Såwe, C., Ph. mag., Gutniska Urkunder: GutaLag, Guta Saga och Gotlands 

Runinskrifter språkligt behandlade. Acad. Afh. Stockholm. Norstedt* 

Soner. XLII. 4- 81 pp. 8. h. 1 Bd. 50 ore. 
Snerre Stnrlassdns norske Kongers Sagaer. Oversatte af P. A. Munch. 

Godtkjøbs-Udg. 5te Hefte. W. C. Fabritius i Christiania og G. E. Pe- 
tersen i Trondhjem. 15 Sk. 

2) Græsk, Latin og Østerlandsk. 
a) OrammtUiske Skrifter, 

Berg, C., Schematiske Darstellung der griech. Formenlehre, ubers. u. theil- 
ik-eise bearb. v. O. Fil)iger. 80 pp. 8. Steen. Kbhvn. 72 Sk. indb. 

Trojel, F. G. L., Materialier til latinske Stiløvelser for de lavere Klasser. 
Kbhvn. Schubothe. 8. VI -f 165 pp. Indb. 90 Sk. 



•) M«d He»rB til den ii«r>ke philol. ég yødaf. Lltertfnr, da kta Jer ikk« 'v>k f^f ^^td« 
støndlfheden af nlne AngUeUer, »aasem det Ikke er lykkedes mig ad Beglian delene Vej at 
faa pa'lidellge Optegnelser desangaaende. Imidlertid haaber Jeg 1 nrste Halvaars Biblio- 
iraplkie at kanne snpplere det mollgvls Manglende. 

J. P. 

6' 



Digitized byVjOOQlC 



84 Philologisk og pædagogisk Bibliographie. 

h) Foiititk og OuUur-BUtorie, MfU»l^gUy ArckæologU eic 

Bohr, H. G., Lærebog i den gamle Historie. 6te Udg. 208 pp. 8. Kbhyn. 
Reitzel. Indb. 86 Sk. 

Lysander, A. Th., Romerska literaturens historia, med sårskildt afseende på 
stilens utveckling. Efter kållorna bearbetad ocb framstalld. 1 b. De 
fem forsia seklerna af roniarvåldcts tillvaro. 1 deras iiterår-bistoriska 
betydelse tecknade. 8. 337 s. Malme. W'endt & Co. 2 Rd. 24 Sk. 

Thomsen, Grimur, Dr, Kajser Trajans Brevvexling med Plinfus Secandus 
(i Steenstrup's Dansk Mskrift. 2den Række 1869. Gyldend. I. p. 424 ff.}. 

Ussing, J. L., Prof., Ravennas Historie og Monumenter (i Steenstrup's Dansk 
Mskrift. 2den Række 1869. Gyld. 1. pp. 121 fT. 246 ff. og 367 ff.). 

— Bemærkninger over nogle endnu Ikke udg. Grave ved det gi. Gære; (i 

Overs, over det kgl. danske Vidensk, Selskabs Forhandl. 1869. 8. Kr. i 
og 2 pp. 1 — 13) med 2 Tavler. 

— Yderligere Bemærkninger om Traktaten mellem de lokr i ske Stæder Gba* 

lion og Oeanthea. ibid. pp 14—18. 



Berg, C, Atlas over den gamle Verden i 6 Kaart, udg. til Skolebrug. (Gra- 
veret af A. Bull). Kbhvn. Steen <fe Søn. Tv. -Fol. h. 1 Rd. 66 Sk. 

e) Forfattere, 

Gaesar. Kommenlarier till Caesar af A. Friegell 3:e h. 8:o (p. 41— 64). Up- 

sala. Wahlstrdm & C. h. 30 ore 
Horatii oden. Ofvers. och komment. af L. F. Kumlin. III. Kommentarier 

12:0 (3 -h 364 pp.). Stockh. J. Marcus. 3 Rd. 
Libri Judicura et Ruth, sec. vers. Syriaco-hexapl., ex cod. Mus. Brit, 

nunc primum editi, Græcetransl., nustisque illustrati. Fase. I. Lib. Jud. 

1 — 6. Præm. dissertatio de reguHs gramm., quas sec. est Paulus Tellen- 

sis etc. Auct. Th. S. Rørdam. 4. VIH + ^^ PP- H«^"- O. SchwarU. 

(Doctordisp.). h. 1 Rdl. 64 Sk. 
Liviu s. J. N. Madvig, Dr , Bemærkninger om to Huller og nogle For- 
vanskninger 1 Texten af Livius's rom. Historie. (I Oversigt over det kgl. 

danske Vidensk. Selskabs Forhandl. 1869. 1 og 2. p. 21 ff.). 
Ovidius Naso, P., Metamorfoserne eller forvandlingarne, i pros. ofvers., från 

tyskan, jemford med orfgihalsprfiket. (6:e b.) 12:o (s. 267—344). Stockh. 

O. G. Alstedt. h. 76 ore. 

3) Andre ældre og nyere Sprogs Grammatik. 

Gr6nlund, J. U., Lårobok i engelska sprAket, efter prof. H. Ollendorff's n}-a 
method utarbetad. 2:a ofvers. o. tillokta uppl. 12:o (601 pp.]. Stock- 
holm. Hæggstrom. h. 3 Rd. 

— Nyckel till lårobok i engelska språket etc. 12:o (160 pp.) ibid. pb. 1 Rd 
26 ore. 

Hauschild's franske Elementarbog. 2det Kurs. Bearb. og overs, paa Dansk 
af N. K. S. 8. 120 j)p. Kbbavn. Reitzel. 64 Sk. 

Rung, G. F. F., tydsk Elementarbog. 6te uforandr. Udg. 8. 128 pp. KbhavD. 
ReiUel. 48 Sk. 

é) Pædagogiske Skrifter. 

Lange, F., Et pædagog. Indlæg i Anledning af de seneste Bevægelser paa 
Skolens Enemærker (særsk. Aftr. af •Fædrelandet«). 24 pp. 8. (Gvld.). 
16 Sk. 

Sehneekloth, Hjemmet og Skolen. Gammelt og Nyt for Forældre og Læ- 
rere. 1ste Hefte. 96 pp. 8, Thaarnp. Kbhvn. 32 Sk. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og psdagogUk Bibliograptiie. 85 

I. •« rigtigste mjt, i VdtUidlet lAoMMe |pUM«gitke og fmååg^g. 

Skrifter. 

I. Tidøkrifter (philolog. og pasdag.). 

^ibliotheca Philologica, oder geordn. Uebersicht alter auf dem Gebiet des 

class. Alterlb.-'Wi88. 'wie der alteren und neueren Sprachwiss. in Deutschl. 

n. d. Ausl. neu erscbien. Bucher » berautg. v. Vandenbdck A Ruprecbt. 

XI Jbrg. 2tes Heft Juli— Decbr. 18d8. 8. Gottingen. 
€entralb]att f. d. gesammte Unterricbtsverwaltung In Preussen. Im Auftr. 

des Ministers der Unterrichts-angelegenheiten d. unter Benutiang d. 

amU. Quellen brsg, v. Stiebl. Jabrg. 1859. 12. Hefte. 8. Berlin. Hertz. 

2 Rthlr. 10 ngr. 
Jabrbucher, neue, f. Phllologie a. Padagogik. Begr. v. J. Chr. Jahn. Ge- 

genwårtig brsg. v. R. Dietscb u. A. Fleckelsen. 29. Jbrg. (ell. 79 og 80 

fid,) å 6 Hefte. Lpzg. Teubaer. 8. n. 9 Rib. 
Langbein, W., Pådagog. Arcbiv. Gentralorgan fflr Erziehung n. Unterr. in 

Gymnasien, Realsch. u. Progymn. 1. Jabrg. 1859. Stettin. Muller. 8. 

Aarl. 10 Heft. 6 Rth. 10 ngr. 
Museum, rbeln. f. Pbilol. brsg. t. F. G. W'elcker u. Fr. Ritscbl. N. F. 

XIV. 4 Hefte. 8. Frkft. a. M. Saneriånder. n. 4 Rth. 
Zeitscbrift f. d. Gymnaslalwesen im Auftr. d. Berlin. Gynnasialiehrer- 

Yereins u. unter Mi'twirk. desselbeo sowie anderer Schulmånner brsg. v. 

Dr. MuUell. 13. Jbrg. 1859. 12. Hefte. 8. Berlin. EnsUn. n. 5 RUi. 

— f. d. dsterreichisctien Gymnasien. Redd.: J. G. Setdel, H. Bonitz, J. Mo- 

zart. 10. Jbrg. 1859. 12. Heft. 8. Wien. Geroid. n. 5^ Rtli. 

— L Volkerpsychologie u. Spracb^lssenscbaft. Hrsg. v. Dr. Lazarus u. Dr. 

Steinthai. 1. B. 6. Hefte. 8. Berlin. Dummier. å Hft. n. i Rth. 

II. Almindelig og comparativ Grammatik. 

Del fortrie, E. J., Mémoires sur les analogies des langues Flamande, Allem. 
et Angl., ou Etude comparat: de ces idiomes. Louvaln. 4to. (Extrait 
du t. XXIX des mémoires couronnés de l'Academie). 7 fr. 

Grimm, J., De Torigine du language. Tråd. p. F. de Wegmann. 56 pp. 8. 
Paris. Franck. 2 fr.. 

Lamy, Th., H. Reaao. La révéiation et les langues Semitiques. 8. Louvain. 
Fonteyn. 

i^ott, A. F., Etymol. Forschuugen auf d. Gebiete d. Indo-Germ. Sprachen, 
unter Beruekskht. ibrer Hauptformen: Sanskrit, Zend-Pers., Griech.-La- 
tein., Litanisch-Slaw. , German. und Keltlscb. 2te Aufl. in vollig neuer 
Ueberarb. 1. Tlil. Prapositioneu. Lemgo. Meyer. 8. XXYJ, 859 pp. m. 
1 Stelntaf. 5 Rth. 

III. Græsk, LatiD og Østerlandsk. 

a) OrammaitBhe Skrifter og Ordbøger. 

•Ben seler, Dr. G., Griech.-Deutsch. Schul-Wdrterbucb zu Homer, Herodot, 

Aeschylos, Sophokles etc. Lex. 8. IV -f 820 pp. Lpzg. Teubner. 2 Rth. 
Burnouf, £., et Leupol, Méthode pour étudier la langne Sanscrite, 8. Paris. 

Duprat. 3^ fr. 75 c. 
i'reund, G., Grand dlctionnalre de la langue Latine tråd. de TAliemand, 

revu et consldérablement augm. par N. Theil. T. 1.{A— Favi). 1 vol. 4to. 

Paris. Didot 35 fr. 



Digitized byVjOOQlC 



86 Philologisk og pædagogisk Bibliographie. 

L a a 8 - d ' A g a e D , E. M» P., Nooveau dicUonDaire trappais-gree^modorBe. 1 2mOL. 

Paris. Maisonneuve & Co. 15 fr. 
Ludewig, H. £., The Literature of Åmeiican Aboriglnai Langnages. With 

AdditioDs and Gorrectlons by Prof. Turner. Edited by N. Trubner. Lon- 
don. Trubner A Go. 8. XXIV + 258 pp.| 
Mohammed, G., Golloquial dialogues in Hindustani with short grammar ot 

the language and a Vocabulary. 12mo. Lond. Thaclier. 2 s. 6 d. 
Pietet, Adolphe, Les Origioes indo-européennes, ou les Aryas primltifa,, 

essai de paléontoiogie linguisUqae. Imiére partie. 8. VIII -(- 547 pp.. 

Paris. Gherbuiiez. 9 fr. 
R''**!^: Rangabé), Esqaisses d'une grammaire du Grec actuel. Athénea. Wil- 

berg. 1857. 8. 94 pp. 1 dr. 50 1. (d: 58 8Il.). 
Sxn^Xdtov TOV Bv^ayriov léfyxop r^^ xa&^ifiSt AA^Ktx^; dialéxtov 

fÅ%^flQ(A. tU to <l^;|faSoy iiUiyMicor nul ro ytcXluioy* "Sx&oitK åwtiotu 

Athen. 1857. XIV + 505 pp. 8. 
Wiliams, M., Original papers lllustrating the Hiatory of the application of 

the Roman Alphabet to the languages of India. 8. 696 pp. with an il- 

lastr. map and tables. London. Longman. cloth. 12 s. 
Ztt/untliov^ X BvCayritfttt fitXitat TifQ^ nfiymp rtotXltjf^$*^S (9'i^étiiToc* 

'ExM. vnc X. y. *tXadÉX(f4a)C. Athen. 1858. 8. 690, 98 pp. 5 Rd. 

h) PoUtUk og CvltW'EUtorie, Mytlwlogie, Archaologie ete. 

Ampere, J. J., Gésar. Scenes historlques. Paris. 8. 420 pp. 3 Rd. 72 Sk. 
Boeckh, Aug., GesammeJte kleine Schriften. 2. Bd. hrsg. v. T. Ascherson. 

Lpzg. Teubner. 8. VU + 486 pp. n. 3 Rth. 
deBroglie, A; l'église et l'emplre Romain au IV. slécle. III et IV. Parfs^ 

Didier. å 7 fy. 
Brown e, History of Rdme. Vol. II. From A. D. 96 to the fall of the we- 
stern Empire. 8. London. (Soc. pro. chris. Rnow.). 5 s. 
G og nat, J., Glément d'AIexandrie, sa doctrine et sa polémique. Paris. Dentu.. 

XI + 510 pp. 8. 6 fr. 
G o) eb 1 00 ke, H. T., Essays on the Religion and Philosophy of the Hindooa. 

8. Wiiliams and N. 10 s. 6 d. 
Duméril, De aenatu* Romano sub impp. Augusto Tiberioque; 2. Ed. 8» 

83 pp. Durand. Paris. 
Fa ri au de St.-Ange, E., Virgile et Horace, ou le siécle d' Augusto., essaia- 

poétiques et historiques. Paris. Didier. 12mo. 3^ fr. 
Fischer, Thdr. , Lebens- und Gharakter- Bilder griecb. Staatsm&nner und 

Philosophen aus George Grote's griech. Geschichte Obets. u. bearb. I.. 

VIII 4- 440 pp. 8. Konigsb. Borntråger. 2 Rth. 
Framjee, Dosabhoy, The Parsees, their history, manners, customs and Re- 
ligion. Lond. Smith, Eider & Go. 8. XII + 286 pp. 
Julien, Stanislas, Les Avadanas, Gontes etApologues Indiens inconnus Jns- 

qu'å ce Jour, suivis de fables, de poésles et de nooveilea Chinoises, tråd.. 

3 voll. 16mo. Paris. Duprat 9 fr. 
Koechly, Hm., Aliademlache Vortråge und Reden. 1. Zdrich. Meyer & Zel- 

ler. 8. 111 + 440 pp. 2 Rth. 10 ngr. 
Maury, A., Frgmt. d'uu mémoire aur l'blsloire de l'astrologie et de la magie 

dans l'antiquité et au moyeu åge. 4to. 36 fp. Paris. Didot. 
^ L'histoire des religions de la Gréce Antique depuis leur origioe juaqu*å 

leur compléie conslituUon. 3. voL 8. Paria. Lagraage. å 7^ fr. 
Mone, Ft,, Dr., Grircbische Geschirhte. L 5 o. 6 Lfg. Berlin. Heinecke* 

8. å Q. I Rth. 



Digitized byVjOOQlC 



PhilQlogisk og pædagogisk Bibliographie. g7 

Hulter, K. O., History of the literature of Greece; from the mss. of the Ule 
Prof. K. O. Muller transl. and compl. by G. G. Lewis and J. W. Donald- 
son. London. Parker. 3 vols. 8. 36 s. The new portion separ. 2 vols. 
20 8. 

Muller, Max, Essai de mythologie comparée. Tråd. de rAoglais. 8. 104 pp. 
Paris. Durand. 3 fr. 

Mebuhr, B. G., Vortråge ub. r6m. Alterthamer. Hrsg. v. Dr. Isler. 8. 
XXIV + 672 pp. Berlin. Reimer. 2} Rth. 

BIch, A., Bictionnalre des Antiqultés Romaines et Grecques accomp. de 2000 
gravares d'aprés Tantique. Tråd. de TAnglais soas la directlon de M. 
Gheroel. i2mo. Paris. Dldot. 

Roget de Bellognet, Ethnogénie Gauloise ou mémolres oritiques sur Tori- 
gine et la parenté des Cimmeriens, des Belges, des Ligures et des an- 
dens Celtes. 8. Paris. Duprat. 6 fr. 

Scbmitz, Lh., Geschichte Griectienlands v. d. attesten Zetten b. i. Zerstor. 
Korinths; n. einem Anh. uber die Givilis. , Relig., Literatur u. Kunst d. 
Gr. M. 131 engl. Holzschn. Lpzg. Baurogårtner. 8. XV -f- 574 pp. mit 

1 Karte u. 1 Holzscbntaf. 2 Rth. 

Schomann, G. F., Griech. Alterthumer. 2ter Band. 8. 528 pp. Berlin. 

Weldm. n. 1 Rth. 6 gr. 
Sehwegler, Dr. A., Gescb. d. griech. Philosophie, brsg. T. Dr. G. Kdstlla. 

Tubingen. Laupp. VIU + 271 pp. gr. 8. 1 Rtb. 3 ngr. 

e) ForfaUere. 

Aescbyli tragædlæ recens. Godofr. Hermannus. Ed. 2da. II. toII. Berol. 

Weidmann, n. 5 Rth. 
Aristophanis Comædiæ. 2 vols. ]8mo. J. H. Parker. (Oxford Pocket 

Glassics). Cloth, 6 s. 
Avesta; die beiligen Schriften der Parsen. Aus d. Grundt, ubers., m. steter 

Rucksicht auf die Tradition y. F. Spiegel. 2. Bd. Vispered u. Ya{tna. m. 

4 tff. Abb. Lpzg. Engelm. 8. CXXXVI + 224 pp. m. 1 Hoizschntaf. 

2 Rth. 12 ngr. 

Bucolicorum Græcorum, Theocriti, Bionis, Moschi Reliquiæ. Ed. H. L. 

Ahrens. T. II. Scholl, cont. 8. Lpzg. Teubner. 2 Rth. 24 gr. 
C s sar. Alesia, etude sur la septiéme campagne de César en Gaule. Paris. 

Levy fréres. 249 pp. 8, m. 2 K. 6 fr. 

— Alesia. Resumé du debat, réponse et conclusion, suivie d'un appendice 

renfermant des notes Inédites écrites de la main de Napoleon 1. sur les 

Commentalres de Jules César, par E. Desjardins. Paris, Bidier. VIII 

+ 168 pp. 8. 3 fr. 
Cicero, de oratore. Fur den Schulgebrauch erkl v. K. W. Piderit. 3. Hfte. 

Lpzg. Teubner. å 12 ngr. 
Ciceronis, M. Tuliii, orationes; with a commentary by George Long. Vol. 4. 

London. Whittaker. 733 pp. 8. 18 s. 

— Oratio inVerrem, de suppliciis. Edition pubiiée avec un argument et des 

notes en fran^ais, p. O. Dupont Paris. Hacbette. VIII -^ 83 pp. 12mo. 

40 c. 
Demosthenes, witb a Commentary, life etc. by S. Whiston, 8. vol I. with 

Piates. London. Whitlaker. cl. 16 s. 
Ésope, fables choisies, expl. litéralement et tråd. p. le Prof. Leprévost. 

12mo. 80 pp. Paris. Hachette. 75 c. 

(af Les Auteurs Grecs expl. d'aprés une méthode nouvelle pnr 
deux traductions Fran^., l'nne litéralement et Juxtalinéaire, Tautre 
correete et précédée du texteGrec, avec des sommaires et des no- 
tes, par une société de Professenrs et d'Heilénistes). 



Digitized byVjOOQlC 



88 Philologisk og pædagogisk BibJlographie. 

Euripides. Ex rec. Fr. Paley; accessit verborum et nominum index. Vol. 
]|. Greek and Latin Text. ISmo. Cambridge (Wbittaker). 290 pp. 

3 8. e d. 

Grammatici Latini ex rec. H. Keilii. Voi. 3. Fase. 1. Et. s. t. PriscianI 
InsUt. Gramm. iibri VIil ex rec. M. Hertzii, Vol. 11. Lpzg. Teubn^. 8. 

4 Rtb. 

Herodotus, anew translation with notes. Assisted byH. Rawiinson and 

J. G. Wilkinson. Iliustr. London. Marray. 4 vols. 8. å 18 s. 
Hesychii, Alexandrini, lextcon recens. M. Schmidt Voi. 2. Fase. 1. 4to. 

Jena. Manke. 20 ngr. 
Home re, Odyssée, expliquée literai. , tråd. en frangals et ann. par Sommer. 

12mo. 6 voii. Paris. Hachette. å 4 fr. 
(s. Ésope. etc.). 
Home ri ca Carmina. Iram. Bekker emend. et annot. 2 voH. 8. Bonn. 

Marcus, n. 4 Rtb. 
Horace, Odes et épodes. T. IL Expl. litéral. par M. Sommer, tråd. et an- 

notées p. A. Desportes. 12mo. VI -|- 311 pp. Paris. Hachette. 2 fr. 50 c. 

(af: les Auteurs Latins expl. d'aprés une méthode nouvelle par deux 

traductions frangaises, etc, avec des sommaires et des notes p. une 

société de professeurs et de Latioistes). 

Renan, £., Le livre de Job, tråd. de Tbébreu. Etude sur l'ftge et le earac- 

tére du poéme. Paris. 8. CXVl + 200 pp. 4 Rd. d. 
Pantschatantrum s. quinquepartitum de moribus exponens. Ex codd. 

edid., commentt. critt. auxJt J. Roseg arten. P. 11. (text. Sanser, orna- 

tiorem tenens) p. L Greifsw. Koch. 4to. 64 pp. 1 Rth. 18 ngr. 
Pervigilium Veneris. Annot. et emend. F. Buecheler. Lpzg. Teubner. 

16mo. 63 pp. u. 8 gr. 
Pindare. — Ville main, Essais sur le génie de Pindare et sur la poésie 

lyrique dans ses rapports avec Téiévation morale et religieuse des peup- 

les. 8. 618 pp. Paris. Didot 
Plotin, les Ennéades, tråd., accomp. de sommaires et de notes, et précéd. 

de la vie de P., et des principes de la théorie des intelligencet, de Por- 

phyre. p. M. Bouiliet. T. 2. 8. Paris. Hachette. å 7} fr. 
Sallus ti Crispi, G., quæ supersunt. Rec. R. Dietsch. I. Commentt. Libri de 

Catilinæ conjuratione et de bello Jugurth. Lpzg. Teubner. 8. VIII 

+ 368 pp. n. 2 Rth. 12 gr. 
Ewald, H., Abhandl. u. Entstehung, Inhalt u. Werth der Sibyliin. Bucher. 

Gr. 4to. Gdttingen. Dietrich. 1 Rth. 
Taciti, P. Corneiii, opera quæ supersunt ad fldem cdd Medie, ab J. G. Bal- 
tere denuo excuss. ceterorumque optt. llbb. rec. et Interpr. Jo. G. Orel- 

lius. Vol. L (Annales). XXXH -f 592 pp. Lex. 8. Ed. 2. Zurich. OreU. 

Fuessli -i- Co. 3J Rth. 
Thucydides; ex rec. J. G. Donaldson. (Cambridge Greek and Lalln Texts) 

II. London. Bell and Daldy. 7 s. 

IV. Andre ældre og nyere Sprogs Grammatik og Lezicographie. 

Bercio, J., Chrestom. lingvæ vetero-slovenlcæ charact glagolit e codd^ 

codd. fi^m. et libris impressis. Pnig. Calve. 8. XXIV -f 162 pp. 

1 Rth. 10 ngr. 
Bernays, Dr., German Grammar. Cheaper edit Lond. Parker. S. 3 s. 6 d. 
Boltz, Dr. A, Neuer Lehrgang d. Russ. Sprache. 2 Thle. 3. Aafl. Berlin. 

Schulze. VIU + 286 pp. 8. m. 1 T. fol. å n. } Rth. 
Demmler, Fr., a Compend. Grammar of the modem German Language. 

Mew edition. London. Longman. 8. 176 pp. doth. 5 s. 6 d. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og pædagogisk Bibliographie. 89 

<;riinm J.» u. \V. G ri mm » deuUcbes 'worterbueh. 3. Bd. 1 Lfg. (e— eiudde). 

4to. Leipzig. Hirzel. k n. } Rtb. 
4iu\iott M. , Dictionnaire universel des synonymes de la langue Fran^aise. 

6. édit revue et considérablemeDt augmentée. t. P. (A. H.) 8. XLIII 

+ 379 pp. Paris. DIdier. 6 fr. 50 c. 
Hardeland, A., Versuch einer Grammatik d. Dajack'schen Sprache. Bearb. 

u. hrsg. imAuftr. d. Niederl. Bibelgesllscb. Amsterdam. 8. Vill + 374pp. 

3 Rtb. 
King Alfred's Anglo-saxon Version of tbe compendlous bistory of tbe 

World. By J. Boswortb. 8. Longman. (London), clotb 16 s. 
Lbomond, Elements de la grammaire Franpaise. Nouv. Ed. 12mo. VI 

+ 82 pp. Paris. Picard. 
Livet, G. L., La Grammaire Fraupaise et les Grammairiens au seiziéme 

Siécle. 8. VIII + 536 pp. Paris. Didier <fe Go. 7 fr. 50 c. 
Moebius, Tbdr., Analecta Norræna. Auswabl aus d. islånd. u. norweg. Li- 

teratur des Mlttelalters. I. (Text). Hinrichs. Lpzg. 8. XII -h 320 pp. 2 Rtb. 
Sanders, Dn. , Wortcrbucb d. deutscben Spracbe. Mit Belegen v. Lutber 

bis auf die Gegenwart. 1 Lfg. Lpzg. O. MTigand. 8. p. 1—80. 20 ngr. 

V. Pædagogik. 

Langbein, W., Dr. Garl Mager's Leben, aus seinen Scbrifteo, Briefeo u. aus 

anthent. Prlvatmlttbeflungen dargestellt. 8. VI -f- 80 pp. Stettin. Muller. 

n, 12 gr. 
F. Dubner, la Routine en France dans l'enseignement Glassique au dJi- 

neuv. siécle. 18mo. 33 p. Paris. Rason åc Go. 
— court exposé d'une métbode k sulvre dans l'enseignemeiit element, du 

Latin et du Grec. Paris. Lecoffre. 12mo. 52 pp. 1 fr. 



Digitized byVjOOQlC 



90 



Nekrologen 

Niels YMIig Børpli er født i Stege d. 25de Marts 1783, hTor hans Fader 
var Herredsfoged; blev Student fra Vordingborg Latin-Skole lApriilSOl; theo- 
logisk Gandidat 1804; underkastede sig 1809 den philologiskeEmbedsexamen; 
blev samme Åar Adjunct og 1818 Overlærer ved Viborg Kathedral skole; blev 
1827 beskikket til Conrector og 1829 til Rector ved den lærde Skole i Hor- 
sens. Paa Grund af en vedblivende Brjstsvaghed blev han efter Ansøgning 
1833 entiediget fra denne Virksomhed, hvilken han i sin Autoblographl om- 
taler som den for ham kjæreste af alle. 1840 erholdt han Titel af Professor. 
1856 blev han Direktør for det kongelige Theater, men søgte næste Aar om 
Afsked fra denne Post. Han døde 1858 d. 10. November. ^ Dorph var en 
efter danske Forhold usædvanlig prodactiv Videnskabsmand, især efferat hans 
praktiske Virksomhed som Skolemand var ophørt, og arbeidede med stor Let- 
hed i flere Retninger*}. Men hans Hovedbetydning for Efterslægten maa sø- 
ges 1 hans Oversættelse af græske Dramer, en Retning, som synes fremkaldt 
hos ham ved Samlivet med Oehlenschlæger, Sibbem og Især Brøndsted, me- 
dens denne oversatte Al scfaylos* Trilogi Oresteias.' Dorph traadte til dette Ar- 
beide, eflerat han ved Oversættelser af franske, engelske og tydske drama- 



*) Medltaliones nonniillB de antlqvUttmts Etrarts Incolls, 1810; Pmcvla qTsdaji Teterav 
de rnblglDe seretan, 1817; Heratf' Oder overiatte, 1820; Trareedler af Cellln (RernUf 
eg Msen) metrisk evertatte, 1823; Q. Hereill Flacel Opera In ntaiii tchelamn ed. 1823; 
Rotveltk LexleeD, 1824 (de Jydtke Zigeanere og en rottelik Ordbog, 1837); Latinsk Cren. 
natlk, 1825 (2det Opl. 31; 3die 41); P. Vfrgllil Opera, ad optlmoram llbrorvm fldem ree.» 
1829; Chrestomalhia Clceron., 1833; Nieli Klims nnderjordlske Rebe af L. Helberg, tf 
Latin oters. afD., ned histor. og Ilter. Oplysninger af WerlaalT, 18(1 (2den Udg.57). Fer 
Theatret oversatte D. fra Engelsk: Vesllndlaneren, 5 Akt. af Cnmberiand; den skinsyge ■ 
Kone, 5 Aet. af l'elnan d. Ældre og (iarrlck ; Feiltagelserne, 5 Aet. af 0. Geldsnlth; 
Bagtalelsens Skole, 5 Aet. af Sheridan ; Dristig votel heelt tandet , i Aet. af Centlltre. 
Fra Fransk: De to Familier, Syngespil 1 3 Aet. af de Planard; Matrosen, 1 Aet. af San- 
Tage og Lnrlea: Jean, Skoespll I 3 Afdel. af Théanlon og SIgnol ; Valeur et CempagnI, 
1 Aet. eft. Bayard o. DeTorme. Fra Tydsk: Fred med de D«de, I 3 Aet. af Havpach. — 
Endelig, fra 1831 af, OTerscttelser af A Is chyles' Promeihens, Perserne, de BlnfaU 
dende, de SyT mod Theben, 183i; Sophokles' Tragedier, 18&1— 52; Arlitophanea* 
Fngle, Ridderne, Freden egVesperne, 185C~^ (det sidste Stykke eftorladt I lannskrlpt). 
— Desforoden har D. besørget en stor Deel tf Brøndsteda og 0. Vorms efterladte Skrif- 
ter ndgiToe. 



Digitized byVjOOQlC 



Nekrologer. 9 1 

tiske Værker, af Horatses Oder og Holbergs Niels Klim havde erhvervet sig 
^en Routine og Smagfuldhed« som lade passende Udtryk fra Hodersmaalet 
naiorligt og af sig seiv strømme til forat gjengiye de fremmede Ord og Ven- 
dinger. Han var allerede en bedaget Mand, da han slog ind paa denne Vei» 
som ban i lexikalsk Henseende havde forberedt sig tilved at forfatte en fuld- 
stændig græsk Ordfortegnelse med dansk Oversættelse paa meer end to hun- 
drede skrevne Ark. —- Skulle vi i Korthed angive det Fortjenstfulde ved disse 
OTersætielser af de græske Dramer, da ville vi sige, at dette fremfor Alt be- 
«taaer i, at de ere læselige , saa at selv de vanskelige Partier af Ghorsan- 
^ene strømme os friske og aabnede imøde; dernæst i, at de ere virkelige 
Oversættelser og ikke meer eller mindre subjective Omskrivninger og vil- 
fcaarllge Meningsangivelser. Endelig for det Tredie deri, at Sproget er ægte 
dansk og i det Hele smukt Som ethvert Arbeide, har ogsaa dette sine 
Skyggesider. Skjøndt Dorph efter sin Alder var usædvanlig ungdommelig og 
frisk, da han arbeidede paa disse Oversættelser, spores dog hist og her Man- 
gel paa Evne til at lade Originalens finere lyriske Sving komme frem 1 den 
danske Gjengivelse; og paa saadanne Steder møder os en vis tør og under- 
tiden smagløs Anvendelse af danske Udtryk. Dernæst troe vi, at det Metriske 
i de antike Dramer lidt mere kunde være kommen til Gjen nembrud i Over- 
sættelsen. 1 denne Henseende staaer Dorph paa samme Standpunkt som 
Wilster. 

Jfhti Ckristltn Sobcleff Espersei er født d. 12te Februar 1812 i Rønne paa 
Bornholm, hvor hans Fader var Snedker; blev Student 1830; tog den philologiske 
Embedsexamen 1840; constitoeredes som Lærer ved Metropolitan skolen 1841; 
blev 1846 Overlærer ved samme Skole; foretog 1854 med Understøttelse af det 
Kongel. Videnskabernes Selskab en Reise til sin Fødeø for omhyggeligere at 
undersøge paa Stedet den bornholmske Dialect. 1857 blev han ansat som 
Rector ved den høiere Realskole i Rønne. Men det var kun i to Aar, at det 
blev ham forundt at virke i en selvstændig Stilling. Den 4de April d. A. 
døde han efter et kort Sygeleie af en Hjertesygdom, som han i længere Tid 
uden selv at kjende den egentlige Grund til sit Ildebefindende havde lidt af. 
1 den korte Tid, hvori han var Skolens Bestyrer, havde han i høi Grad vun- 
det sine Landsmænds Tillid og bragt Skolen i en fast og sikker Gang. — 
Espersen tilbragte sin Ungdom i meget trange Kaar og de ledsagede ham 
næsten til hans Livs Ende. Hans Charakteer fik derved meer og meer Re- 
signationens Præg, som forøgedes ved store huuslige Sorger, da Døden efler- 
haanden bortrev de fleste af hans Børn. Der udviklede sig hos ham noget 
Blødt og Eftergivende, der egentlig ikke laa i hans kraftige Charakteer; og 
det var kun ved enkelte Leillgheder, naar hans Sjæl kom i stærkt Oprør ved 



Digitized byVjOOQlC 



92 Nekrologer. 

MenneskeDes Fsrd, at han tydeligt, men sagtmodigt Tiste sine Omgivelser, at 
han var en Iland, der ikke lod sig rokke hverken ved det ene eller ved del 
andet fra det, som han ansaa for Sandhed og Retfærdighed. Hans viden- 
skabelige Dygtighed gav Forsynet ham kun Leilighed til at vise to Prøver 
paa. Den ene er en skarp og træffende Kritik af Appians Betydning som Hi* 
storieskriver*). Den anden — en Ordbog og Betragtninger over den born- 
holmske Mundart •— er endnu ikke overgivet Offentligheden, men vil ^ saa 
haabe vi — stadfæste den Dom, at vi i Espersen tabte en reen og skarpsin-^ 
dig Videnskabsmand. Som Skolemand var E. alvorlig, i høieste Grad sam- 
vittighedsfuld og ret vel udrustet med det for en Ungdomslærer saa nødven* 
dige Lune. Derimod manglede han noget Evne til med Liv og Løthed at 
følge Disciplene, naar disse forlod den Maade, hvorpaa og det Synspunkt, 
hvorunder han navnlig som Historielærer sædvanligt fremstillede Begivenhe- 
derne o. s. V. — Ogsaa Poesien havde i Espersen en ikke uheldig Dyrker. 
Navnlig gaaer der gjennem hans faa lyriske Sange i den bornholmske Sprog- 
art en reen og ædel Simpelhed, f. Ex. 1 »liden Elna«. 



*} De excerptit et tngm^nils ellqvet Applant commentatle erlllca et hUterlct §4 retlooeVr 
qt« el cam Dlenytle Htllcarnassensl Intereedlt, expllcandam prccipoe accoBnmodAta. 
Haunlc. 1»51. 



Digitized byVjOOQlC 



93 



iherég^ OTer de nyopdagede Fngmentor af 
Taleren Hypereides. 

Ved o. JFHb^r, 



Lige mdtil den nyeste Tid stod Taleren Hypereides for os 
som et Navn i den græske Literaturhistorie , til hvilket der 
knyttede sig den almindelige Forestilling om en ved sjelden 
Veltalenhed og patriotisk Sind fremragende Personlighed, men 
om hans særegne Eiendommelighed som Taler og om de figen- 
skaber, der hragte hans Samtidige til at sætte ham jævnsides 
med Demosthenes, gave de faa og korte Fragmenter saa godt 
som ingen Oplysning. Et sjeldent lykkeligt Tilfælde har sat os 
istand til nu at danne os et i alle væsentlige Retninger selv- 
stændigt Billede af denne Taler og til at udfylde det hidtil 
manglende Led i Rækken af de ti i den alexandrinske Canon 
optagne attiske Talere. 

I den Overbeviisning, at det ikke vilde være uden Interease 
for Tidskriftels Læsere at modtage en samlet Oversigt over de 
til forskjellige Tider i det sidste Decennium gjorte Fund af 
Papyrushaandskrifter indeholdende mindre og større Dele af hype- 
reideiske Taler har jeg forsøgt ved Benyttelse af de til min 
Raadighed staaende Hjelpemidler at samle paa eet Sted det der 
ellers maatte søges paa mange. Jeg fremhæver udtrykkeligt 
(hvad forøvrigt det Følgende selv tilstrækkeligt vil vise), at et 
Forsøg paa at yde et selvstændigt Bidrag til Vurderingen eller 
Forklaringen af de nys fundne Taler, ligger uden for min Plan, 
hvilken ikke gaaer videre end til at give et simpelt historisk Refe- 
rat, der deels kan lette Oversigten over det foreliggende Stof, 
deels maaskee hos en eller anden vække Lysten til at gjøre et 
nærmere Bekjendtskab med en Forfatter, der i mere end een 
Benseende frembyder særlig Interesse. 

Hvad der før Aaret 1847 var fundet, eller rettere offentlig- 
gjort af Papyrushaandskrifter, var hverken særdeles meget i 
Omfang eller af fremtrædende Betydning. Baade i Turin og 
Paris fandt' s større Samlinger af saadanne Haandskrifler. I 
Aaret 1841 udgav Letronne som Prøvp paa disse Papyrus- 
haandskrifter en Afhandling under Titlen: »Fragments inédits 

7 



Digitized byVjOOQlC 



94 O. Fibiger. 

d*ancien8 poéles gi'ecs, tirés d'un papyrus appartenant au musée 
royal, avec la copie entiére de ce pa[%rus, suivls du texte et 
de la traduction* de deux autres piq^yrue appartenant au méme 
musée« ; den findes vedheftet den i den didotske Samling af 
græske Forfattere 1846 udkomne Udgave af Aristophanes. Dét 
første af disse Haandskrifter, der forøvrigt kun er et Fragment, 
synes at have udgjort en Deel af en Afhandliug om Dialektiken 
(traité de dialectique) ; som Exempler paa de forskjellige Regler, 
der vare fremsatte i det Foregaaende, anføres en Deel, for det 
meste korte Steder af græske Digtere. Disse Steder, der i det 
Hele beløbe sig til 24, ere deels allerede tidligere bekjendle, 
deeis hidtil ubekjendte. Foruden et efter al Sandsynlighed 
uægte Citat af Thespis findes der Steder af Ibykos, Sappho, 
Anakreon, Pindar, Euripides, Timotheos samt af unavngivne 
Digtere. Det andet Haandskrift indeholder en i flere Henseender 
interessant Annonce fra Lagiderues Tid, ved hvilken to bort- 
løbne Slaver efterlyses og en Douceur udloves til den dor 
bringer dem tilbage. I det tredie Papyrushaandskrift finde vi 
en Klage over Vanhelligelsen af et Gravsted ved Theben i 
Ægypten. 

Af denne korte Indholdsangivelse fremgaaer, at disse tre 
Haandskrifter ikke give noget betydeligt Bidrag til Forøgelsen 
af vort KJendskab til den græske Literatur*). At det Samme 
gjælder om den allerstørste Deel af de græske Papyrushaand- 
skrifler, som opbevares i musée royal i Paris, fremgaaer af en 
Passus i Letronnes Fortale, hvor han yttrer, at »presque tous 
les papyrus grecs trouvés en Égypte, qui oni été publiés jusqu' 
iei, se rapportent h des contrats de vente ou å des contestations 
judiciaires.« Den Udgave af samtlige Pariser Papyrushaand- 
skrifler, som Lelronne i Fortalen til den her omtalte Afhandling 
stiller i Udsigt, og af hvilken han lover et interessant Udbytte 
for Archæologien , Historien og Phiioiogien, synes ikke at være 
kommen til Udførelse; idetmindste har jeg forgjæves søgt Op- 
lysning derom baade paa Bibliothekerne og gjennem Bog- 
fortegnelser. 

Efter hvad her er meddeelt skulde man just ikke være til- 
bøielig til at antage, at ægyptiske Papyrushaandskrifter vilde 



*] Derimod finde vi i dem flere værdifulde Oplysninger om enkelte Punliter 
af Grækernes daglige Liv i Ægypten. Navnlig yder det andet Haandskrift 
adskillige IMdrag tU Kundskaben om Møntforholdene paa hiin Tid. 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypcreldcs. 95 

komme til at spille nogen særdeles fremragende Rolle i den 
philologiske Literatur; mindst af Alt ventede man ve! ad denne 
Vei at l^omme i Besiddelse af ikke blot større og mindre Frag- 
menter, men endog af en hee! Tale af en Forfatter, hvis Værker 
hidindtil havde været ansete for tabte. Det er ej;igelske Viden* 
skabsmænd, hvilke vi skylde disse sidste betydmngsfblde Fund. 

I Foraaret 1847 kjøbte Englænderen A. C. Harris af en 
Antiquitetshandler (dealer in antiquities) i Theben i Øvre-Ægypten 
et Papyrushaandskrift ; efter en omhyggelig Undersøgelse fandt 
han, at det indeholdt en Deel Fragmenter af den Tale, som 
Hypereides i Harpalossagen havde holdt mod Demosthenes. Næste 
Aars Foraar besøgte han paany Theben, hvor han forgjæves be- 
stræbte sig for sikkert at udfinde det Sted, hvor Haandskriftet 
var blevet udgravet af de arabiske Arbeidere. Kort efter offent- 
liggjorde han sit Fund: n Fragments of an oration against 
Demosthenes respecting the money of Harpalus. Published 
by A. C. Harris of Alexandria, M. R. S. L. London 1848.« 
Værket, der er i bred Folio, bestaaer foruden Titelbladet af 11 
Steentryksplader. Endnu samme Aar bleve disse Brudstykker 
behandlede af A. Bdckh: »Neu aufgefundene BruchstQcke aus 
Reden des Hypereides«, Halle 1848 (Særskilt Aftryk af Allge- 
meine Literaturzeitung 1848 Nr. 223 — 227). Da den engelske 
Originaludgave ikke findes paa noget afBibliothekerne iKjøben- 
havn, har jeg i den følgende Fremstilling udelukkende maattet 
slutte mig til Bockh^s Angivelser. 

De af Harris udgivne Fragmenter fandtes paa en eller maa- 
skee to Papyrusruller, der indeholdt et stort Antal smalle Spalter 
ved Siden af hinanden; de ftildstændigst opbevarede af disse, 
som baade have Begyndelse og End«, indeholde 27 h 29 Linier. 
Baade foroven og forneden var der ladet betydelig Plads aaben. 
Skriften er den samme som i den alexandrinske Tid brugtes i 
Bøger; de enkelte Ord ere ikke adskilte; kun ved Slutningen af 
en større eller mindre Sætning er der ladet et lille Mellemrum 
aabent; Linierne ende aldrig midt 1 en Stavelse; dog bliver en 
apostropheret Stavelse snart henført til Liniens Slutning, snart 
draget over til den følgende Linie. Hverken Accenter eller 
andre grammatiske Tegn ere benyttede. Ved Enden af- Linien 
er der undertiden sat en lille Krølle, blot for at udfylde Linien, 
og mellem Linierne i Begyndelsen af disse en lille borizontal 
Streg, hvorved der betegnes, at indenfor denne eller med Slut- 
ningen af den foregaaende Linie en Sætning er endt; hermed 



Digitized byVjOOQlC 



96 O- Fibiger. 

stemmer da det ovenfor omtalte lille Mellemrum ; dog findes paa 
et enkelt Sted denne Streg urigtigt anbragt, lota subscriptum 
findes snart, snart mangler det; det staaer altid i Række med 
de øvrige Bogstaver. Abbreviaturer forekomme ikke; kun findes 
i Enden af en Stavelse ofte ui for mp. Af og til er Noget ud- 
slettet, oftere er Noget udeladt eller en Forandring skrevet 
. ovenover Linien. Den engelske Udgiver har ladet Brudstykkerne 
følge efter hinanden i tilfældig Orden, og da kun faa Spalter 
ere ubeskadigede foroven og forneden, er det forbundet med 
særegne Vanskeligheder at træffe en rigtig Anordning; dog er 
det lykkedes for B6ckh at forbinde idetmindste lo Stykker. 
Mange Linier ere i høi Grad mutilerede, og den ueensartede 
Skrift gjør det vanskeligt at supplere dem, saameget mere som 
Antallet af Bogstaver i Linien viser sig at være høist forskjelligt 
Af 11 af Brudstykkerne lader der sig Intet udbringe; der bliver 
da 21 Stykker tilovers. Den engelske Udgivers Antagelse, at 
disse Brudstykker høre til Hypereides's Tale mod Demosthenes 
i den harpaliske Sag, tiltræder Bdckh fuldstændigt, med Und- 
tagelse af tre Stykker, som beyiisligen ikke have kunnet hero 
til denne Tale, om det end synes utvivlsomt at de ere af 
Hypereides*). 

Inden jeg gaaer over til at omtale de større og mere sam- 
menhængende af Brudstykkerne i Papyrus Harrisianus turde det 
være hensigtsmæssigt at give en sammentrængt Oversigt over 
de historiske Forhold, der danne Baggrunden for Hypereides's 
Tale mod Demosthenes. Kilderne til vor Kundskab til den har- 
paliske Sag ere som bekjendt hovedsageligen Deinarcbos's Taler, 
Diodor og Plutarchs Skrift om de 10 Taleres Liv. I det Føl- 
gende er Grotes Fremstilling lagt til Grund. 

Harpaios havde allerede længere Tid forinden ban forlod 
Asien sikkret sig Sympathler hos Atbenaierne. Ved at sende 
rige Kornladninger havde han vundet Folkets Gunst, ja end- 
ogsaa opnaaet athenaiisk Borgerret, og i den berømte Phokions 
Svigersøn Charikles, en havesyg og uredelig Person, havde han 
sikkret sig en Støtte ved at overdrage ham Omsorgen for Op- 
førelsen af et Monument til Ære for en af hans afdøde Elsker- 
inder Pythionike, en indfødt Athenaierinde, i hvilken Anledning 



*) Om disse tre Brudstykker vil der være LeUighed Ul at tale længere 
nede, da det næste Fund af hypereldeiske Fragmenter har kastet et 
lige saa uventet som Interessant Lys over dem. 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereldes. 97 

han havde stillet betydelige Summer til Charikles^s Raadighed. 
I Begyndelsen af 324 f. Chr. seilede han fra Asien directe til 
Sunion, da han paa Grund af sin uredelige Embedsførelse fryg- 
tede for en Undersøgelse ved Alexanders snart forestaaende Til- 
bagekomst; han medbragte en betydelig Sum Penge (efter 
IModors Angivelse 5000 Talenter) samt en Leiehær paa 5000 Mand. 
Fra Sunion sendte han strax Bud til Athen for at bede om Op- 
tagelse og Beskyttelse. Efter forskjellige Debatter blev det ham 
endelig tilladt at løbe ind i Peiraieus med et enkelt Skib efterat 
han havde sendt det øvrige Skibsmandskab bort til Tainaron og 
Kreta. Han medbragte til Atbenen den betydelige Sum af 700 Ta- 
lenter. Ankommen til Athenen søgte han at vække Folket til 
en Opstand mod Alexander, og denne hans Opfordring synes at 
have fundet Anklang hos en Ikke ringe Deel af Befolkningen, 
hos hvilken Harpalos stod i Gunst paa Grund af de ovenfor 
omtalte Komsendinger. Foruden Charikles vidste Harpalos og- 
saa ved Bestikkelser at vinde andre indflydelsesrige Partimænd; 
i Hypereldes, en Mand der stedse var optraadt som en ivrig 
Modstander af den makedoniske Politik, og der som Taler kap- 
pedes med Demosthenes i Anseelse, vandt han en Støtte for 
sin Sag. Men andre ansete Statsmænd, navnlig Phokion og 
Demosthenes, søgte af al Magt at bringe Folket fra at laane 
Øre til Harpalos*s Opfordringer. Hvor stærkt end Demosthenes's 
Had til Makedonerne var, . stillede det sig dog klart for denne 
8aa besindige og omsigtige Statsmand, at det under de fore- 
Uggende Forhold vilde være Vanvid at indlade sig i en Kamp 
med den mægtige Makedonerkonge. Demosthenes's Veltalenhed 
seirede og Harpalos formaaede ikke at vinde Folket for srt 
Forslag. 

Imidlertid var der ankommen Gesandter fra Antlpater og 
Olympias, der fordrede Harpalos's Udlevering; den samme For- 
dring stilledes samtidigt af den makedoniske Admiral Philoxenos, 
der var kommen med en Flaade fra Asien. Paa Phokions og 
Demosthenes's Raad blev det bestemt ikke at udlevere Harpalos, 
hvorimod Demosthenes foranledigede en Folkebeslutning, at Har- 
palos skulde sættes fast og de af ham medbragte Summer tages 
i Forvaring paa Akropolis indtil der fra Alexander indløb spe- 
cielle Ordrer angaaende Harpalos. Ved dette Skridt paadrog 
Demosthenes sig naturligviis i høieste Grad Hypereides*s og 
Harpalos*s andre Tilhængeres Vrede. Harpalos undslap imid- 
lertid kort efter af Fængslet, udentvivl til Demosthenes's største 



Digitized byVjOOQlC 



98 O. Fibiger. 

Tilfredshed, da Staten paa denne Maade lettest blev bragt ud 
af det vanskelige Dilemma, i hvilket den befandt sig. Han flyg* 
tede til Kreta, hvor han kort Tid efter blev myrdet af en af 
sine Tilhængere. 

Da Beslutningen om Harpalos*s Fængsling var gaaet igjennem, 
fik Demosthenes en Borger (i Fragmenterne betegnes han som 
o x^Q^^'^Vi) ^ii ^ Folkeforsamlingen at forelægge Harpalos det 
Spørgsmaal, hvor stort Beløbet af den Sum var, som skulde 
bringes til Akropolis. Harpalos svarede 700 Talenter, og denne 
Sum angav Demosthenes for Folket. Men da Pengene nogen 
Tid efter bleve talte paa Akropolis, viste det sig, at der ikke 
fandtes mere end 350 Talenter. Dette vakte umaadelig Opsigt, 
og der udbredte sig almindelig en Mistanke om, at den mang- 
lende Halvdeel af Totalbeløbet var bleven anvendt til Bestikkelser 
af Talerne; navnlig vendte Mistanken sig mod Demosthenes og 
Hypereides. " 

Under disse Forhold stillede Demosthenes det Andragende, 
at Areopagos skulde anstille en Undersøgelse for at udfinde 
dem, der havde ladet sig bestikke af Harpalos, for at disse der-^ 
paa kunde blive stillede for Domstolene. Først efter 6 Maa- 
neders Forløb aflagde Areopagiterne deres Beretning, cfterat de 
havde holdt Huusundersøgelse hos de Fleste af Talerne. Be- 
retningen indeholdt en simpel Navneangivelse af en Deel Bor- 
gere med Tilføielse af hvormeget enhver havde modtaget. Paa 
denne Liste fandtes ogsaa Demosthenes opført for en Sum af 
20 Talenter og Demades for 6000 Guld-Staterer. Der udnævntes 
derpaa 10 ofl*entlige Anklagere, der skulde føre Anklagen for 
Dikasteriet. Blandt disse Anklagere var Hypereides, der ikke 
havde været opført paa Areopagiternes Liste. Demosthenes var 
den Første der blev forhørt; han blev erklæret for skyldig og 
dømt til at betale Staten 50 Talenter. Da han ikke kunde ud* 
rede denne Sum, blev han kastet i Fængsel, fra hvilket han dog 
efter faa Dages Forløb saae Leilighed ttl at undslippe; han gik 
til Troiiene^ hvor han levede i Landflygtighed nogle Maaneder 
Indtil Alexanders Død. 

For den, der ønsker at gjøre et fuldstændigt Bekjendtskab 
med de i Papyrus Harrisianus indeholdte Bnidstykker, vil, selv 
hvor den engelske Originaludgave ikke er tilgjængelig , BOckbs 
ovenfor citerede Afhandling give en fiildstændig Oversigt; her 
har jeg antaget det for hensigtsmæssigt at give de større 
og mere sammenhængende Fragmenter, navnlig saadanne, til 



Digitized by LjOOQ IC 



Taleron Hypereides. 99 

hvilke der knytter sig en scxegen bistorisli eller nntikvarisk 
loteresse. Jeg følger i dette Udvalg den af Bockh antagne 
Rækkefølge, om end denne hyppigt kun beroer <og efter Sa- 
gens Natur maa beroe) paa en temmelig løs Combination; de 
indklamrede Bogstaver og Ord ere Bockhs Supplementer*); for 
at spare Plads har jeg ikke ladet de enkelte Fragmenter aftrykke 
i smalle Colonner, saaledes som de flades i Papyrushaandskrifteti 
men blot adskilt de enkelte Linier i Spalterne ved en ver- 
tikal Streg ( I ); hvor et Fragment udfylder mere end en enkelt 
Spalte har jeg betegnet Overgangen fra den ene Spalte til 
den anden ved en dobbelt Streg ( ij ). 

Bochk gjør Begyndelsen med Nr. XVI af den engelske Ud- 
gave, deels fordi dette Stykke afgiver et fuldstændigt Beviis for 
at de Å Papyrusrullen indeholdte Brudstykker udgjøre Dele af 
den Tale, som Hypereides holdt for Domstolen mod Demosthenes 
i den harpaliske Sag, deels fordi det refererer sig til Under- 
søgelsen om Beløbet af de af Harpalos medbragte Summer, 
altsaa til den af Areopagos foretagne foreløbige Undersøgelse 
4>g til de Forhandlinger i Folkeforsamlingen, som derved foranle- 
^ligedes. Det indeholder Resten af tre Spalter, i hvilke de 
øverste Linier mangle, medens de nederste alle ere opbevarede. 
Den første Spalte er aldeles fragmentarisk; man seer kun' at 
der i den er Tale om den makedoniske Admiral Philoxenos, 
der var sendt for at fordre Harpalos udleveret; den anden og 

tredie Spalte lyder saaledes; cevu5tf | loi]g [8]o$*ey, 

onoifa ^tf, \ dUi Iva stå^ d(p* Qtfwy | avroy del tov f»»a[^o]i/ | 
ngdruad-at, Hai »ad-^ \ fisvoq ndtif ino \ Tt^ «afaT[o],a^, 

[o\v7Teq I ^xrf- I A£t/[c] [^*]o»^ %6v \ %OQ€m 

[^v iqmtijlfSai \ ziv 'AqnaXov onoaa \ si^ %å xQir^ikata tå a- | 
vo^ad-ffioiiksva bIq \ %^v dutQonohv* o d' o | rnxgivajo ou 

Ån%a- 11 \ui\XiK\aiif av] | [to]c iv xtp ^[lyfi«] | nqoQ 

v§Aåg éifnmy ttbqI wp] | dv[a^<peQOiåiif [my o]- 1 «o[(t]- 

iuy taXdlpnøtf] \ xal 7r[é]^[v9'xo*'ra xal} | ilnzjaxoalæp, [Tiéql 



') Herom bemærker Bockh, al dog ikke ethrert udenfor Klammerne staaende 
Bogstav overalt er fuldstændigt opbevaret, men at ofte kun et utydeligt 
Spor af det var tilovers« hvorved Læsningen stadig besværliggjordes, 
ligesom at paa den anden Side ofte ogsaa et Bogstav er sat i Klammer, 
af hvilket endnu et Spor var tilovers. Om sine Supplementer erklærer 
Bdekh udtrykkeligt, at da ere »aaf den ersten Wurf hin gesetzt« og ind- 
rømmer, at der endnu stedse er Plads aaben for andre Forsøg. 



'Digitized byVjOOQlC 



100 o. Fibiger. 

mv] I €ixo<få taXalvtiøP øv] | dérla X}6yov in[pi^a] ) w — — 

I iy %tp drifA&i å[ma] \ n6(f$a (piftrag €lv[^aé] \ xaXavxa v€v va 
^'l/*(l I ^$ dvatpégetg xa 

Det ovenfor omtalte BeviiB for at de ftindne Fragmenter 
henhøre til Hypereides's Tale mod Demosthenes findes hos Har- 
pokration, fra hvem det atter er gaaet over til Photios og Suidas ; 
under Glossen xatatofåi^ har han den Bemærkning: 'Yfngetdtjg 
iv tta xatd Jfiikoad-åvovg* — nal xa&ijfåsvog xdtæ vno t^ xa- 
vavofi^. Betydningen af xatatofAij er tvivlsom; efter Babingtons 
Antagelse betegnes derved en bred, mellem Theatrets concen- 
triske Siddepladser og med disse parallelt løbende Gang. 

De i den tredie Spalte omtalte 20 Talenter synes at være 
dem, som Demosthenes blev beskyldt for at have modtaget. 
Ved td ^f^taji er lota subscriptum paafaldende ; men Bdckh be- 
mærker, at der flere Steder i dette Haandskrift efter Alexan* 
drinemes Sædvane findes en fra det Almindelige afvigende Brug 
af lota subscriptum, navnlig i nleko^ oimp^ xdm og éyYvtdtw. 

Herefter lader Bdckh nogle Stykker følge, der staae i nær 
Forbindelse med det foregaaende, idet de ligeledes referere sig 
til den af Areopagos anstillede Undersøgelse. Den første Spalte 
af Stykket Nr. VII giver kun enkelte usammenhængende Ord; 
den anden giver noget, skjøpdt ikke meget mere; den lyder 
med Undtagelse af de to første Linier, af hvilke kun enkelte 
Bogslaver ere bevarede, saaledes: xai dpalipsgofAsya XQ^^ I 
fAava Srralvta'] etg [t^i'] | dxgdnoXtv, S [ij]>l^[«v] | ^«r!rf/^;ra- 

Xog «i[c t^y] | Wtwx^V, iyt§avQi[pv] \ i^fAég^'AgnaXo j 

å^ dnodsV^a^ rå \j,gfi\ \ fåctta onotXa iiyi[iy] \ [p]na»g 

nvx^o ^ I io[Mp 

Af de hidtil anførte Stykker vil man vel saa nogenlunde 
kunne danne sig en Forestilling om de fiindne Fragmenters 
Form og Omfang; af Hensyn til Pladsen skal jeg derfor ind- 
skrænke mig til af de øvrige kun at anføre de længere og 
mere sammenhængende med Forbigaaelse af dem, der kun ved 
betydeligere Supplementer lade sig bringe i læselig Form. 

Af den engelske Udgaves Nr. I er den første Spalte tem- 
melig fuldstændig; alle Linierne findes og de nødvendige Sup- 
plementer indskrænke sig til enkelte Bogstaver. Den lyder 
saaledes : 

avToS dyiSpog otc \ ra$ dstp Vfåag nagld] \ xgwsad&ai tftcr- 
fidl\i^(ay I f^y dnoifaotp, dXXd \ xal tovg alXovg åyti \ Pag 



Digitized byVjOOQlC 



Weren H^rpereides. 101 

^trayrac atpéXé \ (Sd-ak l^iftBX røve ^? I nolsw^ vn^ cSM Set | 
vfåag pvvl fiavlvvifa | tf^cr« ngoitéxovtag \ top vovv xal fåfj %u 1 
XoyA vno fOi^TJoc; i \ \]éa]nat^d'ijvak. tag yaq \ dnøtpatfé^g 
tavvag tag \ vn^g tw xqvun^dttniv \ ^AqnaXov nddag ofioi | (øg -^ 
fiavXti ntnoi | {ijjtai nal tag aåtdg xa \ tå navtm^^ xal o\y\dB | 
f*i^ ngotryfygaqfey \ å{}a^ ti txaatov åno \ q>{a(\vstj dXXå in\i\ 
xe I tpaXaiav yqdtpaøa ono | aov txa<nog siX^tpéP \ [xl^oXov* 
fWT* ovv I [ptp€]ti,i(tæ . . • hxvlg] \ — ^— — — sv^ . nanf . 

Det viser sig tydeligt, at der i dette Fragment er Tale om 
den af Areopiigos (f fiovXi^) afgivne summariske Beretning {ano- 
ipaftig) om hvormeget hver enkelt af de bestukne Talere havde 
modtaget af Harpalos. Begyndelsen troer BOckh at kunne sup* 
piere : ov fåoyop tov xa&* || . 

Stykket Nr. IV bestaaer af tre Spalter: den ferste, der har 
een Linie mere end de andre, lader sig ikke restaurere; den 
anden er, paa enkelte Bogstaver og en Deel af den sidste Linie 
nær, fuldstændigt bevaret; ogsaa af den tredie Spalte mangier 
kun lidet. De to sidste Spalter lyde saaledes: 

gag SXafis* isd å* o tm \ tln/qitfii^au tov fki \ fratog avtod 
t^v ffv I Xax^v xatoiftfitfag \ xa\ ovt fyXsinofåé | v^v inavoq&Sv \ 
%vt$ xataXv&eia^g | tovg ahlovg xqivag \ nqoXxa di^Xovotlii] t6p | 
xa$qdtf tovtop ttta \ fåisvtraå, xal toltg fiép \ iXdttocfå ^^toq(X*r ] 
dnétårép o 'AqnaXog \ xqvciov tolg &oqvfiov \ fiopop xal xqavyfig \ 
xvqtoåg, (tI dé rov tdSp \ oXmp nqay/ådtmp | bntftdtfip naqstdep. | 
iro) tw tovto nhCtop; \ totfovtop J\ m apiqeg | dixatttat^ tov 
nqdyiåa \ tog xatanetpqopijxsp \ Jijf$olp]S'éPiig, ^SX \ Xov dé, si 
ihX fååtct I na^^ijfriag slnetp, v \ fAW^ xal tSv po \ fitoPy ætrte 
ti fåip I nqéitop iø|jUoAo>ei] || o p{taqdg cUf^)^ | pa$ tå xq'h' 
^at[a Siffi di\ I xataxexq^^f^ai avtå \ VfåTp nqodeåapsttt | fåipog 
éig to ^éuqt \ xop, xal nsqidp Kpia \ oUop xal ot aXXo$ (pi \ Xoé 
avtov iXeyop Stå \ dparxd(foV(r$ tdp ap | S-qmnop ot aitådifjks | po$ 
stg tå (papsqop \ ipsyxétp a ov fiovXetalds I ^^^ einstp Sti tai 
dfi I nm nqods8dvKn[ai] \ tå xqijpkata $lg tijp \ å^oixtidp' 
inetd^ | å* v/åcSp ol dxovøap | tsg noXX(j! fbSXXop \ ^yapctxtovp 
inl tolg I x(xtå tov nX^&ovg | toif vfåstéqov X6yo{ig]^ | si (a^ fio- 
POP J«[tt] I POP stil avmp [to] \ åsåmqodoxfi[xépat] 

Indholdet af dette Fragment refererer sig tydeligt nok til 
den ovenfor omtalte, af Demosthenes foranledigede Folkebeslut«* 
ning om Harpalos's Fængsling, samt til Demosthenes*s Deelag-* 
tighed i dennes Flugt. Særskilt er at bemærke, at i tredie Spalte 
ngodsåapsi(rgAéPog er brugt for nqoåsåapsixtog] strax efter mang-* 



Digitized byVjOOQlC 



102 O. Fibiger. ^ 

• 

ler i nsQiSciy det ene lota^ men Exetnpler paa det Samme fore- 
komme efter Bdckh flere Steder bos de attiske Komikere. Om 
KQO«ioD s. Aischin. n€Ql,naQanQ- S H9 og Athen. XIII, 593 A^ 
hvilken sidste omtaler ham som en af Demosthenes elsket Yng-^ 
Ung, der tillige stod i utilladelig Forbindelse med Demosthenes*« 
Hustru. 

Stykket Nr. II, af hvis tre SpaUer kun den mellemste nogen- 
ledes lader sig supplere, handler om Motiveringen af Straffen: 

tov dno66viia]^ a£lafi[ov] | am^XXaxO-ai t^fm \ glagxa$^ avuS^ 
ual I t^^ij<fé[cåi]c iygaifov. \ voifg d^ %o fååy ig ^QXV^ I ctditai" 
aavtag 9ial dm \ (^^xijcaptag, aåei \ ag å' avtoZg dø^ekf^ | §å^ 
anodovxaq to | XQVCiov ti XQ^ noistv; \ iåv åtifMaQ^tovg] i aX[il'] 
atqxQOV^ ^ Syé^sg I d$xa<n[al, {]dU»p hu \ xa i/»X[^^^iåatmtf 
no I lang o^^ifQlav x$y \ [åvviivftv*. cv yag i \ [^mji' v§ååg 
t[p\iuai^ I ldn]otl;ii(f>i4nx[&]&a* §k^ \ de^a-^ \ 

M«| w,'. 

Om Enkelthederne i dette Stykke ytlrer Bdckh, at det første 
Ord xX^fi^dvtav er en Rest af iyxXiifkdtiov. Til dnonjttata kort 
efter er Folket eller det areopagitiske Raad Subjekt. Det føK 
gende SyQaipov refererer sig til Hypereides som Forfatter aC 
Bekjendtgjørelsen. De mod Slukningen af Stykket omtalte iy^ 
xliqikatff iåta ere de Beskyldninger, som i den harpaliske Sag 
rettedes mod enkelte Borgere, medens Staten var uden Skyld; 
for disse Enkeltes Skyld, der gik ud paa at bringe Staten i 
Qendtligt Forhold til Alexander, skulde mati ikke sætte Statens 
Velfærd paa Spil. 

Stykket Nr. XIV, der bestaaer af tro Spalter, indeholder et 
nyt Moment til Motiveringen af de Anklagedes Straf: de, der 
nu stode for Domstolen, havde tidligere anklaget mange baade 
Private og Embedsmænd, som paa deres Anklage vare blevne 
idømte svære Bøder for ubetydelige Forseelser; nu, da de selv 
ere anklagede for en saa grov Forbrydelse, maae de billigviis 
dømmes til en langt haardere Straf end hine. Den første Spalte 
er stærkt mutileret; de to andre lyde saaledes: 
[n]al få^ [.^]ffi^viåo]y 8 I [ojtoå to Xafjkfiav6fA$ j pav. nai Jq^ 
^Ikoad'évfi I xaX JtjfAdd^p an avtfZp \ t&v iy t^ noke* ^^ j tpt^^ 
Ikdtmy nal ngo^s | ymv olfåa& nXskik | ^ il^xovta taXavta | 
iudtøgov élXfi<péva$ | €^(a ttav fiaff^Xåxdtiv j xai tKap nag l/A«SaV | 
dgotr alg di fkijis tav | ta Uapd i<fuy fåijv i | xélva, dXV f df 
i/l av I tto f<o (TcifAån tijg \ noXsaog dcSga eiX^ | ^aC^, rmQ oix 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. |03 

a$i I or vovvovg xoXld^cåv \ iaxiif; ctlla mr fåip | tduavif^ ^TfAtiv 
[i]dv II tiilixav[t ddixijaap] | «c t^tf 7roA[«r f*9<fc] | fuag n/Mø- 
[^ia^ T<ir| I iovzat. nal Kovlmy] \ fUr o /7ai[cr]rin%^ {Jn] | 
mig tov vov iXa[fié] \ to d-éwqt^xoy d{nodii\ \ novvxog^ niv%[9 
dQ€t\ I xi^Av ivBitev [»X«] | tfv(øv vfååq tdXav \ t09f wpXåv iv n^ | 
dtxaatijQiM jovxmv \ xatfiYOQfwvtnp* \ ttaVAQ^<f%6iia%Qg i \ nhffm" 
f9( ysvof^ I vog %^g ^AxadiffAlag, \ Su Onaipétop in %^c | naXai^ 
atqag f^stspsy \ ^p $lq tov n^nop | tip avtov nlqtsiov \ ovta 

Af Bdckhs BeroærkoiDger til dette Stykke medtager jeg føl- 
gende. Det forøvrigt ikke ganske sikkre ^q^vikov i Begyndelsen 
af Fragmentet staaer maasiiee i Betydningen af åii^élåg eller 
åxlvdvpov. Til Oplysning af rt^p fiaøtXiumv tjener Deinarcii. 
mod Demosth. g 10: ... t^p ngotégav iijtiia$v tijp vnig tmv 
tQtaxoolcap taXdpvav tmv naget tov IJsgoåP fiafThXémq dtptxofké^ 
ptop itizstv *. 1. ^. og g 16: og (Deoiosthenes) ovn ix tmp fia- 
Cihnmv fAOPOP dXij(fwg xgvaiov tpavégog i(fuv^ dXXa xal ig 
avtijg Tvc noXswg xi%g^ikau(Siiépog. Mellem det der er opbe- 
varet af anden Spalte og Begyndelsen af den tredie Spalte var 
Tankegangen denne: naar en Privatmand eller en Embedsmand 
gjør sig skyldig i en mindre Forseelse, straffes han haardt; det 
bliver derfor utaaleligt, om disse, der i saa høi Grad have for- 
syndet sig nfod Staten, skulde slippe for Straf. Hvad Bypereides 
beretter onr Konon kaster Lys paa et Sted i Deinarcfas Tale mod 
Demosthenes (g 56): ndX^v t6p t^p neptsigaxf^iap iiii t^ tov 
fk^ nagovtog op6ficfi%$ XafisXp dfuiaapta, xal tovvop ^ftZp dnå^ 
^^s (nemlig ^ ^ovXii ^ i| ^Agéiov ndyov); vel hedder det hos 
Deinarchos, at den Anklagede var bleven frikjendt, men den 
Modsigelse, hvori denne Angivelse staaer til Hypereides's Ytlring, 
anseer Bdckh for mere tilsyneladende end virkelig, idet den An- 
klagede, istedetfor at idømmes en større Straf, slap med en ex- 
traordinær Pengebøde. Forøvrigt kan sammenlignes Harpokration 
s. V. ^ewgiicop: otå åå ovx i&jp totg dnod^fAOuat &s»géndp Xa^ 
fidpcéP, 'Ynegåldiig ded^XwKéP ip tm nat ^AQfiéatgattåov* Det 
synes, at Uarpokration enten har forvexlet Bypereides*s Tale 
mod Demosthenes med den mod Archestratides , eller at det 
her berørte Forhold har været udførligere omtalt i den sidst- 
nævnte Tale. Udtrykket inuftdttig yevofutépog 717^ ^Axaå^^iag 
forklares ligeledes af Harpokration s. v. imaidtiig: iXiyeto d' 
ip tolg MøåPotg nal o iffeavnmog ngdy§åttr$ oupovPf wg 'YrtegBidifg 



Digitized byVjOOQlC 



104 . ^- ^^^B^^' 

ts iv téS rata Jfjf^otfS'épøtK xerl AUSx^vfi^ iv m natd Kr^å'' 
ffåvToq q>av€Q6p notoikfi^ 

Nr. VIII, som indeholder Rester af tre Spalter, I hvilke 
foroven ingen Linie mangler, indeholder Betragtninger af lig- 
nende Natur som de i det foregaænde Stykke og sættes derfor 
vel med Rette umiddelbart efter dette; den første Spalte er 
temmelig stærkt mutileret, dog troer B5ckh at det er lykkedes 
ham at restituere Tankegangen, om han end ikke vil staae inde 
for hvert enkelt Udtryk. Stykket lyder som følger: 
lo]v MaTd ^'^^^ Ofåoimg \ [aå$xd]v tStsg SXa | \fisv\, åXV st 
6&SP få^ I ii^^py ov]dl£] r ofAot[æ]g \ [a Aaco]i»[o'»]i/ ol idiårai \ 
[Jtafå/JwJoKTWc tb XQvOiov I [xal oJ] ^ij«o[d«C *oX ol \ [tttqatiHYoU 
d$ct ti; OU totg | \jAiv l]dima$g 'Aqna \ [log ivs]x6V (f{iUag\ \ 

[idiS\o\v x^i^ioly] || otgatiiro^ *«i f^otg \ ^i^togatp cicps-- 

Xet I (fSa$f ov tåy voftmv \ cnhotg dsåænot^ov \ tovto notsty, 
dXXd tijg I vfAåtégag nqaotfj^g \ xal qtXap^^QH&viag^ \ tp fåOPOP 

naqaqtvXat \ toptcg, onmg d$ vfiåg \ n ev |c; 

II tig dqxrjP m^ UtQfXfi^v\ \ di aypoiap [17 cfc* oAa/'Co]- | 

qlap åikdqtfi | vnå tovxoup *[atii\ \ yoqi^&Big ip t[o5 

dtxa\ I {ftfjqUp ^ dno[&apei] | tai ^ ix Tiy$ natlqiåogl | ixne- 
iTettatj av^ol dé'] \ [td [Åfytojta ddi»lri<Tapt€g'] \ [ålxiiP d(å(rov(f]tp 
ovd[€fUap^ I qta — * 

Den manglende Slutning af den første Spalte 'liar indeholdt 
en Betragtning over at Feltherrerne og Talerne, i*Modsætning 
til Privatmænd, modtoge Penge til Bestikkelse og derved berigede 
sig ; hertil refererer sig ti^eXéPf&at i Begyndelsen af den anden 
Spalte; at der foran trtqatiiyoTg forrest i anden Spalte har staaet 
totgy forstaaer sig af sig selv. Hvorledes Nominativen rraqaqnt* 
Xdttovtsg har sluttet sig til det Foregaaende, er ikke klart, qia 
1 sidste Linie af tredie Spalte antager BOckh for nfM»qiap. 

Herefter lader Bockh nogle Brudstykker følge, der have 
Hensyn til andre politiske Forhold end dem, der umiddelbart 
staae i Forbindelse med den harpaliske Sag; rimeligt synes det, 
at de have henhørt til den Deel af Talen, der fulgte efter Be- 
handlingen af Hovedsagen; dog lader Intet sig afgjøre med 
Sikkerhed. Det nedenunder aftrykte Nr. VI bestaaer af fire 
Spalter; i de tre af dem mangler foroven ingen Linie. 

— ...... I [vnliq afitmp i \ [ni tovt']oig r^v iiqij" \ 

[wyv ift]ot^(rd(ie&a \ [fi]ovXev(a \ T]«ay 

v[^*]i7- I [j^v] • • • "^ >7- II avW^ ^^Q* ixdatov \ f/fidip r^y* 
PBiSd-aå* nat \ tå fåép xat^yoqttp \ ip tA d$xa<miqt<a \ xal $«- 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 105 

t 

XåY%nv %€VQ I BiX^(p6tag za XQVi^ i ^^ '^ åsåmgoåoK^ \ aroWf 
%a%a tfiq natQi \ dog ^ [fiovX}^ In^golpétci] \ iev l^fåtv «o7^ av* 

féSv] I xaiiilyoQQig]' to cf[il] | [lodg «]M9^ora^ | 

[la x^^fåttta] fjf /7ovÅ^ I [i; i| ^AqbIov n^dlyjov ^ \ [dnog>i^ifaiXa 

ngog T]dv å^ \ \pov nQoaå%a\l^év' to \ [di\ |[ ndyov* 

iåy då ^ tp^ | q>og (a^ dx6Xov^[o}g l-yéPiftM zolg p6f*o$g \ uai 
%otg då*ato$g, tov \ to dij, d åvdgag å^a \ øtat, nag vfåXy iatfxé | 

»ataXsXå^ikikivop. \ dionsg åst ndptag | v[/Aåg'] || tag 

dio[^ga xatd f^g] j natgiåog xal [tco>^] | voimap. ^å\]B to%g\ \ 
dauQimg toTg ^Ayl^voi] | ylåov ngocéxste [top] | povp, in$tPO ko" 
[/ifo] I ikBPOi ow dxvxyi<Sav\ \ u fiép 

Af Bdckhs BemærkniDger til dette Stykke . skal jeg blot 
firemhæve følgende. I dqa anden Spalte mener han, at ^ fiovÅ.^ 
ngoaita^sp er at forstaae om de femhundredes Raad, da i det 
Følgende det areopagitiske Raad tydeligt adskilles derfra. Foran 
wovg 6lliiq>6tag i samme Spalte kunde der muligviis have staaet 
fwlX^ipd'^PM; man maatte da antage, at Åreopagos allerede før 
Domfældelsen havde udstedet et Arrestdecret mod de Anklagede. 
At den anden Spalte sluttede med i^ fiovX^ ^ cg ^Agehv eller 
en anden Gasus deraf, er indlysende. Den tredie Spalte sluttede 
med tovg élXi^ipd^. Hagnonides omtales paany i Stykket Nr. XII, 
8om vil blive anført længere nede; jvnfr. Westermann Gesch. 
der Beredsamk. Bd. 1 g 54. 72. 

Stykket Nr. Y indeholder den øverste Deel af tre Spalter, i 
hvilke ingen Linie mangler foroven; den foregaaende Spalte 
sluttede upaatvivleligt med noXi-^ 

tsvjj, xal ovx dna(f$p \ oUt q>apsgåp ilpai \ on fpdatmp 
vnigtov I [å^(iov]XéreiPfS7isg \ \yilsid]pdgov ipat^sgd^g \ [(^17^/-] 
ogitg; iyd yåg \ \$tnop xa]« sfAngoad'éP | [xal ngog'] nd ptag 
0)T* I [n$noi}rixag xal negl &^ | [fiai\(øp xal negl tmp \ {al'\X(AP 
andpTBåp, | [x]al ou x^jf/iaTa sig I [(pégo$c'] do&épta éx tiig | 

[(T«]«^ aavt^ \ ^ — /ro*9(ra/u«- 1 a<na 

I ngog t\^^1v *£i[Jl]ada | ngoaén\jB\iSBP, wsts | fAf^dipa ngoaåø^é- 
I Ht^aå' td cf' ip Uelonop \ ptfi^f xai vgf aAAjf *Ei | Xdåh ovtmg 
^opta xa 1 téXafiep vno t^g dq4 | l^ifAg Y^g Nixdpogog \ xal t&p 
inttayfid \ uop dp ^xiP ifégtop \ nag ^Akel^dvågov negl \ je t£p 
qvyddfAP xai | nsgl to[v} Tovg xoå \ povg <TvX[X']6rovg ^A%ay \ &p 
« x[a]^ ''Agxd\dm\p || TavTa ah n\dpi iygaymg'] \ ilp t]c^ tpW 
[kffAatå], I [o^vXXafiijop tå[p "Agna"} \ Xop, xal tovg i*é[p (fVfAfAo]^ 
I x[w]€ ånavtag \ngB\ \ [a\fi€\v\sc^^a^ nén\pUi\ \ xag aig WA^g- 
apdg[oMy- dg] \ ovx i[x]oi rctg a[X'\Xliip'] | ovå^ilap a;roG[«^o]- | 



Digitized byVjOOQlC 



106 % ^' ^^^^^^' 

«m'[w7i' TT^y] I dvpafnpf SxoyT$lg] \ ta XQVf^ctva xal «oi;[d | tfrga^ 
t^ioTag, Offovlg'i l[xa] | avog avmif ^h^^^ I '^ovtovg evfAuctrtag | 
øv fioi^oy xsxciXv \ xag ånoct^va^ [^^[^0 I ^^^ ^V ^^^^^^^ ^^ 
[tov] I ^Agndlov, dXXa xa# | \^tia]aiov 

Ved xQVl*^'^" 6itf(pégo%g i den første Spalte tænker BOckh 
paa en sUftpoqd, som Demosthenes skulde have ydet ved Hjelp 
af Summer, som han havde modtaget i Bestikkelse. Den strax 
efter følgende Lacune kunde maaskee udfyldes med Øfjfimy did" 
csmg^ hvilket vilde stemme med at ogsaa Deinarch tillægger De- 
mosthenes Andeel i Theben s Undergang, (m. Demosth. g 10. 18). 
Den i den anden Spalte omtalte Nikanor var sendt af Alexander 
med et Tilhold til de forskjellige græske Stater om at kalde de 
Landflygtige tilbage; dette Tilhold blev kundgjort ved de olym- 
piske Lege i Sommeren 324. v. Diod. Sic. XVIII, 8. Deinarch. 
m. Demosth. g 81. Nærværende Sted citeres af Harpokration : 
NåxdvaoQ, ^YrvégelSfig iv rm xazå J^fioc&éytwg. Det i Begyn- 
delsen af den tredie Spalte omtalte Psephisma er det samme 
som nævnedes i det tidligere citerede Brudstykke Nr. IV. Læn- 
gere nede danner SXkovg Modsætningen til wvg (WfjtfAdxfwg ; det 
synes fortrinsviis at være at forståae om Anførerne for de ved 
Tainaron samlede Leietropper (Diod. Sic. XVII, lil). ravtffv 
%^v dvycefåiv refererer sig til de Forbundnes Hær, ligesom det 
længere nede staaende ixtivov gaaer paa Alexander. 

Herpaa lader BOckh følge Stykket Nr. XI; det indeholder 
fire Spalter, i hvilke der foroven ikke mangler nogen Linie ; den 
første Spalte er saa godt som aldeles tilintetgjort og tilsteder 
ikke nogensomhelst paalidelig Restauration; de tre andre lyde 
saaledes : 

ftog inoiv^aiv åff^ | av[vo]g vno t^g ff^'^xJ^f I ^(patgc^sig, tdy 
<t%é I (pavop ^fAæp Sv e \ daaxsp ot/x [a^JclJl^ro. | ovtiag ovp ^fnXv 
wS I åijfAOV ngofSsvfiV9 | Yi^évov ov ndvxa di \ [xai åp] avt^ 
Vt*^^ I {vn^^gétoT/Aev xal, | [ti åéoi, d\7io&i/ri[a]xot \ fåey v[nigi 

avtav; iyé \ xata \ $ \ ^- | 

*« II av xal Xoyov diva \ fiiv dnøåetxvvfis \ vog d#a— 

tstéXexag, xai | or« fiéy f^zotf t^y \ fiovX^y dnocpaiysåy | tovg 
ixoytag to xø> I ^ovy noXsfAåxog wy \ xai tagdTvæy t^y m | X$Vr 
[i}ya t^y C^[ff]^y | ittxgovotg^ ineid^ då \ dyafidXoåso to [d]no-- 
I ff^yai ^ fiovXij omw \ fpdøxovCa Bvgfix[é\ \ ya*^ tot iy t^ 
å^fåm I trvyx^^^^ IdXe^^ | dgtf xai tov Jiog »[a^] | tov ZfocTéå- 
Aøro[c xaX\ I tijg Ji^fåijtgo^g no || . • . ot[«] | 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereldes. 107 

ifiovXslvéiT&s negl tov \ &f^am éU6{ya l^A«$aV] I dgw fiafSiX\émq, 

n(fo<rd^ I ifjj Tj[ tov ^é[ov] \ to I &t$ 

\ xal é dr]\ féktay | nla^ 

Til det strax i Begyndelsen af den anden (her den førsteg 
Spalte staaende avtoq antager BOckh o dfjp^oq for Subjekt; af 
dette er Stavelsen iaoq øverst i Spalten tilbage; Uklarheden i 
Ordene outoc vno t^^ ^*XV^ dipatQsd-ét^ beroer kun paa Man* 
gelen af det Foregaaende. Det i Slutningen af tredie (anden) 
Spalte staaende no^ antager Bdckh enten for at VÆre noXldxtQ^ 
hYorefter der da har flilgt et Verbum, af hvilket Genitiverne vare 
afhengige; eller ogsaa er det en Rest af noåovfispoi eller et 
lignende Ord, i hvilket Tilfælde Genitiverne kunne have været 
styrede af et derpaa følgende Substantiv. Meningen af det i 
Qerde (tredie) Spalte Indeholdte var aabenbart, at Demosthenes, 
da der delibereredes om at opstille en Billedstøtte af »Wxc^aV* 
égop fia^FåXé^^ har andraget paa Tilføielsen af ifDt; i^sov*. 
Bermed stemmer Deinarch m. Demosth. g 94: »al toti fåéy 
jgdiffmp aea« dna^^ogtvuiP få^déya alXov vo^l^Béy &siv ^ tovg 
JWQade&ofåéPOvg y tots éé Xéymv d^ oi dit tov S^fAOP dfitftafi^^ 
tc7f tav iv ovgarm ii/u2fy l^Xi^dvdgw, 

Stykket Nr. X indeholder kun een Spalte, i hvilken der 
foroven ikke mangler nogen Lmie: 

få^ rofåii "^ I ^^^ tovtwly dmgo} \ donia^ td tv[x^¥ta 

niv\ I nQay(kdtai[y] | . eif&aé. o[t/ ydg dipaPé(\ \ 

iffnv OU [iicstvoå] \ oi imfiovXévovtilg} \ foXs ^BXXfiytxot^ ^^[4* I 
Ti^aoéy taQ ^Iv få$ | xgdg ndXetg tolg o | nXo&g avy<rxévdColp] | 
taiy %dg di fåtydXag \ fOV( évvapévovg \ iv avtaXg civovfåi | {po$, 
o]i?d* OU øiXtnno^ \ [tijXtx'jovtog iyéyeto \ [^ dgx]^^ ljtrf»7A*<*«^« 
åia I Idådovg cl]c [t]é DiXo \ novv^ao'lv xal Øet | ItaXiay] y[a]^ 

ti^y aÅJL^p \ ffiiAada], xal tovg ip \ oytag ir \ 

• y xal ngo * 

Hvorvel dette Brudstykke omhandler andre politiske For^ 
hold er det dog ikke uden Relation til Sagen; der er nemlig i 
det Tale om de mislige Følger af Bestikkelighed. 

I det følgende Stykke Nr. XIX mangler der Linier baade 
foroven og forneden. Det indeholder denne ene Spalte 

A[a] I XirMyxal alt[uif$é] | yog, ott ^AXé^dyljågw} 

I X^^Cvf^^i'i} [fi fiov"] I X^ dyclmlity av{t6y] \ fiovXetat* éanleg^ 
F^] I ndytag vfååg t[léo] | tag ott ovåilg [tåyli | totovtop dy[dga 
olog t] i iony iigtaa&[ai, $i aA] | Xoy tiya /»17 [ti«?] I Cai iauv 
f*9['4 I [X^voicp] dia^&$[Xgat\. 



Digitized byVjOOQlC 



108 O. FU»lger 

Demosthenes havde, som det syDes, beskyldt Raadet for at 
det vilde tilkjende en Mand en Æresbeviisning , sandsynligviis 
en Erands, blot i den Hensigt at vise Alexander en Opmærk- 
somhed; denoe Mand tager Hypereides i Beskyttelse. 

Stykket Nr. XVIII er i meget høi Grad mutileret og tilsteder 
neppe nogen paalidelig Restitution. Nr. XV derimod giver et 
ikke ganske ubetydeligt Udbylte; det indeholder to Spalter, der 
foroven hegge ere mutilerede, forneden er den anden fuldstæn- 
dig, idet der under den sidste Linie endnu findes Rand. Stykket 
Nr. III indeholder den umiddelbare Fortsættelse af Nr. XV; det 
indeholder to Spalter, i hvilke der for oven ikke mangler nogen 
Linie, men af den anden Spalte er kun Begyndelsen af Linierne 
bevaret; med Udeladelse af denne ulæselige Spalte lyde de to 
Stykker saaledes: 

[ini'] I [Jti] fbood'éyolvg dno] \ a[ja]X€ig, [na^ 

Qd d' %)At>f*] I maå$ KaUlag o IXaX} \ [»]»d£tV o Tavgoa^é^ | 
vovg ddéXifoq' tovtovg | yåg ijrganpe Ji^fåoad^é \ vt^g '^d-^yahvg 
€l\ pa$^ *al XQV^^* tovtoig \ Inldvttav udhaza. \ [«a]« oiåsåf 
^ttVfåacTTOP I IfMi]' onoté ydq^ olfAaå^ | lip Xino^vavmy fåé | [^«# 
^l^], eUotmg (fi \ \Xovg\ tovg dn Evginov \ Ixéxjt^vat, sha Cv 

no$ I lx$U}ag ngog ifté tol | [fi^g] A«l 

I p I %g »o !>'•• >'Ef]^» %iiXéKQv\%ogl 

I wp vno lagaximtf \ xg^vofietfog nsgl \ åmgoåoxiag. xuiw$ i såst 
tovpardoy i \ ^ Vfuiy natdfVéC^cu \ tovg Véiazågovg \ \%\a$p ^^- 
tdgup, xal \ {jbJ] f» frgon€%écw§gop \\ Sngawop^ iniuikå | ad-at 
ual xokdisa&a^' | rvp åh tovvavtlov \ ol péoi> vovg vnig | c^^'- 
xopta Stfi da | q^govi^ovCip. ååo \ [tt]«^, d åyågag å[ixaa%\al^ 
I dixaUog av dgyi^ot | [pd'^e Jf^fAoad^épst , | si xa[l d}6[^g 
hiap^g I [nal nlilovtov noXkov \ \_å^d y vv^dg fievéaxii \ [x«f, pSpJ 

finl Yigw\(i\ I iUwr* t^g\ — — -^ ifkétg \ 

PéCd^e i- I iOxo [ — ova. få. åcttptotu \ 

\%d wf] ^Ekkf^pmv ote \ p xatéxsk - o \ éXt€j et 

toiovlt]og I d^iACtjrtdyovg [xa#] | ctgjatiirovg xal qflvJiXlag}-- 

I Ix^^i^ **3iv ngayfåldfwpji | • • . 

Om den i Begyndelsen af den første Spalte omtalte Kaliias 
s. Aischin. m. Ktes. g 85 ff. og Deinarch. m. Dem. g 44. Læn- 
gere nede i samme Spalte (ved ip hnopovmp fiégeå flij) vilde 

man, mener Bdckh, snarest falde paa at læse p ccvtAp^ 

men derved vilde ingen Mening Aremkomme; det er indlysende, 
at der ikke kan læses avmp^ da det ellers strax efter vilde 
hedde ikke foi)^ dn Evginov, men tovwvg (de samme, om hvilke 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 109 

det foregaaende avuSp maatte forstaaes). BOckh læser derfor 
vavwvj og mener, at der er Tale om en SøvæBenet vedrørende 
Ojenstand, hvorved dk Udtrykket voi)? aV Evqinw er foran- 
Jediget; han finder deri følgende ondskabsfulde Spot udtrykt: 
•Daar han mangen en Gang deserterede fra Flaaden, har han 
DaUirUgviis gjort sig Folkene fra Euripos til Venner«, idet der 
nemlig netop ved Euripos var Leilighed lil at bortQerne sig fra 
Fiaaden, naturligviis til Euboia« Turde man antage et Parti- 
cipium lemovctvtmv eller XmQuavwvy saa kunde man ogsaa 
formode: onots yaq^ olfkaif [l&tno^vavmy pultamai^^, I La* 
cunen foran den anden Spalte anseer Bdckh det for sandsynligt, 
at det Sted har staaet, som Priscian XVJH, 25 (S. 219 Kehl.) 
citerer af denne Tale: dlla woi% vamtégovq iiA fio^d'Bkav xo^ 
XtH, ovg vfiQi^BQ xal iXoidoQOV duQaxonrnd^iopag dnonaXmi^ (jvnfr. 
Athen. XI ^ 483, E og PoHux VI, 25); maaskee stod ogsaa her 
det af Athenaios X, 424 D citerede Sted : ti fiip zig dnQa%i(n§-' 
qov sntBV^ ikvns^ (fs. Overgangen til det Følgende synes at 
være gjort ved den Bemærkning, at de Yngre meget snarere 
vare imoi Demdstfaenes. 

Baade det nys Anførte og det følgende Stykke Nr. XII an- 
tager BOckh. har staaet henimod Slutningen af Talen. Nr. XII 
indeholder Stykker af to Spalter; i den anden af disse mangler 
forneden ingen Linie; foroven ere de begge ufuldstændige. 

— o I [/J«(ri3AA»g [t^p'] y^p, dl \ [ia 

xai] %i^p BvéatfLOpl \ ccp t^p vndqxovøap \ vfUp ip t^ Xoigq | ieal 

xoip^ nattk xal tdiq \ åpt indattf^ , nal éiq \ tovq tdipovg vove '^v 

I ugoyorwp, TåftfaQij \ aaa^ai %ovg détxovp | tag vn^g dndci^g 

t^g I noXewg, xal fj^iju \ lXo]rov naqdxXi^iv \ [få^Vc] || 

[l\ I (fodi I ovtog d* dp 

I ov dixa^a noii^ff | (Stfnsg nal ot [^kytrtai] | ol inl tov 

tgoxolv xkaQ | optsg, i^op av{jotg^ \ (i^ ifjifiaipel^p flg']td nXoXop' 
oiitm [xai] \ ^^ypmptd^g xal Jijlfio^ \ a&épfig %i ;r[^]o[^ijfo'*»]} | 
xlai^tfB$, {xal ds^statli ) (a^ Xagi[fidpeiP dln^p} 

BOcks Bemærkninger til dette Stykke anseer jeg det for 
hensigtsmæssigt at gjengive for største Delen in e&tenso. 

Brudstykket i den første Spalte er en Deel af en stor Sæt- 
ning; om Bygningen af denne Sætning giver Phrasen »al elg 
foi)^ %d<fovg xovg mp ngoyopwp et Vink. Der maa nemlig være 
gaaet forud en anden Akkusativ med etg^ og alt hvad der stod 
foran de angivne Ord hører til en Bisætning, der sluttede sig 
til hiin Akkusativ; disse Akkusativer med elg maatte være af- 

8 



Digitized byVjOOQlC 



tlO O.Fibiger. 

hængige af et Verbum, saaiedes al det Hele omtrent havde 
følgende Form : dét vftag anofiXitfmPtag elg t^y tmv ngojroy^y 
ågezijy, ot vfAtif ov ikovov t^v iXev^eqtav naQaåfåtiKarft, awfay- 
teq ilt %fjq || fiatsUéioq %^v r^y, ^i^^ct nal o. s. V. Stor Lighed 
hermed har Deinarch m. Dem. g 109: fAfj ovy ax^éa^s avtov 
xlaloptog xal ddvgofåéyov. nold yag Sp dixatOTcgov iX^ffiaixB 
t^y Xfigay, fjy avzog xa&i(fT§fity sig toifg xiyåvyovg totavta ngat^ 
tmy^ ff Tovg $ avr^g yéyffpfiiéyovg vfiag IxétéVéi, nagaatiica^ 
fkéy^ ta vfiét9ga téxva xal jrvyaTxag, tåfAwg^ffaa^aå %oy ngo^ 
doti^y xal ffåiCéiP éavTijy^ vnig ^g oi ngoyoioå xaXovg xai nolXovg 
x^ydvyovg vnofåsiyayrsg iksvd-égay avi^y vfiTy nagadédai" 
xaøtv, iy ^ noXXa xal xaXd nagaåslyfkata XiXetntai v^g xSy 
tsXevtfiifdyvmy agST^g. sig tav tfjy dnofiXétpartag, (uWv^^- 
yaXoh xal tctg iy avtfi yiyofkévag natglovg &valag xal %ag tAy 
ngoyovwy ^^xag q>ég6$y åst xovg ev ifgoyovvtag vijy tp^tpoy. 
Istedetfor t^y y^y er vel tijy %iigav langt almindeligere; dog 
findes ogsaa ytj brugt i denne Betydning. 

Den anden Spalte firembyder ved første Blik store Vanske- 
ligheder for Forstaaelsen. I Begyndelsen af Stykket kunde man 
tænke paa at supplere av[oiia xat\ eller åy\_6ij$a arat]; dog kan 
der ogsaa have staaet noget heelt Forskjelligt. — Acncg xal ol 
Xfictai^ her var gjort en Sammenligning, der, som saa ofte, vel 
sluttede sig til det Foregaaende, men som dog paany optoges i 
det Følgende, saaiedes at Sammenligningen svævede ligesom 
midt imellem' det Foregaaende og det Efterfølgende. Ved ov 
ålxaia nokffi. . . antydes en eller anden Forseelse; længere nede 
(xXaifiOéi) er der Tale om Graad, begge Dele med Hensyn til 
Demosthenes; da nu den midt imellem disse Yttringer liggende 
Sammenligning refererede sig baade til den foregaaende og til den 
efterfølgende, saa maa der allerede ved den foregaaende Omtale 
af Forseelsen være sagt, at Misdæderen, naar han senere skulde 
drages til Ansvar, græd; saaiedes forklarer xjlaifffr^i sig natur- 
ligt: Demosthenes vilde græde over den ham tiikjendte Straf. 
Heraf fremgaaer det almindelige Indhold af Sammenligningen: 
saaiedes som ogsaa andre Misdædere jamre og græde, naar 
de lide deres Straf. Men af él^v avtoXg fremgaaer, at der i 
Sammenligningen tillige har været sagt, at Misdæderne jo ikke 
havde havt nødig at gjøre sig skyldige i deres Retsovertrædelse, 
hvilket naturligviis refererede sig til Demosthenes, der jo heller 
ikke havde havt nødig at lade sig bestikke, hvilket vel ogsaa 
allerede har været berørt i det Foregaaende. Taleren vil her- 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 111 

med sige, at man ikke skal lade sig røre af Medlidenhed; 
Misdæderen havde jo ikke behøvet at gjøre sig skyldig i nogen 
Overtrædelse; at han siden, naar der blev Tjde om Straf, jam* 
rede og græd, burde ikke komme i Betragtning. Spørgsmaalet 
bliver nu, om hvilken Art af Misdædere der i Sammenligningen 
var Tale. Dette antyder Vendingen: iSop avtotg /ui; iptfialy^åp 
sig TO nloitov; det er Sørøvere, l'i^(nai, der ikke behøvede at 
bestige deres Skib for at drage ud paa Rov. Af Ordet JljjcXTal 
er der virkelig ogsaa Spor tilbage. Ved Sammenligningen med 
en Røver stilles den Bestukne i det meest hadefulde Lys. — 
Om xQoxw smlgn. Aristoph. Plut. 878. Fred. 451. Lysistr. 843. 
Antiph. de cæd. Her. g 42. Længere nede staaer over ^Ayvfo^ 
tidtig Streger, som Tegn paa at Ordet skal udslettes; dette 
gjælder uden Tvivl ogsaa det foregaaende xal, der af Bdckh er 
tilføiet og som sikkert har staaet i Haandskriftet. 

(Fortsættes i næste Hefte). 



Belysiiiig af nøgle Steder i Ohiratses Satirer. 

Af L, c. M. Auberi. 



Hor. Sat. 2, 5, 90—91. 

Difficilem et morosum offendet gamUus: ultro 
Non eiiam Meas. 

Det er Henførelsen og Meningen af ulirOy hvorom Fortolkerne 
her ere uenige. Men ingen af de forsøgte Henførelser eller 
Forklaringer af denne Partikel kan tilfredsstille. Bentlei, hvem 
man har villet imputere Forbindelsen garrulus ultro (forstaaet 
sponte) forbigaaer netop dette Ord ganske. At denne Forbin-* 
delse forevrigt er meningsløs (forsaavidt garrulus altid er sponte 
loquax) er rigtigt paaviist. Men ei stort heldigere er Doederleins, 
Wuestemanns og senest Krugers Henførelse: ultro offendet med 
Forklaringen non modo non delectctbit, sed offendet ultro (»oven- 
ikjøbet«). Det er en yilkaarlig Eliipseforklaring; forkastelig paa 
Grund af Utydeligheden, da ingen saadan Relation er antydet, og 
vistnok ganske fremmed for Sprogbrugen af u Kro. Det er der- 

8' 



Digitized byVjOOQlC 



112 Aubert. 

hos rigtigt bemærket (af Teuffel), at ogsaa en saadan Forbindeise 
er uden videre Mening, forsaavidt »garrulus neminem^ nedum 
morosum, delectabiU. Ikke heller antydes da nogen Tankesam- 
menhæng med det Følgende. De, som henføre ultro til det 
Følgende, have dog neppe været stort heldigere. Heindorf, Oreli, 
Teuffel forstaae det, henført til non sileas^ i Betydningen '»sponie, 
sine ulla causti^ uden ydre Foranledning« (»schweige auch nicht 
von selbst«), hvorved tydeligt e/tam, som ved sile€U maa be- 
tegne Gradation (lendogsaao), mlskjendes, som og Ordstillingen 
lades upaaagtet, og det derhos lidet staaer i Samklang med Ad- 
varselen : garrulus offendety at han skal snakke saalænge, til den 
Anden directe eller indirecte beder ham holde Munden. Text- 
afvigelsen ultra i nogle Mss. maa vel være uden for Tale. No- 
gen Relation for ulira lader sig ikke paavise, og Ritters For- 
klaring deraf »videre«, altsaa det samme som porroj strider ganske 
sikkert mod Sprogbrugen, for ikke at tale om Forklaringen 
»ntmtufiin, ulira quam satis est (Baxter, Fea, Duntzer), som er 
»ultra« -modem og dristig, skjøndt Anledningen dertil er givet af 
Scholiastens udentvivl blot misforstaaede Bemærkning nec ni- 
mium sis tadturnus, hvor nimium tacilurnus vel blot forklarer 
sileasy ligesom nimium loqui i Forveien forklarer garrulus. 

Sagen er, at det her ene rigtige ultro aabenbart er mis- 
forstaaet, som det overhoved i den lexicalske Behandling ikke 
er rigtigt forklaret og i det hele tiltrænger en Revision. Det 
er bekjendt, at allerede de gamle Grammatikere oRe vakle i Be- 
stemmelsen af denne Partikels Betydning paa givet Sted. Den 
saa hyppigt, itide og i Utide, i Anslag bragte Betydning »frivil- 
ligt, af sig selv« kan vistnok ikke frakjendes Partiklen, da den 
jo ligger til Grund for den sildigere Tids deraf dannede Adjec- 
tiv ultroneus (Seneca), men næst at bemærke, at Betydningssam- 
menhængen her endnu tiltrænger tydeligere og sikrere Paaviis- 
ning end hidtil har fdndet Sted,^) maa jeg dernæst paastaa, at 
denne Betydning saavelsom den anden: insuper ofte bringes i 
Anslag, hvor den er aldeles uhjemlet og vilkaarlig, og dernæst 
at den oprindelige locale Betydning, i egentlig og overført Me- 
ning, har en langt videre Anvendelse, end det almindeligt er- 
kjendes. XJltro^ oprindeligt i adverbial Modsætning til ciiro, som 



*) Betydningen ^af sig selv, frivilligt« er vel at forklare fra et givet Snb- 
jects Standpunkt om hvad der sker fra den dette Subject modsatte Side 
uden hans Tilvirkning. 



Digitized byVjOOQlC 



Belysning af nogle Steder i Horatses Satirer. 113 

ikke bruges udenfor denne, betyder altsaa egentlig „til hiin, den 
modsatte Kant" {ultro citro ferri, cotnmeare). Undertiden er vel 
denne Localbetydning modificeret til at betegne paa Stedet, 
som i: ^verbis ultro dtroque habitis, daia ultro citroque fide, 
injuriæ ultro citroque factæ^ etc. Det maa alt saaledes efter sit 
oprindelige Begreb klarligt kunne bruges i Begrebernes Mod- 
sætning og betegne: „modsat, paa (til) den modsatte Side". Og 
denne Mening af ultro er vistnok at gjøre gjeldende i langt vi- 
dere Udstrækning, end det almindeligt antages, idet den knapt 
nok anetkjendes i Lexica. Rigtigt forklarer dog Forcellini det: 
e contrario ved de to, i Indhold lignende Steder Plaut. AuL 3, 
5, 57 Ubi disputata esi ratio cum argentario, etiam plus ipsus 
ultro debet argentario og Cic. pr. Quinct. c. 28 qui cum ipse 
ultro deberjet etc. (hvor Guilielmi paastaaer Cicero har havt Plau- 
tus*s Sted for Øie). Men saaledes maa det vistnok ogsaa for- 
staaes paa mangfoldige andre Steder, hvor det i Almindelighed 
vistnok hverken erkjendes eller engang er tænkt paa. Saaledes 
vel ogsaa i Terents Ad. IV, 3, 3 seqq.: 

Niei si me in illo credidisti esse hominum numero, qui ita putant, 
Sibi fieri iniuriam ultro, siy quam fecere ipsi, expostules, 
Et ultro accusant 

hvor Faernus vistnok urigtigt forklarer „ttuuper" ligesaa ube- 
føiet som ved Ter. Eun. 1,1, 24—25. Paa begge Steder er 
iif/ro sikkert nok : „omvendt, modsat" (nemlig: af hvad der skulde 
ventes, af det naturlige og ligefremme Forhold). Ganske saa 
ogsaa Ter. Eun. 4, 7, 42 fl.: 

novi ingenium nmlierum, 
Noluni, ubi i^elis: ubi nolisy cupiunt uUro .... 
hvor vel baade insuper og sponte ingen Mening vil give. Saa- 
ledes staaer vel ogsaa det samme ultro accusare bos Livius 1, 5: 
msidicUos ob iram prædæ amissw lairones . . . Remum captum 
regiAmulio tradidisse ultroaccusantes, vistnok rigtigt af Kreyssig 
(Glossar. Livianum) saa forklaret: ipsi cum latrones essent (o:ac^ 
cusandi), tam en Remum iamquam latronem accusabant. Par- 
tiklen ultro har her ofte en Prægnants og Tankefylde, som de 
er vanskeligt ved enkelt Udtryk i vort Sprog at gjengive. Men 
„ovenikjøbet** , som paa saadanne Steder ofte tyes til, er dog 
indlysende unøiagtigt og giver en falsk Opfatning. Men ganske 
paa samme Maade staaer Partiklen udentvivl i følgende Steder 
af Livius: 3, 65 cavendo ne metuantj metuendos ultro se effi^ 
eiunt. Kruger, som citerer dette Sted til vort Sted i Horats som 



Digitized byVjOOQlC 



114 Aubert. 

parallel i Partiklens Brug, forklarer uliro hos Horats: „meget 
mere, mere endnii", („ikke blot ikke fomøie, men meget mere 
gjøre vred"), her hos Livius: quod plus e$L Ja visselig plus 
est metui quam meiuere, det er endog netop det modsatte, og 
det vil upaatvivleligt Livius ved uUro betegne. Lignende Sted 
er Liv. 5, 37: uliro honorem habitum friolaioribus iuris, hvor 
vistnok i Almindelighed forklares „oveniKjebet'* {insuper), her 
med et Slags Mening („ikke blot ikke udleverede dem til Straf, 
men ovenikjøbet viste dem Ære") dog uden nogen tydelig Rela* 
tion og i sig ei begrebsrigtigt ved den underforstaaede Negation. 
Meningen af Partiklen er dog vel tydelig: „modsat, omvendt** 
(istedetfor at udlevere dem til Straf). Saaledes og Liv. 21, 28: 
Oalli posiquam^ vim facere conati, uliro (o: tvertimod, i dets 
Sted) pellehantur. Liv. 23, 38 uliro helium Philippo Botuani 
inferehant^ quum ipse faciurus essei o: „omvendt, modsat"« 

I Tacitus Hist. 1,7 a legatis helium suadeniihus, postquam 
impellere neqt^iveruni ^ crhnen ae dolum uliro compositum er 
Brugen af uliro ganske paralel med det gjentagne ultro accusare 
ovenfor (de selv vare skyldige, men dog — omvendt af det rig- 
tige Forhold — paadigtede de ham Beskyldning for Forræderi). 
Saaledes vel ogsaa ibid. 1, 62 cum iamen ardor ei vis miliium 
uliro ducis munia implehai; sandsynligt ogsaa ibid. 1, 32 deni^ 
que eundi uliro, si raiio sii, eandem mox faculiaiem^ efterat 
ovenfor er sagt: non eundum ad iraios censehai, Th. Kiessling 
siger her: uliro ui ubique(\) „aus elgener Bewegung", non uq. 
insuper^ hvad ingen Gjendrivelse tiltrænger, men Walthers; tu- 
mper „tiberdiess, ausserdem" kan heller ikke være rigtigt og 
svarer ei heller til Forklaringen: p\>siquam poeniieniiæ mcUo-^ 
rum et honorum consiliorum spaiium datum. 

Rothe alene — saavidt mig bekjendt — har til Tac. Agr. 
19 : assidere ctatisis horreis ei emere uliro frumenia ... cogebantur 
været opmærksom paa denne Partiklens Sprogbrug navnlig hos 
Tacitus; men en eensidig Abstraction og for stærk Generaliseren 
fremtræder i hans Paastand, at „hvor man nogetsteds finder 
uliro og navnlig hos Tacitus, kan man reducere det til Udtryk- 
ket af en Virksomhed der, hvor man skulde vente en Passivitet". 
(Partiklen kan med dette Modsætningsbegreb naturligt ligesaavel 
bruges i det omvendte Forhold, som f. Ex. ovenfor Liv. 21, 28 
. . . uliro pellebaniur, hvor netop Passivitet istedetfor den bebu- 
dede Actlvitet). Sagen er altsaa — flere Exempler tiltrænges 
vel neppe for Resultatet — at uliro^ forskjelligt fra rursus og 



Digitized byVjOOQlC 



Belysning af nogle Steder i Horatses Satirer. iJI 

cofi/ra kan betegne Modsætning , hvor ei to men tre Led di- 
stingveres (contradictorisk Modsætning), saaledes som her, hvor 
det Rette ligger imellem to modsatte Fetl (cfr* Hor. Satt. 1, 1, 
107 termini, quos ultra citrague rectum consistere nequit)] 
etiam antyder her, som ellery, Gradation: „endogsaa'\ Menin- 
gen er altsaa: „Paa den anden (modsatte) Side maa du ikke 
endogsaa tie ganske stille'' . (gaa saa vidt, at ^n endog tier ganske 
stille). 



Hor. wSatt. 2, 8, 52—53: 
illutos Curtillus echinos (&c, monstnwit incoqueré)^ 
Vi melius murias quod testa marina remittaL 
foryener en kort Belysning paa Grund af den ganske eiendom- 
melige grammatiske Construction. Denne er vistnok af den el- 
lers lidet grammatiske Orell ahnet og tildeels rigtigt belyst ved 
græsk Paralel, men ikke fuldstændigt opfattet og fastholdt og 
tildeels igjen confunderet ved Henviisning til utmuUo suavius i 
Y. 89 som Paralel. lalfald er det i hans Bemærkning indeholdte 
Vink, saavidt det kan sees, blevet uden Frugt hos de følgende 
Fortolkere. Naar Teuffel saaledes mener, „at Krfiger har viist, 
at quod sprogligt fuldkommen (cfr. V. 89) lader sig retfærdig- 
gjøre"', da skal man vistnok have ondt for at flnde dette iKru- 
gers Anmærkning til ut melius^ der lyder saadan : „zwar Appo- 
sition zu echinds (vgl. V. 89 ut multo suavius), doch im Ge- 
nus dem nachfolgenden quod angepasst, als wenn es hiesse: 
quoniam melius (muria) sit {id^ quod etc.'' Men hvorledes kan 
daÅdjectivet melius her være Apposition til echinos\ da det 
efter hans egen følgende Omskrivning af Tanken er Prædicat 
til det ved Relativsætningen : quod ...remittat udtr>'kte Begreb? 
medens derimod ut multo suavius^ hvad baade Numerus og Ge- 
nus viser, staaer substantivisk og fra latinsk grammatisk Stand- 
punkt ialfald maa tages som virkelig Apposition, om endu^ i og 
for sig udtrykker et lignende Tankefoiiiold med hiint Sted (den 
subjective Grund). 

Det eiendommelige grammatiske Phænomen her er det, at 
man paa dette Sted har en ftildstændig, maaskee enestaaende 
Efterligning af den eiendommelige græske Construction ved An- 
givelse af den subjective Grund: »c med fuldstændig absolut 
accusativisk Participialconstruction (wg med Subject og Prædicat 
i Accusativ). Oreils anførte Paralel mg xQBtaaotf ov er ialfald for- 



Digitized byVjOOQlC 



116 Aubert. 

saavidt uMdstændig, at ban ikke har tilføiet det nye Subject f 
Accusativ. Forøvrigt fortjener det maaskee endnu at bemærkes, 
at denne særegne, stærkt elliptiske og vanskeligt forklarlige 
græske Construction , der betegner den subjective Grund og i 
Mening falder sammen med et vofåiitåtf og følgende Acc. c. Inf., 
sandsynligt dog ligger til Grund ogsaa for Brugen i Latin af ut 
med følgende Adjectivapposition i subjectiv causal Betydning, 
som f. Ex. foruden i denne Satires 89 ut mullo suMtus , Hor. 
Epp. 1, 17,39 hic onus horret^ ut parvis animis et parvo cor- 
pore tnajus. Thi skjønt denne Construction fra latinsk gram- 
matisk Standpunkt maa erkjendes som Apposition, saa lader dog 
denne med ut til Objectet tilføiede Apposition, der indeholder 
en concret Gharakteristik af Objectet selv, sig vanskeligt som 
ellers, hvor ut staaer med causal Apposition , betragte som ud- 
gaaet iVa Forkortning af en virkelig Sammenligningssætning (son> 
t. Ex. acutusj ut PoenuB, hvor der blot henvises til en Regel 
3: ut Poenus homo acutus est)^ men er vel at betragte som et 
ssreget grammatisk Phænomen, hvis Grund maaskee er at søge 
i ubevidst Indflydelse af den omtalte græske Construction, hvor- 
fra den latinske vel er grammatisk forskjellig, dog egentlig blot 
deri, at Hovedordet ei gjentages pronominalt til dette Adjectiv, 
men dette altid slutter sig som Apposition til det forrige Ord. 
I Latin har denne Brug af ut med Adjectiv i causal Mening 
nærmest Paralel med det causale ut ved Relativsætningen. 



Endnu skal jeg belyse et med Hensyn til rigtig grammatisk 
Opfatning dunkelt og omtvistet Sted, Hor. Satt. 1, 10, 21 flg.: 

... O seri studiorum! quine putetis 

difficile et mirum etc. 
Siden Bentlei læses af alle Udgivere her, saavidt vides quine- 
putetis, medens tidligere, som i mange Haandskrifter, læstes 
putatis (saa utvivlsomt Priscian), og saa fordrer Hånd Hor. Turs. 
4, 77 restitueret, fordi „Indicativet i dette Udtryk er sædvan- 
ligt'. Spørgsmaalet om Modus er her mindre væsentligt; derom' 
i Korthed senere. Men den grammatiske Vanskelighed for For- 
tolkerne, som dog rigtignok ingen burde være, viser sig at ligge 
i quine. At Bentlei selv ei klart har fattet Constructionen, uag** 
tet han sammenligner et utvivlsomt ganske paralelt Sted af Ter.. 
Ad. 2, 3, 8 — 9, viser sig tydeligt nok af hans Bemærkning. 
Terentses Sted lyder saadan: 



Digitized byVjOOQlC 



Belysning af nogle Steder I HoraUes Satirer. 117 

. • . illius opera^ Syre, nunc vivo: fe$iivom eapail 
Quine omnia $ibi posi putarii esse prw meo comtnodOj 
Ved dette Terentses Sted har Bentleis Kritik været Vttklende, for- 
saavidt han i selve Udgaven af Terents giver Stedet: quine . . . 
puiaeit, som det sideordnede transiulit i følgende Vers ialfald 
viser er den simplere, om el just nødvendige Construction, men 
nu her til Horatses Sted ved at citere Terentses fordrer qume . . . 
puiarii efter Donat og Faernus^s og to engelske Haandskrifler. 
Bentlei siger nu, at ne i quine paa Terentses og Horatses 
Sted enten er overflødigt {naQéluop) eller, hvad han synes os at 
foretrække, spørgende; lalfold ikke, som Priscian forklarer det, 
affirmativt. Priscian tager nemlig ne her som Forsikringspar* 
tikel (»næ), her i Relativsætningen ganske vist mod denne Par-* 
tikels bestemte Sprogbrug, og lidet passende til Meningen* At 
Priscian ved saadan Opfatning maa have læst eller fordret læst 
puMis^ er vel ellers klart nok. Heindorf og de følgende For- 
tolkere, for her ei at nævne Baxter og Gesner, forklare nu, som 
bekjendt. Stedet her som en Sammensmeltning af 2 Gonstruc- 
tioner: qui puietis (Relativ Causalsætning) og pukUisne^ med 
saare liden Rimelighed, fordi dette ere 2 grundforskjellige Con- 
stroctioner, der baade grammatisk og logisk ligge saare langt 
fra hinanden, endog ere hinanden modsatte; og noget analogt 
Exempel have de ikke engang forsøgt paa at opdrive. Hos 
Heindorf er nu denne Forklaring saameget besynderligere, som 
han selv citerer et Sted af GatuU, ogsaa af Faernus til Terentses 
Sted i Forbigaaende (ved Ordene ni: quemne ipsa reliqui) hen* 
vilst til, som i ydre Form ialfald er ganske paralelt, men hvor 
Heindorf dog umuligt kan tænke paa en saadan Sammenblanden 
af de to Constructioner, han anfører, da Meningen selv forbyder 
det. Dette CatuUs Sted er c. 64, 180 seqq.: 

An pairis auxilium sperem? quemne ipsa reliqui 
Respersum iuvenem frafema eæde secuia?. 
Conjugis cm fido cansoler memet amore? 
Quine fugit lenios incurvans gurgite remos?- 
Dette CatuUs Sted er af Prof. Ussing (i Poetarum aliquot Lati- 
norum sell. carmina cur. Madvig, denuo edidit Ussing) i sig 
klart og fyldestgjørende fortolket. Gonstructionen selv i sin Al- 
mindelighed er dog af Ussing i Detaillen ikke belyst, udentvivl 
fordi han, hvad han og med Rette synles at kunne ^Jøre, ansaa 
den for i sig klar. Hans Bemærkning om Gonstructionen kan 
nemlig ei siges Aildt at belyse denne. „Svarene** hedder det i 



Digitized byVjOOQlC 



118 Aubert. 

sig rigtigt, „ligge i de tiifaiede Relativsætoinger. Det enklitiske 
ne er føiet til det relative Pronomeo (quemne og quine) for at 
vise, at det endnu hører ind under Spørgesætningen og lige* 
som fortsætter den." Rettere vilde det maaske have hedt, at 
Svaret ligger i et nyt Spørgsmaal om en Omstændighed, som 
for det første Spørgsmaal er afgjørende (hvilken Omstændighed 
er udtrykt i Relativsætningen). Altsaa paa begge Steder egent* 
lig: fitim eju$ etc. (Gjentagelse af det forrige Spørgsmaal), qtU 
etc. Dette Horatses Sted herører Ussing til Gatull ikke, men 
henviser blot til' Hyppigheden af denne Gonstruction hosPlautus 
og Terents. Gonstru etionen er vistnok ogsaa hos Plautus saa 
hyppig, at Fortolkerne her til Horats liden Undskyldning have 
for at have misforstaaet den. Gonstructionen hos Horats her 
er alene rigtigt forklaret af Reisig (og Haase) i Reisigs „Vor- 
lesungen fiber lateinische Sprachwissenschaft" p. 473 (hvortO 
ogsaa Wuestemann i Gjentagelsen af Heindorfs Udgave henvi- 
ser), dog neppe tilstrækkeligt tydeligt eller udtømmende, skjønt 
for dette Horatses Sted vistnok nogenlunde tilfredsstillende. Det 
hedder hos Reisig: „Es wird tie sogar an das Relativum an* 
gehångt: quine. Durch das Relativum soli eine Beschreibung 
gegeben werden, und ne giebt dieser Beschreibung in der Form 
der rhetorischen Frage den Cbarakter der Hefttgkeit, so dass es 
ist: nonne hic. Stellen aus Plautus u. Terenz s. bei Gruq. zu 
Bor. S. 1, 10, 21 o seri siudiorum^ quine putetis"' (Paralelsteder 
af Plautus og Terents anføres i Parenthes af Haase). Naar Reis* 
sig henviser til Cruquius's Horats, da er dette vel en feilagUg 
Erindring af ham. lalfald forklares i Gruquius*s 2den Udgave af 
Horats (fra 1611) ne afOrmativt, som hos Priscian, og saromen* 
lignes med otre^ og intet Paralelsted af Plautus eller Terents 
anføres. Reisigs Forklaring {nonne hic) er, som sagt, anvendt 
paa Horatses Sted, tilfredsstillende (her nemlig: nonne vos se. 
seri studiorum estis^ qui puietis)^ men i sin Almindeligbed ikke 
nøiagtig og t. Ex. Gatulls Sted omfattes ikke af Reisigs For- 
klaring. Reisigs Forklaring har til Horatses Sted ialfald ikke 
været tilstrækkelig for Hånd, som i Hor. Tur. elier den latinske 
Partikellære (som, i Forblgaaende sagt, vistnok er saa langt fra 
at tilfredsstille Trangen til en saadan, at den snarere gjør en 
ny Behandling af de latinske Partikler paatrængende nødvendig), 
uagtet han anfører en Række af Paralelsteder af Plautus og Te* 
rents, hvilke han for en Deel fortolker rigtigt, dog aldeles har 
misfortolket dette Sted, som han oversætter: „Ihr glaubt dock 



Digitized byVjOOQlC 



Belysning af nogle Steder i Horatses Satirer. |{9 

nieht, dass es eiwas gross^s uDfd Tvunderbares 8ey'\ hvoraf vis- 
selig Ingen skal faae noget Rede i Constructionens egentlige 
Mening. I' Sammenhæng med denne Fortolkning paastaaes, at 
Indicativen puiaiis bør gjenindsættes, som det brugelige i dette 
Udtryk, og at Bentlei feiler i at antage Ter. Ad. 2, 3, 9 for 
paralelt, da der maa staaejiim (festwum caput, quin). At den 
sidste Paastand er uefterrettelig, er let at arkjende, da quin, 
jooi betegner Gradation i Tanken, der ingen Mening har, me- 
dens det er let at see, at den følgende Relativsætning iquine) 
indeholder en Motivering af det rosende Udraab festicum caput. 
I Hånds Forklaringsforsøg af ne ved Relativet {quine) er nu det 
ligesaa urigtigt, at han kun sjeldent citerer den foran quine 
staaende Sætning, som dog egentlig altid* er nødvendig for at 
■see Meningen af dette Relativ med ne. I Begyndelsen paa ret 
Vel, hvor han taler om en Sammentrækning af Talen og derhos 
forklarer at^me staaer for estne ille qui, tune es qui, er han 
dog med det samme paa Afvei, fordi den Forklaring blot passer 
til et Par Steder hos Plautus og Terents. I Reglen nemlig be- 
staaer Talens Korthed jo deri, at ne antyder Gjentagelsen af 
hele det foregaaende Spørgsmaal, eller det foregaaende Udsagn 
^Udraab) gjentaget som SpørgsmaaL Men selv i dette alminde- 
lige og regelmæssige Tilfælde er Tankeformen dobbelt efter den 
dobbelte Brug af Spørgépartiklen ne, idet denne snart betyder 
nonne (antyder den Spørgendes Affirmation), snart nu m (antyder 
den Spørgendes egen Benægtelse som paa CatuUs Sted). At et 
Spørgsmaal maa gaa foran, som Ussing til CatuUs Sted synes 
at antage, som da, efter hans Udtryk, ved quine fortsættes, er 
ikke nødvendigt; det kan og være et Udraab, som her hos Ho- 
rats : o seri sfudiorutn og Ter. Ad. 2, 3, 8 festivum capui t (paa 
begge Steder sættes rigtigere Udraabstegn end det blotte Komma) 
og endelig ogsaa en simpel kategorisk SsÉtning, og blot i dette 
sidste Tilfælde kan, hvad Hånd alene forklarer, gtiine oftere være 
at forstaae som forkortet iov estne %$, qui (rettere: eumne dids, 
qui ; „fune es quf' vil efter Sagens Natur vanskeligt forekomme) 
og alene her er et virkeligt, ikke rhetorisk Spørgsmaal tilstede. 
Hvor ne ved quine betegner Gjentagelse af den foregaaende 
Sætning, som (rhetorisk) Spørgsmaal, der indeholder Relativsæt- 
ningen Grunden til den Spørgendes Benægtelse eller (alminde- 
ligst) Bekræftelse af denne (eftersom ne er at forstaaen tim eller 
nonne). Nogle Steder af Plautus og Terents ville tilstrækkeligt 
oplyse det her Paastaaede. Plaut. True. 2, 6, 52 flg.: 



Digitized byVjOOQlC 



120 Aobert. 

Poeniieine <a, quot aneiUæ Hent iam? 

Quine eHamnum super adducas, quæ mihi camedini cibumJ 
hvor Stedets Meniog i Almindelighed vistnok, neppe . Construc- 
tionen ret er forstaaet. Her besvarer hiin, som Ussing Ul Ca- 
tull forklarer, sig selv med Relativsætningen, indflettet i det 
nye Spørgsmaal; ne er her nonna. Fuldstændigt skulde det for 
quine egentlig lyde saa: nonne poenitet le (nonne dicendum esty 
te poenitereX qui etc. Meningsløst paastaaer Hånd (1. 1.), at her 
bør staa quin etiamne med lige liden Mening i quin og ne; 
sjøndt Verset forøvrigt er metrisk usikkert og eliamnum blot 
Conjectur. — PL Mil. glor, 4, 1, 26—26: 

. • • Pyrg. Cupio hercle equidem. H Ula f>olt. 
Pal. Quæne'cupiat? 
hvad tydeligt nok vil sige: nonne ea volt, quæ cupiat (eller ad 
sensum med Hensyn til Tvivlen i si illa eolt i den pointerte 
Dialog: dubitasne nam illa velit, quæ cupiat). — Plaut. Rudens 
1, 5, 15: qucene eiectæ mari sumus ambæ, obsecro, efterat det 
foran har hedt : ergo æquius eos erat candidatas venire hostia^ 
iasque. Her er at forstaae : num nos æquum est venire etc, quæ- 
Det Komma som i Udgaverne staaer efter obsecro istedetfor af- 
sluttende Spørgsmaalstegn, viser at Constructionen ei er fattet, 
da fra det følgende unde et nyt Spørgsmaal igjen begynder. — 
PI. Mii. glor. 1,1,13 quemne ego servati etc. er vistnok: didsne 
eum, quem ligesom Ter. Phorm. 5, 8, 29 — 30: 

Argenium rursum iube rescribi^ Phormio. 
Ph. Quodne ego discripsi porro illis, quihus ddnti? 
hvor naturligt num rescribi id vis eller idne dicis; og saaledes 
hyppigt i Dialogen. — Plaut. Cist. IV, 2, 6 quamne in manibus 
tenui alque accepi has ante ædis Cistellam? er stærkt elliptisk 
og prægnant (om den Æske, hvis Tab hun er ulykkelig over^ at 
forstaae: eamne perdidi, quam? Partiklens Brug her er ialfald 
utydeligt forklaret ved Bands forøvrigt ei uadæquate GJengivelse : 
„hab ich das Kåstchen nicht in Handen gehabt?" — Haardere 
er Constructionen Plaut. Cistell. IV, 1, 1 — 2, skjønt her ei ellip- 
tisk: 

Nullam ego me vidisse credo magis anum eiCcrudabUem 
Quamillac est: quæ dudum fassa est miki^ quæne infidaseat? 
o: nonne (summe) excruciabilis est, quæ inficias eat, quæ du^ 
dum fassa est mihi? — PI. Amph. 2, 2, 72—73: 

... So. PduUisper mane 
Dum edormiscat unum somnum. Amph. Quæne vigilans somniat ? 



Digitized byVjOOQlC 



Belysning af nogle Steder I HoraUes Satirer. 121 

o: fitfin ea edormiscai somnum, quæ frigilam somntai (enkelte 
Mss. sotnniei). De anførte Steder ville være tilstrækkelige til at 
belyse den angjeldende Sprogbrug og til at vise, at hvor Rela« 
tivsætningen angiver Grunden til den ved det rhetoriske Spørgs- 
maal betegnede Affirmation eller Negation, er Gonjunctiven — 
mod Hånds Paastand — fuldt saa sædvanlig som Indicativ, og 
bør ved Horatses Sted, som det der har størst Auctoritet, behol- 
des. I Prosa findes Forbindelsen neppe, efter Haases Bemærk- 
ning, og det anførte Sled af Val. Max. 9, 13, 1 quemne aliquis 
merito dixerii kan vistnok ei være rigtigt, men efter Haases 
Forslag er enten blot ^uem, eller quem nonne at læse. Det er 
dog uden Bemærkning medoptaget som Exempel hos Hånd. 



Endnu skal jeg blot gjøre opmærksom paa en gammel ind- 
groet Feil i Hor. Epp. 2, 2, 62: 

sed quod non desit habentem 
Quæ poieruni unquam scUis expurgare ciculæ, 
Ni melitts dormire pulem, quam scribere versus? 

hvor desit hverken fra Formens eller Betydningens Side giver 
Mening eller lader sig forsvare. De forsøgte Forklaringer deraf 
ere tildels rene monstra. Saaledes t. Ex. Baxters: mire pro: 
quantum non sinat, ut egeam; Orelis: posiquam Aabeo, quod 
miki scUis sit, quodque deesse non debeat ad rtlam cont'- 
mode agendam (det kan man kalde Betydningsfylde i ftCHi desit 1). 
Ritter dog med mere Enhed : quod deesse non debet, h. e. quan^ 
tum satis est ad usum modicum, skjønt lige vilkaarligt Disse 
Forklaringsforsøg tiltrænge ingen Gjendrivelse. Jeg antager, at 
Enhver, som først bliver gjort opmærksom derpaa, vil finde det 
indlysende, at desit heriTexten er en gammel Feil for defit. 
Den- sjeldnere Verbalform deft^ kunde saa saare let ogsaa af. den 
Grund forvexles med den saa ulige hyppigere : desit* Forcellini 
gjør under dette Ord opmærksom paa, at Kritikerne have be- 
mærket, at ved mangfoldige Steder i Tibull, Ovid, Statius o. A., 
hvor der burde læses defit, er der af ukyndige Afskrivere skre- 
vet desit. Dette er utvivlsomt et saadant Sted. At Horats her 
sigter til eller tænker paa den solide Grundvold for sine ydre 
Kaar, han har faaet i Sablnergodset, er sandsynligt. Det er her 
den omvendte Forvexling af Verbum sum og /lo, som upaatviv- 
leligt finder Sted Ter. Heaut. 1, 1, 95—96: 






Digitized by LjOOQ IC 



122 Aubert Belysning af nogle Steder i Horatses Satirer. 

Decreti taniisper me minus iniuriæ 
Chreme meo gnaio facere, dum fiam miser^ 

hvor, hvad jeg forlængst ved LeUighed har gjort opmærksom 

paa, for fiam maa staa siem eller fuam. 

Christiania den 26de Jali 1859. 



Til pædagogisk Orientering. 

r 
Af #V*. Lmnge. 



2, Didaktiske Bemærkninger. 

llvem er kaldet til at være Lærer, opdragende Lærer? Eller 
hvilke naturlige Gaver maae vi forudsætte hos den, der skal 
blive en god Lærer? Thi at det ikke er nok dertil, at jeg vced 
og kan det, som den Anden ikke veed og kan, er vel i og for 
sig indlysende, ligesom det paa den anden Side igjen er ind- 
lysende, at jeg ikke kan være en Andens Lærer uden at besidde 
denne Overlegenhed i Kundskaber og Færdighed, fordi kun den 
er istand til at give den Myndighed, Auktoritet, som er et sær- 
eget Mærke ved Forholdet mellem Læreren og Disciplen. Men 
om det nu end er naturligt, at der allerede i Bevidstheden om 
denne Overlegenhed ofte ligger en Opfordring for mig, ja selv 
en Forpligtelse til at lære en Ånden, saa er dog den Tilskyn- 
delse, som jeg her føler, mere en £rkjendelsens og Overbeviis- 
ningens Sag end Udtrykket af en naturlig Trang, mere en Be- 
slutning end en Drift. Og dog er det netop først den reent 
naturlige Trang og Driften, der skaber Læreren og Lærernatu- 
ren. Men her skjelne vi nu tvende Momenter, tvende Grund- 
træk, der dog i Virkeligheden altid smelte sammen til Eet. 
Først Trangen til at meddele sig gjennem Ordet, Sproget, elier 
rettere Talen, der er Sproget i indskrænket Forstand, opfattet 
som blot Meddelelsesmiddel. Dernæst Trangen til at beskjæflige 
sig med og indvirke paa Barnet, en Sands for den ejendooune- 
ligé, primitive Maade, hvorpaa det sjælelige Liv udvikler sig hos 
den Unge. Altsaa først naar begge disse Momenter forene sig 
til Eet, kommer den opdragende Lærer frem. Thi Trangen til 






Digitized byVjOOQlC 



Fr. Lange. Til pædagogisk Orientering. |23 

• 
•at meddele sig inaae i og for sig ogsaa forudsættes som natur* 
*1ig for Faglarerens, Docentens, Yidenskabslærerens Virksombed. 
Men \i tale her Kun om Børnelæreren, om den opdi;agende Læ- 
rer, hos hvem Trangen Ul Meddelelse først da faaer sin rette 
Betydning, naar den forener sig med, eller rettere, naar den 
træder i Tjeneste hos den naturlige Sands for det sjælelige Li? 
i Barnet. Og saaiedes peger alierede den første Betragtning af 
Lærerens reent naturlige Forudsætninger paa een Gaog baade 
hen til den beskedne og underordnede Stilling, han er kaldet 
til at Indtage, og tillige til den Tilfredsstillelse, som denne er 
Istand til at yde ham. Thi hvis det kun var Trangen til Med- 
delelse, der bestemte ham, og ban blot forstod sig selv som 
Faglærer, saa kunde det ikke være Andet, end at han ved atter 
og atter at maatte bevæge, sig i det samme indskrænkede Maal 
af Meddelelser og atter og atter at maatte sige det Samme næ- 
sten paa den samme Maade, snart maatte komme til at betragte 
Skolemandens Arbejde som det aandløseste og meest eensfor- 
mige af alle Arbejder. Saasnart derimod Sandsen for Barnets 
sjælelige Udvikling kommer til, og Læreren forstaaer sig selv 
som opdragende og sine fagmæssige Meddelelser som dem, der 
kun have Værd, forsaavidt som de tjene til Barnets Udvikling, 
faaer Skolens Arbejde ogsaa under den uundgaaelige Gjentagelse 
og snævre Begrændsning sin hele Mangfoldighed og Friskhed, 
og forynges bestandig, fordi det jo bliver nyt og ejendommeligt 
formet i og med enhver ny Discij^el, som tilføres den. 

Men medens Læreren saaiedes oprindelig staaer paa en 
Natuibestemmelsens Grund; og har sin største Kaldelse gjennem 
Driften, kan han ikke blive staaende derved. Han er ikke et 
Naturprodukt, og hvormeget end Naturen har gjort for ham, er 
det dog tilsidst ham selv, som gjør sig til Lærer. Thi naar 
Naturen overalt, hvor den har vakt en bestemt Drift, tillige bar 
nedlagt en medfødt Lethed, en naturlig Evne til at tilfredsstille 
Driften, og den naturlige Trang saaiedes ikke blot er en Gave, 
men en Begavelse, saa faaer denne først da sin fulde Betydning 
baade for Individuet, der har modtaget den, og for det menne- 
skelige Liv, naar Individuet forvandler den fra naturlig Gave til 
bevidst Begavelse, og idet han forstaaer dens Betydning for Li- 
vets ideelle Opgave og stiller sig og sin Naturlighed til dennes 
Tjeneste, tillige erkjender sin Forpligtelse til at uddanne denne 
til den størst mulige Fuldkommenhed. Saaiedes bliver Fordrin* 
gen da her, at hvad der oprindeligviis er blot naturlig Trang til 



Digitized byVjOOQlC 



124 Fr- Lange. 

Meddelelse, og som saadan hos de forskjellige Individualiteter« 
snart yttrer sig som Lyst til og Glæde ved at meddele, snart som * 
Tilfredsstillelse ved at føre Ordet og ved at' gjøre sine Fore* 
stillinger, sine Kundskaber eller vel endogsaa sig selv gjældende, 
undertiden maaskee som et Velbehag ved at høre sig selv tale, 
og fremdeles at det naturlige, medfødte Anlæg, som plejer at 
ledsage Trangen, efterhaanden ligespm bæves op over det re«it 
naturlige Standpunkt og uddannes til bevidst Dygtighed og Fær- 
dighed i at meddele ; ligesom paa den anden Side den naturlige 
Trang til at beskjæftige sig med Barnet ikke maae blive staaende 
ved Moerskaben over den barnlige Naivetet eller den blot følel- 
sesfulde Deeltagelse og gemytlig legende Indblanding i Livets 
sjælelige Fornødenheder, eller Tilfredsstillelse ved for. godt Kjøb 
at være den Overlegne og Myndige, men gaae over til en be- 
vidst Forstaaelse baade af den barnlige Naturs ejendommelige 
Udviklingsmaade og af Beskaffenheden af det Formynderskab, 
hvormed Skolen overtager at understøtte og lede denne Udvik- 
ling. Men idet vi saaledes kalde Læreren fra det naturlige 
Standpunkt til det bevidste, berøve vi ham hverken den Til- 
skyndelse eller den Styrke, som ligger i den naturlige Begavelse, 
llgesaalidt som vi fordærve ham den Glæde og Tilfredsstillelse, 
som altid ledsager Følelsen af at man følger sin Natur. Thi 
Driften ophører ikke at være Drift, fordi den lærer at forstaae 
sig selv, og Nydelsen, som jeg har af at gjøre mit Kald, bliver 
vel mindre egoistisk, men ikke mindre stor, fordi jeg kommer 
til Erkjendelse af, at mit Kald ikke blot er et Kald for mig selv, 
men i Livets Tjeneste, og fordi jeg som en Følge deraf føler 
min Forpligtelse til at gjøre mig Rede for, ja ligesom gaae i 
Rette med mig selv og min Naturligbed, om hvorledes jeg bedst 
kan fyldestgjøre det Kald, der er udgaaet til mig. 

Vi forlange altsaa, at den Lærer, som ledet af sin naturlige 
Tilbøjelighed bestemmer sig til at være Børneskolens Lærer, 
være opdragende Lærer, foruden at besidde Fagkundskaber og 
være Fagmand tillige skal have dannet sin naturlige Trang og 
Gave til at meddele sin Kundskab til bevidst Meddelelsesevne 
og til didaktisk Kunst. Men naar vi naturligviis ogsaa til Fag- 
skolens Lærer, Docenten i det specielle Fag og Videnskab, stille 
den samme Fordring, at han foruden at besidde Kundskaben 
tillige skal besidde Evne til at meddele den, saa faaer dog den 
samme Fordring, betragtet fra begge disse Skolers forskjellige 
Standpunkt af, en meget forskjellig Betydning. Thi medens 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogåøk OileDterlng. 125 

Fagskolen, Specialskolen, efter sit Væsen er undervisende og 
som saadan netop har Kundskaben selv til sin Opgave, og Fore- 
dragels Kunst, dets Klarhed, Tydelighed, Livlighed o. s. v. just 
har sin For^eneste deri, at den forskaffer Kundskaben Indgang, 
og udbreder den til aaa Mange som muligt, er den almindelige 
Skole, Børneskolen, i Modsætning hertil opdragende, og idet den 
som saadan ikke har Kundskaben, men Individuet selv til sin 
egentlige Gjenstand, og Kundskabens Meddelelse fra dens Stand- 
punkt af kun er Midlet, men vistnok ogsaa det uundværlige Mid- 
del til at udvikle Barnets aandige Kræfter og forberede det til 
at kunne overtage sin egen Selvudvikling og Selvopdragelse« 
Men saaledes faaer Lærerens Meddelelsesevne og Meddelelses- 
kunst her en særegen Betydning, og bliver selv et Moment med 
i Skolens Opdragelse. Thi det at Meddelelsen er klar, tydelig, 
livlig o. 8. v., har nu ikke blot den Fortjeneste, at anbefale 
Kundskaben til Barnet og bringe Barnet til med desto større 
Lethed og Beredvillighed at gaae ind paa den, men den har 
tillige den endnu større For^eneste, at vænne Barnet til, bevidst 
og ubevidst, at forlange den samme Klarhed, Tydelighed, Liv- 
lighed af sig selv og af sin Opfattelse af det Meddeelte, og i 
sin egen Gjøren Rede derfor gjennem Svaret Og naar vi frem- 
deles forlange, at Meddelelsen skal være grundig, nøjagtig, fuld- 
stændig, saa er fk-a det opdragende Standpunkt af, saaledes som 
jeg allerede andensteds i Skolen og Livet Pag. 267 har sagt 
det, „ingen Underviisning grundig uden den, som gaaer ud paa 
at gjøre Barnet grundigt, eller at udvikle dets naturlige Trang 
til overalt at see Phænomenet i Foriiold til dets Grund og For- 
udsætning, og at bringe det dertil, at Barnet føler en Ulyst og 
en Utilfredsstillethed ved at henvises til det blotte Ord eller af- 
vises med halv Beskeed. Paa samme Maade er kun den Med- 
delelse fuldstændig og nøjagtig, som gaaer ud paa at gjøre det 
til en Fordring hos Barnet selv at ville see Enkeltheden i For- 
bindelse med dens Betingelser og Omstændigheder, og paa den 
anden Side igjen at ville see den i dens ejendommelige Be- 
grændsning og bestemte Udsondring fra det Beslægtede eller 
Lignende, saa at Barnet føler en Uro og et Savn ved at blive 
staaende ved den løsrevne eller uklare Forestilling." Med andre 
Ord, medens Fagskolen altid er realistisk og ogsaa da, naar den 
arbejder hen til en reent ideel Erkjendelse, gaaer ud paa det 
positive reelle Udbytte, er den opdragende Skole væsentlig for- 
malistisk og gaaer ud paa gjennem de Realiteter, som den med- 

9 



Digitized byVjOOQlC 



126 Fr. Lang«. 

deler, eller gjennem sin Underviisning at udvikle Barnets egen 
selvstændige Kraft og Færdighed til at fortne sin Erkjendelse og, 
om jeg saa maa sige, til selv at kunne tage paa et Phænomen, 
tage paa en Forestilling, et Begreb, en Idee, og selv at kunne 
omgaaes med dem, bearbejde dem, sætte sig ind i dem, tilegne 
sig dem. Kun saaledes bliver Skolen virkelig opdragende. Men 
naar det saaledes ikke blot er Meddelelsen 1 og for sig, det 
kommer an paa, men ogsaa selve Meddelelsesmaaden, og ingen 
Underviisning vH være istand til at udvikle Barnels egen forf- 
melle Dygtighed eller dets Evne til selvstændig Tænkning, med 
mindre Lererens Meddelelsesmaade er ham baade et Forbillede 
og en Anviisnifig, saa faaer Fordringen til Lærerens Meddelel- 
sesevne og didaktiske Kunst en ganske særegen Betydning for 
den opdragende Skole. Thi medens Fagskolens Lærer, hvis han 
maaskee mangler Foredrag, mangler Talent til Meddeleise, ofte 
kan erstatte dette og bringe sine Tilhørere til at glemme det 
over Fylden og Betydningen af selve det meddeelte Indhold, eller 
hvis han i sin Iver for at komme til det, som for ham er Ho- 
vedsagen, forsømmer det kunstneriske Hensyn og bliver ukorrekt 
og desultorisk, kan undskyldes med, at han i det Mindste indtil 
en vis Grad er berettiget til at stole paa, at hans Tilhøreres 
seWstændige Faginteresse og den almindelige' Fagdannelse, som 
de medbringe, ville sætte dem istand til ogsaa saaledes at følge 
Foredragets Gang , og tilegne sig dets reelle Udbytte , saa er 
Sagen en ganske anden i den opdragende Skole, hvor hverken 
Mængden eller Vigtigheden af det meddeelte linderviisningsstof 
nogensinde kan erstatte den Betydning, som Meddelelsens Maade 
og Kunst har til at udvikle Barnets egen sjælelige Virksomhed, 
og hvor Læreren ikke er berettiget til at forudsætte og gjøre 
Regning paa nogen anden Interesse og Modenhed hos Barnet 
end den, som han selv forstaaer at vække og befæste hos det, 
og hvor han derfor ingen Undskyldning har, naar han overseer, 
hvorledes enhver Mangel paa Bestemthed, Sikkerhed, Tydelig-* 
hed o. s. V. i hans egen Meddelelse nødvendigviis maae bidrage 
Sit til at forvirre Barnet i dets Udviktingsgang og sløve baade 
dets Modtagelighed, og dets Evne til at bearbejde det Modtagne. 
Men medens det altsaa maae erkjendes for en aldeles be- 
rettiget Fordring til den opdragende Lærer, at han skal besidde 
didaktisk Kunst, fordi den opdragende Skole kun saaledes kan 
naae sit ejendommelige Formaal, saa kan det ikke være Andet, 
end at denne Fordring til. Kunst som saadan, eller udtalt i sin 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædag<^8k OiieiHerihg. 127 

hele Almindelighed, maae have noget Ubestemt og Svævende ved 
sig, ikke blot fordi Kunsten somAri, individuel Virksomhed baade 
maa træde frem i forskjellige Grader, snart som større, snart 
som mindre, og kunne virkeliggjøre sig paa meget forskjellig 
Maade, alt efter den kunstneriske Personligheds hele naturlige 
Ejendommelighed og forskjellige Maade at være paa, men ogsaa 
fordi Resultatet af Lærerens Kunst eller den Paavirkning paa 
Barnet, som den tilstræber, naturligviis er betinget af Forskjel- 
lighederne i Barnets Modtagelighedsevne og ejendommelige Aands- 
retning. Men naar den nærmeste Opgave i praktisk Henseende 
bliver den, ligesom at præcisere Fordringen og give den en be- 
stemtere Form, saa kan det ikke skee Ved at angive Fordringen 
med en Række i det Enkelte gaaende Bestemmelser og Regler, 
der, hvor sindrig de end vare udtænkte, dog langtfra at sikkre 
og styrke den kunstneriske Virksomhed snarere vilde binde og 
lamme den: Det, som det gjælder om, er tvertlmod at kalde 
Fordringen tilbage til den størst mulige Enkelthed og Eenfold 
og fra det opdragende Princips Standpunkt af at paavise det, 
der ligesom udgjør Fordringens egentligste og inderste Kjæme, 
eller det, uden hvilket ingen didaktisk Kunst og Intet didaktisk 
Resultat kan tænkes. Først naar Læreren har forstaaét For- 
dringen i denne dens sidste Grund og med Selvbestemmelse 
har gjort den til sin Lov, faaer han igjen den ftilde Frihed til 
at gjennemføre Fordringen paa sin ejendommelige Maade og til 
selv at udforme de nærmere Bestemmelser for sin Kunst eller 
modificere det almindeligt Gyldige saaledes, som han efter de 
givne Omstændigheder finder det hensigtsmæssigt. Og ligesom 
det kun er saaledes at Lærerens didaktiske Virksomhed i Sand- 
hed bliver fri og selvstændig, saa er det ogsaa paa den anden 
Side kun saaledes, at det didaktiske Resultat eller selve Barnets 
sjælelige Udvikling kan komme til sin Ejendommelighed og fulde 
Naturlighed, fordi det kun er ligeoverfor den frie og i sit For- 
hold til Systemets Regler uafhængige Lærer, at Barnet kan lære 
at tage det Givne paa en fri og selvstændig Maade. 

Spørge vi altsaa, hvilket der er det simpleste og i praktisk 
Retning det bestemteste og meest betegnende Udtryk for For- 
dringen til den didaktiske Kunst, saa sige vi, at dens Opgave 
væsentlig er den at opdrage Barnet til Opmærksomhed og Flid, 
og at den Skole, der formaaer at føre Barnet hertil,, i og for 
sig har godtgjort sin Kunst, uanseet hvor store eller hvor ringe 
aandige Kræfter den til den Ende har sat i Bevægelse-, og hvor 

9' 



Digitized byVjOOQlC 



128 Ff- Lange. 

tnange eller hvor faa Læremidler den bar bragt dertil. Op- 
mærksombed og Flid ere de to almindelige psycbologiske Be- 
stemmelser, under hvilke Individuet, saavel Barnet som Manden, 
tager sin bele aandige Udvikling. Uden dem er ingen Udvik- 
ling mulig. Med Opmærksomheden begynder først det aandige 
Liv. Den første Yttring af Barnets Opmærksomhed er den første 
Yttring af den naturlige Trang, den instinktmæssige Drift, hvor- 
med Individuct sig selv ubevidst begjærer at komme ud af den 
aandige Isolation og at træde - ind i et Samkvem med det al- 
mindelige Liv; og idet den ubevidste Trang til Opmærksomhed 
efterbaanden udvikler sig til større og større Bevidsthed og 
gjennem sine filere eller færre Erfaringer er kommet 'til en ty- 
delig Følelse af den Tilfredsstillelse, den Nydelse og Næring, 
som ligger i de Indtryk af det almindelige Liv, som det mod- 
tager ved Opmærksomheden, bliver den til Fliden, der, idet den 
som saadan opgiver den Passivitet, der endnu klæber ved Op- 
mærksomheden, og bliver activ, ikke længer blot modtager Ind- 
trykkene, men selv tager dem, og tager stedse flere og flere 
endogsaa med Anstrængelse og Selvfornægtelse, fordi det aner, 
føler, erkiender, at det kun er saaledes at det kan faae et eget 
Indhold og komme til Selvstændighed og til Gyldighed i Livet. 
Saaledes blive altsaa Opmærksomheden og Fliden de egentlige 
Bærere af den Enkeltes aandige Liv og derigjennem tillige af 
det universelle Aandsliv, og idet de ved deres ligesom centri- 
petale Kraft trsénge den Enkelte ind i det almindelige Liv og 
sætte ham i et Vexelvirkningsforbold til dette, saa at han til 
samme Tid og i samme Grad, som han optager Livets Indhold 
i sig, igjen bringer det .tilbage til Livets fælleds Masse, men 
ligesom i forarbejdet Tiistand, bringer det tilbage som sit Ind- 
hold, som sine Forestillinger og Ideer, sine Erkjendelser og Fø- 
lelser, sine Anelser, Forhaabninger, Ønsker, Forsætter, sin Frygt 
og sin Glæde, og stiller alt Dette til Livets Tjeneste, blive Op- 
mærksomheden og Fliden de uundværlige Betingelser for al 
aandig Udvikling. Eun ved dem er det almindelige Liv til for 
den Enkelte og den Enkelte igjen for det almindelige Liv. 1 
den samme Grad, som de sløves og aftage, bliver aen Enkelte 
staaende udenfor Livet, falder han ud af Livet, døer han i aan- 
dig Forstand. Men i det almindelige Liv fremkommer der saa- 
ledes et Hul, en Formindskelse af de aandige Kræfter, et Savn, 
der stundom for en Tid lang kan lamme den hele Udviklings 
Gang, og som vilde true den med en fuldkommen Opløsning« 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogfik Orientering. 129 

denMHn det ikke kunde gjenføde sig ved Hjælp af en ny og 
frodig Efleryæxt eller med de friske Kræfter, som tilførtes det 
af den hvergang tilvoxende Slægt. Og naar det netop er med 
Bensya paa denne Eftervæxt og paa Betydningen af dens Til- 
slutning til Livet at vi opstille Fordringen paa Opmærksomhed 
og Flid, saa træder her igjen Forskjellen paa Fagskolen og den 
opdragende Skole tydelig frem. Thi medens Fagskolen paa en 
mere speciel og derfor ogsaa mere Iøjnefaldende Maade arbejder 
hen til at udruste den Enkelte for Livets Tjeneste, forudsætter 
den Opmærksomheden og Fliden som værende tilstede hos sine 
Disciple og bygger paa denne Forudsætning. I Modsætning 
hertil forudsætter den opdragende Intet undtagen selve Mulig- 
heden og godtgjør sit vistnok beskednere, men derfor ikke min- 
dre vigtige Kald for Livet ved at arbeide hen til at gjøre Op- 
mærksomhed og Flid til Vane, Fornødenhed, Pligt for den En- 
kelte. 

Vi tænke os altsaa Barnet som det, der med instinktmæssig 
Drift forlanger at komme ind med i det almindelige aandige Liv 
og at faae sin Andeel deri, og Læreren, den opdragende Lærer, 
som den, der ved sin Meddelelses Kunst ikke blot skal forstaae 
at give Barnet et Indhold, men tilHge lære det selv at tage dette 
Indhold. Og naar vi derfor for yderligere at bestemme For- 
dringen Ul didaktisk Kunst paa den simpleste og meest praktiske 
Maade sige, at den opdragende Lærer maae forstaae at for- 
tælle, beskrive, forklare, men disse samme Fordringer naturligviis 
ogsaa stilles til Faglæreren , fordi ogsaa han er Mellemmand 
mellem det almindelige Liv og den Enkelte, saa viser Forskjel- 
len mellem Fagskolen og den opdragende Skole sig atter her 
som en stor og gjennemgribende. At fortælle vil sige at frem- 
stille en Handling, Begivenhed, f. Ex. et Livs Historie, et Æven- 
tyr, et Feldttog, et Slag, en Underhandling o. s. v. i den suc- 
cessive Udvikling af sine forskjellige Momenter, og Fortællingens 
Kunst bestaaer i at bringe Ro og Eenhed ind i det Bevægede, 
og ligesom ved en perspektivisk Ordning af de samtidigt vir- 
kende og ofte hinanden krydsende Momenter, eller ved en rig- 
tig Betragtning af det Over- og Underordnede, af Aarsag og 
Følge, af Hensigt og Midler, og ved den rette Fordeling af Lys 
og Skygge at gjøre Begivenheden i densHeelhed og i dens En- 
keltheder anskuelig og overskuelig. I Modsætning til Fortællin- 
gen har Beskrivelsen altid dét Hvilende og Afsluttede til sin 
Gjenstand, jeg beskriver f. Ex. en Gharakteer, en Situation, en 



Digitized by LjOOQ IC 



ISO Fr. Lange. 

Bygning, et Landskab, en Valplads, en Dyreform, en Blomst, 
og Beskrivelsens Kunst gaaer ud paa ligesom at bringe Liv og 
Bev€egelse ind i det Afsluttede og Færdige, og ved at opløse 
det i dets enkelte Træk og igjen at samle disse til et anskue* 
ligt Hele, søger den at paavise den ledende Tanke, den Grund- 
idee, som gaaer igjennem det eller dog, hvor ingen saadan er 
tilstede, dets almindelige Sammenhæng med og Forbold til Li- 
vet, eller 'dets maaskee tilfældige Betydning, for og Indflydelse 
paa Handlingen og Begivenheden; Endelig træder Forklaringen 
til overalt, hvor det gjælder om at rede det Indviklede ud fra 
hinanden elier at kaste Lys over det Dunkle. Vi forklare den 
indviklede Tankegang, Betydningen, Hensigten, Brugen, Nytten 
af det ubekjendte og derfor utydelige Phænomen, Sammenhæn- 
gen i den uregelmæssige Ordforbindelse, Meningen af det vil- 
kaarlige eller sjældne Udtryk o. s. v. Og idet Forklaringen saa- 
ledes overalt træder i Fortællingens og Beskrivelsens Tjeneste, 
bestaaer dens Kunst i hvergang, ogsaa med Hensyn paa Tilhø- 
rerens forskjellige Standpunkt, at have den rette Skjønsomhed 
for, hvori Vanskeligheden egentlig ligger, og det rette Greb paa 
hvergang gjennem Illustrationer, Analogier, orienterende Vink, 
Experimenter o. s. v. at hidføre netop de Hjælpemidler og Op- 
lysninger, som ere de hensigtsmæssigste og meest slaaende t3 
ikke blot at bortræsonnere, men virkelig fra Grunden af at hæve 
de tilstedeværende Vanskeligheder. Alt dette forlange vi nu i 
samme Grad og med samme Ret baade af Fagskolens Lærer og 
af den opdragende Lærer; men naar hiin gjør det, gjør han det 
for at bringe Faget, Kundskaben og det Brudstykke af det al- 
mindelige Liv, som det indeholder^ ind i Tilhøreren og bringe 
det til Virksomhed og Gyldighed i ham; naar derimod den op- 
dragende Lærer gjør det, gaaer han ud paa ved Hjælp af Kund- 
skabens Meddelelse at bringe Barnet ind i Livet og forberede 
det til at kunne og ville arbejde med og for Livet og forstaae 
at finde sin Plads i det. Med andre Ord, naar begge Lærere 
ved deres Kundskaber og Fagdygtighed baade ere Repræsentan- 
ter for det almindelige Liv og Mellemmænd meUem det og den 
Enkelte, saa har Fagskolens Lærer fyldestgjort sin Opgave, naar 
han har forstaaet at bibringe ham den Kundskab, den Erkjen- 
delse, det Fag, for hvilket han selv med eget Valg har bestemt 
sig, eller hvorpaa han med Selvbestemmelse har besluttet at 
ville bygge sit eget Liv og sin Medvirksomhed for det ahninde- 
lige Liv; medens derimod den opdragende Lærer, der staaer i 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orientering. 131 

•et Formynderskabs Forhold til Barnet og vælger og bestemmer 
for ham, hvad han skal lære, først da har fyldestgjort sin Op- 
gave, naar han gjennem sin Underviisning og sin Meddelelses 
Kunst, gjennem sin Fortællen, Beskriven, Forklaren, lærer Bar* 
net at see og høre paa den rette Maade, lærer ham overalt at 
føle Fornødenheden af at opsøge Midtpunktet og ligesom søge 
ind til det, hvorfra den hele givne Forestilling udgaaer. Hoved- 
punktet, hvorunder alle Enkelthederne lade sig samle, Fornø- 
denheden af og Vanen til overalt at agte paa Betoningen og 
Sammenhængen og til den Ende at see sig for og høre sig for 
*og spørge ogsaa sig selv. Først da naar Læreren saaledes for« 
staaer sin Opgave som den ligesom forfra at føre Barnet ind i 
Arbejdet og at lære det at arbejde, bliver han i Sandbed op- 
dragende og for sin Deel Lederen af den psychiske Udvikling 
hvorigjennem Barket selv skal tage sin hele fremtidige Dan- 
nelse. 

Men naar det saaledes atter og atter træder frem, hvor 
iorskjellig den Opgave er, som er stillet Fagskolens og den op- 
dragende Skoles Lærer, idet hiin har Videnskaben, Kundskaben, 
Erkjendelsen i og for sig tilFormaal for sin Meddelelse og Med- 
delelseskunst, medens denne derimod har selve Barnets indivi- 
duelle Udvikling tiPFormaal og Videnskaben, Kundskaben o.s.v. 
kan til Middel for dette Formaal, saa kan det ikke være Åndet 
end at Begges Meddelelses Kunst, skjøndt vi, saaledes som oven- 
for er skeet, i en vis Forstand og ganske almindeligt kunne 
«tille de samme Fordringer til den, dog i det Hele maae træde 
<»p paa en ganske forskjellig Maade. Vi tale her ikke om, hvor- 
ledes det opdragende Standpunkt ikke blot tillader Læreren, men 
endogsaa ligefrem nøder ham til at forlade Fagiskolens reent vi- 
denskabelige Vej, eller hvorledes den opdragende Lærer, netop 
fordi han overalt ved sin Underviisning stræber hen til den sjæ- 
lelige Udvikling af Individuet og til at give det et Støttepunkt 
for dets ethiske Dannelse, og derfor benytter Religionsunder- 
viisningen til åt uddanne Troens Evne, eller Sandsen for My- 
Medet, Underviisn ingen i de mathematiske og physiske Discip- 
liner til at uddanne Sandsen for Phænomenet, Underviisningen i 
-de historiske Discipliner til at uddanne den ideelle Sands, Sprog- 
underviisningen til at uddanne Sandsen for Ordet, eller fordi 
han saaledes aldrig bliver staaende ved Kundskabsmeddelelsen 
4 og for sig, men aitid forlanger et Udbytte af den for den 
-ethiske Dannelse, netop derfor har en fuldkommen Raadighed 



Digitized byVjOOQlC 



132 . Fr. Lange. 

over Faget og Frihed til at benytte det Indhold, som det tilbyder 
ham, at vælge og at forkaste dets Enkeltheder, at udhæve og 
at sammenlrænge dem, alt eftersom han i ethvert Tilfælde er* 
kjender det tjenligt for det, der for ham er Underviisningens 
egentlige Øjemeed. Jeg har allerede andensteds udførligere søgt 
at eftervise dette (nemlig i • Skolen og Livet« Pag. 275 ff.) og skal 
her ikke forfølge denne Betragtning videre og dét saa meget 
mindre, som den, hvor charakteristisk den end er til det Heles 
Forstaaelse, dog nærmere vedrører den pædagogiske Methodik 
end det reent didaktiske Moment, hvormed vi her nærmest have 
at gjøre. Euu saameget ville vi her endnu tilføje, at det er 
saaledes at den opdragende Skole bliver Elementarskole , hvor- 
med Meningen da ingenlunde er den, at det er Skolens Opgave 
at bibringe Barnet Elementerne af disse eller hine Discipliner, 
men Meningen tvertimod er den, tit den opdragende Skole ved 
at benytte Eundskabsmeddelelsen som Middel til den ethiske 
Dannelse selv paa sit højeste Trin eller som det, vi f. Ex. kalde 
lærd eller fuldstændig Skole aldrig kan eller skal ville gaae ud 
over Kundskabens Elementer. Med andre Ord, Udtrykket Ele- 
mentarskole betegner ikke den opdragende Skoles Fortjeneste, 
men kun den naturlige og nødvendige B.egrændsning af det Om- 
raade, inden hvilket den skal bevæge sig. Men naar vi altsaa 
vende tilbage til det i strængere Forstand didaktiske Spørgs- 
maal, Spørgsmaalet om selve Meddelelsens Form, saa viser det 
sig her strax, at medens det opdragende Standpunkt giver Læ- 
reren en Frihed og Raadighed over Stoffet, som Fagskolen ikke 
er i Besiddelse af, paalægger det derimod med Hensyn paa For- 
men den opdragende Lærer mangebaande Baand og Forpligtel- 
ser, som paa den anden Side ere fremmede for Fagskolens 
Lærer. Thi idet den opdragende Lærer paa ganske ejendom- 
melig Viis stiller sig ligeoverfor et Individuum, som allerede er 
ifærd med at tage sin sjælelige Udvikling, tilbyder det at lede 
denne eller dog at deeltage i dens Ledelse, overtager et Ansvar 
eller dog et Medansvar for Udfaldet deraf, saa bliver det en 
uafviselig Fordring, at Læreren for det Første skal forstaae Bar- 
nets særegne Standpunkt, dets forskjellige Modenhed og Mod- 
tagelighedsevne,' og hvadenten han fortæller eller beskriver eller 
forklarer, skal forstaae at afpasse sin Meddelelse lige indtil det 
enkelte Udtryk efter Barnets Evne, forstaae at stige ned til Bar- 
net, forstaae at drage ham op til sig, forstaae overalt at træffe 
den rette Midte, fordi kun det, som meddeles Barnet paa denne 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orien tering. 13S 

Maade, er istand til at nære det og udvikle dets Trang til Selv- 
arbejde eiier lære det at være opmærksomt og flittigt, medens 
Alt, hvad der ligger over eller under dets Begreb i lige høj 
Grad vil adsprede og forvirre det. Og naar allerede denne For- 
dring med den hele Række af Hensyn, som den medfører, paa 
en ejendommelig Maade rykker den opdragende Lærer og hans 
Discipel nærmere til hinanden og giver det didaktiske Forhold 
et særeget Præg af personlig Indgriben og sig Indblanden i et 
andet Væsens aandige Tilværelse, saa bliver dette endnu mere 
Tilfældet ved den anden Fordring, der maae stilles til den op- 
dragende Lærer med den, samme Nødvendighed, som den fore- 
gaaende, og som en 'naturlig Konsekvents af denne, nemlig at 
han skal forstaae at forsikkre sig om, hvorvidt Barnet virkelig 
har forstaaet det Meddeelte, forstaae at bedømme, hvorvidt det 
har anvendt den fornødne Opmærksomhed og Flid pa» at tilegne 
sig det, forstaae at controUere Barnets Arbejde og at danne sig 
en bestemt Anskuelse af dets psychiske Standpunkt, den Grad 
af Modenhed, som derigjennem kommer tilsyne. Med andre 
Ord og reent praktisk taget, den opdragende Lærers didaktiske 
Kunst bevæger sig imellem Lektien, Pensum, det opgivne og fore- 
satte Arbejde, hvad enten nu dette gives gjennem det mundt- 
lige Foredrag, eller ved Hjælp af Lærebogen, og paa den anden 
Side Overhørings^, Affordringen af det hvergang Lærte, lige- 
meget hvad enten Barnet gjør mundtlig eller skriftlig Rede 
derfor. 

Men her kommer nu det ft*em, som vi allerede i Begyn- 
delsen af disse Bemærkninger have udhævet, at det ingenlunde 
er den naturlige Trang til at meddele, eller Meddelelsens Gave 
og Kunst, som alene giver Læreren sit Kald, men at hertil endnu 
maae komme som det andet og ligesaa væsentlige Moment en 
naturlig Trang til at beskjæftige sig med Barnet som saadant, 
en Glæde ved^ en Interesse for, en Porstand paa at gribe ind i 
og have Indflydelse paa Barnets sjælelige Udvikling. Thi naar 
det ikke kan være Andet, end at Læreren ved saaledes at være 
henviist til den snævert begrændsede og eensformige Bevægelse 
mellem Lektien og Overhøringen og i sin Egenskab af Mellem- 
mand mellem Barnet og Livet at være ligesom indeklemt mel- 
lem Meddelelsen af Kundskabens Elementer og Barnets ofte 
ringe Modtagelighed derfor, lettelig kan blive sløv og aandløs, 
og naar i Virkeligheden alle de Anklager, som til alle Tider ere 
blevne rejste mod Skolens Mangler, dens Aandløshed, Pedan- 



Digitized byVjOOQlC 



134 ^r. Lange. 

terie, Mechaniskhed og Slendrian YffisentligeQ bave samlet sig i 
Rlagen over den evige Lektielæsen og Overhøren, som om det 
var i den haardnakkede Vedbængen ved disse overleverede For- 
mer at Skolens egentlige Nød bestod, saa vilde i Virkeligheden 
Intet være usandere eller mere fordærveligt for Underviisningens 
Kunst, end om vi vildledte af den vistnok vel meenle, men slet 
forstaaede Iver, som kommer til Orde i denne Anklage, vilde 
troe at burde opgive disse Former som forældede, og gaae paa 
Jagt efter nye, ft*iere og aandrigere Former for Underviisningen. 
Lektien og Overhøringen have til alle Tider været og ville til 
alle Tider blive den almindelige Skoles Grundformer, fordi de, 
som vi ovenfor sagde, ere de naturlige og nødvendige Udtryk 
af det ejendommelige Forhold, som her bestaaer mellem Læ- 
reren og Disciplen, og naar de natnrligyiis kunne misbrugesi 
og Anklagen I saa Fald er en fuldkommen berettiget, saa^ gjæl- 
der det netop om at faae det rette Syn paa Misbrugen og paa 
den rigtige Brug, og erkjende, hvorledes disse Former uagtet 
deres tilsyneladende Stivhed og Eensformighed i Virkeligheden 
besidde en saadan Spændighed og Bevægelighed, at de ere 
istand til at modificeres paa den meest mangfoldige Maade og 
tilstede al den Fribed 1 Brugen, som Bensynet til Forskjellig^ 
hederne i Barnets psychiske Standpunkt og dets Modenhed kan 
forlange. Men et saadant Blik for disse Formers hele Betyd« 
ning og. en saadan Forstand paa deres Brug vindes kun fra det 
opdragende Standpunkt af, og naar dette igjen i sin sidste Grund 
altid bæres ^f en Naturbestemmelse , og Ingen er istand til at 
indtage det og holde sig paa det uden at have det naturlige 
Kald dertil, som ligger i Driften og Trangen til at beskjælUge 
sig med og interessere sig for den barnlige Natur og dens psQf* 
chiske Udvikling, saa ligger heri den bestemteste Opfordring til 
den almindelige Skoles Lærer at prøve sig selv, hvorvidt han af 
Naturen har et Kald og en Begavelse i denne Retning, og der- 
næst med Selvbestemmelse at uddanne sin naturlige Tilbøjelig- 
hed til bevidst Interesse for og Indsigt i den psychologiske Ud- 
viklings Gang. Uden dette vil han selv med det største Talent 
for Meddelelsens Kunst i og for sig aldrig kunne blive opdra- 
gende Lærer og aldrig lære at forstaae at omgaaes rigtigt med 
Lektiens og Overhøringens Former. Og her er nu Talen na- 
turligviis ikke om, at Læreren skal besidde, eller i all Fald skal 
begynde med at besidde den dybere psychologlske Erkjendelse, 
som kun el langt Livs Erfaringer og et selvstændigt Studium er 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orientering. 135 

istand til at give. Fordringen, den pral(tiske Fordring, bliver 
fornuftigviis kun den, at Læreren foruden den vakte Sands, som 
kun er Naturens Gave og den schematiske Oversigt over de for- 
skjellige sjælelige Evner og sjælelige Tilstande, som hans al- 
mindelige Dannelse tilbyder ham, skal besidde en livlig Opmærk- 
somhed og, om jeg saa maa sige, en god Villie til at samle 
Erfaringer og til at lade sig belære af sit Samliv med Barnet. 
Hvor disse naturlige Forudsætninger ere tilstede, er Læreren 
paa den ligefremme Vej til at blive opdragende Lærer. Hans 
egen Natur og Forholdets Natur vise ham med samme Konse- 
kvents hen til dette Standpunkt. Men naar det ikke kan være 
Andet, end at han paa sin Vej herhen eller under sin egen Ud- 
dannelse som Lærer, vil komme i Berøring med Andre og an- 
derledes begavede Naturer og med andre fra et forskjelligt Stand- 
punkt af begrundede Anskuelser og møde Indvendinger og Mod- 
stand og derigjennem føler sig ængstet og lammet af Tvivl og 
Uvished, saa bliver Fordringen til ham ogsaa her, at han ikke 
maa slaae sig til Ro i sin Naturlighed eller stole paa dens 
Kraft alene, men gjennem en alsidig Overvejelse gjør sig Rede 
for sit Standpunkts ideelle Betydning og Berettigelse. Først da, 
naar den naturlige Begavelse og den theoretiske Erkjendelse 
falde sammen, og naar Læreren ifølge heraf gjør den ham na- 
turlige Gjeming som en ideel Gjeming, gjør deh i Ideens Tje- 
neste, faaer Gjémingen sin fulde Berettigelse og den hele Sik- 
kerhed og Styrke, som ligger i Følelsen af denne Berettigelse. 
Vi sige altsaa, at det kun er den opdragende Lærer, som 
forstaaer at omgaaes rigtig med Lektien og Overhøringen, og 
at alle de Misbrug af dem og alle de Ulemper, som derved til 
alle Tider ere bragte og endnu bestandig bringes over den al- 
mindelige Skole, væsentlig have deres Rod i de Anskuelser og 
Fordringer, der fra Fagskolens aldeles forskjellige Standpunkt 
have trængt sig ind i den almindelige Skole. Og her træder 
det nu strax frem, hvorledes det væsentlig er Brugen af Bogen, 
Lærebøgerne i de forskjellige Fag , Brugen af det trykte Ord, 
hvorom Vanskelighederne og Misforstaaelserne samle sig, og 
hvori de fornemmelig finde baade Foranledning og Næring. Thi 
saalænge Lektien, som foresættes Barnet, meddeles det mundt- 
ligt, gjennem det levende Ord, saalænge altsaa det, der er det 
Ejendommelige i det didaktiske Forhold, det reent personlige 
Møde .og den reent personlige Berøring er uforstyrret tilstede, 
og Læreren og Barnet, stillede Ansigt til Ansigt li^eoverfor hin- 



Digitized byVjOOQlC 



136 Fr- Lange. 

anden, kunne have et levende Indtryk af, hvorvidt de forstaae 
og forstaaes, meddele og gjengive, saalænge vil Læreren, lige- 
som underkastet Barnets Kontrol, ikke let fristes til at meddele 
og affordre Barnet Andet og Mere, end det, som Barnet hver* 
gang, eller efter sin forskjellige Modenhed, er istand til at for- 
staae og gjengive. Den gjensidige Forstaaelse er her den eneste 
naturlige Maalestok og Lov, og det vil ikke falde Læreren ind, 
naar han ikke er aldeles tankeløs eller adspredt at ville frem- 
skynde Kundskahsmeddelelsen paa Forstaaelighedens Bekostning. 
Saasnart derimod Bogen, det trykte Ord, trænger sig ind imel- 
lem Læreren og Barnet, Qemer den dem f^a hinanden og gjer 
et Brud paa det levende og umiddelbare, personlige Forhold 
mellem begge. Det er ikke længer Læreren, som fortæller, be- 
skriver, forklarer, men en Trediemand; og hvor fortræffeligt 
Lærebogen end kan være affattet, ligger det dog i dens stereo- 
type Natur, at den hverken som Lærerens levende Ord kan være 
afpasset efter og svare til Barnets forskjellige og foranderlige 
Tarv, eller paa den anden Side altid kan falde sammen med 
Lærerens individuelle Fordringer og ikke altid siger netop det, 
som han vilde have sagt, eller siger det paa den Maade, som 
han vilde have sagt det paa, og det saaledes ikke kan være 
Andet, end at der kommer noget Koldt og Fremmed ind i For- 
holdet, og at navnlig Overhøringen, der fra nu af jo maae blive 
det væsentlige og meest ft*emtrædende Berøringspunkt mellem 
Læreren og Barnet, idet Læreren ikke længer kan forlange en 
fbld Forstaaelse af sig selv og sit Eget, men kun ligesom en 
tilnærmelsesviis og omtrentlig Forstaaelse af det Fremmede, lel- 
télig faaer Præget af noget Upersonligt, Ufrit, Stivt og Dødt. Men 
dette er nu ikke i og for sig Bogens Skyld, og vi vilde visselig 
tage meget fejl, hvis vi troede, at det ligefremme Middel til at 
hæve disse Misligheder var at bortfjerne Lærebogen fra Skolen 
og overdrage den hele Kundskabsmeddelelse til det levende Ord 
alene. Lærebogen er en Fornødenhed for Skolen, og det alle- 
rede af den Grund, fordi det, saa vigtigt det er for Barnet at 
lære at forstaae og følge og fastholde det levende Ord, dog ikke 
er af mindre Vigtighed for ham, ogsaa med Hensyn paa hans 
fremtidige Dannelse at have lært at omgaaes med og sætte sig 
ind i det trykte Ord, og at kunne skjelne mellem Bogstaven og 
Meningen eller ligesom læse mellem Linierne. Lærebogen er 
et Gode for Skolen fordi den ved de Støttepunkter, den tilbyder 
den mundtlige Meddelelse og navnligen Gjentagelsen, Repetitionen 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orientering. 137 

af det tidligere Lærte, baade kan fremskynde Underviisningens 
Gang og give den en større Fastbed og Sikkerbed. Men naar 
der med Hensyn paa alt Dette vistnok kan være en fuldkommen 
berettiget Grund til at anklage en stor Deel af de almindelige 
Lærebøger og til at forlange andre, baade med Hensyn paa Ind- 
hold og Form bedre, og navnlig til at spørge om, bvorvidt 
Lærebogen istedetfor, hvad der nu almindelig er Tilfældet, at 
træde op som den egentlige Kundskabskilde, ' snarere burde ind- 
skrænke sig til, som Støttepunkter for den mundtlige Meddelelse 
at træde frem 1 en mere underordnet og tjenende Form, f. Ex. 
som Erindringsord , Schemata, Tabeller o. s. v., saa maae vi 
fremfor Alt fastbolde, at ingen Lærebog nogensinde vil være saa 
god, at den ikke vil kunne misbruges, og kun de færreste saa 
slette, at de ikke kunne bruges, naar kun Læreren forstaaer at 
bruge den. Mea dette gjør ban kun da, naar han indseer, at 
det eneste naturlige Middel til paa een Gang at benytte de Go- 
der, som ogsaa den mindre fuldkomne Lærebog kan tilbyde, og 
tillige at gjenoprette det personlige og umiddelbare Forhold, 
som Bogen truer med at forstyrre ved at stille sig imellem Læ- 
reren og Barnet, bestaaer deri at Læreren paa sin Side igjen 
stiller sig imellem Bogen og Barnet. Med andre Ord, og reent 
praktisk taget, Læreren maae aldrig foresætte Barnet en Lektie 
uden at han først har gjennemgaaet den for ham og efter Bar- 
nets forskjellige Modenhed snart paa en udførligere Maade og 
ved en fuldstændig Bearbejdelse af Lektien, snart kun ved ind- 
ledende og forberedende Bemærkninger eller ved blotte orien- 
terende Vink og Antydninger har sat det istand til og stillet det 
paa det rette Standpunkt for at forstaae Lektien og vaaget over, 
at der hverken i dennes Indhold og dens hele Artikulation, eller 
i dens Form, i Stilen, Pbrasen, Ordet, er Noget, som kan være 
uklart, utydeligt og forvirrende for Barnet. Men naar denne 
Fordring i og for sig maa synes indlysende og det kun er saa- 
ledes, at Læreren, istedetfor at være en blot Lektiehører i Virke- 
ligheden bliver til den opdragende Lærer, og naar der maaskee 
ikke let vil være nogen Lærer, som vil benægte Berettigelsen af 
denne Fordring i dens hele Almindelighed, eller theoretisk taget, 
saa er det paa deu anden Side ingen Hemmelighed, hvormeget 
den almindelige Skoles Praxis ofte gaaer i en anden Retning, 
og hvorledes Læreren, vildledet af Fagskolens Anskuelse og 
Dtaalmodig efter at bibringe sine Disciple det størst mulige Maal 
af Kundskaber, forsmaaer den langsomme Gang og den tilsyne- 



Digitized byVjOOQlC 



138 Fr- Lange. 

ladende smaalige Syslen, som hiin Fordring paalægger ham, og, 
idet han trænger Barnet fra Lektie til Lektie, tillige trænger ham 
ind i Tankeløshed og Udenadslæren — den slette Udenådslæreo 
nemlig, thi vi maae ikke oversee, at der ogsaa.er en god og 
hensigtsmæssig og nødvendig Udenadslæren — medens han ofte 
beroliger sig ved det Haab, at Barnet i al Fald senere nok vil 
komme til at forstaae, hvad det nu ikke har forstaaet, et Haab, 
der da baade er fuldkommen illusorisk, eftersom jo dog det, der 
er skeet ved at trænge Barnet ind i Tankeløshed og Uklarhed, 
aldrig kan gjøres uskeet, og tillige er et aldeles uberettiget 
Haab, fordi det bygger paa en Grund, som det ikke selv har 
beredet. 

Men hvor farligt end dette Misbrug af Lektien er, som saa* 
ledes udgaaer fra Misforstaaelse, Uagtsomhed og Slendrian, saa 
bliver Faren dog endnu langt større, naar Misbrugen, saaledes 
som Tilfældet ofte er, skyder sig ind under og besmykker sig 
med et tilsyneladende grundigt pædagogisk Raisonnement og^ 
træder op med Fordring paa at være den eneste rette Brug. 
Det er ganske vist, at ogsaa Gjennemgaaeningen kan misbruges, 
og at Læreren ved at give Barnet for Meget og ved at føre det 
for meget og for længe i det aandige Ledebaand og vænne det 
til overalt at søge en Andens Hjælp, overalt at spørge oin en 
Åndens Mening og Dom, nødvendigviis maa sløve Barnet og 
nedlægge Spiren hos det til Uselvstændighed, Umyndighed, Ar- 
bejdsskyhed og Udygtighed til Arbejde. Men det er paa den 
anden Side lige saa vist, at vi ved for tidligt at unddrage Bar- 
net vor Hjælp og Vejledning, eller ved at forlange det selvstæn- 
dige Arbejde af det, forinden det har Modenheden og de nød- 
vendige Forudsætninger dertil, ligesaafuldt staae i. Fare for al 
forstyrre og forkrøble Barnets aandige Væxt. At Læreren ar- 
bejder med og for Barnet, eller at han gjennemgaaer Lektieo 
"med og for ham vil ikke sige, at ban skal gjøre Noget for, 
istedetfor. Barnet, gjøre Noget af det, som Barnet selv skulde 
gjøre; ja. Meningen er ikke engang den, som man maaskee i 
Almindelighed nærmest forbinder dermed, nemlig at Læreren 
saaledes skal lette Barnet dets Arbejde. En saadan Anskuelse 
er i sin sidste Grund en reen Faglæreranskuelse, som kun vur- 
derer Arbejdet efter dets positive, reelle Udbytte, og som vi af 
al Magt maae søge at Qerne fra den opdragende Skole. AU 
sandt Arbejde har sin Anstrengelse, ogsaa Barnets, og det er 
netop i denne Anstrengelse, at Arbejdets dannende og udvik-^ 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk OrlenteriDg. 189 

lende Kraft indeholdes. Alt sandt Aitejde er selvsUeddigt, og* 
$aa Barnets, thi kun saaledes er det hans eget. Men naar Selv* 
sCæodigheden kun kan erhverves igjennem Anstrengelsen, bliver 
det ikke Lærerens Opgave ved sit Arbejde at tage Anstrengel* 
sen bort ft*a Barnet, eller at gjøre det Arbejdet let, men tvert- 
imod hvergang at opfordre Barnet til al den Anstrengelse, som 
det paa sit Standpunkt og efter sine Forudsætninger er istand 
til at opbyde. Og naar Arbejdet paa denne Maade vistnok i en 
anden Forstand kan siges at blive Bartiet lettere og lettere, saa 
er den sande Betydning deraf den, at selve Anstrengelsen bliver 
ham lettere i samme Grad, som hans Kræfter udvikles, og de 
Forudsætninger, de Forkundskaber, med hvilke han gaaer over 
fira det ene Arbejde til det andet og næste, blive flere og flere. 
Med andre Ord, Læreren maa forstaae, at Barnets Arbejde skal 
være ligesom den aandige Diæt, hvis ferste Lov er Naturlighed, 
Natprmæssighed, eller hvor Alt gaaer ud paa til enhver Tid til- 
strækkeligt at beskjæftige Barnets aandige Fordejelsesevne og 
give det fUldt op at bestille, fordi kun dette kan gjøre det sundt 
og stærkt, medens derimod saavel Manglen paa den naturmæs- 
sige Anstrengelse , som Tvangen til en unaturlig Overanstren* 
gelse i Uge Grad vil hidføre en Slaphed og Mangel paa aandig 
Fordejelsesevne. Men naar Skolen ofte har miskjendt Betydnin- 
gen af Selvarbejdet og Anstrengelsen og har forseet sig ved alt- 
for meget at foretygge Lektien for Barnet og gjøre dets Arbejde 
væsentlig kun til en Gjengivelse, til et Hukomme Isesværk, saa 
forseer den ^g ikke mindre, naar den i Modsætning hertil op- 
stiller det som en didaktisk ufejlbar Regel, at Disciplen, i alt 
Fald den ældre Discipel, skal vænnes til at arbejde sig igjennem 
Lektien paa egen Haand uden Lærerens Mellemkomst og saa- 
ledes,. at Lærerens Medvirksomhed først træder senere til, lige- 
som ved den anden Læsning, berigtigende, fuldstændiggjørende, 
afsluttende. Thi saa sand end denne Regel er i sin hele Al- 
mindelighed taget, og saa vist det er, at Barnet hverken lærer 
Noget, eller voxer nogen aandig Væxt uden Selvarbejde og 
Selvanstrengelse, saa vist er det ogsaa at denne Regel i Praxi& 
bliver falsk og fordærvelig, naar vi forsøge at gjennemføre den 
uden Hensyn til, om de nødvendige Betingelser ere tilstede, 
eller om Barnet ogsaa virkelig i ethvert givet Tilfælde har de 
nødvendige Forkundskaber og en saadan Fordannelse, at den 
Anstrengelse, som forlanges af det, hvergang er en naturmæssig 
Anstrengelse, eller en saadan, som paa een Gang baade er svær^ 



Digitized byVjOOQlC 



140 Fr- Lange. 

fordi den fordrer Arbejde og Selvforaffigtelsey fordrer en fUld og 
hengiven Brug af Kræfterne, og tillige en let, fordi den forlangte 
Anstrengelse ikke overstiger Barnets Kræfter, og fordi den til- 
lige ligesom ganske umiddelbart lønner Barnet med denFolelse 
af TiirredsstiUethed, som er uadskillelig fira enhver naturmæssig 
og vellykket Anstrengelse. Thi dersom Læreren, forat vi skulle 
tage et Exempel, og det et Exempel fra det Lærefag, hvor Mis- 
forstaaelsen træder tydeligst frem, og Misbrugen desuagtet maa- 
skee forekommer hyppigst, nemlig Sprogunderviisningen, der- 
som, sige vi, Læreren her sender Barnet hjem med en Lektie, 
til hvis saakaldte selvstændige Læren det endnu ikke er i Be- 
siddelse endog af en nogenlunde tilstrækkelig Glosekundskab, 
og hvor det med Hensyn paa Forstaaelsen af Indholdet, Menin- 
gen, Tankegangen og alle de Vanskeligheder, som her komme 
frem ved det Ubekjendte, Usædvanlige og Fremmede i Udtrykket, 
Stilen og den hele Fremstiilingsmaade, navnlig ved Læsningen 
af de gamle Sprog, ikke har og ikke kan have nogen tilstræk- 
kelig Forberedelse i sine almindelige og indskrænkede Forkund- 
skaber og Dannelse, men forladt af Lærerens naturlige, person- 
lige Mellemkomst, og alene henviist til de Hjelpemidler, som 
nu vilkaarlig nok benævnes de naturlige. Ordbogen og Gram- 
matiken, som det ofte endnu ikke har Færdighed og Modenhed 
nok til at benytte paa den rette Maade, eller i al Fald til den 
tvivlsomme Understøttelse af Anmærkningerne i denne eller hiia 
Skoleudgave, der efter Tingens Natur altid staaer i Fare for 
snart at give for Meget, snart for Lidet, saa bliver den Fordring 
til selvstændigt Arbejde og Selvanstrengelse,' der paa denne 
Maade stilles til Barnet, ofte til en unaturlig Fordring og ea 
Overanstrengelse af Barnets Kræfter med alle de forskjellige 
fordærvelige Følger, som denne nødvendigviis fører med sig. 
Og naar der i vor Tid ofte rejses den Anklage mod Skolen, at 
den overlæsser og overbebyrder Barnet med de mange og store 
Fordringer, som der gjøres til Massen af Barnets Kundskaber, 
saa ville vi vel ikke benægte, at der ogsaa i denne Henseende 
kan være nogen Grund til Betænkelighed og Frygt; men vi tage 
intet Øjeblik i Betænkning at paastaae, at den egentlige og nær- 
meste Grund til Klagen over Overbebyrdelsen netop ligger i den 
unaturlige og overanstrengende Fordring, som vi ofte gjøre til 
Barnets Hjemmearbejde, ligger i en reen didaktisk Misforstaaelse 
af, hvorledes det selvstændige Arbejde bliver til. Men ville vi 
da, at Læreren skal vende tilbage til den Fremgangsmaade, som 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orientering. |41 

<idiig«fe var des fr^oiherskeDd«, at han skal gjennoingaae Lek- 
tien for den altenaarige, Ugesaafuldt som for den tiaarige Di- 
scipel, eller af Frygt for faans OveranBtrengebe , hana Miafor'- 
$taaelger og Fejltagelser skal vedbiWe indtil det Sidste at føfo 
Barnet i det sikkre Ledebaand? Tilvisse, Intet vilde mere end 
dette staae t den fuldkomneste Strid med den opdragende Un- 
derviisnings Væsen, og saanaeget vi end frygte for de skadelige 
Felger af den mtsforstaaede Iver for det selvstændige Arbejde, 
og saameget vi end troe, at det efter de mange forhaandenv«- 
rende Tegn og Mærker maa v«re os tilladt at nære en Mis- 
tanke om, at der bag ved det psyehologiske Raisonnement, hvor- 
med den retfærdiggjør sig, olte skjuler sig en réen Faglærer- 
teteresse og et Haab om , en Beregning paa ved Gyælp af Oi- 
seipiens Selvarbejde at kunne skride saameget desto raskere 
frem og i en saameget kortere Tid at kunne overfare en starre 
Knndskabsmasse, maae vi dog i og for sig betragte det som et 
Gode, at Erkjendelsen af, at det kun er det selvstændige Arbejde, 
som virkelig fortjener Navn af Arbejde, berigjennem er kommet 
tH Orde, om end foreløbig under &x Form, som ikke kan be- 
staae. Og ber synes det da, at Misligbeden tilsidst har sin 
Onmd deri, at Sagen i Almindelighed staaer for os saaledeSy 
som om Barnets Skoleliv og Skolearbejde væsentlig deelte sig i 
tvende Tidsafsnit, det ftelvstændige og det uselvstændige Arbej- 
des Tid« Biint forlange vi af det ældre Barn ; af det yngre troe 
vi kun at kunne forlange det uselvstændige Arbejde, det skal 
kun modtage, gjengive det Modtagne og derigjeonem forberedes 
til i deo ældre Alder at kunne tage paa egen Haand og gjen- 
give det Tagne som sit Eget. Men det uselvstændige Arbejde 
kan i og for sig aldrig forberede til det selvstændige, Uselv- 
stændighed aldrig opdrage til Selvstændighed. Og naar det er 
ganske vist, at allerede det at blive ældre, og i Forbindelse der- 
med at have opilevet flere Indtryk og gjort flere Erfaringer ogsaa 
ndenfor Skolelivet og Ijektierne, baade i Almindelighed taget 
giver det ældre Barn en større Modenhed , og tillige giver dets 
Arbejde en større Selvstændighed end det yngres, saa er Sagen 
den, at Skolen maæ være sig bevidst, at dette som saadant ikke 
er deos Fortjeneste, men et Natorens Værk og en Følge af den 
reent naturlige Udviklings Gang, der altid stræber ben til Selv- 
stændighed, og idet dens egen Fortjeneste netop bestaaer i at 
imødekomme, imderstette , frigjere denne Naturens Bestræbelse, 
maa den indsee, at dens Underviisning kun da er sand, naar 

10 



Digitized byVjOOQlC 



142 Pr- Lange. 

den ligefra BegyDdelBen af lægger an paa det sehstændige Ar- 
bejde, eller naar den forstaaer at den for at forberede Barnet 
til det mere og mere selvstændige Arbejde og give det de For- 
kundskaber og den Fordannelse, hvortil denne kan støtte sig, 
ogsaa af det yngre og yngste Barn skal forlange al den Selv- 
stændighed, som det er istand til at ItBgge i sit Arbejde. Men 
medens denne paa mange Maader og med Hensyn paa den hele 
aandige Modenhed, Bevidsthed, Villieskraft o.s.v. nodvendigviia 
er mindre end det ældre Barns Selvstændighed, saa er den dog 
væsentlig af samme Art og Natur som denne. Thi den sjæle- 
lige Akt, hvormed det yngre Barn fastholder den lille, af Læ- 
reren gjennemgaaede Lektie i sin Hukommelse og lærer den 
udenad, eller hvormed han indprænter sig de opgivne Gloser og 
de foresatte Aarstal, eller hvormed han indpræger sig den af 
Læreren foreviste og forklarede Gjenstand eller Afbildning, eller 
dernæst under Overhøringen gjør Rede for det Lærte og gjen- 
giver Fortællingen, Beskrivelsen, Forklanngen, saaledes som hao 
har faaet den af Læreren eller af Bogen, som Noget, han har 
tilegnet sig og som sin egen, er ligesaavel, eller kan dog iige- 
saavel være af selvstændig Natur, som det ældre Barns senere 
og modnere Selvarbejde, og dersom det ikke er det, saa er det 
Ikke Barnets, men Skolens Skyld. Og her viser sig nu den 
fulde Betydning af de Fordringer, som vi ovenfor have gjort til 
Underviisningen, at den skulde være klar, tydelig, bestemt o. s. v. 
og det ikke blot for saaledes at skaffe Lærestolet en lettere og 
sikkrere Indgang hos Barnet, men ogsaa, fra det opdragende 
Formaals Standpunkt af, for at lære Barnet selv at stille de 
samme Fordringer til sit eget Arbejde, idet det netop er disse 
Egenskaber, der formaae at gjøre selv det mindste Arbejde ffl 
et selvstændigt Arbejde og til en virkelig Forøvelse for og For- 
beredelse til det større og mere anstrængende Arbejde. Men 
det vil her tillige blive tydeligt, at Læreren aldrig vil kunne 
stille disse Fordringer enten til sig selv eller til Barnet uden 
ved at følge en beregnet, jevn og langsom, meget langsom Over- 
gang fra det mindre til det større Arbejde, fordi det kun er 
saaledes, at Læreren kan komme tit at forstaae og blive istand 
til at sætte sig ind i det enkelte Barns ejendommelige Art og 
Væsen, og at afpasse sin Virksomhed som Mellemmand mellem 
Lektien og Barnet derefter. Og paa den anden Side er del 
atter kun under det rolige, stadige og langsomme Arbejde, at 
Barnet kan komme til at forstaae Læreren, faae del ftilde faid- 



Digitized by VjOOQ IC 



Til pædagogisk Orientering. 14 J 

tryk af hans persoolige Paavirkhing, eller kdmme til at forstaae 
Arbejdets sande Natur, komme til en Fornemmelse af, at det 
at lære Noget, ligesom ethvert andet Arbejde, kun da er sandt, 
naar det gjøres som en personlig Gjeming, der paa eengang 
hengiver sig til sin Gjénstand og paa samme Tid drager sig til-' 
bage derflra med en Følelse af en personlig Tilfredsstillelse og 
et personligt Udbytte, medens derimod den travle Utaalmodighed, 
der illfærdig driver Barnet fra Lektie til Lektie baade forhindrer, 
at det kan komme til et sandt personligt og umiddelbart For-* 
hold mellem Barnet og Læreren, og at Barnet kan komme til 
at føle sig selv som Personli^ed ligeoverfor det foresatte Ar- 
bejde. 

Vi opfifttte det altsaa som en uaf¥iselig Fordring til den op- 
dragende Lærer, at han uafladelig skal stille sig som Mellem- 
mand mellem Barnet og Lektien, uafladelig skal arbejde med 
Barnet, forberede og kontrollere dets Arbejde, skal gjennemgaae 
og overhøre, men vi forlange tillige, at Læreren med et rigtigt 
Skjøn for Barnets forskjellige Standpunkt, forskjellige Kræfter og 
forskjellige Modenhed skal forstaae hvergang at anvende disse 
Gjennémgaaeningens og Overhøringens bestandige Grundformer 
paa meget forskjelllg Maade, og endelig, at han skal være sig 
bevidst, at det, som det overalt og under alle Forskjelligheder 
gjælder om, er at afværge den Overlæsselse og Overbebyrdelse, 
som er en nødvendig Følge af, at vi forlange et Arbejde, en 
Anstrængelse af Barnet, hvortil det ikke er tilstrækkelig forbe- 
redet, ikke har Kræfter og Modenhed nok, eller med andre Ord, 
at det som det gjælder om, er at gjøre Arbejdet og Anstren- 
gelsen naturlig, fordi det kun er ensaadan, som i Virkeligheden 
kan bære og begrunde den selvstændige Udvikling og den grad- 
vise, sikkre Fremgang. Dersom Skolen overseer dette, og der- 
som den enten af Ængstelighed ved den langsomme Underviis- 
ningsgang, og fordi den frygter, at den paa den Maade ikke vil 
være istand til at bringe Barnet til det foreskrevne Maal af Kund- 
skaber, og ikke indseer at Langsomheden fra Begyndelsen netop 
er det, som gjør det muligt senere at gaae raskere og hurtigere 
frem, eller endog af en uklar Forestilling om Forholdet mellem 
det uselvstændige og det selvstændige Arbejde lader sig foran- 
ledige til at gjøre et Spring i, et Brud paa den naturlige, jevne 
Trinfølge, saa vil den med al sin Iver og gode Villie i Virke- 
ligheden blive alt Andet end opdragende. Vi have i den al- 
mindelige Skole med to meget forskjellige Arter af Boveder at 

10" 



Digitized byVjOOQlC 



144 Pf* Lange. 

gjøre, de tbeoretiske og de praktiske. Bioe ere Skotens gode 
Hoveder, i alt Fald de gode Læreboveder, der med sterre eUer 
mindre Lethed kunne gaae ind paa Ordet og i det Mindste fore- 
l«t>igen kunne blive staaende ved Ordet og lade sig nøje med 
Ordet; Skolens Yndlinge og Haab, dem, der synes at kunne 
forstaae Alt og Alle, dem, der ligesom ere skabte til Bogen, 
(lem, der alUd have Svaret paa rede Haand. og ville gjere gode 
Examiner, gjere Skolen Ære. Det eraabeobart, at det er denne 
Klasse af Hoveder, som Skolen kan læsse Meget paa uden at 
synes at overlæsse dem, eUer af bvem Skolen kan forlange el 
Spring, tilsyneladende uden at forvirre dem. Men naar vi vistr 
nok ofte see, at de iblandt dem, som have et afgjort Kald til 
hvad vi pleje at kalde Studeringerne, og som i denne Henseende 
ere de bedst begavede, kunne gaae ind paa eqhver af de For- 
dringer, som Skolen stiller til dem uden nogen iøjnefaldende 
Overanstrengelse^ og ikke blot kunne lære Meget, men virkelig 
ogsaa kunne drage et Udbytte deraf for deres hele aandige Ud- 
vikling overbovedet, og naar Skolen, saalænge den fortrinsviis 
kun seer hen til disse, sine bedste Disciple og fra dem af tager 
Maalestokken for de Fordringer, som den overhovedet troer at 
kunne gjøre til sine Disciple, en Fristelse , der altid ligger me«^ 
get nær, i Virkeligheden vil kunne troe at have det bedste Vid-^- 
nesbyrd for sin didaktiske Kunst, saa maae vi ikke lukke Øjnene 
for det, som da i og for sig er tydeligt nok for alle dem, der 
ville see det, nemlig, hvor ganske anderledes Sagen stiller sjg 
med Hensyn paa den allerstørste Deel selv af disse Disciple, d« 
mindre Begavede og selv de jevnt Begavede, og hvilke Ulemper 
og Misligheder der her bringes ind over den Enkelte og over 
Skolelivet i det Hele. Vi ville her Ikke dvæle ved de mangfol- 
dige Tilfælde, hvori Discipleo for at spare sig selv en Anstren- 
gelse, som han føler overstige sine Kræfter, til Trods for Sko* 
lens strænge Forbud dog tager sin Tilflugt Ul Andres, udenfér 
Skolen Staaendes Hjælp og lader sig Xektien foretygge af dem, 
eller tyer f. £x. til trykte Oversættelser, hvorved da det maaekee 
ikke er det Værste, at den hele tilsigtede Selvatændiglied i Ar- 
bejdet saaledes fuldkommen ilUideres, men det endnu er langt 
værre, at det hele persoolige Forhold mellem Skolen og Discipten 
i moralsk Forstand bliver aldeles forstyrret, og fira et TiUids- og 
Lydigheds-Forhold bliver til et Forhold af Forstillelse og Undei«- 
ftmdtghed. Men naar vi altsaa nærmest biet kunne tale om de 
Tilfælde, hvori Disciplene med mere Troskyldighed og Selvfor* 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagiigisk OHenteriDg. 145 

iMBgtelBe Yirf(éiig gaae ind paa Skolens Fordringer og gjøre sig 
Umage for at tilfredsstille dem, saa vil det efter det t^oregaaende 
ftke være vanskeligt at forttaae Aarsagen til, at vi saa ofte see^ 
at en stor Deel af dem, navnlig de tungere og langsommere 
Boveder, i Lebet af Skoleaarene mere elier mindre tabe Lysten, 
Modet, Interessen, LivHgheden, eller vel endogsaa efterhaanden 
samle sig en Modbydeligtied for, og enUvlHie imod de saakatdte 
Studeringer og niod al boglig Syssel, der da ofte først kommer 
frem og bliver tydelig efter Forløbet af Skoletiden, medens- paa 
den anden Side de hnrtigere og flygtigere Hoveder paa en me* 
get betffnkeiigMaade blive bestyrkede netop i det, som er deres 
Naturers svage Side, idet de ved Skolens paatrængende Opfbr* 
dring fil at overtage en Anstrængelse , bvortil de ikke ere til«* 
strtekkeligt féii>eredede, vænnes til, ja faae en Færdighed i at 
skynde sig med Arbeidet, rive fra sig, snakke sig tn det, Jadske 
det af, foae en Fiørdighed 1 at famle sig frem, at gjrøtte sig 
firem, og at knnne finde sig i at blive staaende ved og lade sig 
neje med den »klare PoresUliing, den halve Forstaaelse, det 
blotte Ord istedetfor Tingen og Tanken; hvorved det dal Sand«* 
hed kun er en ringe Trøst, og blot fha det rene Fagkererstand« 
pnnkt af kan være en Beroligelse, at Disciplen jo dog allerede 
Dagen efter gjennem Lurerens Overhøring og Efterhjælp kan 
fiiae det Rette at vide og faae sine Misforstaaelser berigtigede, 
eftersom det dog maa være i og for sig indlysende, at om 
endogsaa tdle de Drigtlgbeder , som Barnet under sin saakaldte 
selvstændige Forberedelse bar sat sig i Bovedet, maaskee — og 
oaaaskee ikke -** derved kunne (jernes , vil dog selve det snart 
sløvende, snart forvirrende Indtryk, som Barnet har modtaget 
under et saadant Arbejde, aldrig derved kunne gjøres ugjort. 
Det er kun Livet selv^ som ved sin mægtige opdragende Paa* 
Tirkning, og ved de naUadellge Fordringer, som den stiller tU 
bidividuets Kræfter, efterhaanden vit kunne oprejse det, som 
Skolen ved et diddttisk Misgreb har gjort Sit til at nedbryde. 

Vende vi os endeligt til de praktiske Hoveder, da viser 
Viriuiingen af Skolens Misforstaaelse sig paa en meget forskjel« 
lig, men ikke mindre skadelig Maade. Thi idet de praktiske 
Hoveder ikke besidde den forøvrigt jo vistnok tvetydige Gave at 
kunne blive staaende- ved Ordet, Abstraktionen, Reglen, men 
istedet derfor foitotge Tingen selv, fbrlange det konkrete Til« 
fælde, det faktiske Sammenhæng, og idet de med den Utaalmo- 
dighed, som er deres Natur egen, ikke kunne lade sig nøje med^ 



Digitized byVjOOQlC 



146 ^* iMige. 

om endogsaa kun foreløbigen , at henvises til den uklare Fore- 
stilling og den halve Forstaaelse, saa vil det snart komme dertil, 
at de med den praktiske Naturs ejendommelige Energie sætte 
sig til Modværge mod Skolens Fordringer og unddrage sig dem 
enten ved en passiv Modstand, idet de blive ligegyldige, efter^ 
ladende, dovne; eller, hvis de ere af en ivrigere Natur, indr 
træder snart et formeligt Brud med Skolen, idet de forlade den 
og tye hen til en mere specielt forberedende Underviisning, der 
lover at føre dem mere direkte og ligesom ad en Gjenvej til 
det Specialfag, hvortil de troe at have meest Anlæg, eller de 
gaae i al Fald fra den lærde Skole, Skolen med det (tildstæn- 
digere Læreapparat, Skolen med Latinen og Græsken, over til 
Realskolen, der med sine færre Læregjeastande og lavere For- 
dringer synes at love dem et friere og mindre trælsomt Skole- 
liv. Men saaledes har Skolen for sin Deel væsentligen bidrage 
til at udelukke Barnet fra den fuldstændigere og alsidigere Dan- 
nelse, hvortil Adgangen var aabnet for det, og den har desuden 
ligeoverfor den almindelige Mening understøttet den fUske An- 
skuelse, der skiller den almindelige Skole i to, principielt for- 
skjeilige Arter af Skole^ de Studerendes og de Ikke-Studerendes 
Skole, den lærde Skole og Real-Skolen, medens dog den sande, 
opdragende Skole altid i Væsen kun er een, hvor forskjellig end 
dens Læremidler ere og medens det fra dens Standpunkt af 
maa være fuldkommen indlysende, at Underviisningen i LaBn 
og Græsk ikke blot er bestemt for dem, der skulle studere, 
eller som ere kaldede til Bogen, og kunne gjøre en god Bxamen 
deri, men overbovedet, i og for sig og uden alt Hensyn til del 
fremtidige Brug eller Jkke-Brug deraf, har en stor og dannende 
Betydning for alle dem, der med større eller mindre Fremgang 
have det Held at kunne deeltage deri. Dog den videre Forføl- 
gelse af denne Betragtning vilde føre os for langt ud over de 
naturlige Grændser for disse didaktiske Bemærkninger og jeg 
skal derfor afholde mig derfra, og det saameget mere, som jeg 
allerede andensteds har søgt udførligere at imedegaae de i 
denne Henseende kun altfor almindeligt herskende Misforstaaelser. 
Ligesom nu Skoleunderviisningen, saaledes som vi i hele 
det Foregaaende have søgt at eftervise det, forudsætter baade 
særegne naturlige Anlæg hos Læreren og tillige en kunstnerisk 
Udvikling af disse, fordrer baade Natur og Kunst, baade Drift 
og Bevidsthed, saaledes er dette paa samme Maade Tilfældet 
med Skoledisciplinen, Skoletugten. Men her maae vi strax skjelne 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogU]^ Oiienteriog. 147 

meUeoi tveode Arter af Tugt, eller rettere mellem tvende for- 
ekjellige HensyO) hvori vi bruge Ordet Tugt Thi uaar vi for- 
lange af Skolen y at den skal tugte, optugte Barnet, eller med- 
dele det Tugtens Aand og gjøre det sædeligt, det vil sige, stttte 
det istand til at ville og at kunne optugte sig selv, saa er det 
ikke ved sine Formaninger og Opmuntringer, sine Advarsler og 
irettesættelser, sine Trudsler og Straffe og hvad vi ellers ind- 
befatte under Navnet Tugt — Skoletugt i indskrænket Forstand — 
og betragte som dens Hjælpemidler, at Skolen virkelig er istand 
til ai gjare Barnet sædeligt. Dette kan den i Sandhed kun ved 
selve sin Underviisning, ved selve ^ine. Lærefag ^ eller ved at 
fitfstaae at lade den Tugtens Aand og den Opfordring til Selv- 
logtelse, som indeholdes i disse, træde tydeligt frem for Barnets 
Bevidstbed og gjøre sig gjældende hos det. Med andre Ord, 
Skolen bliver først da en Sædelighedens Lærer, naar den er- 
Igender sig selv som en Eenhed, i hvilken Kundskabens Sag 
og Sædelighedens 6ag ikke ere at adskille fra hinanden, og naar 
den forstaaer, at det netop er de si^me Læremidler, hvormed 
den paa den ene Side optugter Barnets Tænkning og Erkjen- 
delsesevne ved at føre det ind i Tankens og Livets almindelige 
Love og hvormed den paa den anden Side optugter Barnets 
Følelse og YUlie ved at lede det til en Fornemmelse af og en 
Tro paa den sædelige Verdensorden, hvorunder ogsaa det selv 
er indbefattet. Men naar vi saaledes i Almindelighed med Rette 
kunne sige, at Skolen bliver desto mere sædeligt dannende, jo 
bedre dens Undervlisaing er, eller jo mere den forstaaer ved 
sin egen Kraft at kalde Barnet til Opmærksomhed og Flid , saa 
ere dog i Virkeligheden de Tilfælde, i hvilke Læreren ligeover- 
for den barnlige Naturs Letsindighed og Flygtighed eller dens 
Sløvlied og Trods o. s. v. bliver nødsaget til ligesom at for- 
stærke sig ved hine Tugtens ydre Hjælpemidler, saa mangfoldige 
eller rettere sagt saa almindelige, og høre under alle Omstæn- 
digheder saa ganske til Mulighederne, at der for Enhver, der 
bestemmer sig til at være Lærer, ikke blot er fuld Anledning, 
men ogsaa ea fuldstændig Forpligtelse til ogsaa i denne Hen- 
seende at prøve sig selv, hvorvidt ban besidder de naturlige 
Oaver til at omgaaes med disse Tugtens Hjælpemidler paa den 
rette Maade, og til at overveje og gjøre sig Rede for, i hvilket 
Forhold ethvert af dem staaer til det almindelige didaktiske 
Formaal, som de skulle tjene og befordre. Og denne Selvprø- 
velse er saa meget desto mere nødvendig, som det, der her for- 



Digitized by LjOOQ IC 



148 F^. Laage. 

direft , ikke er en enkeK Naturens -Ga^e , saaledes ørai Baar tf 
ovenfor forlangte ea naturlig Meddelelsesgave og en Saods for 
den barnlige Naturfi Ejendommeligheder; men det) som her foor-^ 
dres af Naturen, er intet Mindre end en heel ejendommelig Per^ 
fionh'ghed, en særegen Blanding af natorlige Garer og Charak** 
teerbestemmelsery «& Porfotnd^lBe af Ro og Livlighed, af Alv<^ 
og Mildhed, af Taalmodighed og Iver, af Strænghed og Over- 
bærenhed. Og naar diese Fordringer maaskee kunne synes før 
mange og store, saa maae vi ikke sljulø for os selv, at det dog 
jo i Virkeligheden kun ere de saaledes udrustede Personligheder^ 
der kunne træde op med den overlegne og sikkre Holdnittg^. 
som ved paa eengang at vinde og imponere Barnet ene er isUmd 
til at give Læreren det naturlige og udisputd)le Herredomoie 
over det, eller, med andre Ord og reent praktisk udtrykt, at det. 
kun er dem, der ere i Stand til at styre den Enkelte og at holde 
samm^ paa Klassen mere med Munden end med Haanden^ 
mere med Øjet end med Munden. Hvorfor er Lasreren saa. 
ofte sær, gnaven, vranten? hvorfor saa ofte heftig, opbrusende^ 
KdenskabeKg i Ord og Gjeming, haard o. s. v.? Dersom Lære-* 
ren havde gjort sig selv fuldstændig Rede for hvad det vil sige, 
at Skolen er ethisk Skole, og at han selv som Lærer har åett 
Opgave at lede Barnets sjælelige Udvikling i ethisk Retning, saa 
vilde han intet ØjehMk tøve med at bearbejde sin egen Natur 
og at rense sin Personlighed for de uethiske Momenter, der 
maaskee endnu klæbe ved den, og som ikke kunne Andet end 
nedbryde hans egen Virksomhed og forvirre BametB UdvikUngs- 
gang. Thi Barnet er, saalænge det er ufordærvet, altid en mo- 
ralsk Rigorist, let til at saares og til at tage Forargelse, og^ 
ligesaa utrættelig i at gjøre sine Bemærkninger, som ubøjelig i 
at uddrage sine Gonsekventser deraf. Og om ond disse ofte 
ére eensidige og ubillige, eller om Barnet end maaskee megel 
godt veed at tie med dem og at holde dem hos sig selv, saa 
bliver Forholdet mellem det og Læreren ikke derfor mere sandt, 
eller mere opdragende. Men naar det endeligen ofte hedder, 
at Skoletugten i vore Dage har større Vanskeligheder at over- 
vinde, end ndgensinde før, eller at vor Tids stodse tiltageode 
Flygtighed og Letsindighed, dens Mangel paa Alvor og bøjere 
Interesser, dens ustyrlige Higen efter Ubundethed og personlig- 
Uafhængighed, dens Mangel paa Pietet og paa Agtelse for den 
aandige Overlegenhed og Auktoritet paa mange Maader allerede 
hos Barnet har svækket den naturlige Sands for Følgagtighed^. 



Digitized byVjOOQlC 



Til pædagogisk Orientering. 14^ 

Lydighed, Underordning i den Orad, at selv den blotte Tanke 
om et virkeligt di8CiJ)linært Foriiold mellem Læreren og Barnet, 
elier. om en Skoletugt i sand Forstand maa synes en Umulig- 
bed, S9» skulle vi ikke gaae ind paa det Meget, som her kunde 
sig«s tof og imod, og hverken indlade os paa at bejae eller be- 
nægte disse Paastande i deres hele Almindelighed. Kun saa«- 
meget ville vi bemærke, at hvis hine Anklager virkelig vare 
sande, og hvis det var saa, at Lærerens Stilling i denne Hen- 
seende var vanskeligere og misligere nu end før, saa vilde der 
Mtop heri ligge den største Opfordring for Læreren til at styrke 
og rense sin egen Personligbed, og det saa meget desto mere, 
som han ikke kan oversee, hvor stor en Betydning Skolens Virk- 
somhed ogsaa i denne Henseende har for Livet overhovedet, idel 
det er en væsentlig Deel af den Mission, den har for Livet, at 
den ogsaa skal være en Planteskole for den Lydighedens Aand 
øg den Agtelse for Ankloriteten, uden hvilken Samfondslivet vilde 
falde fra hinanden og opløses i blotte Enkeltheder. 



Blaidinger. 



Siiiitlig. 
Af jP. W: Wiehe. 

I den hos os almindeligst brugte Skoleudgave af Xenophons Anabasis 
(Bergs og Fibigers) har Jeg aldrig fundet mig tiifredastillet ved den efter Kru- 
ger optagne Forlilaring af nedenanførte Steder; og uagtet jeg seer, at den 
FortolIiLning, jeg ønskede at gjøre gjældende, ikke egentlig er ny, ligesom 
maaskee ogsaa mangen anden Lærer under sin egen Undervisning er falden 
paa den samme Forklaring, saa troer jeg dog, at det kan have sin Beretti- 
gelse at fremdrage hvad godt der muligvis kan være blevet overseet eller 
glemt til en rigtigere Forstaaeise af et i vore Skoler saa almindelig læst 
Skrift. 

Xmwph<m» Jnabaaiå I, 3, 1^ 

Sammeiihteingen er følgende. Da de græske Lejetropper i Kilikien be- 
gyndte at formode, at Kyros vilde føre dem imod Perserkongen, erklærede 
de sig uvillige til at føige ham længere. Deres Anfører Klearch, som mær- 
kede, at det Ikke lod sig gføre at tvinge dem, forsøgte no ved List at om- 
stemme dem. Han lod i den Hensigt efter en hemmelig Aftale nogle optræde 



Digitized byVjOOQlC 



150 F. W. Wiehe. 

i Soldaternes Forsamliag med urimelige Forslag, for at det ve^ GJendrivelaeft 
af disse kunde vise sig, livor mislig deres Stilling vilde blive ved nu at 
skille sig fra Kyros. Saaiedes foreslog en, at man strax skulde vende til- 
bage til GrSBkenland og til den Ende forlange Fartøjer af Kyros til at sejle 
hjem paa; vilde han ikke ^ive dem diss«, saa skulde de forlange en Vejviser 
af ham, som kunde føre dem sikkert igJeDnem Laudet; hvis han heller ikke 
vilde indlade sig derpaa, saa skolde de skynde sig at besatte Bjengh^derae, 
førend Kyros eller Kiiikerne hindrede dem Overgangen. Efter en kort Be- 
mærkning af Klearch om, at han ikke kan paatage sig Anførselen ved dette 
Foretagende, fortsættes nu saaiedes: Mira rovtoy akXos drictti, iyu&stxyvi 
(UV rir ivrt&9ttty rov tw nkota alnlr HékiéorroSy tSemg ndXtv tor aro* 
loy KvQov firi nobovfåivov^ lff»<f««xrv( éh ei( *mi&§t étti ^yåfåéva a^scSr 
noQti Toi^Tov, ^ htftoårofu^ t^y n^a^. Jil då rt *ai iif ^yéfnmyå n^ 
méaofiéy ^ £y Kvqos df^ ti xtaXvåi xat ta ax{fa ^fjtly xålévi^r 
KvQoy n(90xa%aXttfifidy§ty\ I de første udhævede Ord har man taget 
ndUu Toy crél^y nottZa^at i Betydning af at drage tilbage igjen, og da 
fil} saa forstyrrer Meningen, har man foreslaaet dette udslettet. Jeg troer 
ikke det gaaer an at lade naXty toy ar^loy nokAc&m simpelthen betyde det 
samme som ani^x*^^^^ ^ i^ 9téXot betyder * Udrustning« , »Tog« , vKiigs«^ 
foretagende«, men ved at vende tilbage kunde Kyros ikke siges at fore- 
tage sig noget tnoloi^ da han jo tvertimod derved opgav det. Den rigtige 
Mening synes mig at fremkomme ved at beholde /u^ og tage ndUy som 
Ti da adverbium: «som om nu atter Kyros ikke havde noget Felttog for.« 
Det gjorte Forslag var gaaet ud fra den Forudsætning, at Kyros vilde fort- 
sætte sit Tog mod Kongen (ellers behøvede jo Grækerne ikke at skille sig 
fra hamh men skulde man nu forlange hans. Fartøjer til at sejle hjem paa, 
saa maatte man atter antage, at han ikke vilde fortsætte Toget. — 1 det 
følgende har man oversat saaiedes: »Men hvis vi ogsaa ville tro den Vejviser, 
som Kyros giver os, hvad hindrer det ham (ligesom han kan lægge os andre 
Hindringer ivejen, saaiedes) ogsaa i Forvejen at lade Bjerghøjderne besætte 
for os (til vor Siuide). Men dette indeholder en Modsigelse ; thi naar de vilde 
tro Kyros* Vejviser, saa kunde de ikke antage, at han vilde lægge dem Hindrin- 
ger ivejen paa anden Maade, og omvendt: antages Muligheden af det sidste, 
saa kunde de heller ikke tro hans Vejviser. Der siges aitsaa egentlig: »Der- 
som vi ville tro Kyros, — saa kunne vi dog ikke tro ham.« Hertit kommer, 
at den anvendte Forklaring af xat foran ta åxqa t denne Sammenhæng bli- 
ver højst tvungen og unaturlig. Al Vanskelighed synes mig at hæves ved en 
forandret Konstructlon. Tager man nemlig Kv^oy som Objekt for xtlié»y 
og ifily som daUvus commodl (ikke incommodi), saa bliver Meningen denne: 
■Men skulle vi virkelig tro den Vejviser, Kyros giver os, hvorfor da ikke og- 
saa opfordre ham til at besætte Bjerghøjderne for os?« Ville vi overhovedet, 
siger han, begaa den Urimelighed at sætte Lid til Kyros i samme Øjeblik 
som vi fordærve alt for ham, saa kunne vi ligesaa godt {ti xmXvu) drive 
Urimeligheden til sin Konseqvents og anmode Kyros om at være saa god og- 
saa at sikkre os Overgangen over Bjerghøjderne (mod Kiiikerne nemlig). 

Xenoph, Andb. 1, .9, 13. 
Xenophon skildrer her Kyros' Bestræbelser for at sikkre Retstilstanden I 
stn Provinds og anfører som Exempel, at man ofte langsmed Landevejene 



Digitized byVjOOQlC 



Smaating. 151 

kunde se lemUpstede Forbrydere fremstillede tU Skræk og Advarsel, hvorpaa 
tUføJes: a»<n^ iy tj Cv^ov d^xi iyéfiTO xai "BXltfyk xai fia^fia^^ f*tid§y 
dét9Ufvyn édétSg noQipicBtn Bno* ng ^9§l»y, 9x9 r tå S t* n^ox^^oi^. 
De sidste Ord har man oversat: •si haberet, cur iter faceret, naar hao havde 
en anUgelig Grand til at rejse, ikke var mistæBkellg.« Men jeg tvivler paa» 
at nq^x^^Q**^ DOgensiDde er sa nøgåét^a^ iter facere; det betyder Jo ellers 
•rykke frem-i »gløre Fremskridt« elier upersonligt: »det gaaer an«, »lader 
sig gjøre«, »er belejligt«. Desuden, hvis disse Ord skulle indeholde en Be- 
tingelse for at rejse trygt i Landet, saa synes de at staa temmjolig overflø- 
digt efter det foregaaende fÅtjdiy ddtxovyn, hvortil de i al Fald burde være 
knyttede ved et xtU. Tager man derimod ii^«/ci»^»v upersonligt, saa frem- 
koouner den Mening, at enhver, som ingen Uret gjorde, kunde rejse trygt, 
hvorhen han vilde, og have med sig hvad der var ham belejligt, 
hvad ham lystede, uden at frygte for at blive udplyndret af Røvere. Paa 
denne Maade bruger netop Xenophon selv n^oxit^Q** paa andre Steder, f. Ex 
i Gyrop. IIJ, 2, 29: on6ca øot ngoxn^Qélf saa meget du kan, og i, 2, 4: 
^yiai &y åxdcr^ ^(^X^9Vy ^^^"^ det er enhver belejligt. Kroger anfører 
selv denne Fortolkning, men forkaster den uden at give nogen Grund. 



Eft Amnærlaitaig tU et Sted hos den ældre Pllaliis. 
Af Fr. Sehåøm. 

1 Naturalis historiæ llb. Il, c. 1 gjør Pllnius, hvor han taler om Ky- 
sterne af Bosporus Thracius, denne Bemærkning: *Alihåm quippe eantui ca- 
numque latrahta invicem audiuntiiry vocU etiam humanæ comtMrciOj tnter diuoø 
ørde« manente eoUoquio, nisi ^p4win id ipettim auferwU venti,^ 

Man har fundet denne Angivelse aabenbar urigtig, man har spottet over 
den Overdrivelse, hvori Plinius her skulde gjøre sig skyldig. •Il y a Ih, 
åom douie* saaledes indvender til Ezempel en lærd Franskmand, »un peu 
Sexagérationf ou il faut eroire jue lea hommu et lu oi$eaux avaientf datu 
rantiqidtéf la voiæ heaucaup pltu forte gru^Ua ne ront antjcurd^kiu* 

Under et Ophold i et græsk Hotel i Pera i September 1857 traf jeg sam- 
men med nogle unge fransl^e Adelsmænd, der misfornøiede med Tingenes 
Gang 1 deres Fædreland, havde tilbragt nogle Aar med antiquariske Under- 
søgelser paa en Reise i Orienten, og som nu vare komne fra Kairo, Sinai 
og Arabien til Konstantinopel, for derfra at vende tilbage til BUemmet Op- 
mærksomgjorte paa Stedet hos Pllnius grebe de gjerne Lelllgheden til at prøve 
Muligheden af denne Oldtidens Angivelse om Bosperus, som Byron ved at 
svønmie over Hellesponten fra Sestos til Abydos havde prøvet Muligheden af 
Sagnet om Hero og Leander. Forsøget anstilledes, idet man i en stille Nat 
deelle sig 1 tvende Partier paa begge Sider af Strædet, og det blev da ftindet 



Digitized byVjOOQlC ^ 



152 Pr- SchieiD. En Anmærkning til et Sted hos den ældre PUoius. 

at Tasre rigtigt, at Raabet fra Europa kan høres i Asien, RaaJ^ fra Asfen t 
Europa. 

Da mav paa et andet 8ted boa PUniaa træflter dfsse Ord: •TVtfcittt Bos^ 
pifrUM ioÉkudme D pasnaan, fua Darm»i pater XemU, eopias porUe trantvexH* 
(Hist. nat. I. VI, c. 24), tilfeier jeg, at de Punkter, der tillode at sande Rig- 
tigheden af den førstanførte Angivelse af Ptinios, dog iaae iidet nænnerB ved 
Pontns Ettxinns end de tvende Punkter, der nu i Almindelighed betragtes 
Bom Endepunkterne for den afHandroUes, den samiske Bygmester, férDarins 
anlagte Bro. Denne tænker man sig nemlig nu gjerne paa det Sted, hvor 
Strædet ved Konstantinopel gjælder for at være snevrest, og hvor derfor og- 
saa Gailieme, (xotherne, Saracenerne og Korsfarerne senere antages at have 
iværksat deres Overgange, det vil sige mellem Fortet Anatoii Hissar, som 
Mohammed I. allerede under Keiser Manuel Palæologus's Regfering anlagde 
paa den asiatiske Side af Strædet, og Fortet Rumili Hissar, ved hvis Opfø- 
reise paa den europæiske Side i Aaret 1461 Muhamed il. indledte Konstant!-^ 
nopels Indtagelse. Mellem Foden af disse Forbjerge er løvrigt Strømmen fra 
det sorte Hav ogsaa saa stærk, at Broen neppe her kunde have staaet i lige 
' Linie, og denne hensættes ligeledes noget nordligere af sehre Herodot (IV, 87), 
idet han bemærker: »Stedet i Bosporuss »hvor Kong Darius lod Broen an- 
lægge, er efter min Regning midt imellem Byiants og Helligdommen ved Mnn* 
dingen.« 



Fra Dr. Grimur Thoansen har Redaktionen modtaget efter- 
følgende Artikel, og den har troet at handle i Læsernes Interesse 
ved strax i dette Hefte at lade den blive ledsaget af de nær- 
mere Oplysninger, hvormed Forfatteren til »Bemærkninger 
o.s.v.« har troet at burde hævde sin Opfattelse som den rette« 



I. 

I Anledning af Herr E. Holms Bemærkninger i „Tidskrift for PUloL q% 
Pædagogik" fftrste Hefte „om Tr^^ans Regjeringsprindper". 

Af €frimur Thomsen. 

SUøndt ikke Pfallolog, vovede jeg i Steenstrups Danske Maanedskrlft 
iknni Benet 1850) at indrykke en Afhandling om Tr^ana Tid, idet Jeg, støl*» 
tende mig paa Kilderne, søgte at paavise det med den nævnte Cæsar i deo 
romerake Keisertid indtraadte frisindede Vendepunkt I Tidskrift for Plillo* 
logi og Pædagogik 1ste H. har Herr E. Holm af min Afhandling taget An« 
ledning til at give en Fremstilling af den samme historiske Periode, der 1 
Prineiper, saavelsom i Enkeltheder, ganske afviger fra min Opfattelse. 



Digitized byVjOOQlC 



I Anl. af £. Holms BeøUBrlm. *om Tfi^lftos Regjeriogsprinciper**. f 53 

Kaar Henr E. Holn foiuåMkker en forbi^nQiide AncrlycudeUe. af det 
«Gode" i mio AfhandJing, aaa tør jeg kun betragte det, som et TrøsteoB Ord 
tU: den, man tagter, eUer en ■rhetorlsk Overdrivelse« » som Forf. bar lært af 
niBias. 1 Modsætning tU min fateiie Lærdom om Tngans Frisindetbed og 
Agtelse for Republikens gamle Former, fremstiller Herr H. Tn^Jan som en 
■absolut Hersker i god Betydning, der bfyldede »bestemt moaarehiske 
Principer« (T. f. Pb. o. P. S. 76). Jeg tillader mlig at tvivle om Tnaan 
jelv bavde forstaaet den Tale om monarcblske Principer. Imidlertid Indrøm- 
aier Herr H. (1. c. S. 71): •— Gansl(.e vist var Trajans Opstræden dele i A1-* 
-•mindeUgbed jævn og folkelig, dels overholdt ban i a^dskillige Ret-* 
•miBger de republikanske Former stærkere, end de tidligere 
-•Keisere bavde gjort >}, mens fejer Herr H. til, »man maa vec;te sig for 
«at tillægge dette for stor Bietydning.« Senere bemærker Forf. om Tr^jan; 
•Han vilde og kunde ikke undvære Folkets Kjæcli^ed ; Tillid skolde først og 
^ftemraest vende tUbage,. og saa fast hang bestandig Romerne ved d.6 
•gamle Former, at Agtelsen for disse endnu var et godt Middel 
•forKeiseren til at gjere sig populair«,'} men føjer derpaa kort efter 
lU, at »de republikanske Former havde ikke den mindste Smule mere Virke- 
tlighed under ham, end de tidligere havde bavt.« — Enten Ugger heri en 
Kamp mellem Herr H/s bedre Eriuendelse og en forudfattet Mening, eller 0^ 
^»verlader ham selv Valget) ban har intet klart Begreb om politiske Formere 
Betydning for en Statsforfatning. En »absolut« Hersker kan umuUg overbolde 
•r^ublikanske Former«, endsige kalde dem Ullive, naar de engang ere blevne 
tilsidesatte, uden Fare for de »monarchiske Principer«. Allerede om Veepa* 
4ian hedder det i Taciti JXalog. de Orator. *at han tUveiebragte den offent- 
i^e Orden og Fri bed (tranguHlUatem, et Ubertatem),* og hvad var Nervaa 
^ Trajans Tid, uden en Fortsættelse af Vespasiaas og Titus's Regjering, efter 
4en under Domitian akete Afbrydelse? Men selv om det havde været Tr%iana 
Hensigt paa Ruinerne af en hensygnet Republik at iodlére den Absolotismei 
Jivormed Herr H. mener at »et Rige, som det romerske kun kunde holdes 
aaounen« (1. e. S. 73), da maatte han have baaret sig anderledes ad, end hao 
^orde; han maatte da have gjort en Eftde paa de gamle Statsmyndigheder^ 
•der, om de eod mere bestode af Navn end af Gavn, dog ved deres blotte 
Existens paa mange Maader begrændsede Gæsarmagten. Augustus var nødt 
til at reapectere dem, for umærkelig at tilsnige sig Magten; thi den republi- 
kanske Bevidsthed havde nylig« ved Julius Cæsara Drab, tydelig nok godtgjort 
4in Styrke ; men ligeoverfor et saa demoraliseret Folk, som Romerne vare ved 
Slutningen af Doraitians hegjeringj vilde det, rigtignok paa Statens Bekost-* 
Aiag, ikke have været vanskeligt fbr en dygtig R^ent at afskaffe selv den 
4ildate Reet af de republikanske Institutioner. .Men naar en saa god og Uog 
Hersker, som Tr^an, tværtimod overholdt disse Former »stærkere, end tid* 
Jjgere Kelsere«, saa Isan det ene have været, fordi han» som praktisk Mand, 
i Modsætning UI tterr H.« l^on saae Midlet Ul Romerfolkets Vækkelse og Sta- 
tens Cijenfødelse i en forøget Frihed , og ikke i hvad vi vilde kalde et Stata- 
^eoup, eller i nogen Befæstelse af »monarehiske Principer«, et Begreb, aon 
Cæsartiden, I Forbigaænde sagt, ikke Kjendte, førend henved 200 Aar senere« 

•) Uh. ar »Is. 
^> adh. tf Bis. 



Digitized byVjOOQlC 



]54 Giimnr Thomsen. 

under Diocletian. *) Hertil kommert at Tr^jane JæTnhed, hana Stræben efter t 
eshver Henseende at opføre sig som Borger imellem Borgere er et ubedrage- 
ligt Tegn paa, at han endnu ilLke hældede til den senere romerske Tids orien- 
talske (persiske) Absolutisme. Tiber holdt sig Qæm I Frygtens IfaJestæt; Do<^ 
mitlan gjorde sig usynlig; men Trajan søgte at udslette ethvert ydre Spor af 
Gæsanrærdigheden. Naar Herr H. i det Hele endnu synes at antage, at storO' 
Riger kun kunne styres ved Absolutisme, saa nærer jeg det Haab at et fort^ 
sat Studium af Roms egen og Englands Historie med Tiden vil overbevise^ 
ham om det Modsatte. — Herr H. indrømmer seiv, at Romerne bestandig 
hang ved de gamle Former, og han vil da formodentlig ogsaa indrømme, at 
dette fornemmelig gjaldt om de bedste Romere, selv i Cæsartiden. Lad os 
exempelviis tage Tacitus, hvom den britiske Statsmand Fox kaldte the Uut 
repMieom of Imperial Borne, Trder nu Herr H. at Taeitus, igjennem hvis 
Skrifter der gaaer et dybt Suk over Republikens Tilbagegang, en vedholdende 
Klage over den tabte Frihed, troer Herr H. virkelig, at Taeitus i Vita Agrieolje 
vilde have lovpriist Nervas og Tri^ans Tid, som han har gjort, hvis denne 
Tid havde været en Befæstelse af •raonarcbiske Principer * 7 Vilde han da 
have talt om hane beati$eimi »eeuU lueem^ Vilde han, efter med bittert Alvor 
at have skildret den under tidligere Cæsarer herskende Ufrihed, have udbrudt: 
•-^ Nune demuun redU ammuB, ei quam^wmiy primo ttatim heaHuifni $æéulf 
orhij Nerva Omor ru oUm ditsodaMleå mUeueriij pfindpahm, ae Ubertaiewi^ 
augeaifue quoHdie filieitatem imperU Nerva Tr€^anu8, nee apem Tnodo ae vo^ 
Han »§curUa§ pubUea, ged ipeiuå voti Jidueiam ae robur adeump$erU: natura- 
tomen ipfirmitaii$ hunumæ tardiora nmt remedia quam mala* — ? Forfattere^ 
hvis Udtalelser have Vægt, saasom Gibbon, have heraf draget den Shrtnlng, 
at Nervas og Trajans Tid ikke var noget kunstigt "politisk Experlment«, men^ 
en naturlig Reaction i frisindet Aand og, overeensstetnmende med de romerske 
Institutioners Natur, i republikansk Retning, imod tidligere Keiseres lovløse- 
Despoti. Herr H. burde ogsaa mindes, at naar Nervas og Tn^ans Bestræbel- 
ser vitterlig gik ud paa at overholde de bestaaende Love, saa kunde dette kun- 
føre i republikansk Retning, eftersom de republikanske Institutioner aldrig 
vare blevne ophævede ved Lov. Derinøod har det aldrig kunnet være min 
Mening, at Trajan fuldstændig skulde have ført den gamle republikanske^ 
Tid tilbage. Jeg har kun yttret, at »Tnijan, ikke som August, for at skjule 
den nye, men for at forædle den ailerede gamle Enevoldsmagt, hævdede Re*- 
publikens gamle Institutioner og Embeder i deres oprindelige Skikkelse. »^ 
samt i det Hele opfattet Trajans Tid som den romerske Storheds »anden og 
sidste Høst« der jo nødvendigviis staaer tilbage for den første. Den gamle 
Tid kunde naturligvils ikke føres tilbage, thi den gamle republikanske Dyd 
og Energi var Ikke tilstede i Folket, men ilgesaa aneritjendt er det af alle 
mig beKjendte Forfattere, indtil Herr Holm, at Nerva, Tn^an og tildels Anto- 
nineme arbeidede hen til Romerfolkets moralske og politiske Gjenfødel se ved 
Iagttagelsen af de bestaaende Love og Vedtægter. Om •monarchiske Princi- 
per« endelig kunde der ikke være Tale, thi disse forudsætte en Legitimitet h 
IBnevoldsmagten, som ikke var forenelig med Roms bestaaende Love. Cæsar- 
magten var en vedvarende faktisk Usurpation, som Nerva og Trajan rehabUi- 



, Salvn. 01bb«B, Decline * Fall »f tht Roman Bniplre, II, c. 33: Laet an tits, é^- 
■•rU VflneoiUram. 



Digijized byVjOOQlC 



I Anl. af E. Holms Bemørkn. »om Tr^Jans Regjeringspriociper« . 1 55 

lerede Ted Agtelsen for Repablikens Love. Allerede om Nerva hedder det I 
Xipliinns Fragment af Dio, at han »Intet af Vigtighed foretog sig oden at 
laadføre sig med Senatets Ypperste«, og i samme Aand regerede Trajan, der 
endog, ifølge EUt. Aug. Adr. IV, ikke udnævnte »in Efterfølger, fordi Retten 
dertil tilkom Senatet *), hvorfor Adrians Valg ogsaa skyldtes Tnjans Enke 
Hotina. Det er derfor utvivlsomt, at Senatet, under disse Keisere, kunde 
have erholdt Bfagtens bedste Part tilbage, hvis det ikke havde været blevet 
demoraliseret ved den lange Lovløshed, og følgelig savnet Betingelserne til 
Magtens rette Brug. Herr H. vil undskylde mig, naar Jeg her anfører en Yt- 
tring af Gibbon, en Porftitter, som Herr H. vistnok baade kjender og re- 
speeterer: 

• The forau of tfte ewil admmUtration tøerø carefitUy preserved by 

• JVørro, Trajan, Hadrian, and ike Antanines, who ddighted m the image of 

•Ubertff, and toere pleased wiUi eonddertng themsdvu a» ike aeeauntable 

•minutere of the lawi. Sueh prinees deserved the honour of restoring the 

•rqmbHe, had the Somana of their days heen eapMe of enjoyinga rational 

•fieedom.* — Beeline and Fall of the Roman Empire, !, p. 127. 

Og længe efter Trajans Tid, under Keiser Tacitus, seer man ikke blot at 

Consulen sammenkalder Senatet, for at foretage Valg paa en Cæsar, men at 

denne endog er^jender at være Senatets' Tjener, som modtager Magten ex 

auetositaie ienatus, der dengang endog var saa stor, at Intet Hensyn toges til 

et oregeimæssigt Ønske fra Keiserens Side, om at see sin Broder udnævnt 

til Gonsul. (Hist. Aug. Ffav. Vop. in Tacito c. IV). Herom bemærker ogsaa 

Gibbon, at Tacitus bestræbte sig for, 'to restore at least the image of the 

anelent republic, as it had been preserved by the poliey of Augustus and the 

virtaes of Trajan and the Antonines • 

Dette er nu kun en nyere Autoritet, men ved Siden deraf har Herr H. 
allerede indrømmet, at jeg kan paaberaabe mig et antilct Vidnesbyrd for mine 
Anakuelser om Trajan, men erklærer samtidig, at paa denne Autoritet, Piinius 
den Yngres Panegyrik, »lader sig Intet bygge,« at de »staae saa løst og ube- 
stemt,« og »kunne kun opfattes som en rhetorlsk Overdrivelse,« samt ende- 
lig, 9t »vi (Herr H.) vide aldeles Intet, der kunde tale for, at Trajan havde 
forøget Prætoremes Myndighed i nogensomheist væsentlig Henseende.« Ja, 
naar de sparsomme Klider, vi besidde, ikke staae til Troende, og^ naar Be- 
dømmelsen af en Qern Tid skal være prisgiven til en moderne Granskers 
større eller mindre Aandsklarhed, større eller mindre Paalidelighed, saa bliver 
det idetmlndste aldeles nødvendigt, at vedkommende Granskere give uom- 
stødelige Beviser paa begge disse Egenskaber. — Herr H. skriver S. 71 med 
udhævet Tryk: »—de (Censorerne) existerede slet ikke (paa Tf'i^ans Tidjt 
Allerede under August var det sidste Gang, at 2 Privatmænd vare Censorer 
(Dio Cass. LIV, 2).« Hvorledes forholder det sig nu hermed? I selve Plinil 
Breve Unde vi, at Censorerne paa Trajans Tid endnu bestandig existerede i 
Provlndserne, thi hvor kunde Piinius ellers (EpistX, 83) sige: »da jeg af de 
éeøtgnerede Censorer blev spurgt om min Mening, o. s. v. (ego a destinaHe 
eeneorihus quid sentirem nUerrogatua);* og med Hensyn til Rom maa be- 
mærkes, at om Censuren end, ifølge Dio, fra Augusts Tid af, ikke mere blev 
øverdragen til »tvende Privatmænd {i&toiTtti) paa eengang {3/ia) — hvilket 



*) >- aucløritale patrum, eonsensu mtlitum. — Tacff. ann. Xllf. 4. 



Digitized byVjOOQlC 



)56 Grimur Thomsen. 

lille Ord. Hcrr H. i bU Citat udelader — saa lølger deraf deg ikke^ at dea 
Tegereode César altid var den ene, eftersom iMryt elier priimiut var i Rom 
Knhveri der ikke beklædte ea af Statens høieste 4><»star. .^agen er, at Cen- 
suren, efter Augusts Tid, i Reglen blev cumuleret med andre Embeder. Vel 
finde Yl i Sueton. Titus, VI, at Titus var Censor sammen med sin Fader, og 
det er ikke usandsynligt, at Cæsar selv ofte var den ene Censor, fordi has 
derved erhvervede en lovmæssig og fprnirigtig Indflydelse paa Seaateta Sam- 
mensætning* samt paa andre Tribun magten , SQm saadan, fremmede Adauai* 
strationsgrene; men netop for Trajans Vedkommende er den mærkelige Kjenda- 
gjerning tilstede, at ban, i Ugbed med August, vægrede sig ved at nnodtage 
Censorposten, da denne blev ham tilbudt (Plin. Paneg. XLV), og Alting talar 
aaaledes for, at Censuren paany blev dels Privatmænd, deJa andre fimbeda- 
mænd overdragen. Jeg veed meget vel, at Hecr Holms Yttring ikke aaToer 
Autoritet, idet man endog bar støttet alg paa Plinios den Ældres BtaL. Nai. 
og Censorinus de Vie nataU; men naar man veed, at Keiser Decius, Noget 
4^ver eet Hundred Aar efter TraJan, endnu lagde en sær Vægt paa Cenaorpo- 
Atens 1 Tidernes Løb aftegne Vigtighed, naar man endnu seer den omtale 
under Diocletian (MUt. At^. Mao. Vop. Carinuet XX), samt oavalig, naar 
man erindrer, at de paa Tri^an« Tid existerede i Provindaeroe, eaa kno det 
forlanges ne^p af Philologen, der er særlig kaldet til at anvende JKjitik, at 
ban ikke, ensidig støttende sig paa et enkelt Citat, stryger en aaa vigtig re- 
publikansk Institution, som Censuren. Hvad der navnlig foranledigede mig 
til at opregne Censorerne blandt de af Trajan i deres gamle Rettigheder iod- 
satte Embedamænd, var den Omstændighed, at ban selv havde nndalaaei aig 
fér at beklæde det omhandlede Embede, o$ i sin Person eumnjere det ned 
hindre Værdigheder. 

Herr H. modsiger dernæst min Yttring om, at Trajan »indsaUe Senato- 
rerne i deres gamle Rettigheder,« og reducerer Kelserena Frisindethed i denae 
Henseende til »Opmærksomhed« og -Venlighed«. Herr H. erkjender altaaa 
ikke, at den af Plinius fremhævede • Ærefrygt for Senatet (eeAaUm rentr m U im) • 
er mere end •Opmærksomhed« og at Trajans udtrykkelige Erklæring Ul An- 
.søgere om Embeder *ita a jprineipe ep»arerU konaree, »i a Mna$u petinent* 
.(Paneg. LXIX) er Noget mere eud blot »Venlighed«. Herr H. lægger altaaa 
jieller ingen Vægt paa den af Eutropius fremhævede Kjendsgierning »at i 
Traians hele Regeringstid blev kun een Senator dømt, atøie i$ tomen jmt 
^eenaiumy ignorante Trt^ano (Brev. Hist. Rom. IV). Det var da ikfea noget 
Afkald paa den af tidligere Cæsarer anmassede Magt, at Retten ånder TraJaa 
bavde sin Gænge, endog ham selv uafvidende? ~ Naar Herr fi. i det Hele 
viser Ringeagt for PlinU Panegyrik, som Autoritet, fordi den er en Lovtale 
over Trajan, saa burde han komme i Hu, at netop fordi det nævnte Skrift er 
en LovUle, vel at mærke boldt af en frisindet og oplyst Mand, TaeiU Vea, 
4>ver en anden frisindet og oplyst Mand, Trsgan, og i dennes Nærværelse, 
og netop fordi Pa^gyriken lovpriser Trajans, af andre gamle Forfattere aak- 
aom fremhævede Agtelse for den romerske Republiks nedarvede Inatiiotioaert 
— neUv derfor har det en uafviselig Betydning, som Beviis for, at det var 
den Roes, Trajan baade fortrinsvis foryente og fortrinsvis skattede ; elter hvor 
kunde en Mand, som Plinius, have været saa smagløs, eller antage Tr^iaa 
for saa indskrænket, at han kunde byde sin keiserlige Ven en vitterlig usand 
ag overdreven Roea, der nødvendig maatte have fornærmet den Lovpriata. 



Digitized byVjOOQlC 



1 Anl. af E. HoUns Beibærkn. • om, Tnyaiig Røgjering^iiriQciper« . i o7 

Bette Biger simpel Menrneskeforstafidoe* selv om vi Udie videte, aC Pllmi 
Fanegyxlk 4if deoDes Samtid og Eftertid blev fremhævet aom* en ModsælDiqg 
tti de foragtelige Lovtaler over tidligere Keisere. 

Omtrent paa samme Maade forboider det sig med Herr Holms Paas^d 
em, at Plinias bkev sendte ikke som Proconsul, men som Trsjans Legat, til 
BUhjoieo. Herom hedder det i PlinU VUa: •JPlmiut cdtero pøet eonåtdatum 
øimo in BUk^mam a Bama prtHiQimde direptam, proconéul » Tre^ano 
mUtitur.* Sandheden er den, at Cæsarernes Legater undertiden ogsaa kald- 
tea Proeonsnler, naar de vel at mærke havde ProcoDsalarmyBdighed. Den af 
Herr. H. gjorte skarpe DistineUon imellem Senatets og Gaiaarernes Provindser 
holder I Gieruingen heiler ikke Stik, og hvorledes vilde det desuden stemme 
med Herr H/s politiske Dogma »at et Rige, som det romerske, kun kunde 
hoidea sammen ved Absolutismen«? Naar Rigets Provindser paa den af ham 
angivne Vils havde været delte iraeUem den •absolute« Gæsar og det repo- 
bUkanake Senat, hvor var dg det Heles »Sammenhold« blevet af? Sagen er, 
at Delingen nærmest var af en rent fioantsiel Natur; Indtægterne af visse 
Provindser tilhørte, om Jeg saa maa sige, Gæsias Givillisto; af andre Stats- 
kassen, Jiåcuå. Herom vil Herr H. hos Gibbon kunne erholde nøiagtige og 
anthentiske Oplysninger. •— Herr H. meddeler, at han i Paulys Reai-Encyclo- 
pædie Intet har fundet om en lexPopiria^ angaaende GJenvælgelsen Ul Gon- 
soL Dette kan saa være, jeg kjender ikke det citerede Værk. Men 1 Plinii 
Panegyr. LVII have vi begge læst Følgende: »— m kae chiUUe tertkun con- 
miUUum princ9p» generis humam tU prægravem reeu$€uiif TcMtcne PapiriU 
etiam et Quintiie fnoderatior Augvuftus^ et Cæsar, et paler patriæf^ Hvem var 
nu den Papirius, hvortil Plinius her sigter? Rimeligvis den G. Papirius, der, 
lAlge Dion. Halicarn. udøvede saa stor en Ind%delse paa de romerske Love, 
som selv baade havde været Gonsul og Pontifex maximus, og efter hvem jus 
Papirianwa j(see Godex Theodosianus) er opkaldt. Denne Lovkyndige modtog 
i sin Tid Gonsnlatat tredie Gang, uagtet det, efter hans eget Udsagn, ikke 
stemte med dtti romerske Forfatnings Aand. Imidlertid har den nævnte Pa- 
pirius maaskee ikke selv sat nogen udtrykkelig Lov af det anførte Indhold 
iglennem, men at han var og betragtedes som en authentisk Fortolker af 
dertil sigtende Love fremgaaer blandt Andet af Pomponius de orig. Jur. Pand., 
og er her Hovedsagen. Det er mig en Gaade, hvoriedes Herr IL saa bestemt 
kan nsegte, at en lex Papiria af det omhandlede Indhold existerer, thi den 
kunde godt have været til, omendskjøndt den ikke findes iblandt de senere 
optegnede romerske Love. Herr H. veed ligesaagodt som jeg, hvor ufuld- 
stændigt vort KJendskab er tU Republikens Love, der dels vare ophævede, 
dels omændrede, dels af sig selv bortlaldne, da Theodosii og senere Justi- 
Bians Lovbøger bleve ordnede. 

Med Hensyn til vaån Oversættelse af deeurionee, skal Jeg. blot gjere Herr 
H. opmærksom paa, dels at Talen paa det citerede SAed, aaavidt Jeg skjønner, 
oq^pe kan være om PFovindssenatorer , deis at netop et af de Lexica, eom 
Herr H. paa Grund af dets ringe Omfang, maaskee ikke kjender, men hvor 
med vi Ikke-Philoieger plele at hjælpe os, nemlig Lunemanns (Scheilera) 
■dndre latinsk -tydske Ordbog, ved Siden af Betydnii^en Provindssenator, 
egsaa overssøtler clecHrto ved »Aufseher«,« Opsynsmand. Derfra til Opsynsmand 
over Grunde og Bygninger er der, som man vil see, Ikke langt. Diploma har 
Jeg for Kortheds Skyld gjeogivet med ».Pas«, der, t Ex« i Frankrig under 

11 



Digitized by LjOOQ IC 



] 58 GrlmuT ThomseD. I Anl. af E. Holms Bemærkn. 

Richelien, netop som de romerske Diplomer gav Postbefordringsret, mar d* 
vare undertegnede af Kongen selv {pod&e^ royalu). Naar jeg, hvor Talen er 
om Penge, som Private skylde reipuMieæ har gjengivet dette Ord ved det 
Offentlige, saa har Jeg den franske Professor Nisard paa min Side, der over- 
sætter det ved irésor publie du peupU romairiy men Jeg foretrækker dog Eenr 
Holms Forslag her at oversætte det ved »Commanerne*. At Jeg barde have 
oversat amiia ved »Tante«, samt at jeg kan have feilet i Opfattelsen af •ito 
u<«, og løvrigt overseet flere Enkeltheder, Indrømmes gjerne; men Jeg har 
paa den anden Side gjort mig Flid for at tndsee hvad Jeg skrev em, eg 
opfiitte den romerske Tid og særlig Tr^Jans TMsalder rigtig, samt paa Be- 
dømmelsen deraf at anlægge en antik, Ikke en moderne, Haalestek. Jeg har 
ikke været vilkaariig I Kildernes Afhenyttelse, ved at tillægge dem Bpvilskrafk, 
hvor de stemte med min forudfattede Mening, men frakjende dem samme, 
hver de afveg derfra, og jeg bengiver mig derfor tii Slatning til det ^ade 
Haab, at Herr H., om ikke strax, saa dog med Tiden, vil nærme sig mere til 
mine Anskaelser om Tn^an og hans Regerlngsprineiper, — forsaavidt som 
leg kan kalde de Anskuelser •mine«, der ere alt Andet end nye. Herr Holms 
Opfattelse deraf er derimod ny; et andet Spørgsmaal er, om deo DOgenalnde 
bliver ganunel. 



■odbemærkBlttgør. 
Af E. Hoim, 

Da Jeg kun kan ansee Dr. Thomsens Forsøg paa at forsvare sin Af- 
handling for fuldstændig mislykket, maa jeg trætte Tidskriftets Læsere oied 
en Ifodartikei. Opfattelsen af en saa mærkelig Personlighed som Tr^an iiar 
for stor Betydning til, at man kan Andet end med Bestemthed imødegaae 
forkeerte Anskuelser i den Retning, iser, naar de, som i dette Tilfælde, fia 
først af ere fremsatte i et udbredt populært Tidskrift, hvis færreste Læsere 
ere istand til at have en begrundet Mening om, hvorvidt de lade sig viden- 
skabelig forsvare eller ikke. 

Jeg vii begynde med det, Dr. Thomsen forundrer sig over som et poli> 
tisk Dogme af mig, at et Rige, som det romerske var i Keisertideo, knæ 
kunde holdes sammen ved Absolntismen. Det er besynderligt, at denne Aa- 
skuelse kan forbause ham; allerede Dio Cassius har for c. t6dO Aar sideæ 
udviklet den, forsaavidt han kunde forstaae Forholdet, >) og den har tiden 
ofte været udtalt. Yeed Dr. Thomsen virkelig ikke» at den romerske Republik 
gik til Grunde, ikke blot, fordi det romerake Folk dengang var demeraliaem, 
men ogsaa fordi Republlkens Form ikke passede til det store Rige? Yeed 
Dr. Th. virkelig ikke, at der behøvedes en Repræsentattvfiorfatning, for et 
en saa stor Stat sknMe kunne holdes sammen under en fri Forfetning; meæ 
en saadan Kjendte, som Alle vide, Oldtiden ikke (et svagt Forsøg dertil fm 



•) ttt. Mcceni Tiif i 52d» B*ff tf 53, 19, hTonieS kan MMBtnlitnM 41, 1 •« 2 •« 47, 90 St. 



Digitized byVjOOQlC 



E. Holm. ModbemærkniDger. 1(9 

Øbiioriii8*ø Regerihg omtales i GntxoU Enrojpas Cftvllisatiofi^istorie, 2deD Foro- 
Ittsning). Alt var concentreret til Rom, og kun Ted at være der persoftUg 
tiløteåe konde man udøve Jus suffragli eller opiiaae Embeder. Veed fir, 
Th. heller Ikke, at det rom. Rlg^ indbefottede meget forskjellige Natl«- 
nalftetert og det ovenil^øbet to, der stode saa skarpt Ugeoverfor hinandta 
som den latinske og den grsske? Den Spild, der maatte fremkomme af dissé 
Grunde vilde sprænge enhver Republik, undtagen saalænge Romerne havde 
Kraft til at holde de andre Dele af Riget under et utaaleligt Tryk. Saasoort 
Romerfotket maatte rekrutteres fra hele lullen endsige fra Provindseme, maatte 
R^ubliken gaae tilgrunde. Og gaae vi ned til TnUi^os Tid, dengang Roiger« 
retten var udbredt over en stor Deel af Riget, troer da Dr. Th., at e» 
Republik endnu kunde existere efler de gamle Former, naar den hele Btaia 
spanske, galliske, afrikanske og græske Borgere alle tilsammen Intet vild« 
kunne formaae I Sammenligning med Pøbelen I Romr Seer man ikke, at det 
romerske Keiserdømme netop med sin absolutisttske Gharacteer var et nød* 
vendigt Overgangsled fra de antike elementaire Stads- og Statsformer ttl d« 
nyere Stataforfatniøger, saa er man fuldstændig desorienteret 1 den romersk« 
Historie. Det kunde ikke bjælpe at ville vænne Romerne ttl mere Frihed 09 
styrke dem ved at føre dem tilbage til RepublikeBS gamle Institutioner; thi 
disse passede ikke mere. Netop derfor kunde dygtige Politikere som Tr»- 
Jan og Hadrian iUce tænke paa at give dem deres gamle Betydning. O9 
troer Dr. Thomsen, at Fyrster, der selv vare fødte i en Provinds, virkelfty 
vifde gjenlndføre en Forfatning, hvorved deres Fædreland var blevet bragt » 
en fuldstændig politisk Afhængighed af Byen Rom? ikke blot Lyst til selv at 
herske, men netop Omsoig for Riget maatte føre dem til en absolutlstWi 
PøHtlk. Dr. Th. har ikke lagt Mærke til, at Romerfolket nu var et heelt 
andet end Befolkningen i Rom; han har intet Øie havl for den Overvægt, 
Provindserne havde faaet ligeoverfor Rom og Italien. Enten maatte derfor 
Riget beherskes af en Fyrste med absolut Magt eller spaltes i døt Mindste i 
to Hoveddele efter de to Hovednatlonaliteter og repra»entative Forfatningsr- 
fhnner indføres, som man dengang ingen Forestilling havde om. Hvorfra Dr. 
Themsen faaer den Anskuelse, at jeg 1 det Hele skulde mene, at store Riget 
kun kunne styres ved Absolutisme, er mig ikke klart, da jeg aldeles ikke har 
udtalt den Sætning; men naar han henviser mig til Englands Historie aoai 
den, der ved Siden af Roms kan vise, at et stort Rige meget vel kan bestaw 
uden Absolutisme, da vidner denne Paralleliseren af Rom og England øia 
en paaf^ldende Uklarhed hos ham. England har netop havt, hvad det ro- 
merske Rige manglede, det har havt en Rc^ræsentativforfatning, der pun 
en særlig lykkelig Maade har kunnet udvikle sig efterhaandeo , og det hat 
havt een afgjort overlegen Nationalitet Forskjellen er slaamide, og det er 
ubegribeligt, at en Mand med politisk Dannelse Ikke har kunnet see deti 
Jeg har sagt, at Tn^an var en absolut Regent og fulgte bestemt monar- 
éhlske Principer, men tillige i adskillige Retninger overholdt de republikanske 
Former stsntere end de tidligere Keisere (hvorved jeg forøvrigt maa undtage 
August). Dr. Thomsen tvivler, om Trajan vilde have (orstaaet dtt Tale 
om monarehiske Prineiper. Høist forunderiigt! Man vidste godt i Keisertiden, 
hvad et Monarchi var; derom kan Dr. Thomsen forvisse sig ved at efterlæse 
Dio Cass. LUI, 19, hvor denne, den høitstaaende romerske Embedsmand, frem- 
stiller Keiserdømmet som etMonarehl {féot^x^ «^^v() ; monarehiske Prineiper 

ir 



Digitized byVjOOQlC 



160 £. Bolm. 

ere paa den Tid ganske simpelt de Priociper, byorefter'et aaadaoi Moo- 
archi styrea, de falde sammen med abaoiutiattslKe.. Det er dog en forun^eriig 
Sætning, at der endelig hører legitimiteten til for^t felge mcMiarchiakeJ^inciper. 
Eb anden Sag er det, at en aperkjendt roonarchiølL Stataict fomdaætter Le-* 
gitimiteten, og en aaadan manglede det romerske Keiaerdomme endnn iæoge. 
At en absolut Hersker ikke skulde kunne overholde republikanske Former, 
naar disse vel at mærke ere betydningsløse , uden at bringe ain Enevælde i 
Fare, lader sig ikke benægte, thi en stor Deel af Keiaerfaiatorien viaer det 
Vi maae erindre, at Keiseren besad hele Statamagten eonoentreret i aig, deela 
ved In^eratormyndlgheden, der var den væsentligste, deela ved CumnlatioiMO 
af de andre Embeder; han kunde da meget godt overlade Senatet og de gamle 
republikanske Embedsmænd den Smule Magt, der lod alg udøve, naar Keiae- 
len ikke alene iactisk, men ogaaa lovmæssig knnde akride ind, saatidt han 
vilde, naar han i Provindabeboerne havde en vigtig Stotle (efr. Tac Ann. I, 
2), og navnlig naar han i ain vældige Hær, aom aldrig Senatet eller de 
gamle Embedsmænd fik den ringeste Myndighed over, havde en Magt, der 
gjorde ethvert virkelig republikansk Foraøg umuligt Dette har ogsaa værel 
GuiBOts Mening, naar han i sine »eågayø mr Vhiatoire de Franee* S. 10 
netop med Hensyn til den Deel af Keisertiden, der her har Interesse for 
oa, siger: nil rettait eneore dan$ le mande romotn dei habitudee de liberté- 
gfue le detpotieme n^anak eu ni le tempe ni le bes oin de déiruire*, Hana Be*« 
greber om politiske Formers Beijdning for en Statsforfatning ere vel aliaaa 
ogsaa forvirrede! At de gode Keisere altid viste en vis Agtelse for Senatet 
og de høiere Embedsmænd, skete deels af Humanitet ligeoverfor de Per- 
soner, der beklædte disse Værdigheder, deels fordi det var et Middel tU 
paa en nem Maade at vinde Popularitet Som jeg tidligere har sagt» toig 
det demoraliserede romerske Folk let Skinnet for Virkeligheden. At Tr^an 
var jævn af Sæder' og ikke omgav sig med nogen Herskerglands, •— sl^øndt 
han rigtignok havde en mægtig Garde, — betyder aldeles Intet med Hensyn 
til de Principer, hvorefter han regerede Riget Det Samme gjælder næateo 
alle de gode Keisere i de to første Aarhu udreder. Jeg troer vistnok ligesom 
Dr. Thomsen, at det ingenlunde havde været vanakeligt for Tri^an eller Ha- 
drian at gjøre Ende paa de gamle Former; men, som jeg yttrede» de havde 
ingen Grund dertil af Hensyn til deres egen Magt, og en saadan pludselig 
Omvæltning havde kun kunnet fremkalde en meget besværlig Forandring i 
alle administrative og retslige Forhold. Det kunde da vanskeligt falde ea 
Keiser som Trajan^ ind, at tænke paa Sligt , Især da han overveiende havde 
Interesse for Krigen og tilbragte sine fleste Regeringsaar i Felten. Saaanavt 
der 1 Hadrian kom en Keiser med overveiende Talent for Administrationea, 
see vi ogsaa den Forandring begynde, hvorved det ketserlige Raad med Jn- 
listerne kom til at danne et langt kraftigere Centrum for Adminlatrationen 
end tidligere. Netop under Hadrian begynde de gamle Fornyer at nndergca- 
ves, men langsomt, saaiedes som det nødvendigvits maatte skee ved et saa 
forviklet Maskineri. At nu virkelig Tn^n var en absolut Hersker, som jeg 
har fremstillet ham, er ikke, hvad Dr. Thomsen d^iterer, en ny Paastand af 
mig. Tvertimodl Jeg skal gjøre opmærksom paa, at man hos de dygtigste 
nyere Skribenter, der have behandlet den romerske Forfatnings Historie under 
Keiserne, aldeles ikke vil finde omtalt med et Ord en saadan Reaction i re- 
publikansk Retning, som. Dr. Thomsen antager, eg som jeg nu seer, ogsaa 



Digit-ized byVjOOQlC 



ModbetuærkniDger. 46t 

stol gjttide de 3 store Kelsere efter Tn^ftn. Jeg lil henyfee til Walters Ge* 
echichfe des rdmlsehen Reohts Iste Deel, Beckers cmnfattende Haandbog ( 

, de romerske Airtfqviteter med Marquardts Fortsættelse og Pfaodet »dea ehtm- 
SmnmU operés. dOM UntUs- Ué parHea de radmmiatration Bomaine* 1. Jeg skal 
fremdeles gjøre I>r. Th. opmærksom paa, at Gtiizot, hvie AotorHet dog ikke er 
ttl at kimse ad, 1 sine Essays sur Thfstolre defVance S. 10 udtaler sig i Al- 
mfodelighed om de første Aarhundreder af Keisertiden paa følgende Maade: 
•towiå Hire mterverOum des eHoyena datia le gouvememerU dUparut et U fCy 
eut pUts ni h Borne ni loin de Borne emcon acte poHUgfue å faire.* Længere 
nede siger ban om Borgerretten: »ee droit n'était plus rien dans Vordre poU- 
ti^[ue*, og længere nede samme Side taler han om »la disparition eomplke 
des droits et de la vie poUiigue.* Dr. Th. vil af Side 11 see, at Gaizot her 
netop nærmest tænker paa Tidsrummet efter Nervas Død; og det er Tel alt* 
aaa indlysende, at han maa være i den samme Vildfarelse som jeg. Nok en 
Medskyldig har jeg i en anden ligesaa berømt Historiker nemlig Amedée Thierry, 
der i sin hlstoire de la Gaule sous Tadministration Romaine I. S. 175 siger 
netop med Hensyn til dette Tidsrum: la souvercmeté des Césars, encore re- 
pubUeame scus Auguste, sénatoriale sous ^V>hre, avait jmi par n^étre phns 
qu*fane pure monarehie, quoique cétte monarcMe sous des hnymmee teis que 

' Nerva, Trajan et ieurs sueeesseurs renfemUUy suwant le mot de Taeite •tme 
keureuse combmation du pou^oir et de la IXberté.* Et andet Sted i samme 
Vært (Il , 40) kalder Thierry det 2det Aarh. 1 dén romerske Keiserhi* 
storie en Tid *oh la Uberté politique a perdu jtugu^h son noni« og som Be- 
Tiis derfor siger han »dés le temps de Trajan an itppeUait Uberté le gouver- 
nement tTnpérial sOus vn bon prince, (Tac. Agr. 8).« Ogsaa Nisard (sur les 
poétes Latins de la décadence IL) har opfattet Tiden saaledes; Jeg henviser 
til hele Afhandlingen om Tacitus og navnlig til pag. 433 og 444. Med disse 
Forfattere samstemmer Roth {de re munidpaU Bomanorum S. 27 — 28), naår 
han siger om Keiserne TriE^an, Hadrian og Antonineme, at de ved at under- 
støtte Provindsbyernes Finantser bragte •sokaium amissæ reipublicæ*. Og 
hvad nu endelig Gibbon angaaer, som synes at være Dr. Th.*s vigtigste Au- 
toritet, da udtaler han sig ingenlunde saa bestemt for en Reaction i repu- 
blikansk Retning i denne Tid, som Dr. Thomsen opfatter det. I det Mindste 
siger han ligefrem (I. S. 127), at under disse Keisere var »theBoman empire 
govemed by absolute power under ihe guidance of vkfue and wisdom,* 
Dermed stemmer det, at han længere nede paa samme Side taler om •ihai 
absolute potoery wMeh ihey had exerted for the benefit of their people.* 
En absolut Magt var da uforenelig med, at de republikanske Institutioner 
gjenindførtes i deres oprindelige Skikkelse. Og netop i de Linier, Dr. Th. 
citerer, taler Gibbon kun om »the image of Uberty^; en virkelig Fri- 
hed tænkte disse Keisere naturllgviis ikke paa at indføre, blandt Andet 
ogsaa fordi Romerne ikke vare »oapable of enjoying a rationd freedom*. 
Een bekjendt Forfatter er der, hos hvem det har interesseret mig at finde 
en Deel af de samme Anskuelser, som Dr. Thomsen har fremsat, og det 
er Guldberg, den bekjendte Minister, som har udtalt dem i Indledningen til 
sin. OversætUlse af Panegyriken. At en saa indgroet Absoiutist i Midten af 
forrige Aarhundrede kunde tage Feil af Forholdene i Keiserdømmet , at han 
opfattede selv de mindste Indrømmelser fra Keisernes Side som en stor Li- 
beralitet, at han let kom til at lægge meget mere i de republikanske Former, 



Digitized byVjOOQlC 



1$2 G. Hol«. 

end der laae i dem, er forstaaeligt nok. Han lader ogaaa conseqveni Aagqal 
og Uberius (I den første Deel af hans Regering) have en virkelig Ærefrygt 
for de republikanske Rester og vil ikke have dem opfattede som absolut« 
Herskere. Derimod er det forbaoseDde« naar man i vore Dage vil tale om, 
at de republikanske Former under Keiseroe vare mere end et Skin. 

At Tri^an og de andre store Keisere i Tiden imellem Domltian og Gom* 
modus overholdt de bestaaende Love og netop derved bragte lykkeligere Dage 
tilbage, har Jeg aldrig negtet; endnu mindre har jeg talt om noget Stataeoup; 
Forfatningen under Trsjan var den samme som under Domltian. Hen Dr. 
Thomsen l>egaaer den store Feil, at han anseer de da bestaaende Love for 
identiske med Republikens Love; det vare de ingenlunde. Et heeit Aarhun- 
dredes Lovgivning laae imellem, og skjøndt Keiserdømmet oprindelig var 
grundet paa Usurpation, besad Kelserne paa denne Tid dog en fuldstnndlg 
lovlig Magt Den var bekræftet dem aaa tidt paa en saadan Maade, at man 
kun meget uegentlig kan tale om Repubiikens Forfatningslove som eodOD 
bestaaende. Jeg skal blot henvise Dr. Th. til den belgendte Indsluift •lev« 
eller »Mnatuå conmtUum de irrq>erio Vetpanani* ; Ingen kan da nægte, at 
den Magt, denne udøvede, var lovmæssig. At antage Republikens Inatitutio- 
ner o: Folkeforsamlinger, Senatsforsamlinger og de gamle Embedsmyndigheder 
for hævdede i deres oprindelige Skikkelse vilde være det Samme som at træ 
paa en Omva^ltning, hvorved Keisennagten var bleven knækket. En saadan 
Antagelse, hvorefter den historiske Udvikling i 2det Aarh. maatte blive eo 
heeit anden, end den hidtil har været anseet for, med store Forandringer, der 
igjen førte tilbage til det absolute Herredømme, som Dr. Thomsen i det 
Mindste Indrømmer, var betegnende for den senere Tids Kelserdømme, eo 
saadan Antagelse maatte i det Mindste være bygget paa afgjørende Forfatter- 
steder. Og hvad anfører Dr. Thomsen derfor? Han lægger navnlig Vægt paa 
de bekjendte Ord af Tacitus, som jeg nylig har anført i et Citat af Thierry. 
Hen den lU>erta$, som her tales om i Modsætning til den tidligere Tids For- 
hold, antyder aldeles ikke Andet end den Frihed og lovlige Sikkerhed, den 
Enkelte nu nød i Sammenligning med Trældommen under Domltians forfær- 
delige Regering. Det er den Frihed, Tacitus et andet Sted (Hist. 1, 1) siger, 
nutn havde til »æntiref guæ ve!i$ et quæ sentiag dicére*. Denne Frihed — 
el^øndt Yttringen er overdreven, hvad de Christnes Skjæbne viser — kunde 
godt finde Sted under en human Absolutisme. Allerede det var saa store 
Ting, at en Historieskriver, hvis Mund havde været lukket under Tyranniet, 
derfor kunde prise Tiden. Det Samme gjælder om den tranquiUUta» et liber- 
iaSf der omtales i Dial. de oratoribus. Ganske saaledes har ogsaa Nlsard opfia- 
tet Tacitus's Stemning (sur les poétes Latins de la décadence 11, 433), og 
det Samme gjælder om Thierry, som det kan sees af det ovenfor citerede 
Sted. Dr. Thomsen lægger megen Vægt paa, at der igjennem Tacitus'a Skrif- 
ter gaaer *en vedholdende Klage over den tabte Frihed.« Men — maa man 
spørge — hvis Tre^ans Regering virkelig førte Frihedens institutioner og 
Former tilbage i deres oprindelige Skikkelse, hvorfor sørgede da Tacitus, der 
Jo netop skrev under Tr^an? Vendte Friheden virkelig tilbage, hvorfor klagede 
han da saa vedholdende, over at den var tabt? Saae han da ikke, som »den 
practiske Mand« , Keiser Trajan efter Dr. Thomsens Fremstilling , at der var 
Udsigt tU Romerfoikets Gjenfødelse igjennem den tilbagevendende Frihed? 

Det Sted, Dr. Th. citerer af Xij^ilinns om Nerva, vedkommer for del 



Digitized byVjOOQlC 



ModbeOMSorkiiinger. 163 

Fønte UjLe vTn^ , og beviø«r denuMt hitet Der staaer nømJig iUe, hvwi 
Dr. Til. »iger; Ordene ere ingawn <fi oviOi' on /19 fui« m^ ^if^cJrwi' éyd^ø h; 
alteaa Senatorerne nævnes ikke. Der ligger i dette Sted aabenbart en 
Anlydning af det, der er. betjendt lige Ira Aogaets Tid« at Keiserne yed Siden 
«f Senatet ofte havde et Raad af Statens y]>perBte Mænd. Dette Raad havde» 
bvad enten der blot ead Senatorer deri eUer pgsaa Andre, en privat Charac- 
teer, og det var det, der onder Hadrian fik en mærkelig Udvikling. De 
^eneste antike Vidnesbyrd, Dr. Thomsen kan beraabe sig paa som Støtte for 
eln forunderlige Opfattelse af Tn^^, ere som jeg har sagt, nogle Steder i 
Panegyriken, men som ved en kritisk Vurdering af dette Skrift tabe al Be* 
^dning. Dr. Thomsen opAitter det som en reen Vilkaariighed af mig at fælde 
en saadan Dom om dette Værk* Bien forunderlig 9ok udtaler han blot i 
Almiadelighed ain Despect for min nedsættende Dom om Panegyriken som 
historisk KUde. Jeg har Imidlertid ikke uden Beviser fremsat min Paastand, 
jeg har anført bestemte Steder, der indeholde en ubehagelig, outreret Smi- 
ger, og jeg har nævnt bestemte Modsigelser i Skriftet, idet flere Steder 
fremhæve Tr^an som den, af hvis Myndighed Alt afhang. Hvorfor har Dr» 
Thomsen ikke forsøgt at gjendrive disse fieviser? Netop bele Sproget i Pane- 
gyriken er et saadant, som det kun kan føres ligeoverfor en absolut Hersker 
oden at blive meningsløst Dr. Thomsen synes at opfatte min Mening ogsaa 
i denne Henseende som ny. Den er imidlertid udtalt ofte, f. Ex^ i Fortalen 
tål Gierigs Udgave af Panegyriken, som er Hovedudgaven, og i Bernhardys ro- 
.merske Literaturhistorle. ia! selve Gibbon, hvis Meninger Dr. Thomsen med 
Hatte iuir saa stor Respect før, udtaler netop sin Beklagelse over, at vi med 
Hensyn til Tn^ans Historie have saa daariige lUlder, Idet vi ere nødte »fø 
^oiUeå the actiom of Ti^jan from the ffiimmering9 of an abridgemerU ar tbe 
doubtful Ught of « panégyrie^ (1, 121). Han har altsaa det samme Syn 
paa Skriftet som jeg og Andre, og det mangler altsaa ogsaa ham her paa 
simpel Menneskeforstand. Men hvor er det muligt Andet end at fatte Mis* 
tanke til Lovtaler, hvor det blandt Andet gaaer saavidt, at efter Ta- 
lerens Ord Guddommen nu rolig kan bUve . 1 sin Himmel, eflerat han har 
sendt Trs^an som sin Statholder paa Jor4enr At Panegyriken, der forøvrigt 
aldrig er holdt 1 sin nuværende Form i Senatet (Hin. ep. 111, 18), gjorde Lykke 
bos de Samtidige, vide vi kun fra Plinius selv (111, 18); men det tvivler jeg 
alligevei ikke om, thi Smigeren var næppe stærkere, end det i den Tid var 
almindeligt,*) og i formel Henseende var Talen sandsynligviis bedre, end de 
Fleste kunde skrive den. Men netop det, at Talen gjorde Lykke, at en saa 
stor Smiger kunde behage, vidner om den Absolutismens Taage, der med 
faa Undtagelser laae over Alle. Og skulde en saadan virkelig findes, hvor 
den gamle Tid havde blot begyndt at r«re sig igjen? Dr. Thomsen vU med 
Hensyn til Senatet ligeoverfor min Anskuelse lægge Vægt paa Paneg. 69 som 
formeentlig overbevisende. Dette Sted er langt fra at modbevise mine Yttrln- 
ger om, at Kelseren kun viste Senatet Opmærksomhed ved at tage det paa 
Raad med, naar han ønskede det, uden principmæssig at indskrænke sin egen 
Magtfylde. Tvertimod modbeviser det Sted, Dr. Th. anfører, som det i det Hele 



<) Jeg citerer efter Bekkers Udgafe. 

*) efr. til Bzempel de gratke H«der*lndskrlfteT fra dette TIdsram, eg sanBieiilfgn d«rB«d 
d«B bele t^^uf Kelsercnitis. 



Digitized byVjOOQlC 



164 £• HAloi. 

oftere gaeer med hans Beviser, hans egen Mening ; thi det angiver netop Se* 
natets StHling med Hensyn til Embederne som underordnet Keiseren ffia « 
prinoipe tperareni honorety si a senatu petitient); det er Keiseren, der 
bortgiver Embederne, Senatet, der anbefaler og indstiller Gandidateme. Kai«- 
der Dr. Thomsen Siigt en TillMgeføreise af gamle Rettigheder fra R^nblttens 
Tid? Hvad Stedet af Eutropins angaaer, da lægger Jeg aldeles ingen Vaegt 
derpaa; det er, som jeg har sagt, og hvad Dr. Thomsen kan siLaffe sig Undere- 
retning om ogsaa andre Steder (Carl HoeclLh Romische Geschiehte I, 405, 
Zompt: de legibus judiciisque repetondamm« , Berliner Akademiets Skrifter 
fra 1845 S. 504), klart af Digesterne, at der paa Trs^ns Tid var Appel fra 
Senatet til Keiseren, og derimod kan dette enkelte Sted ikke kOmme i Be* 
tragtning, da vi ikke vide nærmere om denne Sag, og den kan have været 
af en ganske extraordinair BeskaflTenhed (særlig grov Forbrydelse, som var »in 
confesso«), hvorfor Senatet har ladet Dødstraffen exeqrere, maaskee i Kelse- 
rens Fraværelse. Endelig paastaaer Dr. Thomsen, at Tn^an ifølge Hist Ang. 
Hadr. IV »ikke udnævnte sin Efterfølger, fordi Retten dertil tilkom Senatet«; 
men Dr. Thomsen citerer paa uforsvarlig Maade, thi paa det elterede Sted 
staaer der aldeles ikke dette. Der angives blot flere meget forsi^lige Berets 
ninger om, hvordan 'det gik til med Hadrians Succession. Een af Beretnin* 
gerne var da den, Hr. Thomsen nævner; men den fremsættes aldeles ikke som 
sikkrere end de andre. Sagen er, at det hele Spørgsmaal ingenlunde er klart 
Hvad Jeg ellers har fremført som bestemte Træk af* Senatets Afhængighed 
ligeoverfor Keiseren gjør Dr. Th. intet Forsøg paa at modbevise. 

Dr. Th. søger, men paa en yderst uheldig Maade, at modbevise min Paa* 
stand om , at Censorerne ikke existerede paa Trajans Tid. Han er her dog 
saa god at indrømme, at min Mening ikke mangler Autoritet, hvad der nnæg* 
telig er sandt, thi som jeg har fremstillet Forholdet, findes det baade I Haand* 
bøgerne, der behandle den romerske Forfatningshistorie, i Spanheims Afhand- 
ling derom i hans Værk de usu et præstantia nommorum veternm II,472ff. 
og i Hovedafhandlingen derom af Huschke (Qber den Census der fruherea 
Keiserzeit). Hvoriedes forholder det sig nu med Dr. Thomsens Beviser for at 
denne Anskuelse er urigtig? Det Sted, som det navnlig undrer ham, at jeg, 
der som Philolog skulde være særlig kaldet til at anvende Kritik, ikke har 
taget Hensyn til, er Plin. ep. X, 83. Jeg kan kun sige dertil, at det ridner 
om en saa stor Mangel paa Kritik at bygge paa dette Sted, at jeg vildeskamme 
mig, hvis jeg havde gjort det. Her tales nemlig om Censorer i Provinds- 
byerne, Commnnaiembedsmænd , der ere vidt forskjeillge fra Censorerne i 
Rom og Intet have med den egentlige Rigscensus 1 Provindserne at gjøi« 
(cfr. Becker (a: Marquardt) III, 1,386, Huschke: iiber den Census S. 56). Her 
forekomme de i Byer med græsk Communalforfatning ; men lignende Era<* 
bedsmænd møde os i alle romerske Colonier og municiphi, blot under el an- 
det Navn nemlig llviri- eller IVviri qvinqvennaies. Paa den Maade have vi 
Censorer i Hundredeviis 1 det romerske Keiserdømme. VI kunne maaskee 
med det Første ogsaa vente os den nye Opdagelse af Dr. Thomsen, atDictaturet 
bestod eller gjenindførtes i sit gamle Onkfang i Keisertiden, da der forekomme 
Oictatorer som communale Embedsmænd i Italienske Byer (cfr. Spartlen Hadr. 
c. 19 og flere Indskrifter: Marquardt 111, 1, 351). Lige saa galt staaer det sig 
med Forfatterens andet Støttepunkt fra Tn^ans Tid, nemlig Plinius's Paneg. e. 
45, hvorefter Keiseren havde vægret sig ved at overtage Censuret (censuram 



Digitized byVjOOQlC 



Modbemsrkalnger. 166 

acdpai^ tordt btn hellere hftvde ttllet Ylrfce ved sit Eiempel ønd ved at 
stntte. HTorledes kan man af dette Sted slottet at der har vsret private Gen* 
•onr, endsige at de.ere Uevne indsatte i deres gamle Rettigheder? • At Kel-^ 
serne, sftjøndt Magten til at holde Gensar var indl>efattet i deres srvrige Myn* 
dlghed (ofr. Bio Gass. 68, 16), undertiden have overtaget et ssillgt Gensnr^) 
og undertiden endog Titlen censor, har Ingen nægtet^ Dette er Dr. Thom- 
sens Bellissteder fra Tr^an^ Tid! Vi have forøvrigt fra denne Keisers 
Tid Efterretning om en Gensns, der er bleven afholdt i Aquitanien, og dep 
hekræftnr ganske den alnkindelige Anskaelse om Forholdet, idet vi see, at 
denne Census holdes af en keiseriig Legat, aitsaa i Keiserens Navn. (Orelll 
Uiser. 8659). Der er da, maa Enhver sige, ingen Grund til at forkaste Dio 
Cassius^s bestemte Vidnesbyrd om, at det under August var sidste Gang to 
Private vare Censorer (efr. ogsaa Dio Gass. 53, 17 og 53, 18). Hvorfor Dr. Th. 
belvreider mig, at jeg ikke havde oversat det lille Ord afut, indseer jeg ikke. 
Det er ganske ligegyldigt, hvad enten man siger, at det var sidste Gang 2 
Private vare Censorer eUer Censorer sammen. Bieningen er aabenbart den 
samme, ligesom det er ganske ligegyldigt, hvad enten man siger: i Rom 
stede to Gonsuler i Spidsen for Staten eller to Gonsaler sammen. Men Dr. 
Thomsen gjør nu den i Philoleglen ganske nye Meddelelse, at Censuren eller 
Augusts Tid i Reglen blev cumuleret med andre Embeder, og at der ved 
idk(tSTti9 hos Dio skal forstaaes en Mand, der ikke beklædte et af Statens høieste 
Embeder. Begge Dele ere fuldstnndige Postulater, og Dr. Thomsen undlader 
klogelig at anføre Beviser derfor. Hvad angaaer de Steder, hvor der enkelte 
Gange nævnes Censorer i det 3die Aarhundrede, da bevise de naturligviis al- 
deles Intet med Hensyn til Tr^jans Tid. Det er muligt, at Decius, som Tre- 
beliius Poliio fortæller, (Valerianus I og II) har villet indrømme en Censor 
en saadan Dom over Sæderne, skjøndt det er yderst paafaldende; men Vale- 
rianus svarer paa det anførte Sted med Rette, at et saadant Embede oversteg 
en privat Mands Kræfter. Hans Ord til Keiseren: »hase $unt, propter quæ 
Augutium nomen tmeHs: apud f>o$ centura deåsdit: non p<4e8t hoc 
implore prwaHta* vise tydelig , at detx var et ganske extraordinairt Indfald af 
Decius her at lade Senatet varige en Censor {^nam id Decii pomaramt in sø- 
notes ampHsnmi potestaie*). Hvad Beviiskraft skal nu et saadant Sted have 
med Hensyn til Censuret under Trajan? Ligesaalidt beviser det, at Dioeietian 
hos Vopiscus kalder sig selv censor. Dr. Thomsen maa aitsaa undskylde, at 
Jeg endnu bestemt maa erklære, at Censorer 1 den ældre Forstand af Ordet 
ikke esLlsterede under Trajan 1 

Høist cnriøst er det, at Dr. Th. endnu ikke vil indrømme, at Plinius 
var keiserlig Legat i Bithynien men derimod llUie proconsnl. Som Støtte 
for sin Mening citerer han et Sted af et Skrift, han kalder »Plinii vita«. 
Man skulde da antage, at det var et antikt Skrift, han eiterede; men det er 
meget eharakteristisk for Dr. Thomsens hele Beviisføreise, at et saadant Skrift 



') LIpslos har derfor ved det anrjrrte Sted af Panegyrlken med Rette lammenllgQet dermed 
Ce»e«reme ander Claodia«, Vespa»faii os Oomttfan. ScfevarU har I iln tlore Udgave af 
Panefyrihen ted dette Sted netop vdvlktot Forholdet med Ceniuren overeeRnlemmen4« 
»ed dan af mig fk-emaatte almiudellge Anihaelie. 

*} Bvl« Hr. Tbemien ønsker nsrnere Oplyminger om CeneareC nnder Kelaerne, heDtloer Jeg 
kam tit HMchkea evenfor anførte Afhaadllng Side 51 t. eller Beeken Haaadbog II, % 
215 ag II, 3, 900. 



Digitized byVjOOQlC 



166 &• iiolm* 

ffnOldtfdeo aldeles Ikke existererl Det mtaaltsaaTereeC moderae Skrift, 
han citerer. Jeg har gjennemgaaet forskJelligeLevnetBbeskrlyeleer af Hliiiai, 
der flades Ibraa Udgaverne, men som alle ere efter 1500. ! et Far, der ttaae 
foran GlievienidgaTen , findes PUnias næynt som ■«ttMttf præonåmiari polé- 
€tat8* eller som procontuL I de nyere staaer derimod det Rigtige, saidedes 
sem allerede Masson f sit Plinil vita ti 709) har fremsCiUeC Sagen, ieg skal 
blot henvise Dr. Thomsen tii Beckers (o: Mar^nardts) Haandbog fil, 1, 160, 
hvor han vil see, at min Paastand er rigtig, da vi endnu have en Indskrift 
tm Tnjam Tid, hvorpaa PUnius nsvnes som Keiserens Legat i BitliTiiieD. 
Dr. Th. siger: »Sandheden er, at Cæsarernes Legater undertiden ogsaa kal* 
des Proconsider, naar de vel at mærke havde Proconsnlarmyndlghed«. Dr. 
Thomsen maa undskylde mig: dette Postulat er Ikke Sandhed, tbf det er 
håade urigtigt og fuldstændig meningsli»st. Et saa simpelt Forhold som det 
imellem Keiserens og Folkets Provindser kan Jeg ikke trætte Tidskriftets Læ* 
sere med at udvikle, da det er enhver Piillolog velbel^ndt. Dr. Thomsen 
roaa Jeg henvise til de almindelige Haandhøger . (f. £k. Beckers (o: Marqnaidts) 
og Walters^) tidligere nævnte Værker). Jeg skal bk>t gj»re epmærksom paa, 
at den formelle Forsl^el, der var imellem Provindseme, aldeles ikke sivækkede 
den ahsolnte Eenhed i Riget paa Grund af det fuldstændige Afhængighedsfeiheid, 
hvori Senatet stod til Keiseren. Af reel Betydning et Forskjellen for Roaten 
1 militær Henseende, da der kun stod Hære i Keiserens Provindser. Dr. 
Thomsen kjender kun een ForsiE|el af nogen Betydning, nemlig den Ønttit* 
slelie, idet, fortsætter han, Indtægterne af visse Provindser tilhørte Cæsars 
Civilliste, af andre SUtskassen, flscus. Helst uheldigt begaaer Dr. Thomaen 
her en slem Feil, idet han kalder fisens for Statskassen, den var deriuMid 
netop den keiserlige Civilliste; først fra Severernes Tid blev den Statskasaen. 
Skal Gibbon maaskee ogsaa være Autoritet for denne Fell, siden Dr. Thorn* 
sen her henviser mig til haml Jeg lagde nogen Vægt paa, at Dr. Th. kaktta 
Pllnius Proconsul« deels paa Grund af den efter hans Standpunkt nheldige 
Sammenligning med en Stiftamtmand bos os, deels fordi det aabenbart an* 
tydede, at Forfatteren ikke havde lagt Mærke til den vigtige Begivenhed, at 
Tr^jan fratog Senatet Bithynien, Noget den, der skriver om Plinios^a 
Brewexling, Ikke bør forbigaae. Det er forbausende, at ikke netop denne 
Brewexliog har kunnet klare Forfatterens Blik med Hensyn til Tr^ns Ce- 
geringsprinciper; er det ikke et Bevtts psa den centraliserende Absolnttsaae 
hos ham, at han saaledes vil gjennemtcænge Alt? Troer Dr. Thomsen virloe* 
lig, at en Proconsul i Republikens Tid havde saa lidt selvstændig Myndighnd 
ved Organisationen af en Provinds, at han Ikke engang paa egen liaand 
kunde tillade Oprettelsen af et Brandcorps i en Provlndsbyf 

Prisen for hele Forfatterens (^demik bærer imidlertid, hvad han anfører til 
Forsvar for den af ham antagne lex Papiria. Hvordan der nemlig 1 det af ham dte* 
rede Sted afPanegyriken ligger nogen Hentydning til en Lovgiver ved Mavn W- 
pirius, er for det Første ikke til at see. Den almindelige Forklaring af Stedet^ 
er, at der ved Paplrlus tænkes paa Papirius Cursor, som beseirede Samni- 
terne, og ved Quinctius (hvem Forfatteren underligt nok ikke giør til Lov- 



■) Walter $ 293 Ann. 12 advarer natap iaied dan faila ABskaelaa, al da keitarils* Imn- 

ttr ogsaa havda heddet ulesatl pro eosøala«. 
*; cfr. r. Bz. Lipiiias'M, Cellariaa'ri, 6esfi^ra , Schlfer« of filertfa Udyaver, hvor dot fortdares 

fåå den »amne Slaade. IfOfan anden Forkiarlog har jeg ikke kannot Sado. 



Digitized byVjOOQlC 



Modbemsriui&nger. 1^7 

giver) paa T. Qufnctlns Gapttolloiis, en berømt Hånd fra Midtes af 44e iUr- 
hundrede. Foitolkerne ere komne til dette Resultat, fordi der omlddellMut 
iforveien tales om Mænd, der havde beklædt Coosulalet i Republikens leldie 
Tid quinquies eller sexles. Det Første passer netop paa Paplrlua Cursor, det 
Sidste paa Qolnctius GapitoHnus. Ih*. Thomsen fremssstter derimod den for- 
underlige Anskuelse, at der tænkes paa den Papirlus, der efter et Sted af 
Pomponius i Oigesteme (1, 2, 2, { 2) og efter Dlonyslns Ualicam* (III, 3(1) 
havde udgivet en Samling Love fra Kongeperioden, h Men hvad kommer dag 
en saadan Lovsamling det her paagjæidende Spørgamaal ved? Gav man 1 
Kongeperioden Love om, hvor tidt en Mand maalte v»re Gonsuif Denne Pa* 
pirius skal efter Dr. Thomsens Ord fremdeles have modtaget Cotisulatet tre; 
die Gang, uagtet det efter hans eget Udsagn stred imod den romerske Lov- 
givnings Aand. Det er stor Skade, at Dr. Thomsen ikke her anferer, hvoraf 
han veed det Men det vilde rigtignok falde ham snrdeles vanskeligt, thi 
dette >factum« er et fuldstændigt »non fa<}tum«. Hvadvi vide om denne Papi* 
rlua, reducerer sig til, hvad der flndes i de citerede Steder hos Dionysios og 
Pomponius. Efter Pomponius levede han paa Tarquinius Snperhns's Tid, alt- 
saa sandsynllgviis ogsaa 1 Republikens første Tid, og dermed stemmer An- 
givelsen hos Dionys, at han fura riyy åxfiolijv rtSy finc^Umy udgav dennø 
Samling; der kan efter Sammenhængen kun tænkes paa, at det skete snart 
efter Kongeperiodens Ophør; efter Dionysins's Beretning var han pontifex 
maximus (^c^o^aVr^s). Vi ere altsaa paa en Tid, hvor vi have fuldstændig« 
Consulfasti, og der maatte man da finde en Bf and, der 3 Gange havde været 
Gonsol. Men han findes aldeles ikke nævnt (ofr. Fast! 1 Zumpts Annales). 
Hvoraf veed da Dr. Thomsen, at han beklædte Gonsulatet saa ofte? Man nø- 
des til at troe, han har sluttet sig dertil af selve det paagjældende Sted hos 
PHnius, men han kommer derved ind i en aldeles vilkaarlig Fortolkning. 
Fremdeles skulde denne Papirius, der som vi saae, levede 1 Repnblikena 
første Aar, selv om han. hvad Dr. Th. dog nu Indrømmer, maaskee ikke 
satte en Lov igjennem af det her omhandlede Indhold, dog have været an- 
seet for en authentisk Fortolker af Love, der angik Retten til oftere at ha* 
klæde Gonsulatet, og Dr. Thomsen henviser som Beviis derfor til Pomponius 
de orig. Jur. i Pandekterne. Man kan kun antage, at han aldrig har seet 
det Sted, han citerer, thi der staaer ikke et Ord derom hos Pomponius!! 
Stedet er: lia leges quasdam et ipse curicBtaa ad paptdum tulU (o: Bomxålut); 
tuierunt et aeguentet regee. Quæ omnes conseriptm extant in Ubro Sexti Fa- 
pirii, qtd fuxt UUi temporUwåf quibtiB £fuperbus, Demaraii Cormthii JUkUy ex 
prindpalibut virU, /« /i6er, ut diximtu, appeUatw jut civile Papiriomum^ 
mm qvia Papirius de nto qmdquam ibi adjedt^ sed qw>d leges sine ordine 
laUu m vanum compastdt. ^) Foruden i det Sted nævnes Papirius kun en an- 
den Gang hos Pomponius kortelig som jf«m peritus. Lovene om, hvor tidt 
en Mand maatte bekiæde Embeder i Rom ere, som man kan see i de gjængse 
Haandbøger over de romerske Antiquiteter, af et meget yngre Datum. Den første 
Lovbestemmelse derom synes at have været fra Aar 342 f. Ghr. (cfr. Beckers 
Baandbog II, 2, 29), men noget sikkert Navn derpaa kjende vi ikke. VI 



•) Wtfter S 4^ 'Anm. 7: Splter nachle ntn dartit gsi ainø lex Ptplria, Servlvttd Aea. 

111, 836. 
*) cfr. Bieil B«nsj« til jn« Paplrltasa Banf« Roserret I, 5*2—54. 



Digitized byVjOOQlC 



168 ^* Holm. Modbemærknfnger. 

komme altsaa efter Dr. ThomAens Anskuelser om hlin Papirtus til det paa- 
faldende Resultat, at hao gjaldt som den authentiske Fortolker af Love,, 
der blere givne i det Bfindste 150 Aar efter ham!! 

Hvad endelig Oversættelsen af Ordet deeurio angaaer, da er det foriin«- 
derllgt, at Dr. Th. ved en Sammenstilling fned den senere Tids Førhold \ 
Provindseommuneme ikke indseer, at det nødvendigviis maa opfattes som 
Navnet for CommunenB Senatorer. Det have ogsaa Fortolkerne indseet, og 
det forklares derfor i Udgaverne saaledes, som jeg har gjort det {ctt. Glerigø 
Udgave). Dr. Th^har fundet Ordet oversat I Ldnemanns Lexicon ved >Auf- 
seher«, hvad han saa gjør Ul Opsynsmand over Grunde og Bygninger. 
Imidlertid er, som han vistnok selv indseer, et saadant mindre Lexicon ingen 
Autoritet, og Jeg skal blot henvise ham til Paolys Realencyclopædl, det fuld- 
stendigste Lexicon i alt Sligt. Han vil deraf see, at Ordet foruden sin Bé-* 
tydning 1 den ældste Tid som Forstander for en patricisk decuria, kun har 
beholdt Betydning af Forstander i det militaire Sprog, Idet det er Navnet paa 
en underordnet Gavalieriofficier, og i Hefsproget som Forstander for en Deel 
af Hofpersonalet. Da nu ingen af disse Betydninger her passer I ringeste 
Maade, indseer Dr. Th. vel, at ban tnolens volens« maa indrømme Rigtig- 
heden i min Udsættelse. 

Jeg troer nu at have gjendrevet Alt, hvad Dr. Thomsen har havt at an- 
føre til Støtte for sin Opfattelse af Trajans Regeringsprinclper, og Jeg skat 
tilsidst blot udtale det Haab, at han maa indsee, hvilket forunderligt Selv- 
bedrag han har været hildet i, naar han har troet med Fornemhed at kunne 
alherdige mine Meninger som »nye«, og naar han har kunnet troe om sig 
selv, at han har været samvittighedsfuld i sin Benyttelse af Kilderne. 



Et Pur BeMærkningfr •m de af de lærde Skoler i Baamark adgime 
ladbydekesskrifter til dea aarlige floTedexamea. 

Af €. Thomuen. 



Naar de af de lærde Skoler aarligen udgivne Skoleefterretnlnger skulle 
være til nogen virkelig N>tte, da maae de utvivlsomt være af en saadan 
Beskaffenhed, at de uden at volde altfor stor Besvær kunne give PubUcum 
i Almindelighed og Disciplenes Forældre og Værger i Særdeleshed en efter 
Omstændighederne tydelig Forestilling om, hvad den enkelte Skole præsterer, 
hvorledes den ordner og fordeler Underviisningsstoffet, under hvilke Forhold 
den i Aarets Løb har arbeidet, samt hvilke Midler den i forskjellig Retning 
er i Besiddelse af og hvorledes disse ere blevne benyttede, og paa samme 
Tid, som de opfylde denne Bestemmelse, ville de tillige afgive et brugbart 
Meddelelsesmiddel mellem de forskjellige Skoler og deres Lærere indbyrdes, 
give disse Leilighed til at sammenligne deres egen Fremgangsmaade med 
Andres, foranledige, at Forsøg, der ere foretagne af en enkelt Skole, blive 
gjorte til Gjenstand for Forhandling og maaskee for yderligere Prøvelse 
andensteds, kort sagt, virke vækkende og belærende paa Lærerne i Alminde- 
lighed. Spørger man nu, om f. £x. de iaar af de lærde Skoler udgivne Pro- 
grammer tilfredsstille disse Fordringer, da kunne vi rkke nægte, at det fore- 
kommer os for ikke saa ganske faa Skolers Vedkommende at være en især 



Digitized byVjOOQlC 



G. Thomsen. Et Par Bemærko. om delærde Skolers Indbydelsesskrifter. ] ^ 

idr den udenfor Staaeode temmelig vanskelig Opgave at danne sig. en nogen- 
lunde tydelig Forestilling om den Maade, hvorpaa og de Forhold, hvorunder 
den enkelte Skole søger at løse sin Opgave. Det synes næsten, som om 
man ofte fortrinsviis lægger Vind paa at give de fordrede Meddelelser i den 
størst mulige Korthed, uden at betænke, at den Meddeleise, der for den ved- 
kommende Skoles Rector og Lærere kan være ganske fuldstændig, ikke sjei- 
den for den, der ikke noie kjender hver enkelt Skoles indre Økonomi, er 
aldeles utilfredsstillende, undertiden tvetydig, en enkelt Gang endog vild- 
ledende. 

Uagtet Skoleefterretningerne i det Hele bære Præg af en vis Eensarteth^d, 
.saa synes man dog ikke at være ganske. enig om, hvilke Meddelelser Sko- 
Jerne ere skyldige at give; saaledes flnde vi f. Ex. i eet Program aldeles ingen 
Oplysning om Fagenes Fordeling mellem Lærerne, og at ogsaa en Meddelelse 
om dette Punkt har sin Betydnings vil neppe Nogen benægte; det er dog ikke 
uden Interesse at see I Ex. Forholdet mellem Antallet af Philologer, Mathe- 
matikere, Theologer o. s. v. ved en Skole, at see, hvorvidt de enkelte Fag ere 
1 Ilænderne paa Mænd, der have gjort sig Studiet og Behandlingen af samme 
tit deres Livsopgave, eller om de ere overdragne til Mænd, for hvem deres 
Skolevirksomhed mere er en midlertidig Beskjæftigelse, indtil de kunne træde 
i>ver i andre Stillinger; fremdeles, i hvilke Klasser og i hvilke Fag Under- 
vilsningen er betroet til yngre og i hvilke til ældre Lærere; endvidere, om 
Jer, saaledes som det oftere før har været Tilfælde og vel ogsaa endnu kan 
finde Sted, gives Lærere og Fag, der saa at sige gaae paa Omgang, idet en 
Lærer under Idelig Vexlen eet Aar har disse, et andet Aar hine Fag. Paa 
Manglen af disse Oplysninger bødes der ikke derved» at der fortælles, at en 
constitneret Lærer er bleven udnævnt til AcUunct o. s. v. Et Par Skoler have 
ikke engang fundet det fornødent at meddele noget Schema, der kunde vise, 
h vormange ugentlige Timer der har været tildeelt hvert Fag 1 de enkelte 
Klasser. 

Med Angivelsen af de i Aarets Løb ^ennemgaaede Pensa findes hist og 
her forbunden en Fremstilling eller idetmindste en Antydning af den ved 
Underviisningen fulgte Methode; underliden er i den med Skoleefterretnin- 
gerne følgende Afhandling dette Æmne blevet behandlet i større Udførlighed 
for et enkelt Fags Vedkommende, og saaledes have de senere Aars Program- 
mer fra en privat Skole i Kjøbenhavn indeholdt en Række Afhandlinger om 
Underviisningen i Modersmaalet, for hvilke tilvisse ikke blot Lærerne i dette 
Fag ville være saare taknemmelige ; andre Skoler derimod foretrække selv for 
saadanne Fags Vedkommende, hvis Behandling ikke støtter sig paa nogen 
Tradition eller paa lang Tids Erfaring, at meddele i den allerkorteste Form 
blot en Angivelse af de læste Pensa , de skrevne Stile o. s. v. , men denne 
Kortbed er opnaaet ofte paa Tydelighedens Bekostning. Maar det saaledes 
nndertiden hedder om Underviisningen i Latin: »af Madvigs Grammatik er 
læst det for Klassen Bestemte«, da seer man jo rigtignok, at vedkommende 
Lærer i denne Henseende har opfyldt de Fordringer, som Rector og Skolen 
har stillet til ham, men hvad og hvormeget »det for Klassen Bestemte« 
odgjør, dét faae vi ikke at vide; vi kunne heller ikke (idetmindste ikke altid) 
see det af tidligere Programmer, og dog er det jo netop det, som man kunde 
«nske at faae at vide. Paa nogle Steder angives nøiagtigere AntaUet af de 1 
det forløbne Aar skrevne Udarbeidelser og Stile, paa andre nøles man med 
at sige, hvormange der ere skrevne hver Uge, ja man finder undertiden endog 
ved sanmie Skole og for samme Fag begge Angivelsesmaader benyttede iflæng 
ved de forskjellige Klasser, men det vii være indlysende, at Angivelsen af 
éei ugentlige Antal ikke luin være fyldestgjørende, idet mange tilfs&ldige Om- 
stændigheder kunne faae Indflydelse paa Aarets endelige Sum. Skal der 
gives en fuldstændig Oplysning, vilde vistnok ogsaa f. Ex. den latinske Stills 
omtrentlige Længde, angivet efter Linietallet 1 en trykt Bog, der jo dog i 
Reglen benyttes, være at meddele. Endnu^ skulle vi exempelviis nævne, at 
een Skole anfører som gjennemgaaet »Velschows Geographi med Udvidelser og 
Tillæg«, men hvor betydelige og af hvad Art disse »Udvidelser og Tillæg« 
ere, om de angaae den physiske eller den politiske Geographi, samt om den 
Mande, hvorpaa de meddeles Disciplene (gjennem mundtligt, frit Foredrag 



Digitized byVjOOQlC 



170 . C. Thomflen. 

eller efter Dfctat), derom meldes Intet. Disse Exemplers Tal kunde betydelig 
foreges, bvis det var nødvendigt, og hvis de hkke af sig selv paatrsngte sig 
endog ved en flygtig GJennemlæsning af dette eller hiint Program. Haaskee 
vil man sige, at Publicum ikke sætter synderlig Priis paa disse -Skoleefter- 
retninger« ; kan gjerne være, men hvis er da Skylden, Publicums eller Skole- 
efterretningernes? Naar disse indeholde virkelige Oplysninger, naar endog den 
ledsagende Afhandling beskjæftiger sig med et eller andet Spørgsmaal, der 
angaaer Skolen og Underviisningen , da søges de sandelig med Begjærlighed 
ikke blot af Lærere. Ja, men naar Skoleefterretningerne hvert Aar skulde 
give detaillerede Oplysninger om Alt, hvad der sngaaer Skolens Virksomhe^^ 
vilde da Følgen ikke blive en unyttig GJentagelse hvert Aar af omtrent Eet 
og det Samme? Det vilde ikke være nødvendigt; naar en Skole eengang I 
det Enkelte har gjort Bede for sin Fremgangsmaade og aile sine Forhold,, 
da vil man, saalænge som disse blive uforandrede, kunne nøies med en Hen- 
vlisnlng dertil, saaledes som ogsaa enkelte Skoler allerede nu bære sig ad; 
skulde ogsaa nu og da en Gjentagelse blive uundgaaelig, saa var det da hel- 
ler higen Clykke-, der er jo ogsaa nu Skoler, hvis Indbydelsesskrifler noget 
nær det ene Aar ganske ere som det andet. 

Det vilde sikkerlig være af Interesse at have en samlet Oversigt over de 
Pensa, som ved de forskjetlige Skoler læses i hver enkelt Klasse, thi I Ren-^ 
seende til Stoffets Fordeling er der en ikke ringe Forskjellighed. Medens, 
saaledes nogle Skoler i IV. Klasse i Latin endnu benytte en Læsebog (Silfver- 
bergs eller Berg og Møllers) og dertil læse en Deel af en Bog af Cæsar de 
belio Gallieo, er en anden Skole istand til i den tilsvarende Klasse at læse 
foruden een Bog af Cæsar største Delen af Sallusts Catilina, der atter vod en 
tredie Skole gjennemgaaes 1 næstøverste eller vel endog 1 øverste Klasse. 
Ligeledes medens der i een Skoles øverste Klasse (yngre Afdeling) skrives 59 
latinske Stile og 10 Versioner, skrives der i en anden Skoles tilsvarende 
Klasse 71 Stile og 37 Versioner. At give en fuldstændig, sammenlignende 
Oversigt herover er imidlertid af ovenfor antydede Grunde ikke let muligt^ 
og et Forsøg derpaa vilde i ethvert Tilfælde føre ud over de Grændser, vi 
have afstul(ket for nærværende Bemærkninger. VI maae nøles med at give 
nedenstaaende Sammenstilling af det Timeantal, som ved de forskjeliige konge- 
lige Skoler er henlagt til hvert enkelt Fag. Vi have ikke medtaget de pri- 
vate Skoler 1 Kjøbenhavn, fordi disse optage Disciple i en langt tidligere 
Alder end de kongelige Skoler, og en umiddelbar Sammenstillen af hine med 
disse altsaa vilde give urigtige Resultater. 

Hvad [øvrigt de af os anførte Tal angaaer, da maae vi udtrykkelig be- 
mærke, at de ikke, saaledes som de I Indbydelsesskrifterne selv anførte, 
angive alle de ugentlige Timer, der i hver Skole ere anvendte paa de enkelte 
Fag, uden Hensyn til, om Skolen har parallelle Klasser eller Ikke; vore Tal 
angive Summen af de ugentlige Timer, der gjennem Skolens 7 Hovedafde* 
Unger (Klasser) ere tildeelte de enkelte Fag, for at i samme et fuldstændigt 
Cursus kan blive gjennemgaaet. Selvfølgelig ere altsaa de 2aarige Klassers 
(VII st. og 5 R.) Timer regnede dobbelt, og naar nu de af os anførte Tal 
multipliceres med GJennemsnitsantallet af Skoleaarets Uger, da vil man hare 
Summen af alle de Timer, hvori en Discipel, der gjennemgaaer en Skoles 
Klasser i den regelmæssige Tid, modtager Underviisning I de enkelte Fag for 
at fuldende det Kursus, som Afgangsexamen forudsætter. 

Inden vi slutte disse Bemærkninger, kunne vi ikke undlade at beklage 
os over den, som det forekommer os, altfor vidt drevne Sparsommelighed, 
som nogle Skoler vise ved at sende et saa ringe Antal Programmer omkring 
til de øvrige Skoler, at kun en Deel af disses Lærere dermed kunne forsyn 
nes. Man har i denne Henseende nævnt os Exempler paa en saa fabelagtig 
Karrighed, at vi Ikke vove udtrykkellgen at anføre dem, af Frygt for at der 
skal ligge en Pelltagelse til Grund. Men afgjort er det, at det Antal, som 
mange eller rettere sagt de fleste Skoler sende, langtfra kan tilfredsstille 
Lærernes Ønsker, og det var dog vel neppe noget ubilligt Forlangende, at 
hver Lærer burde kunne faae et Exemplar fra hver Skole. Den Udgift, som 
Trykningen af 100 eller 150 Exemplarer yderligere vilde medføre, er dog 
altfor ringe til at komme i Betragtning. 



Digitized by LjOOQ IC 



Et Par Bemærkn. om d« lard« Skoters IndbyMMMkrifter. 



ITI 



Klasser 
Lærern 

Klasser 


^ 


vtseipie f) es 
Antal 




^ ' 


.-i 


i 


£ 


P^ W ^ 




if 


^i 


9 


85. 
2 


li 1 1 




ti 






n 

*& 

o 


* ? i 




»g 








f 






SS 








Q 






§c 








• 




• * 














-S 












*? 


-4 


3 


en 
«s9 


s ii Si 


Aalberg Skole. 


B » 












S'S 












2S 


^ 


3 


S 


S !l $ 


Aaiti«q8 Skole. 


— •» «^ 












:| 


st 


^ 


S 


Sti 


Flensborg Skole. 


5 "^ 












Is 


»ML 

KO 


-4 


-4 
K9 


V « • 


Frederiksborg Skole. 


-a 












fs- 


3*^ 


p* 


5 


^ K» c;* 
O 00 «D 


Hadetslev Skole. 


C ** 












Soi 












^3 


M 


■4 


o 


• ■ • 


Herlitfgholm Skole. 


•^s — 












^5 

C* Cd 


CO 


-4 


KS 


I i ■ 


Horsens Skole. 
















00 


fO 




• • • 


Metropolttanskolen. 


S g* 












-S- 


'^ 


-4 


*4 
00 


3 -s • 


Nykjabing Skole. 


-<• 












S's* 












s* 


<o 


»i* 


1 


g £ s 


Odense Skole. 


"^n pr 












2* 












*e7 


1^ 


•^ 


S 


Is- 


Randers Skole. 


2 S* 












S3 


C*9 


-4 


s 


• 


Ribe Skole. 


S* 


















•M 


5 — * • 


Roeskilde Skole. 


S 


eø 


00 


c« 


s w 




»2, — 












• 


o» 


— 


&a 


g 5 2 


Slesvig Skole. 


— 






cv 






5P 












i 




O 


-J 
^J 


<0 •► M 
00 3C - 


Sorø Skole. 


-a 


;; 


^ 


s 


&9 


S " 


Viborg Skole. 



Digitized byVjOOQlC 



172 



c. ThoBueD. 





e 


1 


•2 

a 

1 




1 


•S 

1 


i 

DS 


1 

i 


Aalborg Skole . . . 


27 (22) 


24 (26) 


16 (17) 


(16) 


50 


24 




16(1 


AarhuQS Skole . • . 


23 (22) 


21 (26) 


15 (1») 


(16) 


54 


27 




19 (1 


Flensborg Skole . . 


26 (23) 


26 (23) 


11 (12) 


10 ((9) 


48 


25 




19 (1 


Frederiksborg Skole 


24 


22 


15 


■ 


.58 


27 




18 


Haderslev Skole . . 


21 (23) 


20 (22) 


16 (14) 


12 (19) 


48 


26 




16 (1 


Herlufsholm Skole . 


.23 


20 


13 


• 


51 


25 




17 


Horsens Skole . . . 


24 


21 


18 


» 


55 


27 




t? 


MetropoHtanskolen . 


24 


20 


14 


• 


56 


28 




IS 


Nykjøbing Skole . . 


26 


21 


16 


• 


54 


25 




2\ 


Odense^kole. . . . 


25 (22) 


21 (26) 


16 (21) 


(16) 


49 


24 




21 ( 


Randers Skole . . . 


23 


23 


16 


• 


58 


26 




2( 


Ribe Skole 


25 


23 


17 


• 


54 


25 

1 




IC 


Roeskilde Skole . . 


23 (?) 


22 (?) 


15 (TI 


• 


53 


27 




17 


Slesvig Skole . . . 


21 (19) 


27 (25) 


11 (18) 


16 (20) 


55 


30 




22 ( 


Sorø Skole 


28 (21) 


23 (27) 


16 (21) 


(tS) 


54 


24 




17 ( 


Viborg Skole .... 


23 


21 


17 


• 


54 


27 




\\ 



De i Parenthes anførte Tal angive Summen af de ugentlige Timer, der 
ere henlagte tU Undervisningen for Realdiaclplene, de andr« Timerne for de 
studerende. 

Af de 21 og 14 Timer, der ved Flensborg ^kole ere henlagte til den 
historiske Underviisning , ere de 7 og 8 bestemte til Fædrelandshistorie, de 
øvrige 14 og 6 til Verdenshistorie, dog saaledea, at i de 14 Timer tillige 
Fsdrelandshistorien repeteres (i øverste Klasse); for de øvrige Skoler findes 
ikke nogen saadan særlig Angivelse. 

For Haderslev Skole er opført det Timeantal, som man der ifelge Fro- 
grammet for 1868 (i enkelte Fag dog kun tilnærmelsesviis) vil søge fastholdt 



Digitized byVjOOQlC 



Et Par Bemcrkn. nm de lærde Skoten IndbydelMSskrifter. 



173 





! 


5. s 














•S 

as 


I 


PI 


1 
1 


1 
1 


É 

1 


j 


1 





20 (14) 


14 (14) 


30 (36) 


8(6) 


13 (12) 


10 (16) 


5(9) 


16(12) 


16 (12) 


21 (18) 


13 (13) 


35 (33) 


«(8) 


13 (15) 


Il (15) 


6(10) 


16(12)' 


16 (12) 


21 (14) 


13 (10) 


49 (49) 


8(5) 


13 (10) 


12 (13) 


6(8) 


14(8) 


14(8) 


25 




30 


S 


15 


11 


6 


8 


16 


17 (13) 


12 (12) 


32 (34) 


6(6) 


12 (12) 


7 (11) 


«)12) 


■ 


11 (9) 


a 


1 


31 


6 


14 


10 


7 


16 


16 


28 


12 


32 


6 


14 


10 


6 


8 


16 


23 


13 


32 


7 


14. 


10 


5 


16 


16 


21 


12 


34 


7 


13 


10 


5 


16 


16 


33 


(28) 


34(34) 


6 (6) 


13 (12) 


to (11) 


7 (15) 


16 (12) 


16 (12) 


20 


12 


33 


6 


14 


9 


4 


? 


T 


. 21 


14 . 


31 


6 


15 


10 


5 


14 

• 


16 


22 (?) 


18(?) 


32(r) 


6(?) 


12(?) 


10 


8 


? 


r 


27 (21) 


15 (14) 


31 (37) 


6(6) 


8 (14)" 


H (15) 


6 (14) ' 


• 


18 (14) 


34 


(26) 


38 (34) 


8(8) 


13 (16) 


10 (14) 


4(12) 


? 


16 (12) 


19 1 


12 


31 


6 


13 


14 


7 


? 


? 



for hvert Fag. Forbered el sesUassen er ikke medtaget ved Beregningen, lige- 
som heller ikke Forberedeigesklassen 1 Slesvig og 1 Fællesklasse i Flenshorg, 
da en tilsvarende Klasse ikke findes i Kongerigets Skoler. 

Angivelserne for Roeskilde Skoies Vedkommende kunne for de fleste Fag 
ikke være ganske sikkre, da man gjennem dens Skoleefterretninger kun kan 
komme til det sandsynlige Timeantal. 

VII. Klasses tvende Afdelinger blive i Metropolitanskolen i alle Fag ander* 
viste hver for sig, 1 andre Skoler ikkun for enkelte Fags Vedkommende ; saa- 
ledes næsten allevegne i Mathematik, Naturlære og Hebraisk, enkelte Steder 
tildeels i Latin, Græsk, Historie og Religion. 



Digitized byVjOOQlC 



ilA 

fm tpgåTfrn« i ferrige flefte. 



De conjecturai kritiske Opgaver, Conf. Madvig fremsatte i Iste Hefte af 
dett« Tidskrift, have fremkaldt ikke faa Besvarelser, idet lOsaadanne ere blevne 
Redaktionen tilsendte. De 7 af disse omfatte alle Opgaverne; af dem er den 
ene indsendt af Cand. Schreiner i Christiania, en af CoUaborator Thomsen 
i Flensborg, en af Cand. Pingel, en af Cand. Nutzhorn, en er undertegnet 
C. T.. 2 ere af Forfattere, der ikke ønske sig navngivne, -r Foruden dem er 
der indsendt en Besvarelse af Cand. Bang til alle Opgaverne undtagen den 
anden og tredie, af »En Studerende« til alle undtagen den 8de, og af >2Sty- 
derende* til alle undtagen den 4de. 

Den første Opgave har Madvig .tænkt sig besvaret saaledes, at der iste- 
denfor on ^ nSaav skal læses Srå nas &v etc. Denne Løsning er ogsaa 
angivet i 3 af de indsendte Besvarelser (C. T., Cand. phiiol. Pingel, En Stude- 
rende); og er ogsaa funden 1 de andre 7 Besvarelser, med Undtagelse af at 
der efter disse skal læses ort anas ay. 

Ved den anden Opgave stemmer kun een Besvarelse (Pingel) med den 
Læsemaade, Madvig antager for den rette, hvorefter fikafiai skal udslettes, 
idet dette Ord maa tænkes tilsat, da (vfnfogas urigtigt blev forbundet med i]^- 
tigas. De Fleste (de 2 Anonyme, C. T., Kn Studerende, Cand. pbilol. Schrei- 
ner fra Christiania) have foreslaaet at indsliyde et xai foran pXafiag^ de Øv- 
rige (Cand. pbilol. Nutzhorn, 2 Studerende, CoUaborator C. Thomsen 1 
Flensborg og eventuelt C. T.) læse piafiiQus istedenfor fiidfias. 

Den 3die Opgave er af næsten Alle (undtagen den ene Anonyme) Last 
saaledes som Madvig har tænkt sig det, idet de foreslaae at læse oid ar 
catf^» Den ene af de anonyme Indsendere foreslaaer xlerimod at læse dttait^ 
(•som kan holde sig«)* 

Ved den 4de Opgave læse alle Indsenderne det Samme som Madvig, 
nemlig ovx av old* ti Cn^in ns (sml. Madvigs Græske Syntax { 139 b. Anm.). 

Den 5te har Madvig tænkt sig besvaret saaledes, at der skal læses & di 
noééi og saaledee foreslaaes ogsaa læst i alle de indsendte Besvarelser und- 
tagen i 2 (C. T. og Schreiner) hvoraf den ene gaaer od paa, at der skal læses 
S att noui, den anden paa at der skal læses oV ^ noMty. 

Den 6te er med 1 Undtagelse af Alle besvaret, som Madvig har tænkt 
sig det, idet de ere enige i at ville læse •senatoriæ dignitatit». En af Ind- 
senderne (den ene A)ionymc) vil derimocflæse ^smatori de dignUate euu^. 

Ved den 7de har der ligeledes næsten været Eenstemmighed for at læse, 
hYad ogsaa Madvig anseer for det Rette , nemlig »pør se qttæreretur*. Een 
(Schreiner) foreslaaer *ut puritis quæreretur*. 

Om den 8de have alle Indsenderne været enige og læse ligesom Madvig 
•aic trannre ad nos hic potest*. 



Digitized by 



Google 



175 



Abbti? Yti andet SawmeBligiiiigsled efter Comfiarati? 
i Utin. 

Af 1.. C. JH. Amberi, 



i. 

Om Betegnelse af det andet Sammenlignwgeled efter Cvmpara" 
tiv ved Casus i Latin (og Oræak) og denne Castuts Beiyd-- 
ning, belyst ved Sammenligning med stambeslcsgtede og fretn- 
mede Sprog. 

llvor to Subjecter sammenlignes ved ulige Grad i samme 
Frædicering, der derfor overhoved blot sættes een Gang, og hvor 
altsaa det enkelte modstillede Subject i Almindelighed alene i 
Formen udgjør det andet Sammenligningsled, hvor altsaa ingen 
Sætningsforbindelse (eller Sammenlignings c o n j u n c t i o n) var 
absolut fornøden, men Sammenligningen endnu kunde holde sig 
inden den enkelte Sætnings Form, der synes det ganske natur- 
ligt, at man kunde Onde en obliqve Casus tilstrækkelig til at be- 
tegne Underordnings-Forholdet af det andet Led. Det samme 
Underordningsforhold kunde vel vistnok ogsaa betegnes ved en 
Præposition. De Præpositioner imidlertid, som ved Gomparationen 
findes anvendte ved Latin og Græsk, udtrykke dog nok ikke 
nogensinde et saadant directe logisk underordnet Forhold af 
det andet Led med Hensyn til Prædiceringen; men betegne vel blot 
selve Jevnførelsen eller Sammenligningen. At præ saaledes paa 
Latin ikke, som det vistnok efter sin øvrige Sprogbrug vel kunde 
gjøre (nærmest i Sammensætning, cf. proestare o. L, dog og præ 
ccBieris)^ og som det nok almindeligt antages, betegner Fortri- 
net for (»fremfor«), men blot selve Sammenligningen (altsaa 
blot: »i Sammenligning med,« »stillet foran, ligeoverfor«), vil maa- 
skee bedst indlyse af den hyppige Forbindelse: contenmere, 
spemerey nikili v. parvi pendere præ, (sordere præ Bor. )^ A. Gell. 
1, 2, 4 præ se uno ceteros omnes — rudes et agrestes prædi- 
cabat, hvor præ netop staaer ved det Led, som gives Fortrinet 
(cf. Hånd. Hor. Turs. T. IV p. 524); saa at der derfor ingen 
Grund er til at opfatte f. Ex. præ nobis beatus- (Cic. fam. 4, 4, 
26) anderledes (smlgn. Cic. pro C. Rab. 5, 14 quæ si in illo 

12 



Digitized byVjOOQlC 



176 L- C. M. Åubert 

mintma futaaerU, tamen præ tuts factdtatibus maxima ptOaren- 
tur o: »i Sammenligning med,« ikke »fremfor«). Noget sikkert 
Exempel paa Forbindelse af Comparativ med præ flndes ikke 
efter Hånds Paastand 1. 1., idet han ikke erkjender det nu i 
Udgg. almindeligt saa læste Sted Gæs. bell. gall. 1, 32: Aoe esse 
miseriorem gravioremque fortunam Sequanorum præ reliquarum 
for tilstrækkeligt hjemlet af Mss. {præ efter ham blot 1 Oxon. ; 
ellers Mss. fprnmy). Men selv om denne Forbindelse virkelig 
maa ansees constateret, følger dog neppe deraf nødvendigt, at 
præ derfor mere maatte tillægges Betydningen »fremfor« — 
hvorved en Pleonasme vilde opstaae — men det kan derfor lige- 
godt betegne simpelt: »i Sammenligning med.« Derimod flndes, 
som ogsaa af Hånd er erkjendt, oftere Exempler paa Forbin- 
delse af Comparativ med Sammensætningerne: prætU og præ- 
quam, dog blot i det før- og efterclassiske Sprog (Plautus, Te- 
rents, Aul. Gellius, t. Ex. 16, 1, 3, som er af Interesse ogsaa 
ved Udtrykkets Udførlighed og Fuldstændighed). Saal. Plant 
Men. 5, 5, 33 modestier nvno quidem est de verbisj præ iU 
dudum fuit. id. Amph. 1, 1, 218 parum etiatnj præ utfuhår 
rum estf prædicas. (Mere sammentrukket- Mil. gi. 1, 1, 19 
nikU hercle hoc quidemst, præ ui alta dicam (o: præ ut aUa suntp 
quæ dicam), tu quæ nunquam feoeris. Ter. Eun. 2, 3, 8 ludum 
jocumque dices/uisse illum eUierum, præ ut hujus rabies quæ dabii 
(o: præ tU erunt, quæ A. r. dabit). PL Men. 2, 3, 24/o2ta 
nuncoaduntj præut si triduum hoc hic erimus tum arbores in te 
cadent o: prævJt fiei etc.) ^ Af disse Partikelforbindelser er den 
første (prcBui) altid let at supplere til fuldstændigt Udtryk; præ- 
quam er oftere dunkel hos Plautus, og den sidste af disse Par- 
tikler kunde synes ved Comparativ (U Ex. Plaut. Most. 5, 2, 25 
jam minoris omnia facio præquam qwibus modis me ludifieatus 
eet, og ialfald A. Gell. 16, 1, 3 Quæ senienda etsi laxioribus paxio 
longioribusque verbis comprekensa est prcsquam iUud Græcum 



1; Hånd modsiger 8ig dog selY nedenfor, p. 527, hvor han af Apulej. 8. p. 
202 citerer: præ ceteris ferU mitior eerva ogApul. K. p. 210 åedumuprm 
ceteriå et animo fortior et atate iuvenior . . . exnarget og Gell. 1, 3, 5 
visum est esse id quod feci pra hocj qujod erant alia, tolsratu faaiuiM. 
(et Sted, som er mærkeligt ved den fuldstændige og umiddelbare Sam- 
menligning af Prædicering med Prædicering, istedetfor Subject med 
Subject middelbart gjennem Prædicerlngen). Vidore PI. Epid. 3, 4, S9 
præ oUqm mmoris fieri. 



Digitized by LjOOQ IC 



Om Ablativ efter GomparatiT i Latin. 177 

quod diæimua etc.) at være pleonastisk M. Men ved nærmere 
Betragtning af samtlige disse Steder tør det dog nok være det 
rette, at tage quam simpelt som det relative Gradsadverb (saa 
tydeligt Most. 4, 2, 42: nihil hoe qvidem est, trigmia mmæ^ 
prm guam alios dapsåes Éumtus faci'tj og statuere samme op' 
rindelige fuldstændige Udtryk som ved præ ut (cf. PI. SUch. 2, 
3, 38 præ quod tu vdis), kun at enkelt Sted guam vel har mo- 
dal Betydning, saaledes som ofte ved tamquam for ut (saa vel 
PI. Aul. 3, 5, 33: eed hoc etiam pulcrum e$t præ guam ubi 
»umptua petunt). I PL Amph. 2, 2, 1 ea^ parva res est volup* 
tatum in vita atgue in cstate agunda^ præ guam guod mole- 
stum est synes gucan — si loeus sanus — aldeles overflødig 
(som i Stichus 2, 3, 38 det mangler). Men erkjendes maa det 
dog, at ogsaa i disse Forbindelser præ blot betegner Sammen* 
ligning , ikke Fortrin (maaskee med Undtagelse af eet Sted 
bos Plautus — si lectio certa — Mere. 1, 1, 22 neo pol pro- 
fecto guisguam sine grandi malo, præ guam res patitur^ studuit 
eUgantiæ (synes trods Hånds Benægtelse at maatte forstaaes: 
•fremfor, mere end den Grad, som bans Formue tilsteder«.) 
Men ialfald er disse Udtryk for Sammenligningen i den Henseende 
af Interesse, at de vise Spor til et fuldstændigere Udtryk ved 
Sammenligningen, end Sprogbrugen almindelig opviser, nemlig 
at Sammenligningen finder Sted umiddelbar mellem de ulige 
Grader af Prædiceringen, ikke blot, som ellers almindeligt, mel- 
lem de ved denne sammenlignede Subjecter, noget, som neden- 
for vil gjenfindes ved de romanske Sprog. Nogen umiddelbar 
Underordning af del andet Sammenligningsled er aitsaa imidler- 
tid endnu Ikke ved præ betegnet. Dette samme Forhold finder 
vistnok ogsaa Sted ved det græske naga (altid med Ac.)\ 
at det (»ved Siden af, bredved«) blot i Almindelighed ud- 
trykker Sammenstillingen. Saaledes Xen. Mem. Socr. 1, 4, 



^) Dette statueres om præ ved Comparativ overhoTed af Periz. til Sanct 
Min. IV, 6. (2, p. 255) A. 12. 

^) Ogsaa ii^og » ad, »i Sammenligning med.> Derhos findes ogsaa ngo 
med ComparatW t. Ex. Plat Symp. p. 179. A. ngo toérov nSyaPM ar 
fittUtnf fX9m og Hdt. 6, 12. 1, 62. cf. Matthlå 1337, aitsaa med virke- 
lig Pleonasme; ogsaa cSi^Wi >istedetfor<> findes med C omparatiY, cf. MatUiiå 
{ 450 A. 1. EnlLelt Gang ogsaa ini hos Homer (Od. 7, 216 ov ydq n 
OTvyiQ^ inl yttaréqh xvvrtqov aAAo fnltto) og Herodot (4, 118 vfiltf då 
oé&iif M TopT^ $<naå llaq-Qéngop) >OTpnpaa, bagefter,« cf. Matth. 
{ 455, A. 3. 

ir 



Digitized byVjOOQlC 



178 L- G. M. Aubert. 

14 fiagii %a aXXa J^wa ågntg &tol ol apS-gmnoi fitotivotHTå, 
Saaledes ogsaa xavaffgorftv nagå (i. Ex. PI. Apol. Socr. p. 28. 
G) ganske d. s. s. contemnere præ. Dog er der ved Tracer vist- 
nok Vaklen, saaledes at undertiden derved et virkeligt Fortrin 
udirykkes, ialfald hvor det staaer uden noget Comparativ; om 
ogsaa med dette, er vel tvivlsomt (naga er da at forklare »forbi« 
o: firemfor). Saaledes PI. Ion p. 539 E (citeret hos Matthift p. 
1381): a w ^atpmåm ngo(fij*B$ nal anontZai^ai 9cal dtaxgtpsi^ 
naga todg alXovg avd^gdnovq vil dog vel sige: »fremfor« =» 
fåSXXoy ij tøU ttXXoig av^goinoiq. Ogsaa det af Zeune til Viger 
(ed. 6. Hermann, p. 650) citerede Sted af Aristid. pro quatuorvi- 
ris p. 321 ^yovfåaå då xal ngo g afttfotégag nal nag* dfitfoté^ 
gøvg ap élpaå ØefntftonXéa viser Spor til en saadan Mening af 
naga. I Thucyd. 1, 23 iXiov ixXsiipitg nvxiotsgaå nagå %d 
in tov nglp xgoPiw fåpiif»opst*6fi9pa kan, ligesom i: avxig d^ 
nag* iavtop åéipoxegoq nad^ ^fåégap yi/psta$ (hos Viger p. 650), 
vistnok blot en Sammenligning være betegnet, ligesom og Hdt. 
7, 103 févoiat åp xal nagå t^p åavtmp tpiiXtP åfiéipoPég^ hvor 
nagå vel er d. s. s. ellers fj xatå = quam pro. (Hos Plato (v. 
Matthiå p. 1381) findes åXXo nagå^ Uégov nagå, hvor naget 
(»forbi, foruden«) udtrykker Forskjellen ligesom igf, og altsaa 
samme Fælledsskab i Gonstruction findes , som ellers mellem 
Gomparativ og aXXog og itegog, der ogsaa kunne staae med 
Genitiv.) — 

Nogen constant Brug af Præposition til at betegne Sam- 
menllgningsforholdet ved Gomparativ har dog i Latin ligesaalidt 
som i Græsk udviklet sig, men, som bekjendt, anvendes dertil 
i begge Sprog en enkelt Gasus uden Præposition, i Latin Abla- 
tiv, i Græsk Genitiv. Paa Grund af de mange forskjeilige For- 
hold, som i begge Sprog udtrykkes ved den hertil anvendte 
Gasus, som derhos i begge Sprog er forskjellig, var det natur- 
ligt, at Forklaringerne af saavel den ene som anden Gasus*s 
specielle Betydning i delte, som det kan synes, temmelig iso- 
lerede og uden directe Analogi slaaende Tilfælde af deres 
Brug maatte falde ud temmelig forskjeilige, forsaavidt man over- 
hoved indlod sig paa nogen Forklaring, og ikke blot lod sig 
nøle med at nævne selve Factum, hvilket hos mange Grammati- 
kere for Græskens Vedkommende er Tilfældet. Saaledes bliver 
Gomparationens Genitiv i Græsk ei forklaret I Madvigs græske 
Syntax, ei heller hos Gurtius, ei heller tidligere hos Buttmann 
i Ilte Cdg. 1824. Men derimod hos Rost forklares det som et 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter Gomparativ i Latin. ]T9 

Aarsagens Genitiv (»fordi i BeskafTenhedeD af den sammen- 
lignede Gjenstand ligger Grunden til den andens høiere eller 
ringere Egenskab«). Matthiå p. 1012 synes at ville forklare 
Comparationens Genitiv af Præpoaitionsellipse (»vor diesem 
Genitiv (o: bei Gomparativ) steht zoweilen noch die Præposi- 
tion ^r^o und aVti«). Men Matthiå henfører dog forhen udtrykke- 
ligt Genitiv ved Gomparativ til den hos ham meget vidtløftige 
og vage Kategori »Hensynsgenitiv« (p. 816—846 med mange 
underordnede specielle Analogier). Karow: de ratione, qua in 
diversissimis diversissimarum gentium lingvis fit comparatio (Dr. 
Diss. Breslau 1855) forklarer p. 11 lignende: ooif-wtsgog i<nå 
tov dåda<f7tdlov prudentior est, quod attinet ad magistrum, ra- 
tione habita magistri i. e. prudentfor magistre. SchOmann 
»Ober die Vergleichungspartikel der griech. u. d. verwandten 
Spracben« (i Hoefer, Zeilschr. f. d. Wissensch. d. Sprache 4, 2) 
udtrykker sig om Genitiv i Græsk, Ablativ i Latin ved Gompa- 
rativ meget svævende : »beide, obwohl nicht ganz in gleicher 
Weise, dienen dazu^ den Begriff des vorhergehenden gesteiger- 
ten oder geminderten Attributs durch die Angabe des Gegen- 
standes, in Beziehung auf welchen jenes zu denken sey, zu be- 
stimmen.« 

Men navnlig er det Tilfældet ved Comparationens Ablativ i 
Latin, at man om denne Casus^s Betydning i dette Tilfælde hos 
de forskjelltge Grammatikere finder de forskjelligste Forklaringer. 
Af Madvigs Forklaring i hans latinske Grammatik g 271. A. 
seer man egentlig slet ikke, med hvilken anden Betydning af 
Ablativ han sammenstiller Ablativ ved andet Sammenligningsled : 
»Ablativen synes egentlig at betegne, at den høiere Grad viser 
sig ved og paa det Andet, der tages med til Sammenligningen.« 
Man kan af disse Ord nok neppe bestemt sige, om han for- 
klarer denne Ablativ som instrumental eller local (og om 
derhos Ellipse af noget subjectivt statueres). Re i sig: »Vorl. 
uber lat. Sprachw.« p. 700 forklarer Comparationsablativen af 
Ablativens Betegnelse af en Aarsag fdodior Oajo heisst: »Cajus 
mit Seinen Ungelehrtheit ist die Ursache, dass der Andere 
gelehrter ist«) Sandbeden heraf kan vel Ingen erkjende. 
Ramshom p. 444 forklarer Comparationens Ablativ som en 
Ablativus conditionis o: »det som forudsættes, naar en Tilstand 
skal ftndeSted,« og den oversættes specielt paa tydsk: »in An- 
sehung« (med Hensyn til) og Ablativus conditionis overhoved 
skal paa Tydsk kunne gjengives: »in Ansehung an, nach, mit, 



Digitized byVjOOQlC 



180 ^' G. M. Aubert. 

zu.« Han blander dog nok paa dette Sted flere forskjelUge \ed 
Ablativen udtrykte Forhold sammen uden nogen bestemt enkelt 
Analogi. Weissenborns Forklaring g 262: »Den Gjenstand, 
hvorfra den haiere Grad bliver bestemt, staaer somMaalestok 
for Egenskaben i Ablativ« forklares ikke af eller henviser til 
nogen analog Brug af Ablativen, skjent rigtignok Udtrykket: 
»Maalestok, hvorefter« i den foregaaende Paragraph bruges til 
at forklare foruden i andre Tilfælde (re, nomine, numero etc. 
i Hensynets Ablativ) Ablativen ved æstimare^ judicare^ dirigere^ 
describerej potiri (hvilken Brug af Ablativen vel med Ret bos 
Madvig g 254, A. 6 henføres under den instrumentale Ablativ: 
•det, hvorefter Vurderingen skeer (Vurderingens Middel og 
Maalestok).« Men naar Weissenborn ibid. forklarer Exemplet: 
Cajus major est Marco: wenn Marcus in Hinsicht der GrOsse 
zum Massstab genommen ^ird, ist Gajus grOsser«, saa er det 
vel klart, at ban ei vil, at Ablativen her udtrykker noget umid- 
delbart Forhold til Comparativen (som i det andet Tilfælde til 
Verbet), men derimod til selve Dommen eller Udsagnet, saa at 
Forholdet først medieres gjennem et tiltænkt subjectivt Be- 
greb. Men saaledes faaer Ablativen efter hans Forklaring nær- 
mest Analogi med den af Madvig under Ablativus causæ roo- 
ventis henførte Brug af Ablativerne: testimonio, judteio^ sm- 
tentia t. Ex. Ourto mea sententia vel eloguentissimua UUs 
temporibtis fuit^ hvor Ablativen tydeligt nok ei betegner noget 
directe Forhold til det objective i Udsagnet, men vel til det 
subjective, eller Udsagnet og Dommen selv, eller, som det hos 
Madv. hedder: »Ablativ betegner her det, i Kraft af hvilket noget 
dømmes og siges«. — R. Kuhner p. 82 forklarer, som Weissen- 
born, Ablativ ved Gomp. som »Maaleslokken, hvorefter man 
maaler, bedømmer eller gjør(?) noget«, hvorunder han henfører 
ei blot Ablativen ved de af Weissenborn opregnede Verber, men 
ogsaa de af Madv., som Abl. causæ moventis forklarede Abla- 
tiver (cf. supra) : senteaiia^ optniane^ foruden en heel Deel andre, 
more, lege (ogsaa re, nomtne, verbo, numero etc. O : Hensyosablativ 
Madv. g 253). Saa ogsaa A. Grotefend (g 50 og 51): »Ablativen 
ved Comp. betegner den sammenlignede Gjenstand^ som ved 
Forestillingen om mere og mindre ligesom tjener til Maale- 
stok.« Som »Maalestokken, hvorefter« betragtes der og Ablativen 
t. Ex. i esse re, nomine, major naiu, puer ætate {o: detbekjendte 
Restrictionens eller Hensynets Ablativ, som indskrænker 
Prædicatet til en Deel af Subjectets Sphære). G. Grotefend (1 p. 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblaUv efter GomparattT 1 LaUn. 181 

335) forklarer Ablativen vedCoroparaUv Bimpelthen af Ellipse af Præ- 
posiUonen præ, »voraus« (som G. I. Vossius p. 61, og Ruddimaon 
(ed.Stallb.) 2, p. 101, cf. og SanctMin. 2, 269ogPeriz.liISanct. Min. 
2, 255. n. 12, der forklarer Abl. elliptisk entea af forstaaei 
c otnp aratus eum, eller af Pr»p. j^rcø, som staaer med pleo- 
nastisk Mening). O. Schulz p. 432 forklarer denne AblaUv 
som Ablativus Limitationis og oversætter: in Vergleich wornit, 
in Rttcksicht worauf. Ved Abl. Limitationis seer man (foreg, 
pag.) at han forstaaer »Hensynets Ablativ« (Madv. § 253), som 
af A. Grotefend, Weissenbom og KQbner ogsaa var indblandet 
(ogsaa hos Ramshorn, endnu mere forvirret). Nogen tydelig 
Analogi for Comparationens AblaUv vil dog nok Ingen kunne 
finde i disse Forklaringer. Zumpt p. 483 (5te Ddg.) forseger 
slet ingen Forklaring. G. T. A. KrQger (fuldstændig Omarbei- 
delse af A.Grotefends Grammatik) §372 forklarer Comparationens 
Ablativ af det overførte Begreb af Rurosforholdet »hvorfra«, 
men paa ganske særegen Maade; mcgor paire o: »sterre fira 
Faderen af (betragtet)«, altsaa »i Sammenligning med Faderen« 
eller »større end Faderen«. Heller ikke efter denne Forklaring 
skal altsaa Ablativen udtrykke noget umiddelbart Forhold til 
ComparaUveo, men alene til Ellipsen af noget Subjectivt, her 
vilkaarligt suppleret »betragtet«, hvoraf da Ablativen, betegnende 
det rumlige Forhold »hvorfira« i overført(I) Betydning skal 
hienge. W. Corssen i Ztschrift f. vergleich. Sprachforsch. von 
Kuhn, 3 Jahrg. p. 264, forklarer Ablativen her som en instru- 
mental; ^arhor est aktor jlore: der Baum ist hoch vermittelst 
der Blume;« durch die Anschauung der Blume gelange ich 
zur Wahrnehmung derHdhe als hervorstechende Eigenschaft 
des Baumes« , hvor altsaa heller ikke noget umiddelbart For- 
hold til Gomparativen statueres, men Forholdet blot medieres 
gjennem dobbelt Ellipse endog af det Subjective; i det Ablativen 
florej som blot betegner subjectivt: Anskuelsen af Blomsten, 
skal betegne Grunden til Iagttagelsen af Høiden ved Træet, 
hvad i og for sig vistnok ikke er rigtigt. Karow i det ovenciterede 
Skrift p. 10 bifalder in abstracto en saadan Betegnelse af For- 
holdet ved andet Sammenligningsled (o: som instrumentalt, 
hvilket han anvender ved Brugen af den gothiske Instrumeutalis 
og den i Oldnordisk denne Casus erstattende Dativ ved Com- 
parativ), paastaaer altsaa, at en Instrumentalis vilde være den 
meest passende Relation ved Comparativ, altsaa t. Ex. major 
sum per illum i. e. allero guodam imo minisiro eé adjutors* 



Digitized by.VjOOQlC 



182 L. G. M. Aubert 

Se]v forklarer han dog Ablativen ved Comparativ i Latin (Sao- 
gkrit, Ossetisk) som det oprindelige Ablativ, der udtrykker 
Udgangspunkt, Fjernelse {unde et quo loco aliquidortufnaocifi 
oporteat) men, med samme Ellipse af et subjectivt medierende 
Begreb, som Kruger: major sum illo i. e. major sum, si inde 
ab illo me accipiaa et consideres, altsaa uden umiddelbar 
Relation til Gomparativep. Samme Opfatning, som KrQger 
(Earow) har Diez, Roman. Sprachlehre 3, p. 366 af en tilsva* 
rende Construction i de romanske Sprog, hvorom mere senere, 
dog tvivlende og vaklende mellem den og en anden Opfatning. 
Han forklarer nemlig t. Ex. fuomo é piu grande della donna: 
der Mann ist grdsser von dem Wcibe hier betrachtet, in Anse- 
hung des Weibes. Man seer let af Mængden af de foregaaendc 
Forklaringer, som gaae ud paa Ellipse af noget Subjectivt, stærkt 
minde om de tidligere Grammatikeres, Sanctius's, Ruddimans og 
Perizonius*s Ellipseforklaring. — I Anmærkning nedenunder, 
hvor Kruger i Korthed berører Andres Opfatning af denne 
Ablativ, som Aarsags, instrumental eller Hensyns Abla- 
tiv, henviser han, besynderligt nok med Hensyn paa sin For- 
klaring, til Sammenligning med andre Sprog og beraaber sig i 
den Henseende paa Billroth g 192, saa at man skulde troe, al 
dennes Forklaring traf sammen med Krfigers. Dette er dog 
langtfra at være Tilfældet. Her forklares nemlig af Billroth: 
hic liber melior est iUo »denne Bog er bedre fra biin af o: den 
lader hiin tilbage i Fuldkommenhed, har den efter (bag) sig.« 
Billroth mener, at den samme Forestilling ligger til Grund for 
denne Construction, som t. Ex. i formå ante alios pulcer (Virgil) 
og beatus præ nobis (hos Cicero; det sidste ialfald heist usik- 
kert, V. s.), blot at i denne Qonstruction med Ablativ tydeligere 
end i hine Udtryk de to Punkter, hvorpaa de sammenlignede 
Gjenstande staae, tænkes som Punkter paa Fuldkommenhedens 
fortløbende Linie. Han sammenligner videre Hebræernes Beteg- 
nelse af selve Comparativjen ved Hjælp af Præpositionen |p 
(fra) med Positiv : »stor fra hiin af,« og henviser derom til Ewald 
hebr. Grammatik S. 262, der ytrer sig saa: o]p er Sammen- 
ligningsord mellem Høiere og Lavere; idet det angiver, at den 
første Sag (Gjenstand) fjerner sig fra den anden med Hensya 
paa et Tredie {o: tertium comparationis, Prædiceringen), er 
høiere: »god erViisdom fra Guld af« o: fjernende sig fra Guld, 
altsaa mere end Guld. Derfor staaer Ablativ i Sanskrit og 
Latin ved Comparativ; Hebræerne sætte blot Ablativ, saaledes 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter Gomparativ i Latin. 183 

som Saoskrit ogsaa kan, uden bestemt Form for Qomparativ.« 
Man erkjender let, at deone Opfatning af Forholdet er væsent- 
lig forskjellig fra KrQgers (Karows) og ikke beroer paa nogen- 
soroheist Forklaring af Ellipse, hvoraf Casusen hænger, men 
derimod sætter denne i umiddelbart Forhold til selve Gomparativen. 
BiUroth selv vakler endnu (i Anm.) mellem denne af Ewald ud« 
viklede Opfatning af Comparationens Ablativ og Forklaring af 
denne Gasus som mstrumental (-fordi ved enhver Sammen- 
ligning den ene sammenlignede Sag er Middelet, hvorved den 
heiere Grad af Fuldkommenhed, som den anden har, bliver 
tydelig«) med den Ulfeiede synderlige Udvikling, t. Ex.: »denne 
Bog er bedre ved hiin,« det vilde sige: ved hiin Bog ind lyser 
det, at dette er en udmærket god Bog,« altsaa atter Mediering 
af Forholdet gjennem vilkaarlig Ellipse af noget subjectivt, 
som dog her langlflra skjænker nogen rigtig Mening ; men noget 
virkeligt umiddelbart comparativt Forhold blev da ikke betegnet. 
Imidlerlid Onder dog BiUroth, »at de ovenanførte Analogier fra 
andre Sprog — Hebræisk og Sanskrit (»hvortil endnu i Græsk 
kommer Genitiv, som i intet Fald kan ansees som en Gasu* 
inalrumenii«) gjer den forrige Forklaring ovenfor sandsynligere. 

Någelsbach til Horn. 11. 1, 114: inél ou idiv (?: avi^^^ 
KivtatfåyijøTQagy i<fu xéQtimv^ hvor han af Brugen af det nadskille- 
lige Localadverb ^^éP , der hos Homer ved pronomina per- 
sonalia (og oftere) optræder som Genitivendelse, noget overilet 
slutter, at denne Gasus i Græsk over,hoved er Betegnelse af 
Punktet, hvorfra noget udgaaer (terminus a quo), forklarer Gom- 
parativconstructionen med Genitiv i Græsk i det foreliggende 
Exempel saaledes: »Ghrysis er ikke den slettere, fra hende, 
fra Glytemnestra af betragtet, denne taget til Maaleslok for 
Bedemmelsen,« er altsaa paa samme Afvei og bruger samme 
EUipseforklaring som KrQger (Karow). Ablativen i denne Brug 
i Latin er, siger han, den saakaldte (af hvem?) Ablativus normæ; 
major sum te o: »jeg er efter dig maalt, den større,« som man 
seer med samme vilkaarligt antagne Ellipse af det Subjective, 
nærmest som hos Weissenborn; derimod lader det ikke til, at 
han forklarer Ablativen i Latin ved denne Gonstruction analogt 
med Genitiven i Græsk, hvad dog for ham ellers laa saare nært 
ved hans Paastand om den græske Genitivs oprindelige Mening. 

Dette af BiUroth efter Ewald , eller rettere af Ewald for- 
klarede Tankeforhold ved Gomparationens Ablativ er vel uden 
al Tvivl det rigtige og sande, hvad vel egentlig tilstrækkeligt 



Digitized byVjOOQlC 



184 L. G. M. Aubert 

iDfllyser af dets egen Simpelhed og Naturlighed. Til at opfatte 
Comparationen eller Tilvæxt i Grad af en adjectivisk Prædicering 
hos en Gjenstand firemfor en anden som en Bevægelse, 
Fremadskriden eller Fjernelse fra denne ringere Grad (dette 
Egenskabens lavere Standpunkt), dertil udfordres vel neppe 
nogen høi Grad af den livlige Phantasi, som overhoved ved 
Sprogdannelsen selv eller den første Sprogudvikling har viist 
sig virksom. Hvor naturlig en saadan Opfatning af og et saa* 
dant Udtryk for dette Forhold var, det viser ei blot de besiæg* 
tede Sprogs Analogi men ogsaa ganske firemmede Sprogs 
analoge Udtryksmaade i et langt videre Omfang , end det af 
Ewald og Billroth er fremhævet. 

Først altsaa bruges i Søstersproget Sanskrit (og det be- 
slægtede Ossetisk) Ablativen til at betegne det andet Sammen- 
ligningsled. Ablativen (hvis Mærke er sluttende t) i Sanskrit 
udtrykker ellers Fjernelse fira et Sted (Stedsforholdet, hvorfra), 
hvad Bopp, Vergl. Gr. (2te Ausg. g 183. a.), urgerer som denne 
Casu6*s sande oprindelige Bestemmelse; den kan i Sanskrit 
#ndnu overføres til at betegne det aarsaglige Forhold; ogsaa 
— med en nærroere Overførelfte — betegne Forskjel (o: Fra- 
stand) cf. Pott etymol. Forschungen (1ste Ausg. 2. p. 267 : twadanja 
=> te aliusj aoH akXog), Ablativ slngul. er dog i Sanskrit som sær- 
egen Form og Gasus endnu kun tilbage af de paa å udlydende 
Stammer (dij, men erstattes forøvrigt ved Genitiv (i Fleertal 
falde Dat. og Abl. sammen -^ bhjaa). Allerede her altsaa seer 
man historisk Begyndelsen til Sammenflyden af disse to Casus, 
som i Græsk senere fuldstændig er gaaet for sig. Det samme 
Phænomen viser sig ogsaa i det med Sanskrit nærmest beslæg- 
tede Send -Sprog, skjønt her i svagere Grad. Medens nemlig 
i Send (Bopp V. G. g 1 80 pr. fin.) AblaUven iSingular (sluttende 
4) lader sig paavise for alle Declinationer (Stammer), findes der 
dog oftere til et Substantiv i Ablativ føiet Adjectiver i Genitiv, 
og ikke sjelden staaer ved Substantivet Genitiven i Ablativens 
Sted. Her er da efter Bopps Anskuelse (cf. Pott 2, 631) i San- 
skrit gjennem Overgang fra sluttende '< (eller ^), som ei godt 
taaltes, blot lydlig Sammenflyden af to oprindeligt forskjellige 
Gasus tilstede. Conseqventsen heraf for Græskens Vedkom- 
mende, hvor aldrig i Udlyden nogen ^-Lyd kan staae, men 
enten bortfalder eller gaaer over til c (som i rc^ar, xtQat etc, 
overhoved Massen af neutra paa ae), den nemlig, at ogsaa i 
dette Sprog, af samme Stamme, som hine, den oprindelige 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter Gomparativ i Latin. |85 

iLblativ alene lydligt er flydt sainmeD med Genitiv, hvilken Form 
i Græsk altsaa er en Sammensmelten af to oprindeligt forskjel- 
lige Casus, er besynderligt nok intetsteds (som jeg ialfald har 
kunnet opdage) i Bopps vergl. Gram. udtalt, uagtet, han endog 
forklarer de græske Adverbier paa og som Søsterformer til de 
Sanskritske Ablativer paa d-t af ar-Stammerne, hvilke nemlig 
ogsaa anvendes adverbialt (de staae efter Bopp lydligt i samme 
Forhold som Jkhu-cr« til dadd-ti (saaledes o/Møg — skr. sanéå-i 
egtl. »af lignende,« hvormed i Begreb ogsaa af B, kunde sam- 
pneoUgnes lat. ex æquo). Man vil let erkjende, at dette dog er 
den sandsynligste Forklaring af den AblativAmction eller den 
Betegnelse afLocalforholdet: »hvorfra,« som af Alle t den græske 
Genitiv erkjendes at være tilstede. Forskjellig herfra er vistnok 
Polts Anskuelse af Ablativens Forhold til Genitiven overhoved, 
ei blot for Græskeps Vedkommende. Han antager nemlig (2. 
p. 631 — 32), at Ablativ og Genitiv Singular — »hvad ellers er 
et meget sjeldnere Tilfælde end det omvendte« -- af een op- 
rindelig Casus har deelt sig i to, og at den for begge til Grund 
liggende (Jrgestalt er det i Sanskrit og Latin ogsaa endnu fuld- 
stændigt forekommende Suffix Skr. -tas^ Lat -tus (f. Ex. divinitus, 
coelttua)^ hvoraf ogsaa Bopp udleder Ablativsuffixet t i Skn, d i 
gammelt Latin, nemlig saaledes, at dette, forkortet til tSy snart 
opgav den ene, snart den anden Consonant. En Hovedstøtte 
for sin Anskuelse om den oprindelige Identitet af Ablativen og 
Genitiven finder Pott endnu deri, at Ablativformen paa t i Skr. 
blot har vedligeholdt sig ved «f-Slammerne og netop for disse 
den fra de øvriges forskjellige Genitivendelse (sja) er egen 
(dog undtaget amusja). Hvad Argument deri kan ligge, er dog 
neppe let at fatte. Pott altsaa antager, deri enig med Nagels- 
bach (v. supra), det græske Genitiv for een oprindelig Casus 
med oprindelig Betegnelse af »hvorfra,« og maa da videre 
statuere, at denne Genitivens oprindelige Betydning i de Sprog, 
som have beholdt Ablativen ^ er bleven ganske fortrængt af en 
overført eller flgurllg Brug. Det synes dog nærmest, som det 
alene kan være del græske Sprogs Forening af begge Casus i 
een, som har bragt Pott paa denne Mening om Genitivens og 
Ablativens Identitet overhoved. Forgjæves vil han vel i Latin ^) 



1) For Latinen er dette tildeels ialfald af ham erkjendt 2, p. 033 : "Latinerne 
brage ingen virkelig Genitiv (»hvorfra«) 1 locatlv Betydning (»hvor«), 
skJønt Ahlativ. 



Digitized byVjOOQlC 



186 l" C. M. Aubert 

eller andre Sprog, som have en Ablativ, stræbe at paavise 
nogen saadan oprindelig local Betydning af Genitiv (cf. Pott 2, 
631 og 636). Og da nu Latin og Send have Ablativ, foruden 
det fragmentariske Ablativ i Sanskrit, saa maa han dog erkjende 
denne Casus's Udvikling for ældre end Sprogadskillelsen og 
altsaa ogsaa for oprindelig tilstede i Græsk. Dette gjer han 
vistnok ogsaa cf. 2. p. 176. 264—266 og p. 619, hvor han 
endog erkjender ikke blot Adverbialendelsen &€ (sic) (som ban 
sammenstiller som oprindelig Form(?) med det latinske Ablativ- 
suffli d og de i ttnde), hvad Andre ogsaa gjøre, (ogsaa i ifké&sv^ 
aé^iv, i^sv; l^åtf er af Bopp g 223 identificeret med den i 
Skr. undertiden forekommende Form af Suffixet: dkas), men 
ogsaa nødandgj dXXodaniq^ fjfitdanog^ t^lsåanog for Levninger 
af det oprindelige Ablativ (med Præpositionen and, som efter 
sit Begreb styrer denne Casus). Man fristes virkeligt til at 
troe, at Potts egentlige Grund til at paastaae begge Casus's 
oprindelige Identitet, paa Grund af hvilken den ene altsaa kunde 
bortkastes som noget overflødigt, netop er at søge i hine 3 
Pronominalformer: ifké&sif etc. , som alene have motiveret 
Någelsbach til at statuere Fjernelsesforholdet som det græske 
Genitivs oprindelige og egentlige Betydning. Brugen af hine 
Pronominalformer som simpelt Genitiv (ei blot ved Comparativ) 
er maaskee paafaldeode, men rimeligt dog saa at forklare, at 
disse Levninger af en oprindelig Ablativ, som ellers ei længer 
i Sproget brugtes, sammenstilledes i Brug med Genitiv, som jo 
forøvrigt havde optaget Betegnelsen af det samme Forbold, som 
Ablativen ellers betegnede. Bopps Forklaring om lydlig Sam- 
mensmelten af oprindeligt forskjellige Casus synes langt rime- 
ligere; end Potts lidet motiverede Paastand om oprindelig Iden- 
titet af begge. Men hvorlidet motiveret Potts Mening om For- 
holdet mellem Genitiv og Ablativ end kan være, saa er ialfald 
det alligevel klart, at ogsaa han i Græskens Brug af Genitiv (der hos 
ham overhoved oprindeligt betegner Fjernelsesforholdet, cf. 
2, 636) ved andet Sammenligningsled har seet en directe Parallel 
med den latinske Ablativ i samme Brug; hvilken han ogsaa 
gjentaget forklarer som Udtryk for Fjernelsesforholdet, cf. 2, p. 
266—67, hvor han, blandt Beviser for den generelle Ablativens 
Grundbetydning »hvorfra,« ogsaa anfører Brugen ved Comparativ: 
npltta decent annis, fr. plus de dix ans =^ mehr von 10 an, 
daruber hinaus«, og derhos ogsaa dens Brug til at betegne For- 
skjellighed, ttoad anja^ te alius^ aov alXog v. s. ; cf. og Pott 2, 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblatW efter Comparatlv i Latin. 187 

140 hvor, noget mere søgt og ei ganske conseqvent med de 
øvrige Ytringer om Coroparationens Ablativ, fr. pltts de dix 
anSf lat. pltts døcem annts (»im Abl.«) forklares: »mehr, wenn 
man von zehn zu rechnen an^gt, also Ober die Summe hin- 
aus.« Om Comparativconstructionen i Latin og Græsk ytrer 
Pott 2, p. 318 Sig saa: »ved Comparationen finder Sammen- 
ligning, Ligeoverforslillen , men til samme Tid Påavisen af en 
Maalsforskjel Sted; derfor har Disjunctivpartikelen her (i Græsk 
f nemlig =» qiuan efter Gomparativ) en lignende Function, som 
efter Gomparaiiv Genitiv i Græsk, Ablativ i Latin og Sanskrit 
()p ==a o& i Hebraisk), i hvilke Gasus og Structurer Adskillelse, 
Afsondrmg (Trennung, Abscheidung) bliver udtalt«. 

Men denne de beslægtede Sprogs Analogi strækker sig 
til de fra det latinske Sprog udgangne Døtresprog, de romanske, 
om end denne Analogi her ikke saa almindeligt er erkjendt. 
Ogsaa i disse samtlige kan Forholdet til det andet Sammen- 
ligningsled betragtes som en Fjerne i se, med større eller 
mindre Udstrækning i Sprogbrug ved de enkelte Idiomer. Efter 
Diez^) Roman. Sprachl. 3, 363 fil. kan ved fælleds Verbum 
i underordnet Led Forholdet til den sammenlignede Gjenstand 
ogsaa — foruden ved que^ che — betegnes ved Fjemelsespræ- 
positionen de (il. di)] ved forskjelligt Verbum er qne, che 
almindeligt. Dog selv ved forskjelligt Verbum forbindes i Spansk 
og Portug. den afhængige Sætning ved Gomparativ med de lo 
qttøj do que (uden Negation) : aquel es mas rico de lo que se ptensa 
(det ubestemte eller abstracte Relativ que maa her vistnok op- 
fattes som Pronomen); es mas peregoso (o: paresseux) de loj 
qtte se ptensa (hos Karow). Ved fælleds Verbum i begge Sam- 
menligningsled sættes^ særskilt i Spansk og Portugisisk alminde- 
ligt qtis^ dog i Portug. ogsaa da ofte: do que. Denne omstæn- 
deligere Udtryksmaade ved forskjelligt Verbum kan ogsaa findes 
i Italiensk (Diez : ella fesst lucente pik assai di quel cJielCera). 
Fuchs Lehrbuch der spån. Sprache (hos Karow) forklarer her 
med de spanske Gramatikere de af en vilkaariigt antaget Ellipse : 



') Lewis »on the orig<ne of the Komanee langaages« forklarer Bragen af 
de {di} efter ComparatiT mod Rainoaard isom Gr. Bom. p. 55 anfører 
denne Gonstructlon som efterlignet af Grssk, hvor GenlUven dog el 
forklares) saaledes, at der oprindelig sagdes: »at Eu er bedre, værre af 
de to«) og derfra sknide det være en let Overgang at sige: »at En 
er bedre af den Anden« (partiUvt!). Behøver ncppc Gjcndrivelse. 



Digitized byVjOOQlC 



t88 L. G. M. Aubørt. 

nen comparacion*. Rigtigere ialfald (det afhænger af hans Op- 
fatning af Genitiven) sammenligner Reckes ausfQhrl Gr. (citeret 
hos Karow) II, 186 med det græske og slaviske Genitiv; del 
slaviske bruger nemlig ogsaa Genitiv ved 2det Sammenlignings* 
led (om Genitiv i Slavisk kan betyde Fjernelse, veed jeg ikke). 
Det Wailachiske har slet ingen til det fælleds romanske qus fehe} 
svarende Partikel, men bniger de 68t =^ i tal. di quanio (Oeor- 
gie este mat inalt de dit mine = maior eet me)* Ved samme Ver- 
bum kan, som sagt, Comparationsforholdet ogsaa betegnes med 
Præpositionen de (di), dog ei i samme Udstrækning i alle Dia- 
lecter (i Fransk mere indskrænket); i alle dog, hvor der skal 
lægges til eller trækkes fra et en Gjenstand tillagt Talbegreb t. 
Ex. der er flere (færre), meer (mindre) end 6 Heste: sono pik 
(meno) di cinque cavalli; her bruges i alle Dialecter (ogsaa 
fransk) de (it. c^t) ; Uya plué ds quimejtmrey moine de la moMé; it. : 
tuno ha pA forza deltaltro, la terra h pih grande delta hma. 

Denne Brug af Præpositionen de (di) ved Gomparationen 
er ganske sikkert ikke, som Diez 3, 366 ytrer som det ene 
tvivlende Alternativ (det andet v. supra), en umiddelbar, instinct^ 
artet Overførelse af det gamle Ablativ paa det omskrivende 
Genitiv (cf. Diez 3, p. 126). Thi, skjønt Diez vistnok fhi el 
strængt historisk Standpunkt har nogen Ret til at parallelisere 
det gamle Sprogs Genitiv med de romanske Sprogs Brug af 
Præpositionen de (di) — skjønt rettest egentlig dog blot til at 
paavise, hvilke Udtryk substituere det antike Genitiv, men ikke 
til at kalde denne Substitution selv Genitiv^) — saa erkjender 
dog Diez selv, 3. p. 126, at den antike Ablativ ogsaa fortrins- 
vi is udtrykkes ved de (di), ital. ogsaa (&z «=» ab, som i gisp. 
frnire de =« frui med Abl., usare de ligesaa; som ogsaa, at 
Begrebet af Præp. de har udvidet sig ovemibade meget, og p. 
150 fli. paralleliseres Brugen af det samme de med latinsk Abla- 



1) Det kunde vel og iDdrømmes ham at kalde denne Præposition >ct abso* 
lut Udtryk af Genitiv,« forsaavidt Genitiven aldrig paa anden Maade be- 
tegnedes; men dette er dog, efter hvad han selv oplyser, ikke Tilfældet i 
Sprogenes historiske Udvikling, da i provens, og Glfr ved Personer det 
{»ossessive Genitiv ofle udtrykkes ved hvad med btbraisk Parallel kunde 
kaldes Status constructus, hvoraf endnu Spor flndes t. Ex. 1 houl-^im, éjflise 
St. Pierre^ muȎe Napoleon t og. ligesaa med Pnepositionen h (til), hvis 
Brug han ellers kalder DaUv, nyfransk endnu t. Ex. ckape <Kaabe) h 
révépie (ordspr. dUptUer la ehape h Vévéque » de lana eaprioa). 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter Comparattv i Latin. 189 

Ut (f. Ex. ved Middel, Berørelse, Bensynsabiativ), ekjønt besyn- 
derligt nok ikke med Gomparatlonens Ablativ. 

Det nygræske Sprog endelig betegner andet Sammenlignings- 
led enten med naga og Moroinativ (ved eget Verbum i andet 
Sammenligningsled med naga og følgende indeclinable Relativ- 
pronomen 4ncv cf. Karow) eller ano med Accusativ, hvor Fjer- 
nelsesbegrebet dog ogsaa er indisputabelt: if r^mfMa (HgmO'^ 
Téqa å1va$ ani %6y avégclv — Qvinden er skjønnere fra Manden 
(Karow fålsk: fra Manden af taget cf. supra). Det paatrænger 
sig i alle disse Sprog, at det udtrykte Forhold er Fjernelse, 
idet Comparativ har Begreb som et Bevægelsesverb. Ogsaa 
Pott: »etym. Porsch. 2te Aufl. (vMlig neue Umarbeitang)« 1. p. 
43—44^) betragter de i det Romanske som Identisk med Compar. 
Abiat i Latin. Bestyrkelse derpaa finder han i middelalderlig 
Latin: phu a tres pedes o: plus tribus pedibus og: •si plus 
a quatwyr lapidOms fwrifU iwmvU.* L. Roth (Pbilol. 1, 54.^) 
påaviser af middelalderlige Dyrefabler: meJwr a catello og mod- 
sat med germanisk Construction : /oreiiør accipitri^ prior tibu 

Men ogsaa andre for største Deel aldeles ubeslægtede Sprog 
paavise overraskende parallele Udtryk. Gastrén p. 188 (hos Pott) 
oplyser, åt i det Samojediske ogsaa Comparativ construeres 
med Fjemelsescasus. Efter Karow p. 20 paastaaer Gastrén ( Ver- 
such einer ostiak. Sprachlehre p. 3^) dette ogsaa om Ostlakeme. 
Perserne bruge (Karow p. 12) ved Gomparation en Partikel 
fég V. zi^j som betyder a v. ex, ved Positiv (allsaa som Hebræer, 
Chaldæer og Syrer). Efter Karow p. 23 udtrykkes den sammen- 
lignede Gjenstand i den tyrkiske DIalect Osmanii ved Ablativ- 
salluet: den (ved Gomparativ eller Positiv). Det Jakutiske 
(Karow p. 24) har foruden Ablativ til Betegnelse af Gompara- 
tionen en egen Gasus comparativns (Boelhlingk: die Sprache 
der Jakuten, Petersb. 1851, p. 70. 103.238), som efter Karow i 
Betydning svarer til Ablativ. Ogsaa i Mogolisk og Kalmukisk 
sættes den sammenlignede Gjenstand i Ablativ (betegnet ved 
Postpositionen eise = ab, ex) ved Positiv (Karow p. 24): »Aben 
er stor fra Musen;« ligesaa i Mantschuisk, hvor comparativt Ad- 
verb bruges ved Partikelen ischi d. s. s. eise. Ogsaa det grøn- 



«) -Ablativen, siger Pott her, udtrykker den graduelle ForaKjel eller Over- 
skadet« (rettere vel: Fremskridtet eller Fjernelse) ; her dog urigtigt: -del, 
hTorved de aéskllle s}g» afrige fra hinanden.« 



Digitized byVjOOQlC 



190 l^' C. M. Aubert. 

landske og labradorske skal ved Gomparationen (Karow p. 
28) benylte Ablativ (i Singular dannet ved Partikelen: m&f i 
Fleertal: nit) og Adjectivet i Positiv. I det Peruanske 
(Quichua) efter Karow p. 30 sættes SuiliKum adventivi, som det 
kaldes: manta^ der betegner Stedsforholdet »hvorfra,« uden For* 
andring af Adjectivet (cf. Tschudi, die Ketscbua-Sprache, Wien 
1853). Ligesaa sætter en Dialect i Provindsen Babia, Kiriri 
(Mamiani, Gram. der Kiriri Sprache, deutsch von H. G. v. d. 
Gabelentz, Leipz. 1862), Præpositionen bo, »» ex og ab, foran 
andet Sammenligningsled ved Positiv. 

Men ogsaa indenfor de gamle Sprog selv lader sig nok 
endnu nogen Analogi paavise for denne Betydning af de ved 
Gomparationen anvendte Gasus (Abl. og Genitiv). Gonstr. af a lius^) 
med blot Abl. (Hor. Epp. 2, 1, 240 alius Lynppo^ ibid. 1, 16, 
20 alium saptente bonoqusy Gie. fam. XI, 2 o/tW bellOf aUtid 
libertatey Tib. 3, 4, 80 hoc alium tnruniy Plaut. Poen. prol. 22 
alia his, Phædr. 3 prol. 41 aliué Sejano) forklarer Madvig g 304, 
A. 3 bevirket ved Analogi af Gomparativ, hvorved dog selve 
Forholdet, som Gasusen betegner, ikke forklares. Madvigs Paa- 
stand om Indflydelse af Gomparativconstructionen eller Analogi 
med denne ved ciiué faaer et Skin af Rigtigbed ved Sjelden- 
heden af denne Gonstruction af aliusj da denne Sjeldenhed 
vistnok er en Hindring for at vende Paastanden om. Thi for 
øvrigt ligger en anden Analogi for denne Gonstruction af aliua 
nærmere, nemlig af de Ord, som udtrykke Frastand, Forskjel, 
Fjernelse, hvilke i Latin efter Madvigs egen Indrømmelse g27å, 
A. 4 hos Digterne, men ogsaa ellers i videre Sprogbrug, end 
af Madvig antaget, staae med blot Ablativ istedetfor Præpositionen 
a (cf. om det samme Fjernelsens Ablativ Madvig 261 med 
Anm. 3. og 268 b). Saaledes alienus (M. 268 b), abhorrere, 
hos Gicero abease {urbé), abire (magistraiu)^ decedere (proviticta), 
eæcedere (corporejy Gom. N. depeUere^ og movere almindeligt 
ftribu, SenatUf loco/ foruden de af Madvig 261 b. anførte, som 
bruges saa hos Digterne og enkelte sildigere prosaiske Skriben- 
ter: dieta/rey distingvere, dignoecere^ secemo, separo. — Men det 
maa dog være et andet Fælledsbegreb end det vage og abstracte 
af den blotte Sammenligning (der jo ligesaagodt eller bedre 



I) Ogsaa 4dter bos Plautus, Asin. 2, 4, 85: nee me Athem$ e$t idter hodie 
guiåquam, eui creéU recte aque fmtetK (citeretafSancUas 2,261 ed. Bauer). 



Digitized by VjOOQ IC 



Om AblatiT eftør GomparåtlT 1 Latin. 191 

kunde motivere Brugen af Dativ, cf. difmré, diveråus etc.), som 
i begge TilteMe (ved Comparativ og ved aUtis) motiverer Con*^ 
BtractioDen med Ablativ. Selve Begrebet af Sammenligning 
forklarer ei Brugen af denne Casus; tM Sammenligningen 
adtrjkkes jo ellers ved aliuø {åimMa ae) ved atjue^ ved Com- 
parativ Yed quam. Og dette Følledsbegreb, som Ugger til 
Grund for begge Gonstnietioner, Ablativ ved Comparativ og ved 
éHus (aUør Pl.^, maa dog vel være Begrebet af Forskjel (o: det 
overférte af: Frastand) og Fjernelse, saaledee som ogsaa 
hBi^i, SlJio^ og d§affOQ9g {aXlMo^^ dXkét^^i) parallelt paa 
Græsk staae med Genitiv. 

At derimod Plautns eonstruerer selv Lighedsbegreber mqué^ 
aictque^ (Lucan (citeret af O. Scfauk p. 434) endog taiUum: 
parva modo åerpens^ sed qua non uUa erueniæ tanHtm martté 
hobet j rimeligst ved Anakoluthi, i Tanke paa negativt Com* 
parativ) med Ablativ, er vistnok en ndskeiende Analogi af Com- 
parativ, som dog bar sin Parallel i den Ilgesaa udskeiende Ana- 
logi, hvorefter aijue staaer ved Comparativ. 



Nign sttUw kM 4ei Attiske tdarai AirtiphM 

Af Jok. tfmsi. Eåu 



1. I Antiph. Xetral. I r & år det, efter mRt omd5me, 
nodvåndigt att fiitta «m)c ii^¥ r^g o %€ ^po^ ^ ta dd$uia Inay^ 
fy nøStrm wfg f^go&vfUø^ såsom betecknande de samme, som 
nåmast Tdrut kallades o* føcrov xi¥ivywop<u^y alltaå dem, hvilka 
antingen alhuilet eller åtminstone mindre ån den anklagade 
haft att fnikta af den aflidne, i fall ban fått tefva, och hot 
hvilka således ingen sårskilt ft'uktan eg gade till brottats be- 
gående, bien deremot den aHmånna fruktan f5r Aydema och 
tanken på det oråtla i brottet gjorde tillfyllest f«r att 
qvåfva ett mOJIigen fdrbandenvarande begår at fftrdfva gernin- 
gen. Med denna tolkning fdrsvinner allt bebof af te&tens ån- 
dring, vflire sig til naSaa$ t^^ ngaf^fi&Uig (Bekker) eller titt 

13 

Digitized by VjOOQ IC 



n^(fc^^'^gn^.»vfUa^ilMå^rf d^ rer..(]i>pQ8. øp« Antipb* fitAiK)oc» 
I]pga1..18d9!>. Ocb enda»i[ p.&. delta. aaUt.^opoiier m«n tfråa orimr 
ligb^6P vid.fkt apdra * in(09ieatet& .U^kniaø» . Ty< då, åAyfla» med 

4i6^o^'9^a^ f:p«^^<t nga^t d^støfue.jioit) rømt heUe mi^ ^cf.!^ 
xiipvihf ifofiifi iQy%øi^',^ 8Uedf[8i Jusijjd^ iinklagadev htiUfren ihota^ 
^om^ ban« var jU ^n ,fe^m:^n^9W^'&^TA.xJ^i9i^»g befann .stg 
j .)»å: 6tor (BPa pob yaniafa ,. f a(^ .ban, /icfce;. be^MMe gdrA^afeeoad« 
f& akihaa^ep (.tU)oj(DjBgqa;.r ilam .och;.YAlijif9il> loqit.-.haoio^køi 
iief Ivta^i^i »g f&r^att '\>eg^ \4.eiUk) ny« (bf M« , Bo^. l)Q6om eUer 
aUmånnare fattadt bos folk T bans stållolt)g),;MUrid«l^ ryoce* jiiat 
daipø,. jrB4%& :f9pe det i^ya 'tooit^Ui b^gieode^ ti||v,m^Dde:/stOrre 
fara ooh yap&ra ^gnada (tiUråekliga) tattisUUa den baltre rdaiitti« 
^ada (d^> a*/ det ^fr&a. bt<iVei afråda^d^ aaiqvaiat) r- aåledaa-att 
€^eitiU;:broHet-... . . . i . 

.... Dn^, (»oHi nu mad aUteir utaa taitansi åQdariog/atisaf dao aa« 

Uair&da. aUfU' ,d^[«, som UuikasiåAaaøl bumMidQ koouma sig; fdra 
med brottets begåendø, .iajfflaa ii fOrra floambruoi^ ocb 4ecB(, aom 
tånkas icke bafva kuDnat dertill besluta sig, åsyftas i det sed- 
nare, — de tvkigas att hos alla dem, som icke begått broUet, 
ooh hvilkas b&de antal , namn och foljaktligen åfven personliga 
egenskaper &ro och maste vara f5r den talande obekanta, antaga 
b&de en kånd grad af misshålligbet i f&rh&llande tlll den 
afiidne>iodk|iJQn/. UUri flr&)iflXlÉelL ii Des'mteta .BeniiøeA fatta 
det så: »fbr de andra vore... den fdrsynthet, de byste, 
hvilken var stdrre ån tleti nPi9s4råHigbet, som fans dem 
emellan« o. s. v. Till denna orimlighet, att ett stOrre antal 
obekanta menniskor (man Vet icke rått buru stort) skulle varit 
af den talande i massa betecknade såsom folk af k&n^ forsynt- 
het, leder dea ttp'pfattdidg, mot bvlken ja^ hår nttelat mig. 
•• .<fi. .1* Antiplv 3iétra4. I ^d .h\téihfi(tv^'46 fidlX^tf •åhuo^ ijp 
d^ftadytmf^ ol piu inltotg 'i/EMrT^ d^etipMfViti;^ mito^ €fi9 

dét utantviihrel øtt stort missf^riståQd oin iknan If6r>>6ig' gerioiN 
attilåto'Æot?« ehoc'^p Vinnå eoMitrefiiicnitig. -Mad b^(^fv«i» 
blott>fål)lX' skarpt 1'5goiist^ej hvill<ii<'WKn 'kunna- åsyftis ined 
tbiktay neihL den fméråkde» aoMvvandte^ och fdr ^igl laga 
éhtigi^p 'Ickei i bétydelsien ^vérlaimtlø arat« uton »piu* erat«,' 
8&.'fti<''alisWlrigb6t aflågsnad. Att med-ttt^toM' icke kan sitoaø 
Båigrft^iKlra &n den ddde^i anf6rvundter och'såtedab icke ol»ip^ 
iifiofitég (de Umilligtvls^ ^løtådeskomnc^ gynéé 1) deraf alt i^dM 



Digitized byVjOOQlC 



Några st&llen hos din AUlike Ularen Antiphon. }e{ 

§ 8 6tår taéunf tfsom beteékning fdr. aaklagarepa ;cll9f deo 
d6de& aottriimdter; 2) deraf aUrdd« fi^. iirtvj^^ymv 1§ Å) och 
fWriir åå hår befiona aig i afgjovd .motBåtiniiig och «åledeø 
icloe kHBoa Tara dasamma. 

Sammanhaoget i det nårmasl .f6ragieDde . år deUaU »Da 
^fiMiyia >aDkIagare.) dan.^d&dea. aiifdnvaikdter) s&gfi, 'atti del: vore 
4ikaf& sadnaUkt, att B&goA aft-de ' vid.4n«rdlUrøUat bfti¥lél»««iii( 
ij^atadMkomaa jM}i» ataaaat ooU: ttog|firltfil.f^«l(afr.aftaK bawcr 
HnøiåeB oeb/decam iraiirfOri AadarTåUelae i de ;.afflidiiaa ;heai, 
•oikt alitliøDjibvar och ea af øeM^ «kQl|a bafya JøiniMittdef«^ q^ 
galt sin vågi Jag åter latoal^ aU iiigeQ ikuUe vaca^så v^^jffair 
l^ertad och driatig^ att ban kke i eti aidttii fatt soarare «l|uU« 
fly^ an aled afwniogar efter gemiogsmiDoeD biotuUUta aitt Hf*^ 
P61jer så det 4frågavarande atycket, hvilket med Jåaarten p&f 
éUå^ ffif (Linere coDj. 1. c. p. 34). ger fO^aDde flaeiwg: »Hade 
au desaa (de båodelaevf« iotiftfande) 'gjort, s^ aom anklagareaa 
anaett saanolikt vara, hvilket icke ar aannoUkt, aå akaUe 
iOrmodligeo gerniogamlAnen ieke l&ngre g& fria och jag «j vara 
utaatt f6r miaatanke.« Deremot med deo vaoligalaaartea; »Meq 
bade nu d^saa (mina aoklagare, den dodea anfdrvaodter) istå^el 
{/uiiÅov) gjort .hvad dem vaderb.orde^ aå akuUe« o« a. v. 
Articulalionen &r aåledea denoa: bade de i ståUet att tal a om- 
en aanfeiotikhet, aom icke ftr saanolik och aom n\jaktUgen 
inarentiiig inverkar.på utredqiagea, hvem som Si? gerningamanoen, 
velat gdra bvfMl dean vederborde, nemligw. hOrt efter, om 
oågra med mordet aamtldiga illgeroingaf bUfvit anmUda, jij^ka 
kunnat lenma en ledtrid IfVen fOr denna underaOkniogi a^ 
akttUe o« a* y» Denna articulation bUr:i Grekiakap si. myckel 
mer epigrammaitok, aom aannolikbeten och tillbOrlig- 
beten (byad dem vederborde) der betecknaa genom aaroma 
ord, aJatc* Vi hafva. ocka& på sådant s&|t eU mycket b^ydela^s«^ 
ftillare moment i riktatngen af hvad på l^onatapriket kalla« 
MOMK ååød^étpw^ ån aom kan vinoaa med w» stxig fy. -- Se 
vi aldtUgea på det nårmaat fOljande, aå blir åfven ^dermed arti-^ 
cttlatiøaan god, om; den anlagna låsarten bibehållea och ^ tol- 
kaa, aom nainrligaat år: »men om några med mordet samtidige 
iiigerningar bUfvit aamålda, hvem vet del? ly ingen harbrylt 
aig om alt derOfver foraka.« Juat detta moment aynea mig 
gifva den båala belyaning Ofver hvad de (slågtingame till den 
aflidne). icke giort W åQt^cwtrnp) feustån det var juat hvad dem 
veder borde (&,^9ii^^p) och af dem snarere kunnat vånta^i 

13' 



Digitized byVjOOQlC 



394 *. G. Bkl 

fin diet af personer, som tiUffiHigitts kommit tiilsiUes, kuAd« 
nr&ntaé, att de skulie sliMiDat f&r at apana efter. geroiiigsmaDnen. 
^ Deremot låler dto'hår ianf&rda IbrlsåliiiiDgea icié vil téft 
binda sig med det foregåeode, 8& s^m detta med eof^eétiirlsn 

/ 3. > I Antipta. TetM. 41. fi> i: vnåiJH cnrA^^ . aVi^fc 
^tféHfUpéPok «tt^ 4iélAi %U tov viiéts^¥ JJlcér, » Jiuåff^ åéUCM' 

^H vfOP d(i^ iinkti^i p^ did tig hgiH^iffåiMmitéixfi9'^i9^9»'^ 
pté^wi; fiw ti^vAnélflyiap éil^ Ka^ juf dX^i^titq «^iii ngtsup 
Tiép^^MS^ap Sr d«t i »pmérhei dnoiéic^tiéifov^, éom g6r s?årig^ 
bét; och om dtet ordets råitafatluÉigthår på stallet hafVa m^nitk* 
gafné tarit så delade, alt några aasatt ett iinaipæg tittet axXii^ 
fOs belK^fva tillsåtlas, and^a fluthåUit iem prsgnanta betydet* 
sen^f beBigde excipere, »nder bvfikion aftøi^e^&ee^ stujH'* 
dom f&rekommer, och trott aHa svårigbeter dermed vara al* 
bntpna- att httfvadtatiken fattas så: »Vos oro, ne, si propler 
eas, quas supra dtxi, res advérsas, Méttaioneoi meam benigne 
e X c e p é r i t i s, opinione, non veritate rem dijudicandam censeblis. « 
f^6r min del anser jag vål tip p tag« ^»benigne excipere«) tara 
en fdr detta sammanhang alldeles om6}iig tanke. Ty den som 
"f^rut beklagat sig Ofver vissa fOr honom menliga omstftndighéter 
(bristande vana att npptråda i det offentliga oeb øvårighet att 
uttrycka sig), och som just i dessa menliga omståndigheter ser 
en fara att få «kenet emot sig (dajor noig wSp Uysip åw^fådimv 
itfih)^ kan omojligen råkna på, att domarena skola fOr dessa 
menliga omstfindigheters skull tSI up p tag a> hans fbrsfanstaL 
Och hade han kunfnåt derpå rfibna, så hade han icko bebdft 
bed Ja dem att ddma, icke efter iål^a uUm- efter dlif&éiø^ Mu 
feke blott beder han hårom, ntan tager nttryekligøn sin HUflykt 
till domarenas medlidande, hvilket den ieke gdr, som fir* 
vånlar, att domarena skola i trots af skenet, elier i trøls af 
f&rutfattftde meniagar, vål npptaga hvad han tffl sitt ffirsvar 
andrager. Med det nu sagda torde så mycket vara ådagalagdt, 
att det år en orimlighet att så tolka st&Bøl: »Jag ber eder, attt 
f icke , i fall I f5r de ofvannfimode (olyckKge) emståndigheter^ 
nas * skull vål upptagen mitt fdrsvar, måtten anse øafcen bOra 
afg5ras efter edert f5rmenande, utan efter verUigheten.« Detta 
ftr Hr. Linders tolkning (1. c). Nu skulle det mycket f&rvåna 
mig, om, såsom det vili synas, ingen kommR att tftnka på att 
man hår kunde hafVa ett schema ^kW «otp9å^, så nemligeo att 



Digitized byVjOOQlC 



Några stållen hos déa' Aittlske talaren Antiphon. i 9) 

dof^ Ttal få^ diifSt^iq kunde aotagas h5ra både UH ck«ødé$os^itf- 
roiv ocb j^v x^tor itoi^caa&ai' octi just ddrfone fait sin pktts 
emeltan dessa begge momenter. Ty då uppkommer den bbe«« 
stridfigen enda sitnda mening^ som kan detta ståite'afViiiiias: 
vos opo, OQ propterillaB, quas åini, res advevsas (!• 
incomrnoéitaies) specie, non potius reritate defensionem 
méam excipfentes judiciniki faciatis d. å. »jag bét Eder^ 
att I idtéi på' grund af . dénn« min.olOrdelaktiga stftlloiiig raéllaa 
efter skenet snarare ån efter v^kligtieten upptaga *mht ftrsNu^ 
evh Ma eder dfHcd.a/> HAr f5rbereder ' det éna ttli del: ahdra: 
dan ofOrdttlaktiga stålkrin^en (avåeigbetdn att-.nttrjrcka eig, ova- 
nan tav>upplråda offentiig«n) kubde låileligen fdranleéaatt 
bon: synte« i eak Underlågsen^ >tt lian 9<^k"»k*^net eaiot -di^^ 
Oenom :den andra tolkningen åter sammanstållas Md^enKgaodi 
dertiil omots/ferade momenter. 'Den- anklagade skalle fOrsi 
fdrtitsiåtta, attdoinarenSa'voro mcft honoiii vålviiligi ståmda 
(ofoh det af en l^tt besynnerlig anledning)*, men etraxt derpå 
bedja dekn, att de ieke måltlB dtaiahonem efter deraé »ménin^git, 
som ja imder nyss gjordal fdrutsåttning sknlle varå én våFvillig 
aneningl . :• 

På sådana eonslrttctidner dni ttoétki IvblT man i Latinel 
(och utan tvifvel åfven i Grekiskan) många exempel; Åfven I 
det tAfÉemå%t Uknabdé, atl det gentétlbaæma momentet s^les 
emeHair do ttå, titt bviHcas best&mnlng 'det år åmnadt, åi*o 151« 
jande aOHen: hds Boratius, neml. Ød. UI. 6; 41—43 Sol abi . . . 
juga demem' bobus fdtigdtis ameum tlmpu9 agens, Wij 6; 
M, SO M9dM9 tnfMiUB 9ibi luckid^é dktfidét ahfiiBi i t 

H^tdé på det kir ffi)'evarånde .stallet de^ kim^ /*^ ul^diUf 
stålt IMre både dnodåS^f^éwovg oeb 6éct ^åi ii. t. X.^ hvilket 
Tif^setligen hade yaril i så måtto låmpligare, soiA då icke ens 
någta tonsthictiNi 4ini m^pov behdft aiMbS) så hade 1^ den 
olftgenbelen uppkomttilt, alt det prohibitiva och det biott néga* 
titft fH7' kommtti hviroAdra fOt slnra o<ch icke 4unililt bålfas tili«' 
r&ciii^t ålskUsi,: 2).bÉidi» det moment, som just var åmnadt att 
m<^iveraib(Mienj attde icke'niåtte d6roa efter ékønetj utan efter 
TeikUgbet'én tfnaml. dén:f5ra»lodniflg till «ett sådant il&iiiande, 
soill knude ånftagaa Itgga i «ø»^ nq^^Q^ni^yai %éxcté^ bliVWI ryckt 
iMn sm nktuffligaste ^ilats, aom: fsir Ddrouaøt inti41 det probfl!)!«' 
ttva fi^.^ >~* Hadet åler di «. pé\tt. blffvtt slåldt eme^an n^; 
oeh crmMltftaffA^otv? bTlHikti'tR^ <]roJi' mediåmra' båttre låte sfg 
gdré^ så vore Kkvål derned betydelsen af dofina beatflmniffgfOr 



Digitized byVjOOQlC 



(9C i- <^* ^' 

Brjelfva hnfviidmotnehtet vj^r xfte>f sorofi^cftMrilcri ani(5r mycket 
obsciirérad. Ty låg det inakt uppå, att uppfattningen af den 
aoklagades fdravar icke påverkadea af skenet, ulaa MII sig tiH 
verktigheted, så. låg det dock ånnu stdrre m«k4 uppå, att loféB 
fiiådan kiverkan af skenet Wd sjelfva dDinslutet gjorde sig gål^ 
taode. H&i*nied torde både de sårskslta momenternas ordning 
i*:ocH fOr* sig vara. tiy folio rftUÆrrdigad ocfa eonslniictkmen <ihtå 
iUHwov' vara bevisåd af denaai ordning ingenting lida, lititn 
iBEStaer dermed stå vål tiBsaimnan. 

Funkhænel (iNeue Jahrb. f. Ph. u. P. Apr. 1859) har Mr^ 
sekt en ematållolng' af det f5rra /mi^ och te nyinlerpudidtionc dtA 

Aiffii- MÉ^ 'fHf' srJlif.Vi/^, .jfijv SQi<U9 noi^aa&cd ^-^ odti« menorj 
iftt-dcrihed ^ullé aihing vara vål beetåtldt; t Der Skin wftre 
Uafi (h«lei>'^el)[! iNfo vdsj^ åt non Qpinione, ae ndn potiUs.eb 
véritate Judideti^.« / ial'bivem Tissto icke .dei?< nlen det meiiao- 
llggakidie- åm . va^ ngoét^iifiimag tvjiog ehtod4a,mé$*o^ fåétf .ir^i^ 
^ifwi-oriav, bvamti Juet avåiigfaeten ligger, i-^ derom bar »dei^ 
Unrei Sioo«: icke cti ord. DeBsnton* har sjelfva coDBtniotioiien^ 
sådan han lemnar den, det redan hår ofvan anmårkta f^tet^' aift 
Aeibådaifft^. (detnpft-oiihiUva (och deA bidtt aefailva) komnia bvar- 
indta i6T rtåra.- • . . m »v ' ' i ■• . • /. = j 

. fiet vtH synas 8omOaitor«Sau)ppe hafl den rfttla< llppfi(lttnin^ 
gm i.tnnklkrae* ÅlmiBlstQne omOjliggOfBaddnftåickegeaoai^tenio 
interpuiKttion (de b^fva toenlligeii leke comnla etiBr^ditnfiorittP} 
såsom både-fenom Runkbffi&els ocb Bekkers Och LiBdera^ 

4. I Antjph. TMrok^ II fi »o Si kvtg fimM/nåwog' n^g&A 
pMf fxm Jimgfitf.^i^apttQniy iy^.ååotQij^r nix dv i^i-^VV Anner 
j^K^skee åndfii}g.(xipoi»'otf.i8t.:f»^'pee)/itAr en våsenlUg ar* 
Mttring^i Delisednast .^Jfirda fdrs6ket.aU bjelpa ligl med loelio 
YnAgatø vJBar bast,^ kMn behdflig Mandriiigéii jkv; . Medi bibehfiiti 
U^øi af Xfe»#^ Mm rinsn: oetqligem teke ttitfå.någpn lannalD me^ 
Dingl iAO »alAi.gOBseii ville. K^Si tram (fianbifåtU$q ngéd^mf/n(rr^ 
på; eft platsy inom hvars ^rfioeer (iii:.«?)ibiin fHttrtikuttetkiltoa 
H^pii. a( ocb an (<hafi^;f6if')«« iKnligt deilna iippfiiiiltningr^ 
§ål€tdeS' framldpaQdet vamiell.Mh 4piriftgaad.et nf^bh anr 
9)lt.an»aAr Men • liU Mia^aAdet .a& en aåidaii akjftnafliaieHan 
»|?4li^%f<r^ch cfionjp^^if. tea ingen adtedniiigu..iFaatm6r synaii 
h^^^ djssaa två ocb- de/ (Br .dfrigt i denoa t^ralogi med dem 
emveabinde vrroiv^siW) vV^icaUi^ari'bOtyda .i ImtVuiiuAfin éåi- 
8øirii»«;i utan alt pi detta fråmy geniojn («» ^fy.er/ jfe; åm^ 



Digitized byVjOOQlC 



Nfigra siållen ho^i^ept Attiske talaren Anthipon. ||^| 

dfjrkiinUfyit.fi^r^liutoin igråBsemafop. aift l:»aQ& ocbiaårnl boii(M^ 
8&..«kiille..>i iiUm mtandaiqg : medgifvil OR^- skyldig« till (teAp^«' 
AokldgAreD boatrider ingenstados 4ea UJli g^qad. tOr il^ypoUiWAit 
(»om.^pjoUi« o« s, :vj) liggaoida pøvllivafinppgifteøi att.ap>)utet 
Wljd^.dfln. riktniD=§ A^A ftioc-dey allte* lakwll^ 'ieftwi;:d» 
kfnigAvarsugide uppfaUiiiQgeii ^goaaw faafy^ Vi^lt 8ig.e«Xf)kpl^».i 
8jelfx«..øp}ttteD9' ka«tbMl.(p4r|é&)br Jivilkf^Lmr-Qriflytiflr; -iBi^reipniN;^ 
M.! avJdagaieu laiar fim.tiUdirdfetoQQ )8å (r 6)raU .gQa9eii.'just i 
4tk Qøwblickiei!>(^)^;.WT^<t^.)xa;i«9l) bledkaUf^.of.lamrei), -(aMr 
bOll p& ati itppsamim sniitQD),.:meiD gafiQjmid9q-kjMta«id9»iv^rd9r 
VMieli. oisb) miastagMioin Ude«^ •8Qni.:4tgi)qk nf^p/Upps^logaOy 
trjKffadeai; dwiiftHklagada ttc^.fi&) tsom har..øf\ap;:angMv'eB^.>8i.ji! 
delta iydligen icke olika aak^^fy: utop.iesdaai .de ibAdb poTr 
ternasiQ&iifcii/UppCMIinili«; ^f saMm $ak. Ife^d idit: dA iiralur- 
ligare, aA^^aity d&4e.Av.oi»sa^ atdar^xiUe-akjiita akqldda.\p&)hvar- 
andra, de ocka& &.4iiib« .skiøTv fsaBialiaUde )iojisilag\^ift.lliden 
såsom anle^ia^. tilt. ojji^kaa?:' •*>tTo ali ^yiigi»g^i]» .&d<^c .aSiedes 
aåger: olycKan .ba4e .if ka akati, tQiD>iGke.^^8a)i.io«aa^igiii^ om 
Uden (rfttt^ 4gQnblkå]et)i då baø« ulaoi att iraffaa^ kuonsit apriqgH 
firatn; gQaaiBn8.;£adiNr 4er6ino(i. ølytkwa had« kk^iakailt, .oaniek)«; 
jiagtlngaD iiotaaiaglti sig ^mu Ji:daiHi SflOii åt^olt f&v apjotenfu OQiiir 
aaøiidiidajp.oahrakjUJ&t'iarMUidjgl. 'i - :: ,'>..ii..i! i,/i.; . ni^. i.r' u, 

-: ' \ il , ," 7 '. {'. f. .!/ ..'. ■/ '. I i« .!;j/.".! -. i " !' '-.: s-xl >•/ 

I Ml<<riifvaf>l;.-N^-lMh«ig -»St Kfc wwr iåliigtirA 

.ti lij'l ;'.'/*.} ri-n-fti i" » J''-IJ ;'/!.>; iii) i\r' i '- ,'^^\\^\ {\'\k 

.'...rij/:;:v II- }ii i..i)^.M"'^®^|-i.^*'ffi'^^; j.-i Jh.) IJ-fi J)i;>,Mr.i 

i-; ^. <y v\ v,*r>»\\\\ '>\W'' . '^__iiL-ii: '*^^^^ '^'' • -•*-■ -1 .'r'-r'iilof 

i! .liHiL i:> II. »i! Viw T) 1 - Vl'i-.i'l-Jii >..s:in-i;-. :.[ i.« '• i::'.»l!'Hn 

. .' .DMi;aiiiiiårbyBg!^i'aimivibebaald]fli)/ii\yrf«/^^ ]. :3SAr-Mfc 
ioMi^ja afnei^a)liilaft\ralfeMcmHelBi4et)i[fiyoii^^ A^ 

g«V^>Bått.jalkaii).iii€a! gabtøalfJskiift^iMinviv'såiMBdrQdaii.x^ i^\ 
i >kol€ieiMb,vmåfigfaUiga'.gångori inftajDck^^fOrkidnaid MhvAPv^rsatt 
pl;ålla;inyait^ ftttopfibkaiiflfiråk, Jatøtcfb, p&).Mitli'l3taHa,!4M liiYilHal 
ingen: tviOai; elifer ifboMt im^^taiiavåeigh^ )^^ 6{dlv,Qm bWlfeil 
robn ^ck Idiaiien>«i#iillte6i!ty9adv>itt^^ ^aQi^idfAj»Up)linian 



Digitized byVjOOQlC 



19« i. G. Ek. 

ligen fattas, inoehåller uppenbara fdrvfindbeter, bvifta icke kanna 
fOrflBittaren tillråknas. P5r egen del skulle jag flnna intrycket 
icke bloU besyD&erligt, atan nedslående, genom den mi^lighet, 
dermed ju vore gifven, att ånnu myckel utom det hår anmårkta 
kunde p& samma sått vara laget på god tro och vid en nog^ 
grannare prdftaing beflnnas Hkaledes b6ra annorlunda Mias. 

Genom det enskilta tviflet vore sålunda dOrren OpQad fOr 
ett allmant tvifvel om snart sagdt heia philologien, hvars fleste 
data, ftfven de som i&nge ånsetts faUt eonstaterade, således 
kande åtminstone midståfikas f5r at behOfVa en ny revisloii. 

Då nu så år och då fOr phii^oglen verkligen så mycket 
beror på befogenheten af detta tvifvel, skall den vidtfrejdade 
man, hvars skarpsinnigbet vi bafva att tacka Ar dessa nya 
våckelser, iikasom f5r så många foregående, såkerHgen icke 
taga det illa upp, om ett férsOk gOres att i bofvodsaken f&r- 
fåkta den håfdvunna lippftittningen. 

Vi vånda oss då till stallet hos Virgiiios, så lydande: 
Ae prior: Heusy tnqmt^ juvenea^ manåtrate^ meomm 
Tidiitié ét quam hic érrantem farte tofortmt, 
Succinctam pharBira e6 macvIoBm t&gminB h/noU^ 
Aut ifpumanHB apri eur3um blamere premetU&m. 
Hår skall det nt det I5rsta vara den orafrågade jågarinnans 
utstyrsel, nemligen med en lodjurslnid) som gOr dea vanliga 
uppfattningeo omajlig) emedan fomtideos skalder och konstaårer 
aldrig skola bafva framst&Ut sina jågarinnor ktftdda i djurshudar. 
Nu hemst&ller jag likv&l, om icke Aen. XI. 575—577, der Ca- 
milla så skildras: 

SpievHague ex kumero parvæ euependit et arcum: 
Pro crinali auro, pro longæ tegmine paUæ^ 
Tigridit emuvim per ^kreum a vertice peuieBi 
kan antagas gifva om också blott ett enstaka bevis fdr en 
motsatt åsigt och på sammå gang étt st5d åt den håfdvunna 
tolkningen, hvarigenom maculoeæ tegmine lynde tages såsom 
medhOrande UH jågarinnans utstyrsel? — F6r att från en annan 
sida vituia Ijus dfver saken, har jag anaett uåg b6ra uadersl^ka, 
om tegmen någonsia sknOe ftrekomma om hmden^ såsoln åjrnrete 
egen naturliga beUidcning^ men jag hår ieke flninit något atåUe, 
der ordet så anvåndes, utan endast såsom honetig béUkkmng 
fOr menniskor, bildad af det dl^dade djiirets aMnigna had. 
Denna omstftndighet synes mig lågga hinder i vågen f5r den 
nya nppfattningeDy enligt hi^en motaåttnuigen akuile vara^ icke 



Digitized byVjOOQlC 



I anledDing af J. N. Madfl^s •Strøbemærkaloger«. 199 

errantem,. mU.. prementemj utan maculosæ lynoi$ 
au$ spumantis apri^ oeh det fOrra momeDtet mocttZøMS teg-* 
mme lynoU beteekna: eU i anseende tHi huden fldehigt lodjur* 
Ocfcså viU det fftrekomma mi;, såaom vore fiHdcigheten ett allt-« 
Idr lagnt charaktersdrag och aUtfOr litet utmårkaode situationen 
(att d)uret &r jagadl), sårdeles gentemol det mycket beteeknande 
sptøMcmtis y\å apri. Så afldeles f&rvftod (»forkeerti) kat jag 
sltttKgen Icke heller finna motsåttningen mellan err€intem ooh 
prømmtøm: det f5rra ^ulie jn kunna tara ett lugnare kringsiri^^ 
vande utan nigot beståmdt mål, d.et sednaro åler det huriiga 
f&ffélfandet ^ — ooh mettan Urt sådaoa handtingar kunde ja bMe 
den frågande. (helt natorligt) och de tiUfrågade (atan svåri^^het) 
gOra skilnad? 



I Hor. Od. il. 18. 14 gdr onekligen plarålen tmm« /SoMnw 
en stor sTårighet, i synnerhet som det legat så nåra til hånds 
f6r skalden att skrifva eatia beoOus wUeo Sahmo^ i fall hans 
tanke verkligen var denna: »tillråckligt såll med min enda Sa- 
biner-landtgård«. Att således vmde Sdbinia icke kan vara 
poetisk frihet rør umoo Babmø^ derom år jag med M. fUUkom« 
Ugt ense. Deremot ^^es det mig vara en verkiig hårdhet akt, 
Arr ån alla andra utvågar f5rgåfves biifvit f&rsokta,. draga saiia 
från beaiuå och icke låta det vara ett delta beståmmandeadver«* 
bium. SjeUva ståHningen och versens rhythmiska ossur synes 
snart sagdt tvinga al taga dem på samma sått tillhopa som t. 
ex. i v. 22 p ar um lo cuplee eontineaAe . ripa; jfr. ignotue 
heree (v. 6), benigna twia (v. 10), et -uæor ét vir (v. 28), rapa^ 
eis Ord (i. 30), 

Nu synes mig verkligen en utvåg återstå, som icke blifvii 
fårsOkt, nemligen den att med utgångspunkften faemtad från Od. 
Ul. 4. 21, 22 

Véséer-^ OameruB, vester il arduos 

Tollor Sabtnoe ... 
taga iSb&inM ftr abU ioke af iieutr.. Babma^ utan af måse. So- 
bini såsom beteckning Vbt Babinfir4andet, Vi fifige. då: »till- 
råckligt såll med endast — Sabineriaadet«« Detla vote visser- 
Ugen en epigrammatisk våndning i så måtto, att genom unicis 
tydes på en inskrånkning , meo genom Bobmis deremot på allt 
annat ån inskrånkning ; men vid sådana godmodigt uddiga hop- 
stållningar åro vi hos Hor. icke -dvana. Fdr dfrigt och hvad 



Digitized byVjOOQlC 



200 i' O. Elr. 

betråffar Sabinerlandet i stallet f6r Sabiner-iandtgdrdenj øå, oiå 
ju, då den allvarsamme , prosaiske Cicero kunde skåmiviS' tala 
om att kopa Puteoli (Ep. ad. Ail. YH. 3)j ookså Horaikis har 
genom en skåmtsam f&rsLoring af sit egovilde kuona tala om 
att €^a Sabiner^londet Det var ju ocfcså icke ai myckei be^* 
siltningen af en jordegendom, som gjorde bonom riky faaa hår 
filie betecktia ^-* ban kunde då bafva Bagt:.^a^M lømphs unico 
Babino -*^ utan det var bekantskapea med och viBUndiet i: en 
Fotnantisk berg^bygd, der ban fritt kunde Mrdfva iomkring ^oeh 
dikta och drdmma^ som gjorde hottom ^^. ; Till denna he-* 
kaotskap bado Mæoenias' fdkosiighet haaibt b(jifiam vågvi Landt-. 
gården var fdr honom såsom skaid ieke )m vis^'begraodad jord* 
rymd, dfver hvilken han egde att styra ocb stalla, utui deii;var 
del af ett landskap, hvilket han i sin helhet kunde kalla sitt, 
for så vidt han derutaf Ingenting annat bebOfde eller fordrade, 
&Qv én' obéhiodrad :nji9tning af dese nadirskonhet med d^ infly- 
teiser i riktiaJDgen af en fdrhojd lefnadslust oob en ItfNgare; 
poetisk Btåinning, ett sként lamdsk^q) år egmtdt att utdf^a* P& 
denna våg tyc ker .jag mig. bafva kommib iill.^ust MV)er valet af 
nttrycket: tmicis Sdbinia »idet enda Sabiner-landet,n hvilket M»* 
cenad; genom alt på en flåck defaf bereda akalden ett bena^ 
kan sagas bafva åt honom applådi i heja- dess ttstråekaiog^ 
fdr det bruk,. ban såsom skald kunde deraf g5ra — snarare ia 
unicø Sabine j der tanken skulle begrån&as af den UUa landtr 
gårdens egor och dess tillråoktigfael f(tr skaldeDSsuMKOinst,. fi&- 
ledes bUfj^a fdr detta stalle vålmycket. prosaisk. I samman^ 
bang håraied sypes. mig ockaå «a<i« i betydelsea «nar^,. sådcå^ 
fiik £5ra tanken på något , bvaHvid- skalden 4^n gangen aUr«r 
minst fåstade sig, nemligen <xf kastningen ^ jordens. sUdeøbifrd^ 
ket. Och steiygen f<lv6kGanmer:det mig^ aom* vore. jiwt; adver- 
bium «€itft« af éet Bdran«9t.fdrégåénde tså motiveradti attv den 
efterfdljande tanken måtte f&r dfrigt vara formad* boruisodl 
helst, man ovilkorligen våntar delta sMia såsom dess jatedning 
— exempelvis: aatia larga sunt^ quæ habsOé^.'. ' ' x 

Y'h bafva i'delta hånseendé ^elt ^raUel-ståUeiBpod. h 25 (Ué* 

Nan wt ju^MsAcis .iUigaia pbåvåu^ 
éåratr^L nitantur ^iteay 

Peoust>e Qolabria anta\'aidi» fervidum. - « • . 

i< Luoafia ntuitet paseuis, 

Ifeque ta supemi villa candéns* ISisctdi 
'. CKreiEa tangat momia, • . . !i . . r. t 



Digitized byVjOOQlC 



1 anledning af J. N. Madvigs •Strøbemærlininger.« 201 

S at i s superque me bemgnitaa tua 

Vitavit 7 

ly på beggfe dbssa stållen motiveras och forberedes det posillva 
uttrycket af belålenhet, med hvad Mæcemrs gifvit, genom fOr- 
abkningøn a^alla'ftflsttifngdf oin metii.«ller annåt ^^ och skil- 
nåden år blott den, alt på sedpare staUet ar dei Aiefa dem pro- 
saiska sidan af saken, nemligen jandtgårdens tillråcklighet f5r 
skaldens utkomst, som' sklfdras. 

Såsom ytterligare skål f6r antagandet, alt satis hår verk- 
ligen år åmnadt alt vara det bekanta adverbium , och icke det 
ttiera -såilan fOrekomibnnd'e substamtiviserade h«atrum plur. af 
|i^nlci|)itini «6N^^, tofdé måhån^ åMu kuDvia tillåggas, atl delta 
ftedtfttni {staa, - ixruk} fdn^ 'O^rigt aklrlg r5rék<)mmer tios Hora^ 
tius; sam« att på lnt«t af de- 6'-slå4fe'fr, der ordet' hos VJrgtliuB 
ånlrdffa« (Ed. -3. 8?; Georg* I. 113, '325; H. ^50; IV: 38!} 
Aen. II. =306) 'det har betydelsen af mcn-ker, sådésflå^^ åkrar^ 
titan aafinged^beteeknar'-xt^ti f^exande s&dén eHer trådptanterinr 
gar^ itté*- etl' ord* ickef 'jof^dim^ uéin* KVad derpå vexef. Hos 
Apat^u^ MetamJ IK. 81 åi^ rOfhåHandet enahanda. 
• ' NåV så år', syrifes det knnna antagaeJ, atC åfren f6f ett 
RofnersKt drbt-efr sådant sptåkbruk som mUt Sabina i betydel-^ 
sw Såh^Bka såde^åU' sk^Hef låtlt f^mm^inde och ovanligt; och 
ått det, fOr alt f&fekomma aFlt )nfnfs(»f&tdlånd, tiil det minsta varft 
béhMigt, alt de' bå4a orden slåit hvarandra nårmare, ja, så 
ftftra som m5}Rgi. Men d«nn% tnOJItgheifåg också alUf^t nåra 
mihandci, f5r ått fcke, dfi den likvål Mifrit db^gagnåd, just deraf 
en anledning HH tvrfvel på den nya tolkningens r?k1ighet må 
kuntia bem^'. ^ Det kunde bch borde nemlfgen då hetat: 
Batis Sabinia nnicut béatus, 

^Skulle 'ta Dé^oft samling Irggs i deiina mfn oppfattning, så 
éfkånffer^a^ d#^ villigt, ^atl <(ftail d^n 'fdrtofedøitig ^a på nytt 
taga- Mållet' i^ii^genåigte', sofd' ^Madvig nu glf^lt, jag 'sanfidlikt 
stolle fftUt tyefb> vid ^^vl va^l^a totkhingen. Således li^/ h>vtid' 
i dettli:'f5r9(^k/kan' tai^'^(^1fé!fstftint, vriedelbad verk.* 

' betl- ^cinKga tolkfrfft^etl fållade'Jag tfkvål'icke så, éom skuHef 
AeiMn^>^<i«ra blMt bnadf^' 'flfuAderi fih*'i8a$i>kti^, dtåd mera ad-^ 
j^elivfsl^:^ Béébiha gucb suHi méå W '^ea illa, qnæ in Sabiniit 
habéo^-^' ochjag fånn i* p1uM?en- ett* slagis aceommodailion efter 
det forutgående largiara] ungefår så: satis larga hæc aunt, quæ 
in JSajbiniai habeoy tU.iefiUtéa^ mihi mdear. 



Digitized by LjOOQ IC 



202 



1. On Betegnelseii af Sehlyds Tiilsnaal i et Chumel- 

Engelsk Skrift. 
% •m Rasks Oftvtmg af SdvlydMes TidsMaal i 4s 

»Idre gemaniske ^Mg« 

Af c. A. E, Je99en. 



L OldeogeteKe (ABgelsakaiske) Haandfikrifter flndas spredte 
Forsøg paa at betegn« Forsftellefi mellem kort og lang Selvlyd 
ved ait eætte Tegnet ^ over den lange; i Brugen heraf hersker 
imidlertid dtor Skødesløsbed ogUndjagtighed. Teg&et er vel 
ikke andet end deq i Latin brugelige. Streg ~; dep mnr eg 
mindre skraa Stilling har næppe n#get at betyde; imtdlertid 
findes Acutus ' ogsaa i latinske Indskrifter som: Lomgdetegn 
(Corssen, Aussp. d. L Spr. I. p. 10— U). Fra en senete Tid 
haves et engelsk Skrift: Th« Ormulura, eå, with a glos* 
sary by R. M. White. 2 vols. 8vo. Oxford 1853, hvor 
Betegnelsen af Tidsmaal er forsøgt med ikke ringe Omhu. Dets 
Affattelsessted, eller dog Forfatterens Fødeegn, bestemmes tern'- 
melig nOije ved dets Sprogform: det falder udenfor den 
Northnmbriske Dialects Omraade, dog indenfor de af Dansk siørkl 
paavirke<)e Egne, altsaa i den nordøstlige Del af Landet Syd for 
Humber, følgelig i en Angelsk Landsdel, tithører foroaavidt en 
Dialect, der i Omdannelse og Tijneerroelse tH nyere Fonn var ryk- 
ket forud for de sydvestlige Sgnes. Haandskriftets Tid bestemmes 
efter ydre Mærker (White p.LXXII) tilBegyndelsen af 13de Aarh.; 
Sprogformen sammenlignet med andre Skrifters flra de Egne 
(saasom Slutningen af A. S. Krei^.) tillader ikk^ at s»Ue det 
yngre. Forfotteren kalder sig Orm eller Ormin,, og var efter 
eget Sigende Augustinermunk. Biuas/ V^rk , der er uMdendt, 
elier ufuldsts&ndig bevaret, er eiSlngf^ HoroUier i Versefonn over 
EvangeUiQtexter. VersetcNrBien er strængt m^trjøk, i ifambefy • livert 
Yers paa 15 Stavelsin*, altaaa med Lvinddig Udgamgi samt med 
mandlig Cæsur efter ide Fod^); man kan derfor m^ Udstvøren 
dele det, i 2 Vers, ét paa 4, ét.paui.S Fødder; ja, ; efter Pimc- 



>) Dette er, hvad Engia&nderne kalder: »eommon itiMre* eller »iertfee meire«, 
•psalm metre«. 



Digitized byVjOOQlC 



E. JesMD. Om SeWlyds Tidsmaal i Ormalam. 203 

teringeil i etFacsimile afflaandflkriftet maa delte vel bave vieret 
Skrivereas Opfatning, t. Ex.: 

pis8 hoc tB8 nemmnedd Orfmubåm. 
forvpt paU Omn iU wrohhie* 
eller : ico hafe toennd mniHL Eunj^eh. 
goddspellées: hattjhé Idrt. 
Hverken Enderim eller Stavrim bruges. Retskrivningen er meerke* 
lig fasC og enaformig, sammeBiignet med andre gi. engl. Skrift 
lers. Selvlydafofdobling bruges h\Ai ikke. . Mediydalbrdobling 
finder Sted efter, kort Selvlyd 1) i Indlyd mellem 2 Selvlyd i de 
aamme Ttlf«lde som i A. S., som: sejfeiui; uU&my éeggenn, 
wmnemij sutmé (Sol)) samt, hvad der bliver særegent for Ormu- 
Imn: 2) altid i Udlyd: pus^ taa, paU^ itty ioc, mcmn, aU; commf, 
taoely Datid Ental som badd, g^^ ewapp; ogsaa altid i tonløs 
Stavelse:, nemnmeddf goddåpdUsSj kwgeB9j findenrij flnd^p; 
3) i Indlyd foran en anden Medlyd er den ligeledes overmaade 
hyppig, ja Regel: nemmnedd j Orrm, farrpi, teenndj 3%tiglissh, 
ufr<Miéy eharrp^ geastkus^ drinnkenn^ ogsaa i tonløs Stavelse: 
findease, bereaat, men forsdmraes ogsaa tit: findenn, aingennj 
taUe, ændmHj ende; og samme Ord kan findes paa begge Maa* 
der: Mrrde og kirdej hirrd og hird; ForsOmmelsen retter sig 
ikke efter Regler, men findes dog tiest i Forbindelserne ndy Idy 
og atter, som det synes, tiest efler i, Uy hvilket leder til den 
Forniodning, at den ikke blot kommer af Skødesløshed, som om 
Skriveren blev ked af at overholde Fordoblingen i den Stilling, 
hvor dens Vidtlaflighed faldt mest i Ojne, eller i^ Mangel paa 
gennemtænkt Plan hos Forfatteren (der forøvrigt paalægger Af- 
skrivere ikke at fbrandre hans Retskrivning), men af, at GtBtnå* 
»en Bsellem kort og lang Selvlyd foran Medlydsforbindelser ikke 
mer altid var klar for Øret o: af at de Forlængelser og Udvidel* 
ser, som nu finder Sted ijindjfaundy ohiid o. s. v., begyndte 
at gOre sig gældende ; af Skrivemaaden cu for u ses, at de gæl- 
der i lide Aarh.; paa Orms Tid kunde da Tilnærmelser hertil 
&ftde Sted. Formodniagen bestyrkes ved, at O. skriver child i 
Etl. men chiUdre i Plt Ogsaa Forlængelser som i told, old er 
vist temmelig gamle, men andre som i aharp idetmindste i Syd- 
england bevislig langt yngre (smlgn. tmlde, aharrp ovenfor). Om-* 
vendt ser man, at Forkortelser foran yngre (ikke oprindeligt) 
Medlydssammenstød er ældre end Orms Tid, navnlig i Datider 
som wennde (tænkte), aoihte, herrde^ wepple, abppte, og i pohhte^ 
puUue; ogsaa Formen haiyhe ovenfor hører herhen. I aaffie 



Digitized byVjOOQlC 



204 E. Jessen. 

(tdsk. sanft) vides bestemt et n at værft adfatdét; fohinMedlyds^ 
forbindelser har dette altsaa maaske filet ikke meidført Pofrlceih' 
gelse, der derimod indtræder og bevares i Ord fl^om swtpe, f,f. 
— Efter lang Selvlyd (og deSeivL, O. regrier for lange, er alle 
de, der i germ. Sprog i skandinaviske og engelske Téxtudgaver 
trykkes med ' over, eller istedentor ^eit^ med Tvelydstegn , og 
i t^ke Udgaver med '^ istdfr. ')r medmindre dén haif lidt:d«tt 
nysnævnte Slags Forkortning) skriver O* • aldrig Fi»rdobling f-ndged 
Stilling: ioc, gari, laréyfdty torAenn (Nntidsfénnfter) , iortU, fot^ 
tok, b€Brenn (Datid. Flt.), takenh {Tegn), moperty \dc^ , noif; naor 
en saadan en yderst sjårfden Gang findes^ som daepp v. 2OS7 saa 
er dette aldeles ikke begyndende Forkortelser som i å€aik i den 
nuværenjje Udtale, hvilke bevislig først Jndtræder flere Aarbim4- 
dreder senere, tildels i den allernyeste Tid, men blot Skrivfejl, 
som ingen Skriver kunde undgaa, og som. iigesaavel kan findes 
i Ord, hvor aldrig nogen Forkortelse er indtraadt, som mf v. 
19851; begge disse Ord skrives ellers regelret. 

Dette Fordoblingssystem bliver paa 2 Puocter utilstrække* 
ligt. i) Foran Medlydsforbindelser kan ifølge de omtalte Por^ 
sdmmelser Selvlydens Tidsmaal ikke altid ses i Skrift; den er 
bestemt korl, hvis den første Medlyd i Forbindelsen er fordoblet, 
men kan i modsat Tilfælde være kort eller iang. . Over iang 
Selvlyd sætter O. undertiden, efter oldengelsk Mønsier, Tegnet', 
hvorved Længden bliver dobbelt betegnet: féty kktenn^ og be*- 
nytter sig stundom heraf til at udhæve Forskellen mellem Ord, 
der i andre Henseender skrives ens, som tdkenn Tegn, mods.. 
takenn tage ; han sætter efler et vUkaarligt Indfiild stadig Tegnet 
til ved lUy sktat det ikke er udsat for Ponveksliøg, men ellers 
ikke stadig over det samme Ord, hver. Gang det forekMBmer. 
Mærkelig nok bryder han sig ikke om. at udfylde Mangelen ved 
Fordoblingssystemet i nysnævnte Tiifiælde , ved jost foran Med-f 
lydsforbindelser at bruge Tegnet over lang Selvl. Tegnet kan 
ligge vandret eller skraat, kan sættes 2 Gange ved Siden, af (i 
liggende Stilling: over) hinanden, Ugeitoin med Eftertryk, stiiji^ 
dom endog 3 Gange; alle disae Forskelligheder betyder ingen-*- 
ting, og bruges iflæng ved det samme' Ord> udelades, derfor i 
det Følgende. — 2) Hvor A. S. ikke fordobler mellem 2 Selv** 
lyd, af hvilke den første ikke taaler Tegnet ', fordobler. han hel* 
ler.alA*ig Medlyden: Nutider som tak^mi, faarmmy etenn, børenHy 
gifmuy Tillægsformer som tørAøniiy bigripmny f<^rrUrenny takeoMy 
barenn^ Datid FlU som writtnnf ligripenn^ f^rrlurenn^ Ord son) 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlyds TIdsifaaal i Ormulum. gOS 

itomø '(Navn), åune \S6n)y tals (Tal). Mw kundd derfor tra, at 
SeMyden hev Var Ijuig, 'Stetnmende med Rasks OpfatniDg af deo 
famle Udtoté-, og med den Forlængelse v der i dette l'ittelde 
tfest »fidtræder i dø nyere Sprog, og der i Engelsk er ældre 
end i^f^é^^A'^riii^ næmlig ældre end Selvlydenes Forstummelse i 
tonløse Stavelser ^)i Her harl imidlertid O. udtalt kort Selvlyd; 
tlfii'dret ineHein> 2" SeNtyd, hvoraf den første er kort', den anideii 
fanske tonløs , er tiniullgt at udtale Medtyd anderledes end i 
tfaneke Ord som i^bytte^ Lykke «.'0:.éaalédes at begge Medlydens 
flalvparter' hdres) og '4a O; i deaii)e<SliiIiBg sondrer enkeltlMedl. 
fl'a doMolt somiW&nii; séjfgentty saa er dermed bevist, at denne 
sidste havde^ en anden Ifdtate • end i Dansk, næmUg en eaadan 
som i Italiænskj Latinj. Græsk (o: en saadan^ der danner PositiO) 
medtager 4 halve Medlyds Tid). Han kunde da i denne Stilling 
ikke betegne Selvlydens Kortbed ved paaføtgende Fordobling, 
fordi Fordobling i denne Stilling allerede havde en anden Be* 
tydning; han' tér derfor ikke betegne, at t i widewe (Enke) er 
kort, ved at séeite dd,' skdnt ban ingen Hindring finder herfor i 
d«n sammentrukne Form vnddwe^ fordi der ikke var Tale (i OM- 
engelsk) oiil at høre; en virkelig dobbelt Medtyd foran en anden 
Medlyø. Denne 2den Mangel ved Fordobjlngssystemet har O. 
ftindet det fornødent at afhjælpe ved i detie Tllfcelde at sætte " 
over Selvlyden: tUkenn (fegen), wrtt^n (skreven), «tfm» (Navn). 
Dog bruges- ligK delte Tegn 4kke stadig, Ikke engang hyppig, 
men, hvoif^da Vi^gten ligger, aldrig udenfor den nævnte Stilling. 
-^ Jeg bidsætter de Ord, hvor et af de- 2iTegn f^ekommer, 
efter Whites Olossar, med TiKojelse af eékette. Exempler, som 
dér er glemte: 

d altidv driy d en, tm-éi^ ud i ét, forrpendnéss engl. for the 
nonee* di^ Ære, drenn ære. bens B5n. bédepp byder, bd^ heåi 
bridgitmeés Brudgoms. fomndé-éidt'S^eit^ cémenn kom, FIL Dat;, 
céme Komme (m. H. t. Tegnet smign. isL kvåma). drij-^orcsffiesB 
Trolddomskunster, får f6r. Datid. /Kr Ild. flet flød. fit Fod, 
j^VøMtT. gdl Ged, g4t(^eå^t, géde gode. grét stor. hdt Lefie. 
hdi bed, i FIt. hHte,hét^ bibét \o\eåe, hdtenn kaldt, kifl^p Btyr-* 
ter? (^th. boion stemtAer Ikke i Bet.), i Jeg. 4t aåd (smig; m« 



^) I den nort^umbr. Dlal maa disse ForJæDgelser være endnu ældre, da i 
den de tonløse Selvlyd for storste Delen synes stumme allerede c. 1300, 
hvorved Anledningen' til Forlængelsen falder bort. Dog bliver Endelsen 
-eé her længere ved at være en Stavelse end i Sydengelsk. 



Digitized byVjOOQlC 



206 £• Jesten. 

H. til Tegnet isl. at, d. aad, oldhOjt. Skrivem. åz Graff I. p. 526, 
Sanskrit Sda. Den af Grimm opstillede goth. Form at er en 
Opdigteise, og firet Luc. 15,30 maa v«re affra-et, ikke affra*at). 
léUnn lade, tænke, Forest. M. léte, Bydm. Idt, Dtd. lét, Ftt 
létenn^ fcrr-léUnn. Idte Lader (smlgn. isl. l&t »» Isti), Idt^p bør 
sig ad. ItiM af samme Grundf. s. isl.Utill, gotb* leitils, mods. old* 
fa6jt. luzil, A. S. lytel; vel ligefrem optaget fra Nordisk (ved Sam- 
mentrækning o: foran yngre Medlydssammenstad, forkortes . som 
i Isl.: litUé). Umé hyppig (A..S. geliome, smlgn* m. B. t Tegnet 
øldh6jtydsk Smstngsled -luomi). Idienn lude. mdU Afgift nuki 
Men. efenn^miU af samme Maal som. mine mine. mdtt^p Maa* 
ned. mét maa. néfrér aldrig f)&r. tu^ Naade. pine. m^enn raade. 
rédenn læse. rime Rim, VersemaaU risepp rejser sig. réte Rod. 
sete Sæde. eide sid (br. s. Biord). sket hurtig (smig. isl. skjétr). swdt 
Sved. swéi sød, etåét^p søder. <c£to&n; forr-tdkeHn Tegn. e^n^ 10 
(smign. m. H. t. Tegnet isl. -tån). time Tid, Time, iikenn tøg. 
Datid Ftt i{^ 4<«, purrhuOihe^ iitterrlike, bdi, hnUan* Hxtke svage 
V. 10161. wktle Stund, u^^ vidt wtu Straf, toci^ véd, ndi véd 
ikke. u^rii^n skrive, tmrdt skrev. Kn^ istdf. ^ine dine (findes m. 
Tegn over tilfældigvis kun efter i^ d, hvor p bliver til t). 

Ude Bdn. hirepp bærer, ii^« Bid. cUde Drøv. i2jr2ø Dal. hi- 
gripenn greb, Datid FU. hStenn hade, Aar^«^ 2 P., hSte flad. 
A^6 Hær. A^r6, hedre deres. Atr« hende 8685. ktne^domj kgué- 
rtoe KongedOmme. iSdenn læsset låie sildig. ^<E^i& lever. Ure 
Tab. /^/«Rn rose» n?;/« Mel. miie Mad. minepp minder. mM^e 
monne. ni[me Navn. r<rj(6 hurtig, v. 19898. råfe^in raadne 4781. 
atide Sted, eUde-faest, stile stjæler, Forest M. EU. ^iørm tage, 
tagen. Uile Tal. u^^rÆemønn Vogtere, wire Mand. tc^lfe vil (Ugl. A. 
S. 3 P. wile med ét 2), uOenn ville (1 I mod A. S. Analogi). 
mtess Propheter, upio^tess 7083. toUenn vide, fcfte Forest M* toOte 
Aasyn. tcrftenn skrev, Flt, skreven, lørftø Skrift. fuU-prifrnn 
fuldvoxen. 

Imod disse med de andre gi. germ. Spr. stemmende Tilfælde 
har enkelte uregelrette Exempier ingenting at sige, da maB ikke 
kunde vente, de vilde udeblive; de kan være Følge af fejl Op- 
fatning bos Skriveren, af Skrivfejl, af Fejllæsning, da det Ikke 
altid maa være let at skelne de 2 Tegn, naar det ene ikke er 
lige nok, det andet ikke krumt nok, en Streg fra Linien oven- 
for ogsaa kunde komme til at se ud som en Accent, og endelig 
af virkelig forandret eller vaklende Udtale. Disse Tilfælde er: 
Ved Siden af det rigtige /^rø Evne, Lejlighed, isl. færi [Fere], 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlyds Tldsmaal i Ormolum. 207 

V. 1251, 4429, findes /Tre 6135. fite mtinge, skrives ogsaa/^b 
mod goth. fllu. Ved Siden' af de rigtige Former af Icstenn lade 
findes ogsaa Utenn i Nutldsformer og i Tillgsmde, enten af en 
ganske uafhængig Grundform, eller en sporadisk Forkortelse 
(smlgn. tydsk lIEssen). onnd-léi 12939, onnd-létt 16170 lader sig 
ikke føre til samme Grundform som goth. ^lits, A. S. and-wlite, 
is). and*]it, t. Antlitz, men forholder sig dertil som en guneret 
Form; jeg kender ingen tilsvarende andensteds, tér vanskelig 
7165, isl. tor-, féi endnu, kime Hjome 1677, ligefrem Fejl. sét 
sat 3796; Fejl; ellers altid aett. sije Sejr 11481, 11421, urigtig 
Opfatning, frembragt ved, at ij gjorde Indtryk paa Øret som 
langt t. rede-f du Røgelsekar 1736, grov Skriv- eller Læsefejl. 
fétless Kar, hypp., kan jeg ikke forklare. an-Upij enkelt, maa 
tære = tydsk -låuflg, skulde altsaa ventes m. Længdetegn. ch€le 
Kulde, skulde efter oldbOjtydsk kooli ventes m. Længdetegn. Hpe 
Gang, trods udfaldet n. nu^u nu allerode, nu forkortet som Sam- 
mensætningsled. (Hvis bodi'toord i Gloss. virkelig findes ITex- 
ten, er det Skrivfejl, da Tegnet ellers aldrig staar over tonløs 
Selv)., og Meningen har været at sætte det over o). 

Man finder: inney winnenrij ernne (Synd), attnne {So\) og ine, 
tDinehn, sine, eUne o: den fbldstændig articuierede Udtale af dob- 
belt Medl. mellem 2 Selvl. er tidligst bleven utydelig ved Næse- 
lyd; disses Fordobl, kan derfor byttes med Tegn for kort Selvl. 
ftilgt af enkelt Medlydstegn, dette sidste udtalt som det dobbelte 
i Dansk, toilenn ovenfor er modtagelig for lignende Forklaring. 

Hvor ved 2 Snmaords Sammentrækning en Selvlydsudstødelse 
indtræder, synes Længdetegn tillige at skulle vise denne Udstø- 
delse: piU =- ^u itt, p6pre = pe épre. I tdlde (efter ^, d) 
»= pe alde har enten Udstedelsen virket Forlængelse, eller Teg- 
net viser kun Udstødelse. I whasUi = whase itt, hvis det er 
en sikker Læsem., kan Tegnet kun vise Udstødelse. 

I nogle fremmede Navne, som Acdb, Gand, OoHdly Salim, 
Ytamdr, ligl. i proféte, dromélusj tjener Tegnet Ojensynlig som 
Tontegn, smlgn. Vers som: SaMwaaehofennupp ioking, omend 
Ullige som Længdetegn. 

Ord med kort Selvl. foran enkelt Medl. i næstsidste Stavelse 
staar paafaldende sjælden i Versets kvindelige Udgang ; dog f. Ex. 
hfe 1445, aferrewifenn 1884, 1848. 

Datider som &(i^J, higaU, cwapp, namm^ forhall, ^rr^ mod- 
sat FIt. gæfenrij bærenn, og Forest. M. bæde, viser, at Rasks 

14 



Digitized byVjOOQlC 



208 B. Jessen. 

Skrivemaade : béd^ ewåt^ bér o. s. v. er urigtige) — Datid Ze^, 
bihét vi&er Urigtigheden af R/s Skrivem. let, het; A. S. Sprogl. 
1830 §236 nægter R., og det særlig af Hensyn til Isl., atSelvl. 
lier er »lang«, hvorved han har glemt, at han skulde nægte, 
den var »lukket«; for i isl. let, het er Selvl. efter hans egne 
Regler lang paa Grund af den enkelte Medl. Forøvrig tilstæder 
sproghist. Grunde ikke engang at regne isl. é sammen med de 
»aabnea Lyd. \ feU bevarer O. den dobbelte Medl. fra Nutiden. 
held af haldenn hører til de Tilfælde^ hvor hans Betegnelse er 
utilstrækkelig. 



Orms Adskillelse af korte og lange Selvlyd falder sammen 
med Adskillelsen af de 2 Selvlydsrækker i de gamle germaniske 
Sprog. De tydske Linguister, der skiller disse 2 Rækker efter 
Tidsmaal (Quantitel), flnder her fuldkommen Medhold. Rask 
nægter, at Adskillelsen har.medTidsmaal at gore; den 
Isle Række, den andre lader bestaa af korte Selvl., charac- 
teriserer han som »aaben, smal, enkelt«, den 2den som 
»lukket, dyb, bred, tvelydagtig«, og mener, at i begge 
kan flndes baade kort og lang Seivl. R. har ikke givet Beviser 
for sin Lære; om den end ikke manglede indre Overensstem- 
melse med sig selv, maatte den dog forkastes af sproghistoriske 
Grunde, til hvis fulde Fremstilling her mangler Plads. En kort 
Prøvelse af Lærens indre Overensstemmelse følger her, da jeg 
ikke ved af, at en saadan er leveret andensteds. 

R. er enig med alle andre i at tillægge samme Stavelse 
(Rod-, Ton-stv.) af samme Grundform Selvl. af samme Række i 
alle gi. germ. Spr. (med saadanne Indskrænkninger som UdstødL 
af Medl. og lign. medfører). Sk6nl Grænsen mellem de 2 Rækker 
i alle nyere germ. Sprog er flyttet, saa ikke 2 af dem stemmer, 
er han enig med alle andre om at hævde dens Bevarelse i de 
ældre; vi saa den nylig bevaret endnu/i Beg. af 13de Aarh. i 
det Spr., der blandt allé germ. har været forresi i Omdannelse; 
i Hdjtydsk ses dette endnu langt senere, mindst til ind i J4de 
Aarh., ved Hjælp af Metrikken, næmlig af Maaden , hvorpaa Bi- 
stavelsers Betoningsgrad retter sig efter Rodstavelseu ; i IsL er 
Grænsen den Dag idag kun lidt flyttet. I alle germ. Spr., mindst 



1) Om dens Urigtighed 1 Frisisk se Lyngby: om Nordfris. p. 40. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlydenes Tldsmaal i de ældre germ. Sprog. 209 

til c. 1200, tildels senere, maa R. da, uden Hensyn til Tids- 
maal, gennemføre en Adskillelse, der bliver urert ved Selvlyde- 
nes stadige Vandring i Scalaen; hvor 2 Arter Selvi. ikke kan 
paavises, falder Lærebygningen, er saa meget mere aldeles til- 
intetgjort, hvor Lyd i den ene Række kommer til at congruere 
med Lyd i den anden. 

R.*s Lære om Selvl. i Dansk. — De danske Selvl. pas- 
a ser^) fbldstændig ind i Chtadnis almengyldige Grund- 

æ d d Scala, som R. optager, Retskrivlre 1826. p. 40. -— 
^ ^ ^ p. 25, 28, 27 siges om t, y, w, at de i visse Ord, 
^, y ^ som Vise, Jh/de, suse, lyder anderledes end ellers, 
næmlig som jij, y;, uv {o: uw) (at denne Iagttagelse er urigtig, 
kan vi her se bort fra); denne Lyd, som R. ligeledes tillægger 
if if "d i de gi. germ. Spr«, kaldes Isl. Sprgl. 1811 p. 4, 5, 
Isidskns Oprdlse. 1818 p. 163, men ikke i de senere Sproglærer, 
det > langet t^ u; hvor der gives Exempler paa den i Dansk, 
har de altid lang Selvl., ogsaa i de senere Værker: Isl. Sprogl. 
1832 g 4, 6, 7, A. S. 1830 g 13, Pris. 1825 g 15, ligt. Side 
Afhdigr. 11. p. 16, liL p. 56, o. s. v.; ét Sted: Isl. Sprgl. 1818 
p. 12 siges, at langt u undertiden, som i gudelig, ikke er Tve- 
lyd; at tale om forskellig Lyd af u i suse og i gudelig er imid- 
lertid falsk Iagttagelse. At Tvelydene t, y, u egenlig falder 
udenfor Scalaen, udsiger R. ikke ligefrem. — Kort t; y^^u IVa- 
kender R. allevegne (naturligvis med Rette) tvelydagtig Udtale, 
baade i Ord som /, vi (Retskrivlre p. 26), Bid, vHd, fy (Side 
Afhdl. II. p. 16), (ys. Hyld, Bud, Oud, fuld og i Ord som til, 
niss, tynd. Fyrste, kun, knurre; om t, y, u i g\. germ. Spr. si- 
ges, at de lyder som i, y, u i alle disse Ord, der bruges som 
Explr. mellem hverandre , hvorved Forskellen mellem i i vi og 
*iif y '^ fy ogFyrstSy u i Bud og knurre, er tilsidesat; og Ret- 
skrivlre p. 192--195 bliver den ligeud nægtet; sammesteds næg- 
tes ligeud, at i i t^ lyder »= «^ y i Fyrste =^ ø, u i knurre 
=« o, at bunden lyder «= Bonden, o. s. v. Dette er noget mer 
end falsk Iagttagelse; det er en drOj Trods mod Kendsgerninger. 
Med R.'s Ord p. 194 »at han, skOnt indfødt Dansker, ikke kan 



Efter Fradrag af Forbindelserne ej, oj^ hvor e betegner en Mellemlyd mel- 
lem « og o, 5 en mellem o og<i. R. erklsrer Lydene ss <9, 9; en falsk 
Iagttagelse; ingen Dannet udtaler e 1 n^' som 1 Aen, o I kåj som i Son; 
det gnider ikke blot om Københavnere, i Almuens Udtale findes Lydene 
of, d her bevaret; I simpel københ. Udt. indtræder a, d, der vel efter- 
haanden vil trænge Igennem. 

14' 



Digitized by LjOOQ IC 



210 E. Jessen. 

høre Forskellen« mellem 2 Slags kért u o, s. v., kan sammen- 
holdes, at han endnu 1817 i A. S. Sprogl. uden Betænkning 
giver knurre og kos Jævnsides som Exempler paa Lyden af det 
•aabne« t« i A. S.; et Expl. som hos vogter han sig for i de 
senere Sproglærer, af gode Grunde; det er næmlig gaaet op for 
ham, at han »umuh'g kan indramme« (Retskrvlre p. 194), at 
man hører »lukt« o i bunden^ hugge o. s. v., hvilket hans Lære 
om Selvl. i de gi. germ. Spr. ikke taaler. Naar han erklærer 
Udtale af %, y^ u =^ e, ø^ o for københavnsk (den er ikke sær- 
egen for København), saa fortier han, at det er en endnu værre 
Omstændighed for hans System, at baade Københavnere og de 
øvrige Danske i andre Ord giver kort i, y, u den skarpe Lyd 
som i Italiænsk ; den taaler hans System, som vi straks skal se, 
endnu langt mindre i 1ste Række (han fortier allevegne i sine 
Skrifter, at den derimod behøves i 2den Række). Da han ikke 
kan bruge denne skarpe Lyd, maa han alligevel Retskrlre p. 
193, 190, 192 (smlgn. Isl. Sprogl. 1832 § 4, 7, o. a. St.) nødes 
til at sige, at »aabento i, y, u ligger »meget nær« ved e^ ø, o. 
At han, hvis den sidste Bestemmelse ramte Sandheden, maatte 
nødes til at omdanne Chiadnis Scala ved at indskyde »aabent« 
if y, u som Mellemrække mellem e, ø, o og skarpt i, y, u (ly- 
dende som i Italiænsk), forbigaar han atter med Tavshed. — 
Jeg kommer dernæst til R.'s Behandling af Selvl. i de gi. germ. 
Sprog. 

Islandsk. — 1ste Række: a o e i o u y, 2den Række: 
d au é ti og æ m/ ei { (B ^. R. sætter, Isl. Sprogl. (korlf. Vej- 
ledn.) 1832 g 2*13, oldnordisk Udtale =» den nyisl. med den 
uundgaaeligc Indskrænkning, at y, ^, ey, æ ikke, som nu, lød 
ens med t, i, ei^ <b, samt ti, au anderledes end nu (au enten 
som ow eller som ow)^). — Grænsen mellem de 2 Rækker er for- 
vansket ved den Udtale, Selvl. oprindl. af 1ste Række har faaet 
foran ng, nk samt Ig, Ik^ If o. s. v. (som ^ing^ iUfr^ se Gisla- 
son Forml. g 37-38), samt ved Udt. af vd som vo (R. IsL Sprgl. 
1818 p. 7), hvilket derfor maa fjæmes fra Systemets oprindelige 
Skikkelse. — R. 's Udtalebestemmelser danner følgende Lydskema: 



*) De sproghistoriske Grunde for, at den nyisl. Udt., selv med disse Ind- 
skrænkninger, ikke kan have gældt paa Colonisationstiden, og i det øv- 
rige Norden aldrig, kan ikke nærmere fremsættes her. Heller ikke kan Jeg 
her udvikle, hvori, flere af R.'s Bestemmelser for de enkelte Tegns Lyd 
i Goth., A. S., Fris., dels er usikre, dels urigtige, dels utilstrækkelige. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlydenes TIdsmaal i de ældre germ. Sprog. 



211 



Igte Række 
Lyd skrives 



æ o å 



e o o 



% y u % y u 



2deD Række 
Lyd skrives 
aw d 


e] øj ow 
tj yl «w 


æ 
- ey, au - 
et æ é 



At hans Ord lader os i Tvivl, om han sætter », y, i^i 1ste Række 
helt ned i Scalaen, eller aom Mellemrække, er omtalt. 

Tidsmaal (g 27 samt Side Åflidl. III. p. 209, o. a. St.): alle 
Lyd i begge Rækker baade lange, foran enkelt Medl., og korte, 
foran Medlforbdlsr. ; om Tvelydene (2den Række) maa dette vel 
forstaas saal. , at deres 1ste Led kan være langt og kort, 2det 
Led »rullendet og ikke rullende. Det er dette nyisl. Tidsmaals- 
forhold, R. vil overføre paa de gi. germ. Sprog. 

R.'s Udtalebestemmelse Indeholder en falsk Iagttagelse, elier 
en Fortielse, idet ^, ^y il ubetinget sættes == ij, jy, uw; hvorvidt 
delte er rigtig, naar de er lange, lader jeg staa hen; er de korte, 
hores intet /, w: i ping, rista, dlfr lyder ^, 4 aldeles == t, « i 
vi. Bid, Budf hvilke R. frakender j^ to. Saaledes bliver Lyden 
skarpt i, y, u i 2den Række nødvendig for R.'s System, men kan 
nu slet ikke taales i 1ste Række, i 'hvilken i, y, u nu, naar de 
ikke maa være ^^ e, ø, Oy nødv. bliver Mellemrække. — At R. 
ikke tror, at hans formenlige danske tf, yj, uv kan være korte, 
er omtalt. 

Gothisk. — Prisskrft. om Isl Opr. 1818 maa vi se bort 
fra; for p. 163 kaldes goth. et det »laOge« i, og der skelnes 
mellem »kort og langt« u paa den Maade, at dtups, trods de 2 
Medl., tillægges langt u, og det af Hensyn til u i isl. djépr; 
her erTheorien altsaa ikke overført paa Goth. (men p. 57 frem- 
sat for Isldskns« Vedkommende). — Goth. Sprbgl. i Hndskrft. 
(yngre ehd 1822, da Grimms Gram. 2. Udg. nævnes) fastsætter: 
1ste Rke: a udt. som i Dansk, i, u aaboie. 2den Rke: e tve- 
lydagtig, omtr. = isl. ei, o tvel. = isl. d. et = isl. i. »lukket« 
u = isl. t^. iu = isl. pi, eller snarere = tu?, og dette senere 
(med andet Blæk) rettet til p. Tegnene at, au sættes ganske 
rigtig = dansk æ, d, isl. e, o, og regnes vel altsaa; i Uenhold 
til Isl., til 1ste Række. — Altsaa: 



Digitized by VjOOQIC 



212 E. Jessen. 



Iste Række 

lyd skrives 

a a 

æ ' d ai ' au 



2den Række 
Lyd skrives 



ej - ow « - o 
tj yi t<w ei iu u 

Tidsmaal: »enhver af disse 10 Lyd lang og kort«, aldeles 
efter den isl. Regel. ^) 

Sondring af »aabent« og »lukt« u er gjort af Hensyn til Isl., 
fordi goth. u svarer baade til isl. ti og t£. — Samme Grundsæt- 
ning er ikke fulgt m. H. t. goth. at, der svarer Ui isl. 1) e fi, ja)^ 
2) ei (meg. sj. <f|, og goth. auy der svarer til isl. i)o(uJj 2) au; 
R. lader at lyde ens i hairan og waian^ au i haurana og 
laun. Her er hans Lære tilintetgjort: Lyd i 1ste og 2den Række 
congruerer, og det i det ældste germ. Spr. R.'s System vilde 
kræve at tillægge at, au hver 4 Udtaler i) kort og langt æ^ d i 
1ste Række, 2) i 2den Række en anden kort og lang Lyd, der kim 
kunde blive Tvelyd ; dette har R. ikke gennemført, for ban véd, 
at ydre Grunde forbyder at tillægge m, au hos Ulfilas mer end 
én kort og lang Lyd hver. Hans System kommer her tilkort. 
— Om Forholdet mellem % (y) u og iy ^, tf gælder det ved IsL 
sagte. 

Optegnelserne til Alamannisk og Frankisk (hvilke han son- 
drer urigtig) er i ubrugelig Stand. Men hans System vilde over- 
føres væsenlig paa samme Maade paa Overtydsk som paa 
Nedertydsk. 

Nedertydsk. — Angelsaksisk Sprgl. 1817 maa vi se bort 
fra : R. er her villig til at tro, at aogd kun skiltes ved Længde, 
en Forskel, han ikke har Lov til at betegne med Accent. Desr 
uden er han ikke bleven var, at cb falder i begge Rækker. -— A.. S. 
Sprgl. 1830, Frisisk 1825, Optegnelser til Oldsaksisk (i mindre 
ordenlig Tilstand) characteriserer : o, e, o, t, y^ u, €, ^, 4 som 
i Isl., é, 6 ikke som Tvelyd (6 skilles, A. S. p. 8, udtrykkelig 



^) 1 tonløs Stavelse erklærer ban dem allevegne for •korte«; haa gleianier, 
at han» der gaar ud fra Isl., kunde tilstæde lang Lyd, men ikke Lyd af 
2den Række 1 BistaveUer. Naar han i Goth. faar ei^ e^ o (ai, au) i disse, 
hjælper det ham Ikke at nægte, at de dér kunde være lange, da han 
heller ikke maatte have dem korte. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Sehlydenes TIdsmaal i de ældre germ. Sprog. 213 

fra isL (f), d ilike som Tvelyd, men som »dybt« a. Disse stiller- 
sig paa følgende Pladser i Scalaen: 



Iste Række 



2den Række 



d I O. S. og Fris. falder y, ^ 

... bort. I A. S. kommer 

é ^ 6 ^ ^ til. 

i y u i i ^ 

Han kommer atter tilkort: A. S. æ, forskellig fra e, der er 
= dansk oBj maa lyde som a i engl. fat; skiller cé sig nu hor* 
fra ved Længde, har han ikke Lov til at mærke det med Ac- 
centen (æ burde hos R. allerede kunne være kort og langt); 
skiller det sig fra æ som Tvelyd (»«^ has either had a longer 
and broader, or a more diphthongal pronunciation« , dog »per- 
haps not quite llke the Icelandic cb«), saa betegner Accenten i 
ét Tilfælde Tvelyd, men (i A. S.) ikke i de øvrige (d, é, é). 

TIdsmaal: e, o erklæres for »korte og lange a (A. S. § 13, 
Fris. § 14), ifølge Exemplerne {stdan, beran, loren, hoga)^ I Af- 
vigelse fra Isl. , kun lange foran enkelt indlydende, ikke foran 
enkelt udlydende Medl.') (I A. S. g 229 »a long e or i before 
a single characteristic« hører »long« vel til e, men kunde strængt 
taget ogsaa gælde t). De øvrige i 1ste Række forbigaas med Tavs- 
hed, hvoned de, i Modsætning til den bestemte Ytring om e, o, 
stiltiende indrdmmes ikke at kunne være lange ; i Afvigelse fra 
Isl.; de i 2den Række indrdmmes paa samme Maade kun at 
være lange, i Afvigelse fra Isl.; dette bekræftes ved Ytringen: 
»a and^^were not only dislinguished by thelength«, og ved den 
nysnævnte om ce, é. 

Om Grunden til R.*s Fortielser og Usikkerhed kan næppe 
tvivles: hans System taaler hverken at vedtage eller forkaste de 
2 sidste Afvigelser fra IsL 1) Deres Vedtagelse bliver en fuld- 
stændig Vedtagelse af de tydske Linguisters Theori, med den 
ene Indskrænkning, at e, o kan være lange foran enkelt indlyd. 
Medl., hvilken Indskrænkning altfor øjensynlig er gjort, for at 
dog en- lille Smule skulde blive tilbage af R.*s egen Lære; for 
alle de øvrige Lyds Vedkommende finder Adskillelse efter TIds- 
maal Sted mellem de 2 Rækker. Dette tager sig saa ilde ud, og 



>) Denne Afvigl. fra Isl. kan her være os ligegyldig; R. maa have vedtaget 
den af Hensyn Ui den engl. Udtnie af Ord som well (A. S. ioel), cm, loL 



Digitized byVjOOQlC 



214 £• JeBsen. 

Btemmer saa slet med de hyppige Overgange mellem e^ o og 
a^ i, Uf og med de lange Selvl., der i den senere Udvikling 
{take, iceek Uge, evil, door) kan svare til A. S. a, i, tf, u ligesom 
til e, 0^), at R. umulig for Alvor kunde holde paa Adskillelse af 
e, o fra a, t; y^ u, men idelmindste maatte fastsætte , ' at ogsaa 
de 4 sidste kunde være lange; saa afviger han fra Tydskeme 
og fra Orms Skriveroaade kun ved at erklære Lyden for lang i 
det ene Tilfælde, hvor O. fandt det fornødent at bruge Tegnet " 
(som birepp o, s. v.); i Svaret til Grimm 1826, Side Afdigr. III. 
p. 209, ignorerer R. aldeles nogensomhelst Afvigelse fra Isl. for 
Frisiskens Vedkommende. — R. maa tænke sig disse Afvigelser 
fra hans Lære om Isl. og Goth. som senere udviklede; de bli- 
ver alligevel lige saa mange Genoprettelser af det allerældste 
med Sanskrit, Send, Græsk, Latin fælles Forhold: i disse Sprog 
svareriOrdaf fælles Grundform kort Selvlyd til germ. 1ste Række, 
lang til 2den; en saadan Proces vilde være en sproghistorisk 
Umuligbed. — 2) Forkaste Afvigelserne fra Isl. turde R. heller 
ikke; derved var Forskellen mellem a og i^ udsat for at bort* 
falde, da Bevis for, at d var »dybt« a, mangler; ligeledes blev 
Forskellen mellem >aabent» t^ u og é, é forsvindende, da é, i 
ikke turde gOres til Tvelyd; R. turde derfor ikke sige, atd^^, <f 
kunde være korte, a, i, u lange, for at dog én haandgribelig 
Forskel skulde blive tilovers; men det bliver uheldigvis en For- 
skel efter Tidsmaal. 

Recapitulation. — R.*s Adskillelse af de 2 Rækker kunde 
tages i 3 Betydninger: 1) »Aaben« og »lukt« (ouvert, ferme) 
i den Betydning, disse Ord i romanske Sprog har m. H. t. e, o, 
i Dansk tillige m. H. t. t^ y, k, maatte R. udvide til a, og kalde 
det dybe »lukt«, ogsaa (i A. S.) til es, hvor det dog bliver umu- 
ligt at sige, hvad »lukt« æ skulde betyde. Blol med denne Ad- 
skillelse vilde Lyd i den ene Række bestandig congruere med Lyd 
i den anden, og R/s System blive meningslfist, fordi »aaben« 
og »lukt« kun er relative Begreber: »aabent« e, ø^ o er «,&,<!, 
•aabent« i, y, u er £, ø, p; »aabent« eller »lukt« a, æ, d, d 
bliver Nonsens. — 2) Tvelyd i 2den Række, enkelte Lyd i 1ste, 
er egenlig det R. vilde have ud, fordi det gælder i den nuvær. 
isl. Udt. ; at ^ ^; t2, idetmindste naar de er korte, ikke kan være 
Tvel. , har jeg fremsat; men det vilde R. næppe indrdrome. 



^) Orms Skrivebrug viser ingen Modsætning mellem e, o og a» «, l^i »• 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlydenes Tldsouial i de ældre germ. Sprog. 215 

Denne Adskillelse er mulig i lydlig Henseende: Tidsmaalet kan 
nu fastsættes, hvordan man saa vil, da Rækkerne altid bliver 
adskilte, og 2 Arter Selvl. hævdes; i sproghistorisk Bens. er 
den aldeles umulig; den tilsidesætter den oprindl. Modsætning 
mellem Grundlydene aij au (isl. ei^ au] og de andre Led i 2den 
Række; R. har selv ikke turdet gennemføre den i A. S., Fris., 
O. S,, og har derfor i disse ikke kunnet raade frit med Tids- 
maalsbestemotelserne. — 3) Ved at indskyde Mellemrækker 
i Chladnis Scala, næmlig aabent i, y, u mellem de to nederste 
Rækker, aabent e, ø, o mellem de to næste, saa man fik 5 Ræk- 
ker foruden a med sine to Afændringer bOjt og dybt a o: ved 
Hjælp af et lignende Skema som det for de norske Dialecter 
(Aasens Gram. p. 18) fik man Plads til alle mulige Lyd i de 
gL germ. Sprog, og tillige fri Raadighed til at fastsætte Quan- 
titeten hvordan man saa vilde. Denne Plan harR. aldrig havt; 
og om det end var muligt at faa noget Lignende ud af hans 
Udtalebestemmelser for A. S«, har det dog ikke fremstilt sig saa* 
ledes for ham selv, da han ellers bestemt vilde have benyttet 
sig heraf til at gennemføre sin Tidsmaalstheori i A. S. Ad- 
skillelsen paa denne 3die Maade er atter lydlig mulig, sprog- 
historisk umulig; den sondrer vel Lydene, men ikke 2 Arter 
Selvl.; den kunde ikke i saa mange Sprog i Aartusinder staa 
urørt under Selvlydenes Vandring i Scalaen. 

R/s Adskillelse af de 2 Rækker er umulig; der bliver da kun 
én mulig tilovers: den efter Tidsmaal. De sproghistoriske 
Beviser for denne er afgorende, men kan ikke finde Plads her. 
Af ydre Beviser er de vigtigste: for Oldengelsk: Orms Skrive- 
maade. For Oldnordisk: d. ældste orthograph. Afhandl, i Snorra 
£d4a; den sondrer, ifølge Exempierne, Længde- og Korthed efter 
de 2 Rækker, og tillægger Ord som go&, dura kort Selvl. trods 
den enkelte Medl., ganske som Orm. For Hojtydsk: Brugen af ^ 
i 2den Række, djensynlig som Længdetegn, i flere af de ældste 
Hdskrflr. ; den gamle Metrik, der viser hvorledes Bistavelsers Be- 
toningsgrad afhænger af Rodstavelsens Tidsmaal. 

Det er en uklar Forestilling, at Tidsmaal nogensinde har 
været af anden Art end f. Ex. i Dansk og Tydsk. Lang og 
kort Selvl. har ikke forholdt sig anderledes end i hade og Hati 
2 Medl. har naturligvis altid medtaget mer Tid end 1 o: dannet 
Positio. Omdannelser i Quantitet i nyere germ. Sprog betyder 
kun, at ikke alle de samme Selvl. er korte eller lange nu som 



Digitized byVjOOQlC 



216 £. lessen. 

forhen; intet Lydforhold ved Selvl. er tabt; virkelig dobbelt 
Medlyd er derimod nu indskrænket til Sammensætninger 
(PaÆ^ammer). Naar Grimm (Gram. 3 Ansg. p. 213 f. 527 f.) elegi- 
serer over das Verschwindon der Kiirzen, er dette Begrebsfor- 
virring. Kortere Stavelser kan ikke frembringes end BlM, 
Blåtter j der ikke er forlængede ved Fordobling; ti udtalt saal. 
danner ikke Positio ; Ord som hm, oh er ikke kortere end Blait^ 
fordi de skrives med 1 Medl.^ og ikke enestaaende Bevarelse af 
kort Stavelse. Det er meningsløse Floskler at sige om nyere 
Forlængelse (som Botey Wagen; p. 213): »in allen sololien w5r* 
tern gilt nun ein einfdrmig betonter laut, den man weder kure 
noch lang nennen kann«! »als das gefQhl fQr die fluchtige 
kfirze abnahm und den eindruck der lange mit dem des Ions 
vermengte«! Sin Klage over »diese vergrdberung der aussprache 
und des geh6rs« kunde han spare. 

P. A. Munch bruger efter Tydskerne Navnene kort og' lang 
Selvl. om de 2 Rækker, tillægger (Fornnorsk o. Fomsvensk g 7) a 
Navnet »korta«, men Lyd som i/acfer, hvor det er langt, rf Nav- 
net »langt a« , men Lydene nyisl. d, sv. d, hvilke slet ikke er 
a. Heri kan . maaske ses et Forsøg paa at følge begge Theorier 
paa engang. 



R.*s Lære kan, skOnt han har søgt at tildække det, ikke 
bruge Lydene skarpt {o: lukket) iy y, Uy som i Bid, fy. Bud, i 
1ste Række. Disse Lyd i Ord med Selvl. opr. af Isle Række findes: 
i Dansk, Svensk (hvor u er flyttet i Scalaen), norsk Dial. (Aasen 
g 47), Islandsk {ping, M/r), men ikke i Tydsk^ {Biss, fiOleny Hund, 
med e, ø, o ; i fbran ch nærmer sig maaske til Lyden t), vel ikke 
i Hollandsk, egenlig vel ikke i Engelsk, dog at en Lyd nærved 
eller lig skarpt u høres i et Par Ord med Selvl. opr. af 1ste Række 
IfuU, wolf), og at i undertiden (foran sh, chf) synes nær eller 
lig skarpt i. De maa i mange, men ikke i alle, Tilfælde være 
af yngre Oprindelse. At de fandtes i de gi. germ. Spr. , og at 
Tegnene e, o tildels har havt den Lyd, R. tillægger Tegnene t^ ti, 
kan uddrages af følgende Sammenstilling, hvor O. S., A. S., 
Fris., udelades, fordi deres Selvl. er lig, eller farer tilbage til, de 
oldhQjtydske , Dansk og Svensk medtages, hvor de afviger fra 
Islandsk: 



1) Om Dialecterne tor jeg ikke sige noget. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selylydenes Tidsmaal I de ældre germ. Sprog. 



217 



Graodlyd t 

Sanekrit hi-bhidima 

Yi kløvede 

hhin-nat 

kløvet. 



Raske Bojn. 
O. a T. 

I8l. 



3,a 



béataner 

httum 

hitmn 



Goth.^ 



vitUM 

hitcms 
vi bed 
bidt 



Grandlyd i« 


Gnindlyd a 








badknami 


vi kendte. 


jeg æder. Jeg bærer. -, 


Jeg binder. 




[adånU^)] 


[bandSmi^)] 


3,» 


2,1 2.1 


3.1 


hOun 


itu biru 


hindu 




ezaner boron/er 


bundaner 


' htøutn 


et ber 


bind 


boifinn 




bundinn 


oldsv. bwpin 


oidsv. bOrin, burin 




d. bmden. 


nysv. burm 




budum 


ita rbaira "^ stOa 
Hans y^baurmnsJ stuians 


kinda 


budans 


hmdann 


vi bød 


jeg æder j. bærer j. egæler 


J. binder 


buden. 


ædt. baaren. stjaalea. 


bunden. 



Grundl. t> u maatte opr. være luKkede (Westergaard Snskr. 
Forml. g 12 sætter dem som i Bild, Chtd) I] fordi Grundl. maatte 
ligge i Scalaens Yderpuncter, 2) fordi f, 9 (i, H \ de faa tilsTar. 
Former i Germ.) kan være forlænget og fordoblet i, u (Wstg. 
§ IS, 24); men Forlængelse af aabent i, u vilde føre til e, o (her 
kommer R.'s Lære i den uopløselige Modsigelse, at den nu 
hverken kan faa den »lukkede« Lyd i 1ste eller 2den Række). — 
Bevægelsen i Germ. fra Grundl. a nedefter i Scalaen henimod 
ty u (der især synes afhængig af et ældre Betonfngssystcro end 
det nuværende)') er gaaet gennem Mellemled, paa ét af hvilke 
Bevægelsen kunde standse, f. Ex. e, o o: aabent t, u, hvilke Lyd 
kan skrives e, o ell. t^ u. — Man maa m. B. t. følgeode Be- 
visførelse ikke tabe af Sigte, at Lydene i de nyere Sprog atter 
flytter i Scalaen, at navnlig den nyisl. Udtale maa være forskel- 
lig fra den gie: i, y, u, e, o lød (i de Ord, vi her har for) i den 
gie lige efter Tegnet, men lyder nu som dansk e, e, øj asy d; 
i Tydsk beholder de, undtagen e, den rette Lyd, naar de for- 
længes, men lyder som dansk e, øy o, æ, å naar den korte Lyd 
endnu gælder (i tcA e^e^ ^øtør« er Nvms. Selvl. senere trængt ind; 
itsest, issty gebterst, gebieri bevarer det oldhdjt. Selvlydsforhold) ; 



I) Germ. Grundform, der her afviger fra Sanskrit, hvorimod Skr. habandha 

(jeg bandt) Ullige er germ. Grundform. 
V) fiB i de goth. ExpJr. betegner ai, au Lyden kort asy d, 
>) Efter HoltcmaliD, iiber den Ablaot, 1844 (omtalt i Bopps vergl. Gram. 2. 

Aoag. II. p. 480). 



Digitized byVjOOQlC 



218 £• /efiseo. 

i Svensk og Dansk indtræder forskelligartede Omdannelser; i 
Sy. har u, kort og forlænget, iflyttet sig i Scalaen. 

Beviset for den lukkede Lyds Tilstædeværelse i 1ste Række 
hviler nu A) paa Modsætningen bizaner, bitinn: emner ^ ettnn. 
Disse indeholder ingen Betingelser til forskellig Udvikling, kan 
altsaa ikke være udgaaede fra ligeartede Grundformer; Forskellen 
mellem deres Selvl. kan aldrig have været udslettet o: ézcmer^ 
ettnn aldrig have havtt i 1ste Stavelse. Den alm. Forestilling, at 
e (hvor det ikke er Omlyd) altid er opstaaet af t , holder ikke 
Prøve*). Sagen ordner sig saaledes: 1) Grundl. i (lukket) be- 
vares i alle gi. germ. Spr.: bizaner, bitinn, i de nyere kun 
sporadisk, navnlig i Dansk: Bid^ meg. sj. indtræder i de gie. 6, 
isl. be&inn af bi&a. 2) Grundl. a kan af følgende a (goth. -ans^ 
isl. -enn, Grundform -anas) hindres fra at naa til Scalaens Yder- 
punct, standser da ved e: ezaner, etinn, Nvm. ezariy eta; j og 
visse Medlydsforbindelser endog med a efter, samt«, vi Endelsen, 
tilstæder Bevægelsen at naa til Yderpunctet lukket ifU: isl. eiija, 
binda, o.h.t. sizzan, bindan; biru, birit; i Dansk og Sv. kan i 
gribe mer om sig end i IsL: give. B) Med mindre Sikkerhed 
paa Modsætn. bupin, buden: borin, baaren i Oldsvensk og i 
Dansk. Dansk har éudfen, bruden, f russen (det sidste med Lyd 0)^ 
men baaren, skaaren, stjaalen (Medlydene er rigtignok forskellig- 
artede). Oldsv. har bupin, skutin, bruttUy frusin, ogsaa m. ti i 
Nysv., men. barin, ekorin, stolin jævnsides med burin, skuriny 
stulin, hvor Nysv. kun har u. Man slutter med Rimelighed: 
1) Grundl. u (lukket) bevaret. 2) Grundl. a i Tlgsm. BOjn. 2,1 
gaaet til o, siden i Svensk videre til u, i Dansk tilbage til å. — 
I Tyd sk og Isl. derimod: 1) Grundl. u kun bevaret foran Endelse 
med i, u: butun, bu&um, men rykket op til o foran Endelse med 
opr. a: botaner, bo&inn, samt i 1 stavelses Ord: ge-bot^ bot, med 
mindre det i disse er sket, fdr de tabte Endelsen. 2) Grundl. a 
behandles som i Dansk (og opr. iSv.); foran følgende a naar Be- 
vægelsen ikke til Yderpunctet, men kun til o: bor aner ^ borinn; 
foran visse Medl., Medlydsforbindelser, samt Endelser m. i, Uj 
naar den helt ned til lukket u: bundaner, btmdinn, numtnn; 
bundun, bundum. 

Det var utænkeligt, at en Forskel, der m. H. t. i er bevaret 
i alle germ. Spr., m. H. t. u upaatvivlelig i Dansk og Oldsvensk, 



') HvadGriram saminenfaUer under den meningBlese Term ions vBrechang«, 
er en Mængde grundforskeUige Forhold. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Selvlydenes Tidsmaal I de ældre germ. Sprog. 2t9 

skulde Tære udslettet i Gothisk, skont den dér ikke ses i Skrift; 
man nedes derfor til at antage, at t lød lukket som i Bid i bu 
tansy aabent som i binde i itans, stila^ ItgK at« lød lukket som 
i Btid i buduviy aabent som i bunden i ehtlans. Begge Slags 
« og u skelnes i Skrift fra Lydene æ, åy der indtræder for dem 
begge foran r, h: paihans, baira; tauhan$, baurans. At r ogsaa 
i de andre Sprog tidlig kunde have fremkaldt Lydene æ, d istfr. 
e, Oy er rimelig nok. 

Den Lyd vi har fundet for goth. itansy stulans er netop den 
e^ny atolinn roaa have i gi. Isl., hvor lige saa lidt som i de 
øvrige Sprog e (udenfor Omlyd) og o (der skifter med u) kan have 
lydt æ og d, og netop den R. tillægger iy u i alle gamle germ. 
Sprog; disse maa da flyttesnil Yderpuncterne »lukket« iy u. 



3« CamiieMuske LydførhøM øplyste red de i den ældre 
Engelske Literatnr indkømne Danske Ords Føm. 

Følgende Iagttagelser støttes, som de under Nr. 1, bedst 
til Skrivemaaden i Ormulum. 

P. A. Munch opstiller (Afhndl. i Annal. f. n. O. 1846. 
Nordisk Runeskrift 1848. Pornnorskans och Fornsvenskans Sprak- 
byggnad 1849) som sidgammel Modsætning mellem Dansk og 
Norsk-Islandsk, at de sidstes Tvelyd 6t; au i hint erstattes ved a, ø^ 
støtter dette til vaklende Stavemaader i Runeindskrifter (et ugyl- 
digt Bevis) > slutter, at allerede paa Indvandringens Tider den 
saakaldte »sddra eller 5stra afdelningen« (Fornn. o. Fornsv. p. 
2, 4) maa have iiprononcerat diphthongerna mer hopknipet«, og 
mener (Fortale p. Xllf), at de skandinaviske Sprogs Enhed bli- 
ver at henlægge til en Tid der »ligger bakom all nordisk hi- 
storia«, da »våra farfader må hånda icke ens kande Scandina- 
viska half&n, utan str5fvade omkring p& 5stems slatter«. Denne 
Sætnings Sammenhæng med en anden (s. St. § 1), at de samme 
Indskrifter faar at gdre med en (aldeles umulig) Sprogtilstand, 
hvor kun »de 3 korta urvocaler a^ iy un skulde findes: »de åro 
ock de enda, som finnas på de åldsta och basta runstenarna«, 
har M. ikke forklaret. — En anden af M/s Opdagelser af Grund- 
modsætning mellem »den sodra ell. 5stra« og »den norra elL 



Digitized byVjOOQlC 



220 B. lessett. 

vestra afdeloingen« har E. J. Lyngby i dette Tidskr. late Hefte 
bed6mt, og grundig eHervist M/s Misforstaaelse. 

Indledende Bemærkninger. — Oldengelsk var i hele Eng- 
land kun ét Sprog: Angel-Saksisk, nærmest i Slægt med Frisisk, 
i ét og alt et nedertydsk Sprog. Modsætning mellem angelske 
og saksiske Dialectcr fremtræder ikke; derimod sondrer den 
nordangelske, northumbriske, Dialect sig ved enkelte, sent udvik- 
lede Ejendommeligheder fra de sydangelske og saksiske, men 
er, ligesom disse, trods de danske Erobringer i 9de — llteÅarh., 
endnu i lOdeAarh. ublandet med Dansk. Engelsk, Alménsprog 
og alle Diaiecter, Skotsk (the Lowland Scotcb) indbefattet, er, 
efter Fradrag af den uhyre Tilsætning af romanske Ord, i Ord- 
og Formforraad en Udvikling af dette nedertydske Grundlag; dog 
er i de nordlige og østlige Diaiecter indkommen en hel Del 
nordiske Ord, naturligvis nærmest fra Dansk^), der imidlertid 
dengang ikke har været kendelig forskellig fra Norsk; disse Ord 
kendes i den ældre Literatur tit straks paa deres vildfremmede 
Form, der ikke kan føres tilbage til nogen oldengelsk; deres 
Tal er ikke noget imod de i Dansk indkomne tydske Ords; kun 
faa af dem er trængt ind i det nuvær. Skrift- og Almenspr., fordi 
dette nærmest er udviklet i de sydligste angelske og østlige 
saksiske Egne, hvor den danske Indflydelse var ringere. Lige- 
som enhver Udledning af danske Ord og Former fra A. S. maa 
afvises (smign. bl. a. Lyngby i sønderjydsk ' Sprogl. p. 14 f.), 
saaledes maa udhæves det vildledende i saadnnoe Sammenstil- 
linger af engl. Ord med nordiske, som dem P. Bjort giver i 
engl. Gonjugationssystem 1843, om hvis Beviskraft m. H. t. vir- 
kelig Optagelse fra Dansk ban rigtignok selv p. 79 er saa for- 
sigtig at nære nogen Tvivl. Mindre forsigtig har J. A. Worsaae 
været i sit ellers saa lærerige Værk, Minder om de Danske og 
Nordmændene i Engl. SkoU. Irl. 1851, hvor p. 118—119 o. f. 
en Liste over formenlig nordiske Ord i engl. Dial. leveres. Den 
der i saadan Hensigt gOr Sammenstillinger af engl. Dial., engl. 
Skriftspr. og Nordisk I følgende Smag: bid vnvite hyde. heald 
indinø hælde, blend mix blande, mind remmnber mindes, gang 
go ganga, gar maJce gore* eam eagle Om* u)ong agricukurtd 
division Vænge, bom child Barn o. t, v. , er ikke bleven var, 



Om det skandinaviske Element i Westmoreland, Cumberland, maaske i 
de skotske Lavlande, hnr været ligesaameget norsk som dansk, er ikke 
let at afgdre. 



Digitized byVjOOQlC 



Gammeldnnske Lydforhold. 



22 i 



hvad det er han selv gdr; han har ikke leveret indkomne nor- 
diske Ord, men Exempler paa stOrre, tildels paa anden, Brug af 
de fra A. S. overleverede Ord, end i Skriflspr. Den der sam- 
menstiller: skotsk og northumbrisk/ac^^, engl. faihery dansk 
Fader ^ (Bj. p. 100. Jamieson's skotske Ordb. Fort. o* a. St.), 
har netop givet det eftertrykkeligste Bevis paa Modstand mod 
danske Former: fader bevarer d som A. S. fæder\ i dansk Fader 
er d '=^ & = engl. th ; dog er den engl. Form faiher ikke kom- 
men fra Dansk, da $len jast viser sig i de mindst danske Egne, 
og næppe for 15de Aarh., da ih fremkom af d i hiiher^ thither, 
together, faiher o. s. v. Belier ikke bliver maw Mave dansk paa 
Grund af w, som om dette i Dansk skrev sig fra Knud den Sto- 
res Regering. Særlig advares mod Lysten til at Qnde nuværende 
Jydsk i Engelsk, saal. i Udtalen af w, der opr. gjaldt i alle germ. 
Spr., eller i cow, som om dette lød = Ko paa Jydsk (ow i Engl. 
fører just til Grundform med ti); alt saadant beror paa urigtig 
Iagttagelse (som coWj Ko; etyan Stien Wrs. d. n. St), eller paa 
endnu urigtigere Slutninger {yen jen o: €n^ s. St.); naar Ord 
lyder ens i Engelsk og Jydsk, kan man næsten være vis paa, at 
de følgelig ikke er kommen fra Dansk, da de saa vilde lyde for- 
skellig. Selv om det overvejende Tal af de Vikinger, der over- 
strOmmede England, har været fra Balvøen, saa har de dog ikke 
talt den Slags Jydsk. 

I følgende Skema opføres under Engelsk Lyden, ikke Skrive- 
maaden. 
Grundlyd Isl. Dansk A. S. OrmsDial. 

1 ai ei e d a 

é især Oml. ^) ce, e 



2 au 







Explr. 1 



au 

€;y0ml 
Stein Sten 



Engelsk 
o langt, d kort 
f langt, æ kort 



2 dau&r død 



é,^ især Oml 

8tdn 

dél 

dedd 



j(B, 



8t4m 

dælydel deal 

dced 

heyra høre héran herenn 

I Dansk kan for e indtræde i (foran st) baade I Lyd og Skrift 

Onist^ eller blot i Skrift: friste\ Lyden æ indtræder f. Ex. i 8vend\ 



i langt, æ kort 

sione shone 
any 

hear dead. 



1) practisk, næppe historisk, Orolyd, da ældre d i ræran o.s.v. er ubevislig. 
^ Ordet r^ie, erigere, synes ufatteligt, livis det ikke er en gennem Bøger 

indkommen barbarisk Forbianding med det af Tydsk optagne rejte pro- 

flcisci. 



Digitized byVjOOQlC 



222 E- Jessen. 

I Rækken 2 kan o indtræde for ø: Drbm, — I Engelsk er i 1 Ly- 
den fra a gennem d gaaet til o: aUme, bane, rose, oak, goat (i 
wrath, iroac? langt el), Forkortelser bevarer d : shone, doth, toroth; 
og fra æ gennem e til i: rear, deal, wheat, sea, hvor Forktlsr. 
bevarer æ (e) any, flesh^ breadth; i 2 gennem æ og e til i: hear, 
Uaf^ east, ear, leap^ need, hdteve, Forktlsr. bevarer æ fe): dead, 
death, red, Iread. — Explr. hos Orm: 1 hdt, stan, lao, wrai, 
ras, dæl og del, 2 æi'e, dæd, dcep^ ehæe, forrlæs, ejhe, herenn, 
— Lydene ; og- ti? er i A. S: og Engl. aldrig Bevarelse af i, u 
iGrundl. ai, au; /iEfterlyd udvikles, allerede iA. S., af ^: day 
' (Orm: dajj*)), og er nu stumt, to\\g\. af g: lato, eller er over- 
leveret fra A. S.: grow, og er ligl. nu stumt; tø er ikke stumt 
i ow, OU af opr. t£, u: now, found; her bar O. endnu d, u, då 
ow, OU først fremkommer længere hen i 13de Aarh. — Heraf 
følger: 

1. Ordene hejjsh, grejjpenn. hyflenn. hfjkenn lejjkesa Fltl. 
lejjtenn. rejjeenn. Endelsen 4ejjk i rthJUtcislejfle, hos Orm, er 
ikke indfødte, da de sau maatte have a, æ eli. e for ejj\ men er 
de nordiske Former: beiskr, grexia, et Ikeila af heill,leika. letkr. 
letta, reisa, -leikr, naturligvis med engl. B6jngs.endlsr. Afrefjeerm 
kommer to raise, der, hvis det var opr. engelsk, maatte hedde 
rease, eller i Henhold til A. S. Orrdsian: rose; ogsaa Medl. gof 
det til et nordisk Ord, da A. S. réran har omdannet s til r; 
heraf engl. rear (oprejse), hvilket ikke, som P. Hjort p. 83 tror, 
har det mindste at bestille med røre isl. kræra, der svarer til 
A. S. hréran, som nutildags vel vilde lydt reer, men er gaaet 
ud af Sproget. Af hejjlenn kommer to hail, medens to heal (m. 
anden Betydn.) er udganet fra A. S. hthlan, hos O. hælenn. — 
grejjfe er den oldnord. Form ^r«)£, hvorimod det forældede reet?« 
og -riff i sherif støtter sig til A. S. geréfa. — Fra andre Skrif- 
ter hidsætter jeg: 3 early Engl. metrical romances ed. Robson 
for the Camden Society 1842. fra Lancashire, forfattede c. 1300 
(efter •Glossaret): graythed Dt. layhes. wayth = oldn. vet^r. 
laythe = oldn. lei&r (men nuvær. hath af A. S. ld&). rayket fér 
af oldn. reika. Psalter ed. the Surtees Society 1843, northum- 
brisk. Begdis. af Ude Aarh.: raisand 112,7. f ratsted flristede, 
isl. freista 10,7; 16, 3. gratpede 9,8. gnaisted 2,1 »fnøs«, egl. 



*) O. bruger det egne A. S. Tegn for ^ = i, fl;, men alm. lat ^ « ^. 



Digitized byVjOOQlC 



Gammeldanske Lydforhold. J22S 

I^Bistrede, isU gneUt (Dorsk gnéitia Aasen). Tbe Tbornton Ho*- 
mancefl ed. Haltiweli for the Camd. S«c« 1844. fra Yorkshire o. 
1440: graythede I. v. 123. layte lede 265. jrayte Geder 659.847. 
•3 14. ualm«, ellers bruges den A. S. Form« iwayne oldn. sveinn 
I, 700; swain bruges endnu i Poesi. Prompterium Parvulorum 
"(engh-lat. Ordbog) ed. Way. Camd. Soc. 1843. fra Norfolk c. 
1440. rgysyn, beytynge of beeiya mihkownHys, Janiieson*s Ord- 
bog • til den skotske Lit. : graythe. laih laiih. waitk. fraist. Her- 
med stemmer A. S. Erønnike (se ladez i Ingrams Udg.l : Svend 
Tveskæg ogSv.Estridsen kaldes /JK^en^ 8wægn; ligi. MåesSioegen, 
Swegn, Swein i Documenter (Codex Diplomaticus A. S. ed. Kemble 
Nr. 767, 784, 779 4c.); og Suaifiy se Petrie & Sbarpe, Mona- 
menta Hist. Brit. vol. I. p. 752 G. i latinsk Text. {ge, gi^ g, i er 
de JMaader, hvorpaa Lyden ^' skrives i A. S.'); endv. Haithahy i 
latinsk Text, Monum. Hist. Brit. I. p. 502 D, se ogsaa Thorsen, 
Slesvigske Stadsretter, Forerindring p. 15. — Stedordene: Orm 
pyj, P^^f P^re* Lancash. Rom. pay, payre 1. str. 6. V&.pai, 
paim,pair 2,2. 13,3. og nuvær. ikey^ their kan vanskelig slippe 
for at blive nordiske Former, skdnt efter Ordbøgerne et pcege 
skal være fundet i A. S. Bndskrftr. I den gi. Lit. findes tillige 
i alle Landsdele, og i de sydvesth'gste i 12te — 13de Aarh. vel 
udelukkende, de A. S. Former pd, pdtn^ pém, pdra, péra be- 
varede som tho, ihem (der gælder endnu), pære, pere, desuden 
hvor A. S. d endnu ikke er blevet til o, som hos Orm, pa, pam, 
fare. fFor d. 3de findes i hele den gi. Lit. det A. S. Stedord 
hl, htm, hira bevaret), thir disse, i Skotsk, afleder Jamieson af 
oldn. peir med bevaret r, hvilket baade Selvl. og Betydn. forby- 
der; det maa ved Assimilation og Smtrækng. være opstaaet af 
A. S. Ef. pUsera; smlgn. gi. lydske Former som dirre. 

2. Ormulum: novowt rowwat. dowwnenn, aovowpese Fltl. er 
ikke indfødte, da de saa maatle havt æ ell. e for oww^ men er 
oldn. naut* rattsL datma. 8au&r\ Engl. Tiea^Nød, Fæhøved, er 
= A. S. nedt, ikke nordisk, bejjtenn slaa, straffe, kan ikke komme 
af A. S. bedtan , men passer til Selvl. i oldn. ek beyt af batOa 
efter 2,2, hvoraf fmdes TIgsm. bautirm (eller til et afledet &6yto, 1,2) 



>) Nordiske Navne i A. S. SkriUer omsættes ellers tit til en tUsyarende A. 
S. Form, hvor en saadan gives; skdnt 9wdn næppe bruge^ som A. S. 
Navn, omsættes -Svend- riglig til Sucmua Monum. Hist. Brit. p. 588 A, 
602 A. — Olaf gengives Anlaf, Urdaf, Olaf: Lævning af n i nasal 
Selvl. gengiven ved Tegnet n? Ardaf er næppe K\ S. Navn. 

^ behøver ikke at være særlig norsk og svensk. 

15 



Digitized by LjOOQ IC 



224 ^* Jessen* 

{se Egilsson, der rigtig sammensliller A. S. he(Han, men aldeles- 
urigtig tillige tror det i Slægt m. isl. bifa). shejjred splittet, Uh 
^Tcejjresst du splintrer, synes at forudsætte et oldn. skeyra (smlgn. 
gi. 8v. fitøra?). — Lancasb. Rom. : saumheUusf yauland brblenåe 
af oldn. gatdaf naute Kvæg II. str. 15. layn dølge, oldn. leyna. 
kayrit vendte, drog I. str. 53, oldn. keyra. Psalt. : traist fortrøste 
sig, 2,13. 10,1, oldn. treysta. un-natt forgæves 7,9. 5,~ap, oldn. 
n6^^.a^^(2 forøgede 104,24 passer til Selvl. i oldn. ek eyk, ikke- 
til Nvm. ■auX:a, elier til et eykja (den opr. engl. Form eke, for- 
ege , Bndes 113,14). Thonit. Rom. layne I. v. 515. nayte 185^ 
oldn. neyla. Jamieson: gawkGøg. stour Pæl, oldn. staur. rotui. 
traiaL layne. Stednavnet ScrmUeby, Lincolnshire, se Index i Cod- 
Dipl. vol. VI, maa hænge sammen med oldn. skrtmt; 8ou&4acUy 
ligl. i Lincolnsli. , henfører Kemble til A. S. sdt, hvilket vilde 
vise vedkommende Documenters Uægthed,' da oi« af t^ først frem- 
kommer hénved 1300; det betyder vel snarere »Faaredam« af 

Af disse Kendsgerninger sluttes: 1) endnu indtil Knud 
d. Stores Tid, i Ilte Aarh., da de danske Indvandrin- 
ger standsede, hørtes i Dansk de gamle Tvelyde, au 
ikke med den nuvær. isl. Udtale (da O. saa havde skrevet ejjj 
== øj^ og ikke owtc)\ 2) au havde, som i Isl., en Omlyd, smlgn. 
bejlftenn. layn, nayte. kayrii. traist med nowtot, rotowst. sowwpess. 
dounonenn. gowk. stour] dens 1ste Del maa have været et 5^ 
som Englænderne dengang {ø fandtes i 9de~10de Aarh. endnu 
i Northumbrisk, ikke i Sydengelsk) ikke kunde udtale, og altsaa 
maatte omsætte til en nærliggende Lyd. I Dansk er Omlyden 
siden bleven borte, ved at baade den og Grundlyden blev Ul ø, 
ganske som i gi. Engl. den A. S. Oml. éy g Bf ed blev borte, 
idet begge blev til ø, og ligesom i Isl. (Gislason Forml. § 41) 
Oml. édifd (dette naturligvis udtalt som langt a, hint som langt 
å) blev borte ved at begge blev til ato; den samme Omlyd kan 
have gældt i hele Norden, og være bleven borte ved at d ogsaa 
udenfor Omlyd senere blev til d. 

Heraf følger endvidere : hvor i visse enkelte Tilfælde ældre 
engl. 6, nu med Lyd t, træffer sammen med dansk e af Grundl. 
ai, dér kan Ordet netop aldeles ikke være kommet fra Dansk. 
Orms Skrivemaade del er det eftertrykkeligste Bevis paa, at Ordet 
ikke er dansk, da det saa maatte skrives dyjLwreih Ps. 2,5. 
6,2 er -=» A. S. wrét^ og wraJtk 17,8 =« A. S. wréåh^ nuvær. 
wralh \ var hint dansk^ vilde det være skrevet t^oiVi. — O. har 



Digitized byVjOOQlC 



6aiDmeldan»ke Lydforhold. 235 

en uregelret Form gom for A. S. gedm\ den ser ud som neder** 
landsk ell. pleUydek; %9jnleijem8h med Afld.eDdlse som i Isl. 
geymalay mea med Rodselvlyd stemmende med A. S. génian^ 
gfman, 

I yngre Skrifter, og overhovedet i den skotske Liter., der 
er ung og bevaret i sene Hndskrflr., bliver ved Sprogets Ud- 
Tiklingsgang disse Forhold tildels udslettede, idet nye Tvelyd 
udvikles, gamle sammendrages, og Brugen af Digrapher for en- 
kelte Lyd bliver alm., navnlig af at, oy for Lyden æ. — Den 
skotske CHal. følger ikke de sydlige i Omdannelse af A. S. d; 
dette lød ikke som dybt a, (Rasks Mening), men snarere som 
bOjt a^ da det vakler til æ, næppe til o; det gik siden gennem 
rent a, dybt a, d til o^ tidligst i de sydligste Egne. I Skotsk 
maa det længe være bleven staaende, og derefter i modsat Ret- 
ning gaaet til <e, hvHken Lyd maa kunne skrives med os, der 
saaledes kan træffe sammen med dansk «, hvorved allsaa Ords 
Oprindelse bliver skjult, hvis de har Selvl. af Grundl. at. At 
dette ikke faar med Danskhed, eller Nordiskhed, at gOre, ses af 
de Ord: sair Saar, air Aare, cnr tidlig, aarle, hvor A. S. og 
O. N. d træffer sammen; af qhais hvis, ældre tohaa] af at at 
skrives for det foran r forlængede a: baim Barn, og i udanske 
Ord: gaist X^nd. ' gae gaa. Onder jeg med e. Blot a findes ved 
Siden af at, og synes nu at gælde i visse Ord, f. En, ane, bane; 
muligvis en Tvedeling i Udviklingen af A. S. d. 

Nogle andre Forhold. — 1)Dennylsl. Udt. afd^; æ, é, æ som 
Tvelyd har . aldrig gældt i Oldnordisk , og maa i Isl. , og hvor 
^den ro. H. t. d sporadisk kommer frem i Norge og Sverrig, 
være yngre end ilte Aarh.; hermed stemmer Orm: rap. arr- 
rap. vDond-rcp. rapenn. nape. brap af oldn. rdå. rdåa. nd&. 
brd&r ; samt gcetenn (passe, vogte) af gceta. epepp (raaber). fere 
af æpa. fært; radd (bange) af hræddr m. forkortet og forvansket 
Selvl. Den isl. Udt. maatte O. gengivet: rawwp, ejjpepp o.s.v. 
Det vilde altsaa f. Ex. være spUntergalt at henføre aajtun i Lan- 
cash. Rom. (forlige, forest. M.) iW i&\. sceUa] det er med afledende 
-en dannet af A. S. saJU, hos O. eahkte] det gi. engl. Tegn for 
j og gj er her brugt = tydsk ch med Lyd som i Becht. — O. 
'har et mig ufatteligt Ord TcaggerrUjjhy Brynde, 2 Gange, som 
ikke kan væi^e oldn. kærkikr, der selv med den nyis!. Udtale 
maattefaaef en anden Form: chajjrlejjky med den %dsn\Q koBrlejjk. 
2) d har i Dansk i 10de — Ilte Aarh. vist ikke været ^, ja i 
13de næppe naaet videre end til dybta; dette kan ikke strængt 

15' 



Digitized byVjOOQlC 



226 ^' Jessen. Gftmmeldanske Lydforhold. 

bevises af rap, rapmn o. s. v., da O.-s Dialect har manglet laogt 
d, altsaa roaatte erstatte det i fremrøede Ord med tn anden Lyd, 
hvor da a laa lige saa nær som o, der Ikke findes. 3) Tidlig 
Overgang af a til e udenfor Omlyd: pepenn. whepenn-uHtrrd] 
Hiornt. Rom. tkethyne 1, 25, o. s. v. smlgn. isl. pa^an, hvaåan. 
■Aasen nævner dada i norsk Dial. -^ Medlyd: 4) Lyden ^IDanak 
overfor d i Nedertydsk: rap, rapenn (O. bruger p for d med); 
den A. S. Form ræd, rcedenn, hvortil hører nuvær. read (læse), bar 
O. ligl. 5) Opr. 9t^ ikke bevaret i Dansk; sannenn at sande, 
smlgn. A. S. sé&j sand. Lyngby i dette TidslLr. 1. Hfte. Her* 
med stemmer Navnet Ounnilde, Knud d. Stores Søsterdatter, se 
Index i Ingrams Udg. af A. S. Krøn. 6) Udstødelse af w: epepp 
i Modsætn. t. A. S. wépan^ hos O. wépenn^ nu weep. Navnet Orrm 
modsat A. S. tmirm, hos O. wwrm, nuvær. worm. Ligl. Omnaby 
i Norfolk (Cod. DipL), og Ulf i Krøn. og hypp. i God. Dipl. 
(Nr. 819 dcc). 7) Endelse -r i Nvnf. Hank.: hajharr (duelig), oldo. 
hagr (ikke Aøb^, der maatte blevet \X\hyherr)y ved fejlopfattelse 
optaget, som om r hørte til Stammen. — Tidsmaal. 8) Selvlyd 
af 1ste Række ikke, som nu i IsL, lang foran enkelt udlydende 
Medlyd: occ og, isl. ok; aumm (Bindeord), som, isl. sem; topp 
Urenhed? Fil. td& af oldn. ta& Skarn? isaafald tillige Cxempel 
p«ia Omlyd fremkaldt af u. Om till er optaget fra Dansk , er 
næppe muligt at afgore. Fra disse afviger det fornævnte tor, 
samt war pus, hvis det er af oldn. var. 



Anmeldelser. 



De renun dispositione apnd AntiphoDtem et Asdocideoi, oratores 

Atticos, commentatio. Scripsit Carolus Guilielmus Linder. 
Upsaliæ 1859. 

Kedactionen af denna tidskrifb bar anonodat oss att nacddela 
något om den classiskt-philologiska disputations- litteraturen i vart 
land. Vi tro oss bUst gå denna Snskan till motes, d& vi till recen- 
sion npptaga ofvanskrifna afhandling, hvilken såsom specimen for 



Digitized byVjOOQlC 



CaTallin. Anm. afLloder: De rer. dlspos. apod Antiph. et Andocid. 227 

•n profesBion rimligtrie maste anses for det m&rkligaste, som nnder 
ianeyarande år inom nftmnde område bSr producerats^). 

Forfattaren bostftmmer (pagg. 6. 9) afhandliDgens uppgift 6&, 
att han sager sig vilja rédogora for dispositionen af Åntipbons ovli 
Andocidis tal och derpå tillampa de grandsatser och reglor, som 
fnnebållas i den s. k. Anaziminis rhetorik. For att knnna gdra denna 
tiHåmpntng "hav forf. ansett sig bora lemna en genomgående, sum- 
marisk 6fversigt af talens innehåll („breW in conspectu ponere, ezpo- 
nere, describere orationes" pagg. 64. 73), hvilken innehållsfbrteckning 
vpptager storsta delen af afhandlingen. Jemte dessa på det narmaste 
iammanb&ngande delar af arbetet har forf. i ett betydligt antal 
Boter meddelat deis teztkritiska, dels mer eller mindre krittskt ezege* 
tiska anroårkningar, hrilka, såvidt de icke hafva något inflytande på 
talens ezposition och disposition, l&mpligen torde kunna siirskildt for 
sig tagas i betraktande. Vi rilja ock forst namna något om dessa 
anmårkningar. 

•Hvad teztkritik angår, åro s&kert alla ense om dessa tvenno 
ting: For det forstå ftr en emendation endast då lyckad, nttr den 
ir lått d. y. s. grundar sig på ett utbyte af skrifttecken mot andra 
som l&tt dermed knnnat forvezlas och sådan, att den tanke upp- 
• kommer, hvilken sammanhanget fordrar och hvarje enskildt ords 
betydelse och constroction n>edgifver For det andra kan viseerU« 
gen ingen klandras, om han trots alla emendationsforsok behåUer 
den låsart, han forefnnnit; men, om denna forefunna låsart forsvar 
ras eller tydes på ett s&tt som strider emot talets sammanhang 
eller språkets brak, fortjenar denna djcrfhet i forsvaret ej storre 
bifall an den, hvilken rojer sig i otidiga cmendationer. Forfattaren 
af ifrågavarande afhandling bar icke funnit sig sårdeles tillfreds- 
atiUld af de åndringar, som forut blifvit gjorda i tezten till Antiphon 
oeh Andoctdee, ntan på åtskilliga stållen hellre betjenat sig af myckct 
mindre lyckliga forklaringar. Harpå ett par ezempel: 

a) I anm. 157 till § 24 af Andoc. Or. I. forsvarar forf. den 
vaiUiga lasarten S få9 MatfiYOQfjCav med det skålet, att „talaren i 
många fali råttar sig efter hvardagsspråkets bruk" — en forklaring, 
som grundar sig på den obevisade forntB&ttningen, att man i Attisk t 
hvardagsspråk sade xanjj^egeJff nvei fi. 

b) Andoc I. § 19. anm. 156. Med forkastande af Wy (ten- 
bachs eonjectnr: Ovtm yag xal dlxaiov ånoXoyéXød-ai , dva'- 
ffUfiyijCMoyta «ot^^ twp xattiyoQftdv loyovg S^BXåyxeiVj bibehåller 
lorf. den vanliga låsarten Ov yig xal dixaåOi^ et eet. och fattar 
det hela såsom en fråga. „Qunm** sager han, „post i^elfyx^^*^ 
signam interrogandi posuerimus, si ante i^tXé/x^iy intolligetur watfj 
eansa non erit, cur verba mutentur. Nonne enim, inquit orator, 
vel (!) justnm est ita se defendere, nt in memoriam revocet refntandi 
causa ea, qns adversarii dizerint'*. For giltigheten af denna fdrkhi- 



*) VI hafva tagit oss till grundsats att icke berora de stållen i forfs. afhand- 
ling, om hvilka forut något bilfvlt I tryckt skrift anmarkt. Från denna 
gruodsats hafva vi blott på 2 stallen sett oss befognde att afvika. 



Digitized byVjOOQlC 



228 C. Gavallin. Ania. af 

ring forut«£tt68 således, alt i Grekiskan en ensam infinitivns uXut 
att stå i forbindelse med ett verbal- eller adjectiv-uttryck, hvars be- 
tydelse af en riktning, verkan eller dylikt sådant foranleder, 
skulle knnna utmårka en faljd eller en a^igt. Foruts&ttningen &r 
falsk. 

c) I § 9 af Andoc. or. 1. bade Emperins i satsen: Ta fåiv 
ovv dtxata yiyvmtfxshv vfåå^ ^yøiffÅa^ xai loyovg naqéfSuBvaKSd^cu 
råttat AOrOYS till AYT0Y2. Åndringen ar både befogad och 
IStt. . ,^At I redan af Eder sjelfva åren beredde att falla en r&ttvia 
dom, derom år jag ofvertygad och det år just i forlitande derpå, 
jag stannat qvar bår, seende, at I i alla mål befliten Eder om atl 
doma efter ed ocb samvete. Men jag ber Eder att val villigt, utan 
fordom och småaktig granskning af orden hora mitt fdrsvar." — 
Forf. vill emellertid ej veta afEmperii conjectur, utan foreslår tvenne 
andra utvågar. Den ena år att bibefaålla texten aUdeles oforåndrad 
ocb ofvcrsåtta: „Ea igitur, quæ justa suut, vos agnoscere arbitror 
orationesque (argumentationesqne in mc vanas) præparatae et 
instruetas esse" et eet. Håremot kan jemte åtskilligt annat (sås. det 
tunga i constrnctionen om rå dlxa^a och Jl. nagéifxfvdcd'aå coor- 
dineras såsom objecter till ytytfoiaxetv , och det skrnfvade i ofver* 
saltningen Xoy. nagéox*) anmårkas, att zci dlxaia yiyy^ioxsiV^ 
som på många. stållen hos dessa talare just betyder ,Ju8tas senten- 
tias dicerC", ej „ea, quæ justa. sunt, agnoscere** (cfr. § 1 och 123 
af detta tal, Antiph. Or. V. § 8), af Andocides sjelf i samma period 
forklaras med tpt^qlj^etft^ai xava vovg OQXOvg* Tj hvad Andocides 
erfarit i andra fall maste vål vara enahanda med det, som ban af 
domarne hoppas i sin egen sak. Att domarne insågo det som i 
ifrågavarnnde fall var rått och billigt och att motståndames påståenden 
voro blotta dikter, det kunde Andocides ej yttra, utan att ukga 
något som både var orimligt och for domame foruårmande — orim- 
ligt derfore, att ban i § 8 yttrat, at domarno skulle komma tiQ 
den insigteu, om de ville hora sakens sammanhang — fornårmande, 
då han i eamma andedrag beder „/uifr« dviidixot xavdati^ié fio$^^ 
et eet., hvarmed' han utan omsvep antyder, att de ståndigt råttvise 
domarne „voro intagna emot honom« — Den andra utvågen år 
cnl. forf. att forfly tta xal Xoyovg nagåCxévatf&ai tiU slutet af 
foregående period, en teztåndring, som, åtminstone då den gores på 
fri band , år djerfvare ån Emperii. Den har ock annat emot sig. 
Då skulle neml. Andocides i § 8 mot sin ^ana saga samma aak 
tvenne ganger: „1 skolen finna, hvad anklagarne uppdiktat om mig 
och att deras påståenden åro blotta dikter.** Vidare skulle då 
talaren saga i § 9 „Jag tror (el. år ofvertygad) att 1** (icke: skolen 
domma, utan) „dommen'* (hvilket maste i detta sammanhang vara 
= plagen domma)^ „och i forlitande derpå har jag stannat qvar, seende 
att I plagen domma efter ed och samvete.** Sammanhanget visar 
tydligen, att Andocides, som forut sagt, att domarne skuUo bli ofver- 
tygade om anklagelsernas falskhet, och som sedermera beder de 
råttvisa domarne att hora honom utan fordom, i de ifrågava- 



Digitized byVjOOQlC 



Linder: De reL dUpos. apnd Aoiiph. et Andocid. 229 

trande orden mast« uttala ein visehet om intet annal, &n hvad samma 
<lomare ville oeb skulle g5ra sedan saken blifvit utredd. 

d) Det beter i bdrjan af Andocidis tal de suo reditu: (Om i 
-andra frågor olika meningar late hora sig^ skalle jag ej finna det 
besynnerligt) oTrot; fåéytoé dst %^v TioXtr ifåi wnot^tfai dya&ov^ 
.é{ Tåg itéQiOQ fiovloåTO ifiov xoxmøi^ åtivotatov dnapttøy xiM' 
fiomkv ijyov/A4U et tél fiåy åoMéZ zavTa, tm ås fik^, dild fAtj 'nåfT^v 
ofwUog^, I Balters oeb Sauppes npplaga llises i st&llet for cl ttg 
4TéQfog — ^ åi ng itågogj hvarigenom foljande mening — bogst 
sannolikt den ursprungliga — uppkommer: ;,Men dér det galler att 
Jag skall%gdra staten någon tjenst, eller om någon annan, en s&mre 
person an jag, dertill erbjode sig, så anser jag det bogst oforsvar* 
ligt, om någon olikbet i meningar gor sig gållande." Andocides 
borjar att tala om sig sjelf, men rattar sig sedan så, att ban ej ville 
inskr&nka satsens giltigbet till sin person, utan ntstracker den tiU 
al la, utan afseende på deras personliga beskaffenbet. „At*!« sager 
forf., „c* ug ifégiag necessario reqniritur. Nam non in bae ponenda 
deliberatione versatur orator, utrum ipse reipitblice bene faeiat an 
'(skall detta vara en ofrersattning af ^ i^ cl ng Siegog?) alter male", 
^nej visserligen icke! Men om man såsom forf. laser - -^ åtåQiag 
och fattar xdn$oy såsom forklaring dertill, så blir denoa oriktiga 
nppfattning den enda mojliga; med Baiters l&sart ar den omoj- 
lig)) sed .qnum ipse commodi aliquid afferre velit reipnblicss, si qnis 
aliter atque ipse agat" (Andocides ville bene facere reipublicæ, 
hans formodade motetåndare agebat aliter, alltså — ut male faceret), 
y,indignum esse affirmat, si diversse fnturss sint decernentinm senteiitiæ. 
Certe (?) non ab Andocide xaxUoP scriptum est. Fortasse leg. 
Maniov (las: xofxiov), ut sit iykov naniov vocis étéQwg uberias 
•eaplicandæ causa additum." Detta raisonnement torde redan vara 
tiog belyst Dessutom blefve jn med forf. s sått att se saken opta- 
4iven fiovloito alideles omotiverad. Ty hvarfore skulle Andocides 
^enom optativen beteckna det (jfr. § 2) fullt faktiska innebållet i 
4ienna sats (att ett parti motarbetade hans afsigter, „si quis alit«r 
agat*') såsom ett blott subjectivt antagande, då han ^ ansett sig 
4)ehdfva annan modus Hn indicativen, då ban — åtminstone enl. 
forf.s uppfattning — talar om den befarade oltkheten i domames 
roster (é^ tfS fiiy doHél et eet. =» ,ysi diversæ futuræ sint et eet.") 

Når man ser denna forfattarens obenagenhet for gjorda conjec- 
turer, skulle man tro sig kunna slata dertill att han vore Hka obe- 
aJigen fdr att gora conjecturer. Men så år det icke. Foljande 
•ezempel torde visa det: 

1) 1 Anaximenis rbetorik pag. 175 i Spengels Ed. (se disput. 
pag. 9) der de allroånna „sedes argumentornm" uppi&kuas, beter det 
-anacaå åé al ngd^tég fåttéxovot dfifforégmp^ &ais få^åétégap uøy 
vna^åCéfav ixovta Xoyiøv dnoQttv. Sammanbange t leder lått till 
den gissningen, att detta uttryck („så att man ingendera af uppgif- 
terna (den att tillstyrka och den att afstyrka) kommer i forlagen- 
liet" — ) iir att fatta sålanda : „Så att man for ingendera af de två 
4notsatta uppgifterna" — — eller „så alt man icke kommer i forlii- 



Digitized byVjOOQlC 



230 G. GayaUin. Anm. af 

genhet, hvilkendera af dessa uppgifter man Sn har sig forelagd'^ 
Det i constructionen ovanligay som kan foranleda en orimlig ofVer* 
ulttning i ett nyare sprak, &r den omst&ndigheten, att negationen 
slntit aig till objectet for participiet Sxovra — hvilket icke akall 
fornekaa — i staiiet for att alnta aig tiil dhrogéXy> Att man i Gre- 
kiakan behofver leta efter en aådan conatruction &r a&kert. Dock 
forekommer ett Hknande fall hoa Isocratea (ad Dæmonicnm § 16)r 
fMjåénotB fÅ^diff altfxQOV noé^aag ikm^B kadttr. xal yåq åy 
alXovq Xd^ijg (féavtw (Tvrétd^aBt^j der utan frågar „Uoppaa att- 
bli dold) då du aldrig något ondt gjort*' vore en oriktig oeh orim^ 
Hg ofveraåttning. År det isoerateiaka at&llct obeatridt, aå torde ej 
heller har andring behofvaa. Men akall aådan ake, eå hade forf. ej 
bort forkaata Spengela conjectur (att atryka sxof^ta) for att ajeif 
gora en mycket såmre^). Ty 1*. kan f$^dé omojligen betyda, hvad 
forf. påstår, nnllo modo d. r. a. en einphatisk negation af en om- 
atandighet for sig betraktad, utan det ntmirker alitid att en sak, 
om hvilken man det mindre vant at, negeraa jemte andra^)« For att 
bli ofvertygad h&rom behofver man ingen Hartung, men då forf.. 
for betydelaen af fii^di ciierar denne grammatiker, må anmårkaa att 
ban, der tal år om denna partikel, aåger, att den ntmiirker „£in& 
Steigernng, wenn daa Eine durch daa Andere iiberboten wird*' oeb 
strazt derpå ofversatter ordet med „a u eh n i c h t". 2® • Hade Anaximenea 
blott velat aåga „bafvando hvar sin vppgift af tvenne motaatta", 
aå hade han enligt all aåkerhet sagt helt aimpelt: iyavtUi^ 

2) I anm. 130 till § 51 af Antiph. Or. V. ville forf., UkMJOk 
Re i ske i § 49, (se anm. 130, i perioden: o uIp yag åovloq åw 
Xoyfo iXsys^ tots fASP iqff et eet.) efter toutiwg fUv i perioden.-'' 
(Asqiq åncnégm iati iatip' tovtoiq fiiv ro ^difxétp ina&tta ett j^d^- 
på grnnd deraf att Antiphon „solet post prepositam aliquam aenientiam. 
causam ejus, quod proposuit, per ydg particulam afferre**. Dei^ 
plagseden har vål Antiphon gemenaam med alla Grekiska forfattare^ 
och om aaken ej hoa Antiphon vore vanlig, så torde den anart bli> 
det genom emendatorers åtgoranden (cf. fdrf.8 anm. 130). Utan tvifvel 
hade ett ydg på de atållen, som åro i fråga, vant fulit paseande, 
men vill man taga for grundsats att hos de gamle forfattama inaatta. 
ett ord 5fverallt der det kunde fylla sin plata, så kande man t er. 
af aamma skål ansu sig befogad att iosåtta ett Nam fremfor uma». 
i Cic de oiF. I. 3 init. derfore, att i § 9 af samma capitel, i de 
Off. II. § 58 och på oråkneliga stållen hoa Cieero en redogorelae^ 
for en forut antydd indelning inlcdea med ett Nam eller eninu 

3) I anm. 136 till §§ 91 — 94 foreslår forfattarea en omflytt- 
ning i texten aå att hvad som låaea i § 94 tovwo fåép yåg ifioh 
7iSåi>OfiéyoMtq et cot skulle inaattaa omedelbart efter § 91. Då. 
blefve sammanhanget foljande: „ — •— aådana mål der ett fåUande» 



') (Saré firjffé hfQoy hfQtty TtiSy vno$étrt<oy ix^yrd loyioy anogtty i. 

„ut nullo modo nesclant** el eet. 
^) Också icke, icke en gang, Icke heller, Lat. ne — quidem. 



Digitized byVjOOQlC 



Lioder: De rer. dlspos. apod Antiph. et Andocld. 231 

vteUig ej kan Kndras ftr skadan etdne, om man InMr att maa felat 
oeb maste &Dgra sig. Oeh redan hafva åtokilliga af Eder fått ångra 
att de fallt sakforda. Men aldrig bafven I fingrat att I i sfidana mål 
låtit Eder bedraga, om det oek iir alldeleø ritt, att I haden H&Ut 
døm, som bedrogo Eder." (dfrers&ttaing efter leetio valgata dn9lm^ 
Isxéifail. §94. „Ty om I lyden mig, så «t&r dat Eder dppet att 
åagra Er och ett boteaedel bareosot fån I i det fSmyade tiUfiUlet 
~ att stffaffa." — Enhrar finner, att denna sednare period all« ick^ 
passar såsom motiv for den fdrra. I § 91 talar AnHpbon i aliman* 
lw( om, att dat åtf t&fg apffxicwoå^ ttr bittra aU.fria &n att flHia. 
Med den nu anJdagade var ett sårskildt forbållande , nemKgen att 
målet blifvit af anklagame lagstridigt bebandladi oeb att sake& 
således knnde komma lore ånnu en gang nnder sin r&tta rabrik, då. 
domrame också kommo i tillfålle att aodra ett friandé ntslag. Detta 
egde ej ram med mål i allroanhet oeb kande således ej beller (fbr* 
madelst ^'flf^) nppst&ilas sSsom sk&l till ett mildt beteende i dessa. — 
Deremot passa orden fullkomligt i dat sammanbang, der de ursprung^ 
figen stå: „Eder tillkommer att ej låta éfvertala Er till det ej rått 
år (d.v. 8. nårmast att ej ddnraia mig fclrmorddåjagblifvitanklagad 
iefter en oriktig lag § 9, och på grund af icke edsvuma vittnena 
mtsagor § 12 o.s. v.). Ty om I lyden tnig, f&a I snart tillfUlle att 
på beborigt sått åter behandla målet.'' 

4) I det tredje al Andaeldki tal- § 17~18 råder denne Athe- 

nåensarna att deltaga i freden nu, då de fdmiimste krfgfSrandfr 

makterna erbjnda villkor, som åro gmndåde på alla Grekiska sta- 
ten sjelfståndighet, „i frilmsta rammet Lacedæmoniema, som i bdrjao 
af kriget *^ — voro berrskande både till lands och sjds, men 
eoligt dessa fredsvillkor . ftro intetdera. Och eådana coneesøioner 
g6ra de ej Ivungna af oss utan tOl fdrmån for belå Greklands sjelf-' 
ståndigfaet. Ty de bafra ej mindre an ire ganger segrat i drabb* 
niogar, ena gangen vid Corinth ofver hela de forbundnas forsamlade 
styrka, hvarvid de således icke lemnat något skfil (ell. någon 
lorev&ndning) ofrigt, utan derutinnan (d. v. s. visat att det låg- 
darntinnan) att de ensamma voro alla dfvemiaktiga {pif% vnolmoy-* 
teg ngøfpctCtv QvdsiÅiav, dX}L iv %t» x^iMitåveiP fåOPOå ånavtmny 
dearpå i Boeotien nnder samma f&rbållanden , slutligen efter i»ta 
gandet af Lechænm ofver belå Arg^ernas och Corintbiernas eiyrka 
•eb ofver den delen af oss Och Boeotiema, som i slaget dellog." — 
Vi tro att denna tydning af leetio valgata ger den mening åt fbr> 
irttarens ord som ir mest sannolik och att det eeugma, vi antagit 
for att sopplera och forklara det oonoisa nttrycket icåe ir I5r hårdt,. 
nar det galler att commentera en Thoeydidis samtida. (cfr. Antiphon 
HL yé 10. oådi to fnét^cimov xa&aQig t^ aMag iittivy dXl" 
(ban skulle varit det) sirtéQ tovtøv få^ ånovii^m^tog dik* éttgéftct 
iiffi&tog dné&aPBV i nal^). Dock medgiftes att nttrycket blir 
littare, om man med „Luzacius" låser aXÅ^ ^ ti (Inom parenthea 
sagdt tro vi, att man bor skrifva åkk^ ^ då detta uttryck, som be- 
tyder annat an = ntom, enligt all sannolikbet ar =» allo fjj 
€j , = dkXå ij» Conjunctioncn dXXd bade, såsom accentuationen. 



Digitized by LjOOQ IC 



232 G. GavalUa. Aom. af 

visar, for språkmedvetandei temligen fdllkomligt foriorat aitt anprang^ 
liga Bammanhang med aXXog annan) — ^tqauiStåvetv alle intet 

fik al utom det Se forf.a anm. 115« Men forf. vill hTarken 

godk&nna handski-ifternas eller Lnzacii Ifisart, iitan låser cikX ^ %m 
9eQattCt€V€$y» Om kan nu ofversatte detta uttryck instmmentalt, sti 
vore mot IHsarten („atom derigenom att de ensamme vpro alU 
<>fvermaktiga'0 blott det att anmarka, att man i det fallet, då v&l c^ 
xqatiiStBveiy vore att forbinda med rsféUijxaifå heldre skulle vilja 
ha det ursprungliga alXd (utan) tillbaka i st. f. aXX* ^. Men, 
«&ger forf., denna infinitivos med artikelns dativns utmarker en 

jfSyftfiing". Således „de hafva segrat ej lemnande något enda 

fikål ofrigt, utom (det att de gjort det?) for att ensamma bli her* 
rar ofver alla." Man finner att i) om man i detta faJl skall liUa 
akX* ^ blir det brachylogiska i uttrycket ånnu bårdare Sn med 
handskrifternas l&sart år fallet 2) Skulle Andocides då saga att 
Lacedæroonierna segrat eller fort kriget i helt annan afeigt ån hisUH 
rien ger vid handen. Ty det år bekant nog, att Lacedæmonienui 
omob sin vilja och for egna grånsers forsvar (^i^ Xévdvra tf^v nélåV 
voiiiiowé^^) inlåto sig i det krig, som afbrot Agesilai framgångar i 
Aisien. 

5) Den råttelse, forf. foreslår i anm. 141 neml. att i § 4 af 
Antiphons tal „super Choreuta" i st f. Toømt^v ydg at^ajrxfi^ 

få^ i(rttif o XiiktøQ^OfAV et eet. låsa xav få^ttg JJ torde bli obe* 
hoflig, om man coordinerar denna eista lilla sats med relativsatsen 
4Sy avtøg xgaut och icke med den hypothetiska op ug xzéh^ 
Att relativet i den fSIjande satsen maste suppleras i annan qasus aa 
i den foregående af de båda coordinerade , gor ingen svåriglwt. 
Ofr. Krueger Griecb. Gramm. § 60, 6 Anm. 2,. der foljande 
«tålle hos Xenophon citoras: IdgåaZøg Si' ijfi^tg ^&élo(iév fiadkéa 
uad-andya^ xal idwxafMtf nat iXdfiofksv ntCtd p^ ngoiwst^ 
^XX^XovQ^ xttl ovtog et eet. Dessutom passar fi^tig foga våi till- 
snmmans med det beståmda o Ufimg^(m9'> 

6) Anm. 147. Sauppe har i § 23 af Antiphons tal de choreut« 
ioreslagit att framfor infinitiverna igmiav xal iXé/x^^^f ^^^^ i 
perioden upptråda nog asyudetiskt, låsa xai, hvarigenom de sknlle 
coordineras med téyccå såsom objecter till iniXévov^ Forf., som cg 
iinncr det troligt att Antiphon skrifvit så, som det står i lectie 
vulgata, foreslår att i st. t xal Uvat ixéXéVOP låsa Uvm ar^iUtW. 
Det år nu svart att inse, hum ett båttre sammanhang skulle kunna 
iillvågabringas i satsen derigenom att man derjemte finge tvenne 
asyndetiska participier: naXéwøif — Xéy^v. 

Utrymmet fdrbjuder oss att anfora flera prof på fdrfattareoi 
textkritik. Innan vi gå till sjelfva afhandlingens test, vilja vi åann 
gora ett par anmårkningar med afseende på det rent ezegetiaka 
innehållet af noterna. 



>) Xenoph. HeJlcalca IV. 2. 1. 



Digitized byVjOOQlC 



Linder: De rer. dispos. apud Antiph. et Andocld. 233 

1) I f 14 af Antiphons tal de e»de Herodis sager deone 
talare, att Athenieosames lagar rorande mord &ro erk&ndt forÉrftff- 
liga. „T7 de ftro både mycket gamla och hafva aldrig blifvit for« 
endrade, hvilket ftr ett stort bevis for deras hoga vftrde. o yag 
XQoyo^ xtt^ iy i(Jin§t(^a za (i^ xaXéSg ixovta i»didaftuB$ tovg 
'ay»^7rov(\ B&r t4>)kar forf. (not 1*20) td få^ naXdg ixorta 

med TO afiOQti^fåata och forklarar det hela så: ,jain dnduin cog- 
nita in illis sant et notata omnia, quæcunque solent esse, delicta et 
pecoata. Nam de his non nisi dies et plurimns usas homines docet.** 
Af dessa två satser år det så langt ifrån att den ena bestyrker den 
andra (sås* nam skulle antyda), att svårligen den forstå kan vara 
sann, om den sista år det« Ty år det så , att blott tid oeh rik 
erfarenhet kan låra menniskorna bvilka brott som bdra i lagen 
forbjudas och beifras, så kunna lagar svårligen från urminnestider 
innehålla alla dessa beståmningar, således ej h^ler (i fSall detta år 
ett riltkor for lagars fortråfiFlighet) vara goda, om de ej med liden 
oeh med stigande erfarenhet okas och foråndras. Fattas deremot 
tra §A^ »aXw^ i%ov%a såsom det oriktiga ell. olåmpliga i sjelfva 
lagarna, så'blir den lilla slutmeningen ett godt stod for den satsen, 
att lagarnes hoga alder bevisar deras hoga varde. „Tid och erfa< 
renhet upplysa menniskorna om det som icke år åndamålsenligt**. 
(Hade således lagarna innehållit något dylikt, så skulle de blifvit 
åndrade eller afskaffede). 

2) Forfatteren bestrider i anm. 134 Mætzners ofvereåttningaf § 76 i 
samma tal: ^^ov%€ ydg ixXmély tijp noX^v svgonæg élxsv ailtm, 
Ixavd ydg ^v iyéxvga^ S tix^to avtov* Satis enim multa erant 
pignora, que ibi {aviov Mitylenis) tenebantur." „Imo vero**, sager 
forf., satis mnlta pignora eum — avt»S — firme tenebant.** Men 
nn betyder ix*<f&at nvog ingalunda: hålla något fast, utan: 
hålla sigtfast vid något. Således : panter (barn oeh egendom) 
hvilka voro fåstade vid honom. Men var det faUet, så kunde viU 
mannen resa ocb fora pantema med sig? Dett« sednare var 
deremot omojligt, om de voro Huiade vid st&llet, och eadast i detla 
fall voro de panter. 

3) Anm. 144. § 18 (Antiph. super ehoreuta) •*- — „ko^ ^ifQBVåéi^ 
ual inl (ffååxgdy vnovoétp %d liyofÅépa* »al inl (Tfåixgop est vel 
in min i mis, at vnop&élp ez &ifQsv$$v pendeat." Utan tvifvel blir 
eonstrn etionen tyngre i detta fall, ån om ^gwcty oeh vnov^^i^ 
me deist xai coordineras. Om xhfQéVéiy plågar constraeras med 
infinitif, år oss obekant; men iiti Andocidis tal de Mysteriis § 9 
fbrekomma dessa två verber saromanst&Uda på foljande stttt: tdåå 
vfåéSr déofi^aé 9 fA^ts vnovo%Xy %d Xeyofkéva fåijte x^mfsvééy tå 
jj^fiaTa^ hvilket gifver ett kraftigt stdd for det an tagandet att 
de åfven hår åro coordinerade, och icke det ena af det andra be- 
roende. 

4) Antiph. I. § 22 init. forklarer forf. sålunde vnég dé tijc 
mroxmpdaiig dsija€ta$ d&é§iu<S%a nal åxik$<Sta xa\ dtf^uov&ta 
Mttl %^BoXg xal vfityy daéiåBVog vfåw (scil. Maxouxy^om ravra) 



Digitized by LjOOQ IC 



284 C. CaTalUn. Anm. af 

S avxfj iavT^if ovn insiøø få^ xaxotéxr^ffctå^- Om nn xaxorcx- 
v^(fai icke kan ha afeeende på annat &n Btjufmodrens skandltga 
aDlåggniDg mot bid inans lif, så sknlle enligt forf.s uppfattning denna 
qvinnas bod sagsB bedja domarne „om att begå samma brott (råttare r 
att hafva begått) som bon ej formått aig rjelf till att icke begå". 
Likval vill det synas, Bom foif. sjelf , då han nedaniore i samma 
anm. 64 bftnvisat på VL 47 i denna del af sin anm. erkant riktig^ 
beten af Lefaners m. å, forklaring att ett nU&tffd'ai maste, om ick« 
tillBåttas, så dock tånkas såsom sakobjekt, vid dsofkcyog* Rftttast 
och enklast torde det brachylogiska i attrycket f&rklaras sål.: bed- 
jande Eder om byad faon sjeif ej gjort, nemt. trott att bon ej 
forehaft aådana ståmpUngar (d. å. viljande formå eder att tro, 
hvad'hon ieke trodde sjelf, att bon rar oskyidig till sådana stamp- 
lingar). 

5) Anm. 154 98. 2noni få^y ovy iywyt^ w åydgég, nédév 
XQV «^S«^^a* «?C etTtoXo/iag* j,<f*onw conjunctivi modi est". Detta 
ar hogst osannolikt. Ty det vore ett fall, til brilket knappt från 
beta Grekiska prosaus område ett motstycke kunde uppvisas , nemL 
en 1 pers. conj. brukad absolute, ntan att satsen innebår en fråga 
och utan forbindelse med en till andra person ståkid nppmaning, i 
hvilket iammanhang t. ex. {iféQB) iéat blir angefår »= låt mig- 
se. Med ett ord, en 1 pers. sing. conj. såsom nttryck for en sjelf* 
uppmaning eller ett beslut år fråmmande for Grekiska språ- 
ket. Ånnu mindre kan naturligtvis detta tfKontS tolkas med deli- 
beranduu est, 

Hårmed lemna ti forf.s noter, med hvilka vi så lange nppebållit 
008 derfSre att de enligt Tår mening ega minst lika myeken philo- 
logisk vigt och betydelse, som sjelfva afliandlingens test. Ofvergå 
vi nn till denna, så framståller den «ig forst for oes såsom en ezposi- 
tion af innehållet i Antipfaons och Andocidis tal. Den som vill lemna- 
én dylik innebåUsofversigt har visserligen i fbrhållande till ofversåt- 
tåren en lått nppgift i så måtio, att ingen af bonom fordrar annat 
In ett trenet angifvande af textens migefUrliga nening i allmånhet,. 
men å andra sidan, om den skrift, hvilken på detta satt skail be- 
handiaa, ntgor ett i sig BaromanhåDgande raisonnement fordras ntan 
tvifvel en klar bliek ofver detta hela for att i korta, men doek ori- 
ginalets tankefoljd antydande ru brik er sammanfatta det våsendtliga 
i den mångfald, testen innebåUer. Hår maste onekligen i många 
enskildheter epitomatorns egen mening om hvad aom år råsendtligt 
eller icke, hafva sift fria spelrum, likasom i det faela hans arbeta oj 
kan undandraga sig att bedommas efter det ftndamål, for hvilket 
innehåileforteckningen gSres* År således i ifirågavarande afhand- 
ling ezpositioneD oriktig eller for åndamålet otillr&cklig , så år 
och den rhetoriska dispositionen, f5r hvilken den tjenar som 
material, icke att lita på. Men den minsta fordran på eaposi- 
tionens fiktSghet i det enskilda år vål den, att den intet skall upp> 
taga, som ej forekommer i den del af testen, hvactill den hånvisary 
ooh Tått återgifra det, som den upptager. Med håoseende till denna 



Digitized byVjOOQlC 



Linder: D6 rer. dUpos. apnd AnUph. et Andocid. 



235 



fordran vilja vi anin&rka foljande stiilieB, ocb torde det vid en del 
af dem f5r den aakkunnige lasaren vara tillrackligt^ om ▼! aammah- 
•tftlla talarens text med ^rf.s ionebållsoppgift: 



1) Ant II. f. % 6. Ei då zal 
f*^ inl Totg $fÅ€ttiot^ diéfpt^dgif 

noiovvtacy Iva fk^ fifvvt^g ^ot; 
dd$xilfAato^ yévi^ai , dné^ap8 
én avwvj ti^ otds; 

^ 2) Ant. II. fi. %\0. Ovm fiiy 
d xatfiYOQiiitai fiev ndt^ta dmatd 
iatiy dnoiM6<Sv>a$ då v(p TJpiMV 
ål xai éixotm^ fiåv ayrmq då /ujy 
dnéxtetya tov avdqa > noXv 
fådXXpp åixaioq el/At* 



^Sin minm" (propter vestem in- 
tezfectufl eat), „iieri potuit, ut 
alinm quærentea in enm indderent 
interfectoree*'. 



,,Si non niei v«Haimile est, a 
me occisnm esse vimm, absolvi 
me oportet, ai verum non eat, 
oeeisoin a me virum esse, mnlto 
etiam magia oportet". 



Man finner att dcnna ofTersåttning åtminetone icke inneb&ller tex- 
tena mening. Forf. fbrto&tter i noten 97. 



irw rig <faP€QOP oti fåcyfiXa 
dååxavfiérog ^fiwdfi^iiv* ov ydq 
dv idoxovy thoræg dnoxtelvaå 



avtoy. 



„Nam etapertum eet, me, qaippe 
qui magna injoria ab illo affectna 
aim , injnriamm poenaa ab eo 
repetituram foiaae (intell. at etiam- 
nunc viveret: ^fivydfitjy ut in re 
præterita), aiiter enim non pro- 
habiliter videretur a me occisna 



Altså: derfore, att den anklagade akuUe faafva utkr&ft iagltg bamd 
(fttraff) — ty det måate vara f5rf.8 meniDg — af sin vederdeloman, 
om denne fltt lefva, derfore var det aannolikt, att ban, forr an aaken 
komaiit for ratta, ajalf skalle drapt honom på oppen gata ocb der- 
med ntsatt sin egen peraon for en mordares straff. Tvartom bade 
i det fallet bans bandlingss&tt varit orimltgt ocb hans aknld till 
mordet osannoHk (bådadera beta på Grekiska opx éixdc). Annat var 
fSrbåUandet, om ban från den mordades sida var faremål for verk- 
liga oforråtter, men for bvilka ban bvarken f&tt eller trodde aig 
kunna få npprattebe på laglig våg. 

Vår mening om detta stalles forklaring ar foljande: Anklagaren 
bade i sitt tal ^ 5 — 6 frågat „cui bono**, det vill saga, bvem som 
baft mesta skål att morda mannen, ocb påstått, att den sakfbrde, som 
genom processer med den nu mordade forlorat en stor del af sin 
forinogenbet ocb botades med åa storre forluster, jj^yéidtog fååy 
avz(p w ddixfifta ifintiQag d^ dv t^g tmiwv dvydfiétog fAyti<fåxaxmy 
då tay åfingoa&By slxoToog ftåy insfiovXéwSB åixovcag (d. ▼. s. på 
for bonem sjelf fuUt giltiga skal) d' dfåvydiåsyog dnåms^VB 
tov avdga. Af detta Btxortag begagnar sig nu svaranden belt 



Digitized byVjOOQlC 



236 



G. GavalUn. Anm. af 



øophistiBkt , D&r ban i ifrågaTtirande § silger: ,^0m jag dertil! med 
akill (skulle faafva dodat mannen) men ej i verkligbeten dddat honom, 
aå &r JHg mycket mera fortjent af ett frikftnnande ntslag. Ty klart 
Ur, att jflg varjde mig fdr stora oforråtter, som mig af honom till- 
fogades. Ty annars skulle man. ej tycka mig med sk&l (=» med 
fog) ha dodat honom, (haft skftl till att doda honom).*' 

M ot dcnna nppfftttning af ordet €ix6t(cg reserverer sig nu åter 
anklagaren i sitt andra tal y, | 8, n&r han aåger, att den anklagade, 
som hotades med forlust af sin stora formogenbet, ▼isserligen haU 
skal nog att undanrodja sin vederdeloman, men att gerningen«! allt 
fall vore ett skandligt brott (ehoTtag (*itf åvocUaq di). Eller kanske 
man också h&r skall ofverscltta: visserligen, sannoHkt, men andå — 
ogudaktigt? — Att den bracbylogi, hvilken vi antagit i nttryeket 
Bi^9ta\ élitimg fsip Svvoq då p^ij olnåxje^pa^ val ftr forenlig med 
Antiphons stil, visar ett nastan enahanda ezempel i Ant. III. y ^•• 
dnovtflfag ovx ^ttov 17 åxovaUaq dninve^vs tåy natda = ofri- 
villigt dodade ban honom, men llka val, som han skulle gjori, om 
det skett med berådt mod. Cfr. § 7. 



Causæ eæ, qosd quo in jnreaitit 
inter omnes constat, vel legibns et 
suffragiis dijudieantm- : eæ, de qui- 
bos eontroversia est, non Hem* 



^ 3) Ant. III. a. § 1. Ta fkév 
ofåoXoyovfAéva wv ngayfådtoay 
vno tå zov vofåov HavaMéxQtTat 
imo %8 wv tpfjffiaafiéyap^ ol 
mfQtOå ndofig tfjq noXtrelag étaly' 
iåv åå » dfKpiafi^^øifåoP ^^ 
tovTo VfJiZv^ fi{ apågsg noXXtdi^ 
ngoøtétaxtaå å$ayvmpa$. 



Den, som blott laser forf. Latinska paraphrase (hvilken for 
5frigt ofverensståmmer med. C. Mullers bogst opålitliga ofversattning 
af Oratores Attici i Pariserupplagan al år 1847) l&rer billigtvis forvåna 
•tg ofver talarens sats, att icke alla m&l afdomas (dijudieantur) legibus 
et suffragiis (hvilket sednare ord i for sig liksom tf^(fil^s<T&aå ntan 
den best&mning, som detta hftr jemte ol POfAOé fått i o* xvQ*o$ et 
eet,, lika val kan ha afiseende på domarnes som lagstiftames roster)^ 
£n blick på det Grekiska originalet år tillr&cklig for &tt ofvertyga 
oss derom, att detta innehåller något helt annat. Ty for det forstå 
betyder uataxgipsåp icke dijudicare utan damnare, f<Sr det 
andra åro både xataxéxQåtai ocb tfnfq'UfqfÅépæp uttryck fortempua 
præteritum. Meningen år denna: „Sådana handlinger, bvtlkaa sak«^ 
bestand fir klart ocb erkåndt, åro (redan) domda af lagarna oeh 
af dem, som stiftat dem. Men der . någonting kan omtvistas, der 
år det Eder ålagdt att pr5fva*'. 

4) I ézpositionen af Antiphons tal de cæde Herodis § 11, 12 
pag. 60 faeter det: „Fn foro snb dio de me jndicari oportebatt^ — 
hvarvid således fc^rutsåttes, att råttegången hverken skedde sub dia 
eller in foro. Nu år dock forhåUandet det^ «tl Antiphon i § 10 
klagar dfver, att råttegången bdlls iptav^^ ip t^ dyogq ,,h&r 
på fomm", ocb i g 11 derofver, att den icke anståUdes sub dio^ 



Digitized byVjOOQlC 



Linder: De rer. dispos. apad. Ai>Uph. et Andocid. 237 

Biratinnaii hade Hirschig funDit en moteSgelse oeh d erfore strakit 
vt iw t^ ctyoQq^n . Forf. fSrkaetar denna emendation och bevisar 
aoed många citater, ieke hvad tom »knlle beviaas, nemligen att detta 
iw Tj] øyoQ$ har ej inpebftr någon moteagelse, utan att en sådan 
epexeges, aom desøa ord otgSra t fSrhållande till ivrav&ot^ år foren- 
lig med Grokiski språkbmk. 

5) I ezpoøittoDen af fi$fia((»tn^ i eamma tal pag. 54~*55 af- 
delningen B, hvilken har til ^fverskrift: Ipsa fid^avog sern qnalis 
fiierit, men under hvilken likv&l också hånfores redogdrelsen for den 
frie mannene vittnoamål, sager forf. att 6) a) innehåller en veder^ 
ISggning af 3) a). Detta år falskt, ty i 8) a) år frågan om hvad 
anklagame falskligen uppgifvit såsom den torterade slafvens vittnes- 
bdrd, då deremot 5) a) hånvisar till paragrapher i talet, som tipp* 
visa oaannolikheten af hvad slafren, tvungen genom torturen, verk- 
Itgen sagt. 

Denna ezempelsamling skulle kunna betydligt okas. Dock vilja 
vi utom de anf5rda endast påpeka trenne ståHen, hvarest innehållet 
icke blott år mer eller mindre missf^rstådt, utan der det i forf. ezpo- 
sition år ett helt och ballet annat ån i originalets. Dessa stållen 
årol) § 88 i Ant. de cæde Herodis, hvarest talas om det miss- 
tåttkta derntinnan, att anklagarne undånrodjt det vittne, på hvars 
utsagor de stodde sig, men f5rf. tolkar sålunda: (colligi potest) „ex 
ejus testimonio a me, non ab ilHs argumenta et indicia stare.'^ 
2) Andoc. de mysteriis § 24, hvarest forf. paraphraaerar: „si conscius 
hujus seeleris mihi fuissem, non hic mansissem, judiciumque snb- 
iissem", någotsom hvarken forekommer i' denna eller i någon annan 
§ af talet. § 24 innehåller intet annat ån en uppmaning till domame 
att, då den svåraste anklagelsegrunden blifvit vederlagd, vara fSr-' 
vissade derom, att de Sfrigas haltlGshet lika såkert skall kunna åda- 
galåggas. 3) Samma tal § 146--150. Hårom heter det hos f5rf. 
pag. 73: „III. Quid mihi noceatur, si eondemner, considerate. nQog 
SXéOy.*' Det vill ungefår Mlga: betånker, huru skadligt det år i5r 
mig att bli afråttad. T7 frågan år for Andocides mgl iftifåatogy 
§5. Andocides sager dock något helt annat. I § 146 innehålles 
foljande: Dommen I mig till doden, så år hela Andocidf och Leogoras 
vtrotadt, af hvilket dock -staten ajdrig haft någon skam, ej heller 
någon medborgare kan saga sig i det enskilda eller offentliga hafra 
lidit något ondt Derpå talar han i § 147 ytterligare om sina for^ 
bulers fSrtjenster och beder i § 148 att detta minne måtte komma 
honom till godoj då han ej har några tefvande anhoriga, som kunna 
bedja fdr honom, utan (§ 149) år hilnvisad endast på domarnes 
barmhertighet {vfiétg fi« nag* vfkåv avtw ait^aiktvoé ffei&ate)^ 
hvilka, då f9r brist på medborgare, Thessalier och Andrier upp- 
tagas i staten, ej b($ra berdfva samhållet dess egna redan prdfvade 
seners tjenster. Sist heter det (i § 150): M^ totwP fåffd^ Vfkåq 
txhovg twy an ifjuw ilntdwp dnoifrfQ^a^ f*iJT€ ifAé t^v 
sig rpaC) hvarpå Andocides uppmanar „tovg (fvXétag twg ^q^ 
^vovg amff cvvééUsXp'* att framtråda. Jfr. åfven ofversåttningen 
af Antiph. III. d § 7 och Andoc. I. § 103—105. 



Digitized byVjOOQlC 



238 C* CaTBlliB. Anm. af 

Men f^ fSrfattarens JUidamål gor det idte lillfyllesi, om iuBe- 
liållBforteckDingen ej lider af några felaktigheter; skaU man af den 
få en ratt foreøtallniDg^ om det rhetori^t konstm&fsiga hos AntipluHt 
och Andoeidee, så måete den v&l &fren både fulht&ndigt och 
troget återgif?a talene naturliga dispoeition. Detta sker icke om des 

1) endast upptager hvad talaren påstått i de §§, til hvilka 
hånTisae, men ej huru desaa påatåenden bevisaa« Når forf. t. ex. i 
fisfi€(lwc$^ af Antipfa. IL y. 2—8 har foljande afdelningar: ,J. c) 
Fieri non potuit, nt ii, qui minne perlcali adirent, pottaa qnam il, 
qiti plnøy inaidiaa ei atruerent § 3. II. a) Injnria negat reua fidem 
aervi teatimonio eaae habendam, § 4. b) Nee verisimilina eat eom 
cædi abfaisse, qnam interfniaae. § 5. IV« Qaod poatnlat, ni 
propter apertam in ae auapicionem ne aaapicione opprimatar, non 
recte dicit" — så hade viaserltgen deasa fomekningar knnnat vara fitlH 
tillr&ckliga , om forf. skrifvit ett blott och bart „argumentnm'* till 
Antipbona tal, men i en achematiak ofveraigt af taleta logiaka och 
rhetoriska disposition åro d® otillråckliga. 

2) Om olika' bev^a och beTisningapunkter åro med hvarandra 
aammanblandade eller någon uteglomd, eller det aammanhdriga åt- 
skiljdt. Hårpå kande många ezempel anforaa, aa. Anttph. IIL fi. 
„Lex nos liberat. § 9 — Qaare faa eat noa pro noxiia non haberi. 
§ 10." (I texten beter det: (dåaålunda både aakena faktiska aamman- 
hang och lagen frikånner oss) ovdé %iv in^tj^dtVfMixMtf ivBnu 
åUuMV toioitvip xaxdy d^åovød^aå itffiéy.) och Andocidis Or. contra 
Alcibiadem, der det beter: § 41. ffvi^tOfM^ avdfåvijtf^^* § 42. ciT 
dia^é(f&aå^ ehura båda paragraphame innehåUa ett uppr&knande af An- 
docidis fortjenater af det allmånna, hvarmed a£ugten rigtigt nog 9r 
„(t; dia^éffx^at", Jfr. ock §§ 13 — 15 af samma tal, hvOka enL 
forf. alla handia „de dote, qaam duplicem a aocero exegit". Af 
atorre vigt åro emeliertid de anmårkningar , aom måate goraa mot 
fdrfattarena behandling af § 25—29 i Ant Or. V. Den år, aom 
foljer: 

„(/Jé/JateMTK) 

I. iit mp ysyofjtértøy tct fixdta (propoaitio)« Ex factia qnid 
coUegerint accoaatorea" — 

I texten beter det : Tå (j^v yspOfMVa %av% iiTtiy' ix dé tovimtf 
^^9 axontXté %å élxoza* Men efter deaaa ord foljer i § 25 aUa 
intet om anklagamea beria eller alntaataer, utan talaren anfor der 
mot trovårdigheten af deraa anklageise ett téXfåiJQåOVy bestående 
deri ,,att, om de haft något akål for dna påatåenden sknlle do an- 
klagat honom fbrr an han fitt lemna Mitylene.*' Håraf kan man eluta 
till, att orden ix mr y€POfAév€åP tå ^ixota ej kunna ofveraattaa 
aå, som fbrfattaren det gor, utan betyda: betrakten nu från ayn- 
punkten af d. v. s. sluten nu af dessa bestyrkta facta till aakena 
naturliga aammanhang. Men om vi ock ville emot aU rimlighet an- 
taga, att orden kunde så tolkaa och att i § 25 allt utom ajelfva 
propositio kan utan skada for dispositionena fullatandighet forbigåa, 
aå blir forf.8 innehållsofversigt icke derfor rioUigare. „Anklagamea 
alutsataer" akulle vara foljande: 



Digitized byVjOOQlC 



Linder: De rer. dispoa. apud Antlpfa. et Andocid. 

1) terra, non tatai periisse Tinun § 26 — 27.> 

S) in mare demioanm •uramerBumqae eam aqaa esse § 28 •— 

3) in ipsa nave neoatnm esse, quod ex sanguine in nare reperto 
conclttdunt § 29. Ciifislov* 

Då man naturligen maste aotaga, att de rhetoriska termer for 
t>evis et eet., hvilka forf. vidfogar de af honom nppstållda storre 
«Uer mindre afdelningarne af talen, hafva afseende på det satt, 
iivarpå hvaije afdelnings innehåU blifvit af den, det påstått, bevi- 
^sadt, så maste man ock hSr tro att med det f/tagiVQia, som ar 
fitaldt efter den andra af ankJagarnes beskyllningsponkter, antydes 
att detta deras påstående af dem blifvit stjrkt formedelst vittnes 
utsago. Men forf. har i en från tryoket utgifven skrift upplyst 
derom, att med detta fAagwQia antydes, att den anklagade genom 
fUtQn*Qiq ådagalagt falskheten af sina vedersakares påståenden. 
Då maste man forst fråga: Skall med det a^iUtop, som står vid 
punkten 8), också antydas, att den anklagade genom sådant bevis 
-ådagalagt falskbeten i denna beskyllning? For det andra står det 
i alla fall fast, att anklagarne just i saknad af alla bevis „ur saken 
•øjelf * ocb sedan de funnit haltlosheten af det (^/asZop^ som i $ 29 
anfores, i det som de infor ratten påstodo, ieke stodde sig på några 
slntsatser alls utan på den torterade slafvens aftvungna bekannelser, 
^vilka innehållas i i^delningame 1) och 2). Rubriken „Ex factis quid 
«oUegerint" et eet. &r således ocb blir felaktig. 

Det återstår oss nu att taga i betrak tande den rhetoriska 
Aaalys, hvilken forf. efter Anaximenis l&robok^) anstaller med An- 
tipbons och Andoddis tal for att sålnnda uppvisa det nåra for- 
hållande oefa det omsesidiga infiytande, som egt rum emellan den 
Grekiska talarekonsten och den Qrekiska valtaligbetslaran. Denna 
analys iir nu af foljande art Forf. har i inledningen till sin dispu- 
tetion, pagg. 9 — 11, efter Anaximenes redegjort for de olika „loci 
«t sedes argumentorum" samt for de olika slagen af bevis. I enlige 
bet harmed har ban ock har och der i afhandlingen genom rheto- 
liska termer utm&rkt, hvilken „locus** eller hvilket „probationis 
^enns" talarne anvandt {ålnaåøy, yofiåfAOP^ CiffMféQOP, éiteog, SlsTXOq 
o. s. T.). Att nu alla dessa momenter af rhetorisk invention fore- 
komma hos talarne, det kan nu visseriigen icke lemna något nytt 
bidrag till historien om den Grekiska talarekonstens konstmassiga 
titbildning, ej heller till att sprida Ijus ofver sårskilat dessa talares 
Iconst och talent („ad facultatem eorum oratoriam illustrandam*' se 
dispuf. pag. 6). Ty liksom man kan vara fuUt viss på att hos An- 
tipbon finna alla de olika slag af satser, som omtalas i Kruegers 
Grekiska grammatik, men derfore svårligen någon, som illustrerat en 
-npplaga af Antiphon med vidfogade termer ur såtslåran, sådana 
som: condicionalsats , relativsats o. s. v., kunde anses ha bevisat 



*) Såsom bekant 5r, 6r denna rhetorlk skrifVen minet 50 Ar sednare ån det 
yngsta af Antiphons elier Andocides' tal. 

16 



Digitized by LjOOQ IC 



240 C- CavalUn. Anm. af ' 

nå^OD Byetematisk grammatiks inflytande på Antiphons s&tt att skrifva. 
Grekiska, så kunde man på forhånd vara viss på att till hvarje 
bevis, som Anaximenes maktat anfora, ett exempel skulle låta sig^ 
finna hos Antiphon, men deraf foljer &nna icke, attAntiphon format 
sina tal efter ett rhetoriskt system sådant som Anaximenis. Ea 
sådan slutsats vore endast då beråttigad, om forf.s analys visat, att 
olika' i sig naturligt sammanhångande delar af talen innefaåUit stricte 
det slag af bevis ensamt, som forf. deri fannit, och att de olika 
bevisen foljt på hvarandra i den ordning, Anaximenes foreskrifver 
(Anaz. pagg. 220 v. 30 sqq. 221. v. 15 sqq. Spengels Ed.), Bå 
att man af dessa tvenna omståndigheter kunnat se, huru talarne 
både raknat och ordnat bevisningsmomenterna efter et visst schema; 
vidare, om forf. bevisat icke allenast att hos talarne bevis och loct 
finnas anvanda, på hvilka man enligt Grekiskt språkbruk kan liimpa 
Anaximenis rhetoriska termer, utan ock att talarne ntfort deisa loer 
på det sått, som rhetorn foreskrifver; slutligen om det visade sig, 
att talame med en skolmUssig noggrannhet gjort sig till regel att 
utstyra sina bevisningspunkter med yywfAaij Ox^fJid^ta och dylik rhe- 
Torisk ornat, som fordias af Anaximenes pag. 221 ff. Men att 
ådagalS,gga detta synes obs forf. ej ha forsok t. Och hvad som 
gUller om momentema uti „inventio"- galler ock om sjelfva disposi- 
tionen eller talens hufvudafdelningar och deras behandling. Forf. 
har i sin inledning, pagg. 13 — 15, med en ofantlig mangd citater 
visat, med hvilka termer Anaximenes betecknat dels disppsitionena 
eget begrepp, dels dess hufvud momenter, fifvensom sedermera i An^ 
tiphons och Andocidis tal nodtorftetigen nppvisat dessa aUmånna 
beståndsdelar, men att behandlingen bos de Attiske talarne r5jer 
inflytandet af en skolmåssig rhetorik eller att den ofverensstammer 
med Anaximenis låra mera ån t. ex. med Ciceros eller Qaintiliani, 
det synes oss dermed icke bevisadt. Också har forf. i sm afhand- 
ling gjort foga bruk af Anaximenes. Han åberopas vid alla talexk 
tilisammans 21 ganger, af hvilka de 16 oitaterua åro faemtade från 
de 28 sidor, som handia om dispositionen, och 5 från de 42, som 
handia om „inventio" och „elocutio'*. Och dessa citater h&nvisa 
vanligen ej till någon regel for behandlingen af någon locus, utan 
till en rhetorisk term, som mer eller mindre låmpligt kan anv&ndas 
på det stalle hos talaren, som ar i fråga. Hade forf. till ezempel 
i detalj velat jemfora Andocidis tal contra Alcibiadem med Anaxi- 
menis reglor for yépog tpexrtxoy (Anax. cap. 35), så tro vi, att 
ingen skulle funnit någon ofverensståmmelse emellan talarens behand- 
ling af sitt amne och rhetorns foreskrifter. 

Rorande riktigheten af forfattarens rhetoriska analys kunna 
foljande anmRrkningar goras. Anaximenis definitioner på de rheto- 
riska termcma åro vanligtvis mycket allmånna och obeståmda, ooh 
å andra sidan hos talame „puncta argu men torum" så invå^a i hvar- 
andra, att de forrå ofta passa in på flera an en af de afdelningar, 
hvari talen enligt forfattarens disposition sonderfalla. Men å andra 
sidan åro samma definitioner till sina ordalag så enkla och lattfattr 
liga, att det tyckes vara svart for en skarpsinnig man att anvanda 



Digitized by VjOOQ IC x 



Linder: De rer. dispos. apnd Åntiph. et Andocid. 241 

termeniR på stitilen, der i<Srfanindet ej på något sått kan farsra* 
ras. Detta ejnes oss forf. likvål stuDdom hafva gjort. T. ex. 
a)ABdoc. Or. IV. §41. dvdfkVffdiq, Med denna term menar Anaxi- 
menee ,,en kort recapitnlation af *det, som fomt år yttradt", men på. 
detta stalle påminner Andocides Athenarne om de tjenster han forut 
såsom medborgare gjort sitt land, om hvilka intet forat i talet år 
nåmndt. fi) Andoc. III. § 36. j^eS'Og"* Kår Anaximenes talar om 
i^g såsom en loens probationis menar han, att den, som råder till 
något, visar dess Sf^erensståmmelse med bmket. Kategorien skulle 
således hår knnnat anrftndas, om Andocides visat det yara brnkligt, 
att avtoxQatoQcg ngéafiétg hånskjoto årendet till folkets afgorande. 
Det g or han dock icke, ntan sager sig hafva fbrfarit så derf5re, att 
Atbeniensarne brnkade att tadla allt. Cfn anvåndningen af samma 
term And. III. p. 2., af elxog And. III. § 19, Anttph. III. d. 6. 7., 
af f^fABtov Andoc. I. § 130, 131. Såsom ett stort exempel på 
felaktig disposition anmårka vi sluttigen 

Y) Andoc. Oratio pro sno reditn, sådant det af forf. behandlas, 
Att propositio eller ngod^s^fig år en nppgift, som upplyser, hvarom 
fråga år, vill val ingen neka. Men det er så langt ifrån att detta 
blir knnnigt i § 1, der forf. ståller talets nqo&BCiq^ att ingen låsare 
kan ana, hvarom frågan år, f5rr ån han kommer till § 82, der 
talaren beder Atbeniensarne om att till krafb och verkan återstålla 
Ifenippi decret, hvarigenom han (Andocides) fått adaa for sina 
forbrytelser. Det år också detta, som innehålles i talarens slutliga 
nQoalQ€(T$g^ och talets titel visar, att man i fomtiden i denna bon 
fannit det, hvartill talaren vill formå {nqotQénéiv) Atbeniensarne, 
således talets nQO&éOtg. Men forr ån Andocides drager fram med 
denna sin bdn, dels ursknldar han sig for sina begångna felsteg, 
dels omtalar han de stora tjenster, han gjort det allmånna, dels 
låter han Atbeniensarne veta eller ana, huru vigtig ntgången af 
denna sak vore for staten. Detta år innehållet af §§ 1 — 21, hvilka 
således, om talet skall nppdelas efter ett rhetoriskt schema, alla 
maste hora till ngooifiiov, — Men låtom oss nu se, ham forf. på 
dtt sått uppdelar talet I Han låter ngoolfUO)^ råcka till § 10, derpå 
vidtager beråttclsen {arrayyeXia). Visserligen innehålla ock §§ 10 — 16 
beråttelser, men de innehålla i och med detsamma bevis for det, 
som Andocides i sin inledning vill stjrka, neml. att han år en val- 
sinnad och nyttig, fast olycklig medborgare, liksom ingen kan neka, 
att §§ 20, 21 också innehålla beråttelser. Men i ett tal kan icke 
hvarje omtalande af facta kallas beråttelsen xcrv i^oj^ijt^, ntan 
blott den, som med afseende på den kommando bevisningen utreder 
sakforbåflandet. ~ I§ 17 — 26 kommer fiefiakoatg, fornåmsta stycket 
i talet och i dispositionen. Denna maste naturligtvis bevisa det, 
som innehålles i ngo&étfig. § 1. Alltså — „indigue agi, si quis 
sibi beneficiis rempublicam affecturo repugnandum censeat"; detta 
bevisar Andocides 

1) genom ett „Tror^adf i/fia" , som innehåller, att Andocidis 
forrå tjenster mot staten åro hogre tack vårda, ån embetsmånnens ; 

2) genom ett bevis Sx tov éixovogj som innebåller, att senaten 

16' 



Digitized byVjOOQlC 



242 C- Cavalliii; Anm. af Linder: do rer. dispos. ap. Ant. et Ant 

battre an folkforsamHngen torde kunna profva de anbud, Andocides 
gjort till statens b&sta; 

3) genom ett bevis in lOv <Wfå(f}éQOd>vo^^ som innehåller, alt 
Andocides forut gjort staten stora tjenster; 

4) genom innehållet i § 22, hvilken utgor talets ratta tt^o* 

Den sista delen af forf.s afhandling sysseUHtter sig med transitio- 
ncsy eller de olika satt, hvarpå ofvergången fr&n det ena momentet i 
talet till det andra betecknas. For kannedomen af den Grekiska 
talarekonstens art och character kande val en sådan redogorelse ^ 
bli sardeles fraktbUrande , men vS.1 kunde den biifvit det for a& val 
k&nnedomen som den praktiska behandlingen af Grekiskan, i fall 
forf. (såsom Seyffert i sina scholæ Latinæ) lagt den tiU grund for 
en sammanhangande framstal Ining af den phraseologi och de par 
tiklar, som i djlika vandningar begagnas af de klassiska prosaistema. 
Forf. inskrånker sig emellertid till att upprHkna en otalig mangd 
st&Ilen, der ovv^ fåép och dé begagnas i dylika transitiones.. 

Slutligen ett ord om „Anaximenes". Vi hafva så benamnt for- 
fattaren till ,,Rhetorica ad Alexandrum", och det kan ej falla oss 
in att motsaga de erkSnda auctoriteter inom den Grekiska rhetorikens 
litteratur, som så iirigt stridt flir att få namnde skrift vindicerad åt 
Anazimenes från Lampsacus. Men det har synta oss anmarkninga- 
vardt , om skriften skulle tilhora en for - Aristotelisk allmaut kand 
tcchniker (Weetermann, Geschichte der Griech. Bereds. § 69), då 
den utom sitt sena datum i den våsendtliga punkt afviker från de 
Aristoteles* foregångare, hvilka philosophen (Rhet. lib. I. cap. 1 ., pag. 
5. Spengels Ed.) klandrar, att den foretradesvis behandler yéyeg 
df^fAfjyOQéXoyy under det annars Rhetorema fore Aristoteles lemnade 
detta yévog alideles obearbetadt. Vidare ar det falskt, nar forf., 
for att lemna ett nytt stod åt den bekanta ooi^ecturen i rhetori- 
kens begynnelseord , å sidan 8 påstår, att i rhetoriken ad Alezandmm 
éldog iyxwfuatfUHov och "^exttxov underordnas under yévog éiffå^ 
yoQiHtoVf då tydligen rhetom skiljer dessa Blåii från 3tjfniyoQU» 
så V ål i belå behandlingen, som med uttryckliga ord i cap. 2. pag. 
202 och cap. 35. pag. 225. 

Lund den 28de November 1859. 

€kr. CmniHn. 



Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det høier e Skoletæsen i Sverlg. 243 

BeA mjt tfAdag af det køieie SktlevnseB 1 Sreiig« 

Af c. Ber^. 



I disee Dage er kommet hertil første Hefte af „Tid sk rift 
for Sveriges Iftroverk*'. Tidskriftet, der ndgires i Upsala med 
kongelig Understøttelse, redigeres af Lektorerne C. W. Callerholm, 
A. T. Broman og Z. Goransson. Til Tidskriftets Plan hører: 
^^Béhandting ctf vigtigare f råger rorcmdt undervUningen med uteshUande 
af folkakolany practUka uppgateer rdramde de sdrshUda undertnsmngs- 
dmnenas methodik, recensumer ofver forhandenoararyde IdroboeJeer, med- 
ddanden af vårdefuUare afhandiingasr af frdmmande Idnders pedagoger, 
de i desea lander vidkigna fordndringar i pedagogieh lageHftmng æh 
undermsninge-egetemf ekxHetMa uppgifter om fordndringar inom Sveriges 
lårarecorps o, s* v" Åargangen skal bestaae af sex Hefter, fire Ark 
i hvert, og koster 3 Rd. svensk Rmt. for en Aargang. Indholdet af 
Iste Hefte er: Beidnkande i skolfrågan HU Kcngl, MajA, efgifvet af 
1858 års Ldroverkskomité ; Afgangspr&fningen af C TT. Cailerholm; 
Inslag HU plan for en HdsenHg hearbePning af Sfogrens laHnska lexikon 
af A, Falk\ Om tmdervisningen i botanik vid elementarldroverken af 
L Arrhemus; Om IdrarebUdningen af Johan I, Elfving; lAtkrattir. 
NoHser från demeniarlåroverken (Ddde-^ Utndmnde ooh befullmåh- 
HgadeJ, — Bedaktionen for „Tidskrift for Philologi og Pædagogik*' 
ønsker at underrette Tidskriftets Læsere om de mere betydnings- 
Inlde Artikler, der efterhaanden maatte fremkomme i det npsalensiske 
Tidskrift,* og vil derved stræbe at henlede ogsaa danske og norske 
Skolemænds Opmærksomhed paa dette Foretagende. Dog troer den, 
«t der ikke, i det mindste hvad Fleertallet af danske Skolemænd 
angaaer, hersker saa nøie- Kundskab til det svenske Skolevæsen, 
at den, med sikkert Haab om at blive forstaaet, kan begynde uden 
▼idere at give et kort Referat af de i dette Hefte indeholdte Bidrag, 
hvoraf navnlig det første berører mange Punkter, der ogsaa have 
øieblikkelig Interesse for vore Skoleforhold. For ahsaa at have en 
nogenlunde fast Fod at staae paa med Hensyn til hvad der tør an- 
tages for bekjendt , har jeg , hvem det nærmest paaligger 
at give disse Referater, anseet det for rettest i dette Hefte at give 
en Fremstilling af det høiere Skolevæsen i Sverig nærmest saa- 
ledes som det ligger for os i den ^fonngade stadga far rikets aUmdnna 
éUmentar-ldroverW* 29, Januari 1859 , der i mange Punkter af- 
viger fra Forordningen af 14de August 1856. En interessant 
Fremstilling af det lærde Skolevæsen i Sverig indtil 1848 har Prof. 
M. Hammerich givet i Indbydelsesskriftet til den aarlige Hovedexa- 
men ved Borgerdydskolen -paa Christianshavn 1848. Aaret efter var dot, 
at de Reformer begyndte at træde frem i faste Bestemmelser, som 
endelig førte til- den ovenfor omtalte Lov. 



Digitized by LjOOQ IC 



244 C- Berg. 

I de sidste 40 Aar har man i Sverig gjennem fire meer eller 
mindre nye Forordninger (16de Decbr. 1820; 6te Juli 1849; 14de 
Aug. 1856 og endelig 29de Jan. 1859) stnebt %t bringe større 
Eenhed tilveie i det høiere Skolevæsen og træfiPe saadanne Foran- 
dringer med Hensyn til Skolens Læregjenstande og Skolens indre 
Bestyrelse, som kunde tilfredsstille Livets nye Fordringer. Og det 
kan ikke andet ebd glæde, naar vi see, at Sverigs Underviisninge- 
væsen ved disse af dets betydeligste Skolemænd tilraadede Beformer 
i mange Punkter er traadt vore og Norges Skoleforhold nærmere. 
Men medens man hos os ved Forordningen af 13de Mai 1851 har 
meent at kunne lade hele Lærerforholdet være det samme som det 
var for 50 Aar siden, har man i Sverig ogsaa søgt at træffe tid- 
. svarende Forandringer heri, skjøndt jeg rigtignok, endnu hvad For- 
ordningen af 1859 angaaer, maa underskrive J^UmlHaåtU Yttring i 
Anledning af Skoleloven for 1856: „att hvad vi ftn i vissa afseen- 
den må hafva vunnit genom den nu utfardade nya skolordningen, 
icke ar det skolens emanoipation från prelaturen." 

Hele Underviisningen i den høiere Skole (£?«fneRtar/drat7<rto) 
meddeles efter samme Plan. Elementår! aroverket har til Endemaal, 
de el s at meddele borgerlig Dannelse udover Omfanget for Almae- 
skolens (folkaJcoIans) Virksomhed, de els at grundlægge de viden* 
skabelige Indsigter, som skulle udvikles videre ved Universitetet eller 
Fagskolerne {hogre tUlåmprdngsd^a), Elementarlaroverket er deelt i 
de høiere og lavere Skoler. De høiere, der bestaae af syv 
Classer, ere deel s saadanne, hvor der i de to øverste Classer med- 
deles Underviisning i alle til Elementarlaroverket hørende Læregjen- 
stande, deel s saadanne, hvor der indenfor de nævnte Classer kon 
meddeles Underviisning i de Læregjenstande, som tilhøre Realdaa- 
nclsen. I de lavere, hvor Disciplene ere fordeelte i fem, tre eller 
to Classer, meddeles en Deel af den Underviisning, som først kan 
afsluttes i de høiere, hvortil Disciplene gaae over fra de lavere 
Skoler. Læretiden i hver af de^ fire laveste Classer er beregnet til 
eet Aar, i hver af de tre følgende til to Aar; dog bør de to 
øverste Classer i de Skoler, hvor et tilstrækkeligt Antal af Diseiple 
er forhaanden, udgjøre hver to eetaarige Afdelinger, der undervises 
hvor for sig. Altsaa paa samme Maade som f. £k. syvende Clasae 
i Metropolitanskolcn hos os er deelt i to eetaarige Classer, der sær- 
skilt undervises i alle Fag. — Lærcstoffeteri nederste (føreU) Klaue: 
I Religion: Bibelhistorie, første og andet Hovedstykke af 
Katechismus, udvalgte Bibelsprog og Paalmer; i Modersmaalet: 
Oplæsning af udvalgte Stykker, Fortællinger af den nordiske Sagn- 
historie, mundtlig fremstillede af Læreren og gjenfortalte af Diøctp- 
lene, de første Grundsætninger af Sproglæren, Øvelse i Retskrivning; 
Matbematik: Arithm.etik, de fire Regnearter i hele Tal og Øvelse 
i Hovedregning; Geometrisk Anskuelseslære ; Naturvidenska- 
berne: i physisk Geographi det Almindeligste om Verdensdelene; 
Sverigs, Norges og Danmarks physiske Geographi; Historie og 
Geographi: Sverigs, Norges og Danmarks >politi8ke Geographi. 
I anden Clasee: Religion: Fortsættelse og Slutning af Bibel- 



Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det høicre Skolevæsen i Sverig. 



245 



bistorien, tredie og Qerde Hovedstykke af Katechismus, udvalgte Bibel- 
sprog og Psaltner ; i Modersmaalet: Oplæsning af udvalgte Styk- 
ker, Fortællinger af Sagnhistorien eom i foregaaende Classe, Formlæren 
^g det Alnnindeligste af Sæiningslæren hovedsageligt gjennem mundt- 
lige og skriftlige Øvelser, i^velser i Retskrivning; i Tydsk: Læse- 
øvelser . og Formlære , de grammatiske Begreber naeddeles under 
-Jevnførelse med Modersmaalet; i Mathematik: i Årithmetik de 
^re Regningsarter i Brøk, Øvelse i Hovedregning, geometrisk An- 
•akuelseslære ; Naturvidenskaberne: pbysisk Geographi fortsat 
og sluttet; i Botanik Beskrivelse og Undersøgelse af et mindre An- 
tal Planter (20 — 30), Planternes Inddeling efter Linné , Indsamling 
af 50 Planter; Historie og Geographi: Fortællinger af Fædre: 
landets Historie efter Lærerens mundtlige Foredrag (en kort Lære- 
bog benyttes som Støttepunkt for Disciplenes Hukommelse) ; Europas 
politiske Geographi efter en mindre Lærebog. — I disse to Clas- 
ser er Underviisningen fælles for alle Disciple (Disciple af 
fremmed Troesbekjendelse ere fritagne for Religionsunderviisningen, 
hvis deres Forældre eller Formyndere ønske det). Fra 3die Classe 
af, hvor Underviisningen i Latin begynder, indtræder forsaavidt en 
Adskillelse, at de, der ikke skulle læse Latin og Græsk, beslgæftiges 
med andre Fag,| medens de undervises i de øvrige Fag sammen med 
dem, som læse de classiske Sprog. „Indtræder der Vanskeligheder 
ved denne fælles Underviisning, maa, saavidt Læreanstalten har tilstræk- 
kelige Lærere dertil, Underviisningen i sførre eller mindre Dele af 
Læregjenstandcne meddeles særskilt til dem, der læse de classiske 
Sprog og særskilt til dem, som ere fritagne for Læsningen heraf." 



De, som læse de classiske 
Sprog. 
/ tredie Classe læses: 

I Religion: Bibelhistorien, 
Repetition; Femte Hovedstykke af 
Katechismus og Repetition af det 
Hele; Udvalg af Bibelsprog og 
Psalmer. 

I M odersmaalet: Læseøvel- 
ser; Formlære ; Sætningsøvelser 
og Retskrivning efter Diktat; Øvel- 
ser i skriftligt at gjengive læste 
eller mundtligt meddeelte Fortæl- 
linger. 

I Latin: Læseøvelser; det vig- 
tigste af Formlæren ; extemporerede 
Sætningsøvelser i Forening med 
Tocabellæsning. 

I T y d s k : Læse øvelser ; Gram- 
-matik« 



De, som ikke læse disse 
Sprog. 
/ tredie Classe læses: 
1 Religion: Det samme som 
den studerende tredie Classe. 



I Modersmaalet: Læseøvel- 
ser; Formlære; Sætnings- og Inter- 
punctionslære me^ dertil hørende 
Øvelser; mindre Opsatser deels 
i Brevform deels i Form af 
Fortælling eller Beskrivelse; Ret- 
skrivning efter Diktat. 

Engelsk: Læseøvelser; Form- 
lære. 



1 Tydsk: Som i dea øtnde- 
rendc tredie Claose. 



DigitizedbyVjOOQlC ,; 



246 



C. Berg. 



I Mfttbematik: Aritbmetik: 
Begnladetri; Geometri: en Deel 
af Enelidfi første Bog. 



I Nataryidenskab: Bota- 
nik: Kundskab om Planternes ydre 
Organer, Foreviisuing* af udvalgte 
Planter, horedsageligt med Hen- 
syn til Rodens, Stammens og 
Bladets Terminologi; Indsamling 
af endnu 50 til 100 Planter. 

Historie og Geograpbi: 
Fortsættelse af Fædrelandets Hi- 
storie og Europas politiske Geo- 
grapbi fra forrige Classe. 



I Matbematik: Aritbmetik:: 
Reguladetri, med Anvendelse pa* 
Rentesregning m. m.; Geometri r 
det Omfang, som indbefattes r 
Euclids første Bog. 

I Naturvidenskab: Bota- 
nik, som i den studerende tredie 
Classe; Zoologi: Indledning tif 
Kundskab om Dyreriget, Begyn- 
delsen af Læren om Pattedyrene. 



Historie og Geograpbi: 
som i den studerende Classe. 



J fjerde Classe læses: 

I Religion: Læsning af det 
nye Testamente; Katecbisation. 

I Modersmaalet: Læseøvel- 
ser; Sætnings- og Interpunktions- 
lære ; mindre Opsatser over lettere 
Emner, i Form af Fortælling eller 
Beskrivelse. 

I Latin: Cornelius Nepos; 
Formlære; Syntaz: Læren om 
Casus; Sætningsøvelser som i fore- 
gaaende Classe. 

I Græsk: Læseøvelser ogForm- 
lære. 

I Tyd sk: Læseøvelser af en 
passende Cbrestomatbi eller af let- 
tere Forfattere ; Grammatik ; Skri- 
veøvelser paa Skolen. 

I Matbematik: Reguladetri; 
Geometri: Euclids to første Bø- 
ger. 



I Naturvidenskab: Bota- 
nik: Fortsættelse af Læren om 
Plantens ydre Organer efter et 
større Antal udvalgte Planter, 
især med Hensyn paa Blomstens 
og Fragtens Terminologi ; Indsam- 
ling af endnu 100 Planter. 



I fjerde Classe læses: 



som i den stn- 



I Religion: 
derende Classe. 

I Modersmaalet: Læseøvet- 
ser. Sætnings- og Interpunktions- 
lære med talrige Anvendelser;: 
Opsatser, Øvelser og Retskrivning: 
som i forrige Classe. 

I Engelsk: Læsning efter eik 
passende Cbrestomatbi eller af let- 
tere Forfattere; Fortsættelse aF 
Formlæren. 

I Fransk: Læseøvelser; Form- 
lære. 

I Tyd sk: som i den stude- 
rende Classe. 



I Matbematik:. Aritbmetik, 
Repetition; Geometri, i Omfang- 
saameget, som indbefattes i Euclids- 
fire første Bøger; Algebra: de- 
fire Regnearter i bele Tal og Brøk. 

I Naturvidenskab: Bota- 
nik, som i den studerende Classe.^ 



Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det høiere Skoletæsen i Sverig. 



247 



Zoologi: Indledning til Kund- 
skab om Dyreriget, Begyndelse 
af Læren om Pattedyrene. 

I Historie og Qeographi: 
Fædrelandets Historie fiortsat og 
aftlnttet; Enropas politiske Geo- 
graphi afsluttet; Gmndtrøkkene 
af de. øvrige Verdensdeles Geo- 
giapki« 

IfømU CloBU (toaarig) læses: 
I Religion: Læsning af det 
nye Testamente; Katechisation; 
Kirkehistorie. 

I Modersmaalet: Læseøvel- 
aer; Sætningsøvelser til Sammen- 
ligning deels med Tydsken deels 
Med Latinen med Hensyn til 
Modersmaalets Bygning og Form 
(skaplynne); Opsatser som i for^ 
rige Classe. 



I L a t i n : Cornelius Nepos ; Cæ- 
sar de bello Gallico to Bøger; 
Udvalg af Ovids Metamorphoser ; 
Syntaz: Tempus- og Moduslæren 
med eztemporerede Øvelser; et 
skriftligt Hjemmearbeide hver Uge. 

I Græsk: Formlære; Læse- 
øvelser; Xenopbons Anabasis to 
Bøger. 

I Tyd sk: Læsning af udvalgte 
Forfattere; Grammatik; skriftlige 
Øvelser paa Skolen. 

I Fransk: Formlære og Læ- 
seøvelser. 



I ATathematik: Arithmetik 
aliduttes og repeteres; Geometri r 
Enelids tredie og Qerde Bog til- 
ligemed Repetition af de fore- 
gaaende; Algebra: Ligninger af 
første Grad med een ubekjendt. 

I Naturvidenskab: Bota- 
nik: Kundskab om Plantens indre 
Organer, deres Udvikling og Virk- 



Zoologi: Fortsættelse af Læ- 
ren om Pattedyrene; Læren om 
de øvrige Hvirveldyr. 

I Historie og Geographi; 
som i den staderende Classe. 



I femte Claue (toaarig) læses; 
I Religion: som i den stu- 
derende Classe. 

I Modersmaalet: Læsning 
af udvalgte Stykker af gode For- 
fattere; Sætningsøvelser til Sam- 
menligning med de fremmede 
Sprog med Hensyn til Moders- 
maalets Bygning og Form; Op- 
satser over lettere Emner efter 
Lærerens Anviisning med Hensyn 
til Behandlingen. 

I Engelsk: Læsning af en 
passende Chrestomathi eller ud- 
valgte Forfattere; Grammatik^ 
Skriveøvelser pa§ Skolen. 



I T y d s k : Læsning af udvalgte 
Forfattere; Grammatik; et skrift- 
ligt Hjemmearbeide hver Uge. 

I Fransk: Læsning af en pas- 
sende Chrestomathi eller lettere 
Forfattere ; Grammatik ; Skriveøvel- 
ser paa Skolen. 

I Mathematik: Proportions- 
lære, med dens Anvendelse paa 
Geometrien; Algebra: det Vigtig- 
ste af Læren om Potenser og 
Rødder, Ligninger af første og 
anden Grad med een ubekjendt, 
tilligemed Problemer. 

I Naturvidenskab: Bota- 
nik, det samtee som i den siu> 
derende Classe. 



Digitized byVjOOQlC 



248 



C. Berg. 



«oinhed: Iridsamliog af endnu 100 
til 150 Planler. ' 

Zoologi: Fortsættelse af Læ- 
ren om Pattedyrene; Læren om 
de øyrige Hvirveldyr. 



I Historie og Geographi: 
'Gammel Historie og Geographi; 
Repetition af Geographien. 



Zoologi: det øvrige af Dyrø- 
riget. 

Pbysik: Fremstilling af de 
physiske Grundbegreber, tillige 
«om Indledning til Kemien. 

I Historie og Geographi: 
Verdenshistorien i kortere Oversigt ; 
Geographi: Repetition, udførligere 
Beskrivelse af de vigtigere Rnltur- 
lande. 



/ sjeiU Ckuse (toaarig) læses : 

I Religion: Læsning af det 
nye Testamente ; Katechisation ; 
Oversigt over de bibelske Bøgers 
Indhold og Historie; Troeslærens 
Hovedsandheder ef!er en kort Læ- 
rebog og med Uenviisning til den 
hellige Skrift; en Deel af det 
nye Testamente i Grandsproget. 

I Modersmaalet: Læsning 
af udvalgte Stykker af den sven- 
ske Litteratur, med Underretning 
om Forfatterne og deres Arbeider; 
Stykker af norsk og dansk Lit^ 
teratur; hveranden Uge en Op- 
sats efter Lærerens Anviisning 
med Hensyn til Behandlingen, 
eller en udførlig Oversættelse fra 
fremmede Sprog; Taleøvelser. 

I Latin: Nogle af Ciceros 
Breve og Taler; Udvalg af O vids 
Metamorphoeer; to Bøger af Li* 
Tius ; tre Bøger af Virgils Æneide, 
Grammatik i Forening med Ex- 
temporalier; et skriftligt Hjemme- 
arbeide hver Uge. 

I Græsk: Tre Bøger af 
JSenophons Anabasis; tre Bøger 
af Homers Odyssee; Syntax; det 
vigtigste af den episke. Dialects 
Formlære. 

I Tyd sk: Extemporeret Læ«- 
aing. 



I ^ette Claaae (toaarig) læses: 

I Religion: Det samme tom 
i den studerende Classe undtagen 
Læsningen i Grundsproget af det 
nye Testamente. 



I Modersmaalet: som i den 
studerende Classe, kun leveres en 
Opsats hver Uge. 



I Engelsk: Læsning af ud- 
valgte Forfattere ; Skriveøvelser 
paa Skolen. 



I Tyd sk: Extemporeret Læs- 
ning; hver Uge et skriftligt Hjen- 
mearbeide. 



Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det høiere Skolevæsen i Sverig. 



249 



I Fransk: Lægning af ud- 
valgte Forfattere; Fonnlæren og 
det vigtigste af Syntaxeu ; Skrive- 
øvelser paa Skolen.^ 

I Matbematik: Proportions- 
lære og dens Anvendelse paa 
Geometrien; Algebra: det vig- 
tigste af Læren om Potenser 
og Rødder; Læren om Ligninger 
af anden Grad med een nbe- 
kjendt, tilligemed Anvendelse paa 
Problemer. 

I Naturvidenskab: Bo- 
tanik: Grundtrækkene af Læren 
om do naturlige Plantefamilier; 
Zoologi : det øvrige af Dyreri- 
get ; Pbysik (een Time): almin- 
delig Pfajsik og Læren om Ly- 
den, tilligemed Problemer. 



I Historie og Geograpbi: 
Middelalderens almindelige Histo- 
rie ; Fædrelandets Historie fra 
Begyndelsen af Gustav d. førstes 
Regjering i udførligere Fremstil- 
ling; fortsat Repetition af Geo- 
grapbien. 

I syvende Ctaeee (toaarig) læses: 

I Religion: Fremstilling lige- 
øom i foregaaende Classe af 
TroeslærensUovedsandbeder; Læs- 
ning af det nye Testamente i 
Grundsproget. 

I Modersmaal: Læsning som 
i foregaaende Classe; en udfør- 
ligere Opsats hver Maaned; Tale* 
øvelser. 

I Latin: to Bøger af Li- 
vios ; tre Bøger af Virgils Æneide ; 
een Bog af Ciceros Qvæstiones 
TuBculanæ; tre Bøger af Horats' 
Oder; et skriftligt Hjemmear* 
beide hver Uge. 

I Græsk: sex Bøger af Ho- 
mers Iliade; een Bog af Herodot; 
«en Dialog af Platon; Gramma- 
tik i Forening med Extemporalier. 



I Fransk: Læsning af ud- 
valgte Forfattere; Granumatik; 
Skriveøvelser paa Skolen. 

I Mathematik: Ligninger 
af første og anden Grad med 
flere ubekjendte, tilligemed Pro- 
blemer; Læren om Progressioner 
og Logarithmer tilligemed Øvelse 
i Brugen af Logaritbmctabeller ; 
Geometriske Problemer ; Stereo- 
metri. 

I Naturvidnskab: Botanik, 
som i den studerende Classe; 
Zoologi, Repetition. Almindelig 
Physik tilligemed Læren om Ly- 
den, Varmen ogLysøt, tilligemed 
Problemer. Kemi: Læren om 
Affiniteter og om de kemiske For- 
hold; uorganisk Kemi til Læren 
om de egentlige Metaller. 

I Historie og Geographi: 
den nyere Tids Historie, udførli- 
gere fremstillet ; Fædrelandets 
Historie fra Begyndelsen af Gu- 
stav d. 1stes Regjering ; Geogra- 
phi som i foregaaende Classe. 

/ syvende Classe (toaarig) læses: 

I Religion: Læsning af det 
nye Testamente; FremetiUing af 
TroeslærensHovedsandheder; Over-^ 
sigt over den christne Kirkes Ud- 
vikling. 

I Modersmaal: som i den 
studerende Classe, kun at der to 
Gange hver Maaned leveres en 
udførlig Opsats, 

I Engelsk: Eztemporeret 
Læsning. Skriveøvelser paa Sko- 
len. 



Digitized byVjOOQlC 



260 



C. Berg. 



I Franek: Læsning af nd- 
▼algte Forfattere ; Grammatik ; 
et skriftligt Hjemmearbeide hver 
anden Uge. 

I Mathem a tik: Ligninger af 
første og anden Grad med flere 
ubekjendte ; Problemer ; Læren 
om Progressioner og Logarithmer, 
tilligemed Øvelse i Brugen af 
Logarithmetabeller. Geometriske 
Problemer; Konstruction af ana- 
lytiske Udtryk; Elementerne af 
Plan-Trigonometrien. 

I Naturvidenskab: Physik; 
Læren om Varmen og Lyset, 
Magnetismen og Elektriciteten ; 
Problemer ; Repetition. 



I Fransk: Læsning af ud- 
valgte Forfattere; Et skriftlige 
Hjemmearbeide hver Uge. 



I Mathematik: Analytiske^ 
Udtryks Constructiou ; Plan-Tri- 
gonometri; Elementerne af den 
analytiske Geometri ; Repeti- 
tion fornemmelig gjennem Pro- 
blemer. 



I Naturvidenskab: Physik:: 
Læren om Magnetismen og Elek- 
triciteten; Problemer; Repeti- 
tion; Theoretisk Mekanik; Kemir 
de vigtigste af de egentlige Me- 
taller og deres Foreninger; or- 
ganisk Kemi i kort Oversigt ; de- 
første Grunde af Mineralogi og 
Geologi. 



UBderriisnlagsseheMA 



Fuldstændig høiere Skole. 



Læregjen stande. 



III 



IV 



VI Cl. 



i m t AH. 



VII Cl. 



1 AH. 1 AM. 



Religion 

Hodersmaal 

Latin 

Græsk 

Hebraisk (frivilligt) 

Tydsk 

Fransk 

Engelsk (frivilligt) 

Mathematik 

Naturvidenskab 

Historie og Geographi . . . 
Philosophisk Propædeutik . 
Skjønskrivning og Tegning 



30 



30 



32 



32 32 



4 

2 

2 



32 32 1 30 I 30 



Anm. Ikke fleer end tre Læsetimer maa følge umiddelbart efter hinanden; og 
derviisningstiden for Musik og Gymnastik. Mellem hver Time gives 5- 



Digitized by LjOOQ IC 



DeD nye Ordning af det høiere SkoleTteien i Sverlg. 



251 



I Historie og Geographi: I Historie og Gheographi: 

^n nyere Tids almindelige Hi- Den nyere Tids Historie fbitsat 
^storie ; Fædrelandets Historie fort- .. og afsluttet ; Fædrelandets Histo- 
^at og afsluttet. rie afsluttet. 

I philosophisk Propædeu* I philosophisk Propædeu- 

-tik: Peycbologi.; Logik. tik: Psychologi; Logik. 

I Hebraisk: Grammatik ; fire 
*Capitler af Genesis ; ti Psalmer. 

I Engelsk: Læren om Ud- 
talen ; Grammatik ; Læseøvelser. 

Vi see altsaa, at hvad hos os kaldes Naturhistorie, saavelsom 
Tydsk og Geographi, afsluttes som i danske Skoler i sjette Classe, 
baade i Realdasseme <og i de studerende, medens Fransk, der først 
^r kommen til i femte Classe (i Bealclasserne i Qerde), endnu ved- 
bliver ogsaa i den studerende syvende Classe. Men Tydsk har kun 
een Time om Ugen i de to sidste Aar (sjette studerende Classe), 
.medens det hos os har indtil fem. Engelsk og Hebraisk er, hvad 
de studerende Cla^ser angaaer, en frivillig Sag og læses kun i de 
to sidste Aar af Skoletiden. 

Hertil kommer Underviisning i Musik, Tegning og Gymnastik, 
som ingen Discipel kan unddrage sig, undtagen ganske særlige 
Grunde fremføres for Skolens Rektor og godkjendes af denne. 
Ordningen af disse Fag bestemmes af Skolens Rektor i Forbindelse 
med vedkommende Lærer og maa godkjendes af Ephorus. 



lir en Uge. 



Real • J/deling. 



Lseregj en stande. 



III 



IV 



VI Cl. 



4 M. 



Slfd. 



Vil Cl. 



i iN. tiM 



Religion . . . . 
Modersmaal . 

Tydsk 

Engelsk 

Fraaak 

Jtfathematik. . . 

JS'atorvidenskab 



Historie og Geographi . . 
Philosophisk Propædeutik 
Skjen skrivning og Tegning 



3 
3 
2 
3 
4 
7 

rHit I. 2 
Plijiik 2 



2 
3 
2 

2 
5 
6 
1 
3 
2 

• liieni.. 
4l 4 

» I 2 

2 I 2 



I 



liienLj 



30 



30 



32 



32 



32 



32 32 



32 32 



der maa ikke læses fleer end sex Timer om Dagen. Dog regnes heri ikke Un* 
eller 10 Minuters Hviletid. 



Digitized byVjOOQlC 



252 C Berg. 

I de io nederste Classer bestrides Underviisnisgen hdst af en 
enkelt Lærer. I de øvrige Claseer (i det Mindste i de høiere Skoler) be- 
sørges Underviisningen af Faglærere ^). Lærerne ved de høiere Ele- 
mentarskoler ere : Rektor, Lektor er og Adjunkter; ved de tarere: 
Rektor og Colleger. Desforuden er der red hver Skole særskSte 
Lærere i Musik, Tegning og Gymnastik. En Lektor, der tillige er 
Domkapitels Medlem , er forpligtet til at læse 18 til 20 Timer om 
Ugen; en Lektor, som ikke er Domkapitels Medlem, 20 til 22, Ad- 
junkt og Collega 28 til 32; en Rektor ved en høiere fuldstæn* 
dig Elementarskole 12 til 16; ved de øvrige høiere Elementarsko* 
ler 16 til 18'; ved de lavere Elementarskoler med fem Klasser 20 
IMmer; med tre Klasser 24; med to Klasser 30. Ved hvert Skole- 
aars Begyndelse skal en fuldstændig Læseplan ^ udarbeides af Rek- 
tor og Lærere i Forening og stadfæstes af Ephorus, der derpaa 
ufortøvet skal indsende den fuldstændige Plan til Ecklesiastik-Depar- 
tementet (tildeels svarende til vort Kultusministerinm). 

Læsetiden, der er deelt i to Terminer, Høst- og VaartermineD, 
begynder August og sluttes Juni. (Dagen bestemmes af Rektor og 
Ephorus.) pen udgjør 36 Uger. Ferierne ere 3 Uger om Julen; 1 
Uge i Paasken; Lørdag til Tirsdag (incl.) i Pintsen, og den store 
Høstferie Juni — August. 

Hver Morgen er der Bøn og Bibellæsning førend og udenfor 
de egentlige Underviisningstimer, og maa der ikke anvendes herpaa 
meer end en halv Time. Ligeledes er der Bøn og Sang efter sidste 
Time hver Dag. Lærerne lede denne Andagtsøvelse. Under Tilsyn 
af een eller flere Lærere overvære Disciplene om Søn- og Hellig- 
dagene den offentlige Gudstjeneste, og efter Gudstjenesten holdes 
„Predikoforhor^* med Disciplene paa Skolen af Lærerne efter en be- 
stemt Orden. 

Optagelsen i Skolen skeer regelmæsBigt kun i Begyndelsen af 
hver Læsetermin og ved Vaarterminen kun, naar den, der ønsker at 
optages, kan nøiagtigt gjøre Rede for det, som er læst i Høsiter- 
minen af den Klasse, som han vil optages i. I første (nederste) 
Classe optages ingen før han har fyldt sit niende Aar, og kan læse 
reent og flydende Svensk, saavel med latinske som gothiske Bog- 
staver; har læst Luthers lille Katechisinus og har nogen Kundskab 
til Bibelhistorien; kan skrive læseligt latinsk Skrift, regne Additioo 
og Subtraktion i hele Tal og kan Multiplikationstabellen. Børn 
af fremmed Troesbekjendelse maa ligeledes aflægge Prøve paa de- 
res Religionskundskab. Med Hensyn til Optagelse i de høiere 
Classer anstille Lærerne Prøven; ere Meningerne deelte, afgjør 



■) Læreren i Religion er ordentllgvHs Lærer i Hebraisk. 

^ Ånineslåsning, saaledes som den anvendes ved den 1828 stiftede 
•Nya elemcntarskolan i Stockholm,« hvis Særkjende er den frie Flyt- 
ning af Disciple efter deres forsKjellige Fremgang i de forskjellige Fag 
(udførligt omtalt i det ovenfor anførte Program af Prof. Hammerich SS. 
27—42), maa indføres i Skolerne, naar Lærerne og Ephorus ere blevne 
enige derom. Dog skal Ephorus først indsende Sagen til Kongens Stad- 
fæstelse. 



Digitized byVjOOQlC 



DeD nye Ordning af det hølerjp Skoleyæsen i Sverlg. 25S 

Bektor det; dog skal Disciplen altid hare bestaaet i Latin,. 
hTre iian har lært dette Sprog, og i Mathematik. Ønaker en^ 
Discipel at afgaae fra den lavere Skole til den høiere, roaa han ved Ter- 
minens Begyndelse, om fordres, underkaste sig en Prøve ved den høi- 
ere Skole; befindes han ikke moden til den Classe, som han fra den lavere 
Skole var bestemt til, skal den Skoles Ephorns, hvorfra han er afsendt, 
af Rektor derom nnderrettes. Disciple, der have tilbragt to Aar i en 
eetaarig Classe eller tre Aar i en toaarig, men endnu ikke ere mo- 
dne til Opflytning i en høiere Classe, blive ^ernede fra Skolen. Om 
Disciples Afgang, der have gjennemgaaet et fuldstændigt Lærekursns, 
vil blive talt længere nede. Ved hvert Skoleaars Slutning afholdes før 
Sommerferien en offentlig Ex am en, hvor tillige fremvises alle af 
Disciplene i Aarets Løb forfattede skriftlige Arbeider. Straz efter 
Examens Ophør bekjendtgjøres offentligt Omflytningen indenfor Sko- 
len, samt de Belønninger og den Understøttelse, der som Følge af 
Ezamen osv. er tOkjendt Disciplene. I det mindste 8 Dage før Ex- 
amen udgives et Indbydelsesskrift , der skal indeholde de vigtigere 
Begivenheder, som have tildraget sig i det forløbne Aar ved Skolen, de 
Læremethoder og Lære- og Læsebøger, som anvendes, ligeledes de i 
hver Classe læste Pensa o. s. v. Ligeledes paaligger det Rektor 
ved en fuldstændig høiere Skole at meddele lignende Efterretninger 
angaaende de øvrige i Stiftet værende lavere Skoler. Er i samme Stift 
flere fuldstændige høiere Skoler, deles Efterretningerne om de lavere Skoler 
mellem disse. I det Mindste hvert Iredie Aar skal Indbydelsesskriftet 
indeholde en af Rektor eller af en Lærer forfattet videnskabelig Afhand- 
ling. — Ogsaa ved Slutningen af Høstterminen holdes offentlig Examen 
ved de lavere Skoler og ved de fem nederste Classer i de høiere Skoler, 
og Ephorus kan forordne, at der tillige anstilles Examen* i de øv- 
rige Classer af den høiere Skole. Men almindelig Omflytning skeer 
kun ved Aarsprøven, dog saaledes, at de Disciple, der i enkelte 
Fag ikke vare modne til Opflytning ved Aarsprøven, kunne efter 
Høstferiens Slutning (Høstterminens Begyndelse) forlange atter at 
stedes til Prøve og blive, hvis de nu befindes at have indhentet det 
Forsømte, opflyttede? — Ved hver Læretermins Slutning modtage Disci- 
plene et af Rektor eller Klasselærerne undertegnet Vidnesbyrd 
om deres Opførsel, Flid og Kundskaber. For Opførsel ere Charak- 
tereme: MyeJeet God, God, Oklanderlig, Mindre stadgad; for Flid og 
Kundskaber: BeHkniig, Mtd herom godkdnd, Godkånd, Forwarlig, OHUr 
rdcklig (RingaJ, 

Hvad Orden og Tugt angaaer, er intet særligt fra vore- Skoler 
at bemærke. Som hos os er det Disciplene ogsaa i de øverste 
Classer strængt forbudt at besøge offentlige Steder (Vertshuse, Bil- 
lardstuer o. 1.); ligeledes er Kort- og Tærning-Spil om Penge eller 
Penges Værd strængt forbudet baade i Hjemmet og ude. Al Skade, 
der forvoldes paa Inventariet i en Classe og hvis Ophavsmand ikke 
kan udfindes, erstattes af alle Classens Disciple. Skulde -alle Di- 
ciple i en Classe erklære sig lige skyldige i en begaaet Udaad og 
ikke ville angive den eller de egentlige Skyldige, bliver en via Deel 
af dem alle straffede som Ophavsmænd. Straffegrademe ved Sko- 



Digitized byVjOOQlC 



254 C Berg. 

l^rne ere tre: 1) den, som hver Lsarer kan paalægge og udføre; 
2) efter Rektors BestemmeUe ; denne bekjendtgjøres og udføre« i Næi^ 
▼ærelse af den enkelte Classe eller bele Skolen; 3} efter Lærercollfr- 
giets Bestemmelse ; denne forkyndes og udføres i Epborus og hele Skolens 
Nænrærelse og Dommen med Undersøgelsen . indføres i en Protokol. 
Om Lærernes Udnævnelse. Med Undtagelse af Rektor ved 
den høiere fuldstændige Skole (om hvem s. ndfr.) besættes alle faste 
Lærerposter af Biskop og Consistorium ^) i det Stift, hvori Skolen er 
beliggende, efter følgende Bestemmelser. Naar en Lærerplads (Lek- 
tor-, Adjunkt-, CoUegapost) skal besættes, indgiver Rektor efter Raad- 
slagning med Lærer coUegiet Forslag om de Læregjenstande , som 
meest passende for Skolen bør tildeles den nye Lærer, og bør der 
herved tages Hensyn til at visse Læregjenstande forenes med hin- 
anden, Religion med Hebraisk, Latin med Græsk, eller et af disse 
Fag med Modersmaalet, Physik med Mathematik og Kemi med Na- 
turhistorie. Den AuBøgende maa bekjende sig til den „rene evan- 
geliske Lære*' og foruden naturlige Anlæg for Underviisningsfaget 
og Rundskaber i sine respektive Fag have erhvervet sig nogen 
iØvelse som Lærer. Han maa have opnaaet 23 Aars Alderen og 
underi^astet sig „kandidatrexamen*' ved et indenlandsk Universitet. 
Til Lektorposten kan ingen indgive Ansøgning uden at han har 
aflagt „fullstandiga och godk&nda prof f5r promotion inom filosofiska 
fakulteten vid inl&ndskt universitet". Til de øvrige Lærepladser ved 
Skolen gjelde Ansøgninger ogsaa fra dem, der kun have f^aflagt 
godk&nd filosofie- kandidat- ezamcn." De Ansøgende skulle, forat 
den værdigste kan vælges, aflægge følgende offentlige Prøver for 
Stiftets Consistorium, forsaavidt de ikke allerede tidligere have under- 
kastet sig. saadanne: l) Ansøgerne til en Lektorpost, der altsaa 
allerede have taget en philosophisk Grad, bør udgive og forsvare en 
Afhandling eller Theser i hver af de Læregjenstande, som høre ind 
«nder det ledige Embede. Afhandlinger i Theologi og i klassisk 
Philologi skulle affattes og forsvares paa Latin; er Faget Moders- 
maalet eller levende Sprog , bruges ligeledes til Afhandlin- 
gen og til Forsvaret Modersmaalet eller det fremmede Sprog. 
Ved Afhandlinger med Hensyn til de øvrige Fag kan Ansøge- 
ren vælge mellem Latin eller Svensk. Afhandlingen eller The- 
«erne skulle være trykte og uddeelte til Consistoriales otte Dage før 
Disputationen. Foruden de to sædvanlige Opponenter bør Biskop* 
pen eller nogle af Consistoriales ligeledes tage Deel i Akten, ligesom 
•det staaer enhver af de Nærværende frit for at fremstille sig som 
Opponent. 2) Enhver, der søger en Lærerpost, skal deels selv gje»- 
nemgaae visse Partier af sit eller sine Fag for Disciple i den i StifU 
staden beliggende Skole , deels examinere dem i visse af deres 
Pensa : de, som søge en Lektorpost, skulle undervise øverste Classes 
Disciple i tre Fag, hvoraf de to ere blevne bestemte, da Posten 
blev opslaaet som vacant, det tredie maa vælges af ham selv. — De, 



>) Sædvanligt ere flere af StiftsskoIeDS Lektorer, naar de tillige ere geist- 
lige Embedsmænd, Medlemmer af denne StifleU geisUige Øvrighed. 



Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det liøiere Skolevæsen i Sverig. 25g 

som søge en Ådjnnktr eller Collegapoøt, maae foretage det Bamme 
med den femte Classe i tre forud bestemte Fag og desuden, bvis 
de ønske det, i eet eller flere andre, som de seW vælge. Dog ere 
de, som søge Collegaposter ved de paa Aeallinien fuldstændige Sko- 
ler, pligtige at aflægge disse Prøver i øverste Realclasse. B) De 
Ansøgende, som aflægge- Prøve i Latin, Græsk, Religion, Philosophi 
eller Historie, skulle desuden uden foregaaende Forberedelse gjennem- 
gaae og rette et af Disciplene paa Latin forfattet Arbeide; ligeledes 
skulle de, som melde sig som Lærere i levende Sprog, rette et i 
disse Sprog forfattet Arbeide; desuden skal enhver, der søger 
om et Lærerembede, rette en paa svensk af Disciplene for* 
fattet Op sat s. 4) Forat udnævnes til Rektor maa man have aflagt la- 
tinsk Disputationsprøve ; desuden skal den, der vil være Rektor ved det 
høiere Elementarlæreværk have aflagt „godkandt Lektorsprof*; og den, 
Bom vil være Rektor ved det lavere, ligeledes Adjunkt- eller Collega- 
prøve. Enhver Prøve skeer ved Stiftstadens Skole i Læseterminen 
for aabne Døre efter offentlig Bekjendtgjørelse. Biskop og Consi- 
atoriaies skulle være tilstede. Efter Prøven afgive disse deres Kjen* 
delse i en Protokol (laudatur , cum laude approbatur , approbatur, 
admittitur, improbatur). Det staaer Consistoriales frit for at. ind- 
kalde sagkyndig Mand udenfor Consistorium , som da har Sæde og 
Stemme i Consistorium ved Afgivelse af Kjendelsen ^). Naar alle 
Ansøgende have aflagt Prøve, afgiver føret Biskoppen til Protokollen 
sin begrundede Mening om den meest værdige, dernæst de øvrige 
Medlemmer ligeledes deres Grunde for dens eller dens Værdighed; 
hvorpaa den Ansøgende udnævnes, der har faaet de fleste Stemmer. 
Biskoppen har to Stemmer og ved lige Stemmer gjør han tillige 
Udslaget. Fast Ansættelse (fullmakt & l&raresyssla) faaer kun den 
Ansøgende, der tidligere i det mindste et Aar har gjort Tjeneste 
som Lærer ved Universitetet eller ved en Skole. Er dette ikke 
Tilfældet, erholdes først fast Ansættelse efter et Aars Tjeneste. 
— Med Hensyn til Lærere i Musik og Tegning gjelde som Forskrifter, 
at den, der søger en Musiklærer tjeneste ved den høiere fuldstændige 
Skole, maa fremvise Vidnesbyrd fra ^det kgl. musikalske Akademi 
paa, at han har i det mindste „godk&nda" Kundskaber saavel i Harmoni 
og Sang som i Behandlingen af Violin, Violonoel og Fortepiano; til Mu* 
siklærertj eneste ved de øvrige Skoler, maa Ansøgeren fremlægge Be* 
viis for „godkand" ved en ved det musikalske Akademie taget Ex- 
amen. Ansøgerne om Lærerposter i Tegning skulle fremlægge Be- 
viis fra det kgl. AkiCdemi for de frie Konster paa, at han behørigt 
har gjennemgaaet Akademiets Elementartegnings- samt Antik- og 
Model-Skoler; kjender Grundene for Landskabstegning og kan tegne 
Landskab efter Naturen; kjender Grundene for Perspectivet og kan 
med Cirkel og Lineal udkaste Tegninger derefter. 

Tilsynet med Skolen. Biskoppen er Ephorus for alle i 



>) Har den Ansøgende eeng&ng for samme Consistorium aflagt god- 
kjendte Pr6ver, staaer det ham frit for enten at underkaste sig en ny 
Pr6ve eller at lade det blive ved den eengang aflagte, hvis fem Aar ikke 
ere gaaede. 

17 



Digitized byVjOOQlC 



256 



C. Bwg. 



hans Stift beliggende af Staten indrettede høiere 
Skoler. Som saadan er det hans Pligt at sørge for 
ved regelmæssig at indfinde sig i Skolerne og bivaane 
Ezamina, at alle de forhen omtalte Bestemmelser 
nøie iagttages. £r noget ikke tilstrækkeligt fastsat 
ved Lov, tager han Beslutning derom, indtil kgl. Be> 
stemmelse kan indhentes, flan sørger for Embe- 
dernes Besættelse. Han kan give Lærerne Tjeneste« 
frihed, dog ikke i længere Tid end en Læsetennin. 
Han bestemmer efter Forslag af Rektor og Lærere 
Valget af Lærebøger. Ved Udløbet af hvert Sko- 
leaar skal han til Ecklesiastik • Departementet ind- 
sende Beretning om Stiftets Elementarskoler. Denne 
Indstilling, der indføres i Consistorinms Protokol, 
maa før Midten af Juli være indsendt til Depar- 
tementet. „Ephorus nyder af Bektor og samtlige 
Lærere, som den høieste Foresatte, ubetinget Lydig- 
hed i Tjenesten." For at føre Overopsyn med en 
Skole, der ikke ligger paa det Sted i Stiftet, hvor 
Ephorus er bosat, kan han udvælge en Inspektor, der 
da skal nyde samme Anseelse som Ephorus selv. 
Ved hver Skole er der nu en fast^) Rektor, hvem 
hele Skolens nærmeste Styrelse er anbetroet Rek- 
tor ved den høiere Læreanstalt udnævnes af Kon- 
gen blandt Lærere, som udmærke sig ved Lærdom 
og prøvet Erfaring, efter Indstilling af Ephorus. 
Ved den lavere Skole ansættes Rektor af Biskop 
og Consistorium. — Rektor udvælger blandt Lærerne 
til sine Medhjælpere Classeforstandere (Classelærere), 
hvem det paaligger at have nærmest Tilsyn med 
Disciplenes Opførsel og Flid, at optegne Fraværel- 
ser, udfærdige de udførlige Vidnesbyrd, som ved Læ* 
seterminens Slutning (efter det i Loven bestemte 
Schema) meddeles hver Discipel, samt at gaae Rektor 
tilhaande i Alt , hvad der vedkommer den enkelte 
Classe. Rektor i Forbindelse med Classelæreme 
sørge for at Hjeuimearbeiderne fordeles lige paa de 
enkelte Dage og at ingen Overanstrængelse finder -Sted. 
Rektor er ansvarlig med Hensyn til hele Skolen 
(Undtagelser skulle senere blive nævnede) for Bi- 
skop og Consistorium. Ham paaligger dét 1) at føre 
Diarium^), 3) føre Fortegnelsen over de i Skolen 



1) Tidligere valgtes der ved de høiere Skoler hvert Aar 
blandt Lektorerne af Lærerne en Rektor for det kom- 
mende Aar. Ved Forordningen af 14 Aug. 185G blev 
bestemt, at Rektor ved disse Skoler skulde udvælges 
— uden Ansøgning — af Kongen paa 5 Aar blandt 
Lektorerne efter Forslag af Biskop og Consistorium. 



c 


é é 


9 

C 


g| 


c 


< ** 


» 




WM 








«« 


■o 


•« • 




11 


B 


c tO 


£ 


< - 








► 


3 s 


a 

S 


51 


s 




0? 




g 


CO 


3 


li 




S es 




•es S 




nJ 




^ 






btf 


^ 


1 


S 


S 


£ 


i 


o 


•O 


•o 




ee • 


%4 




G S 






a V 


2 


31 

B S 


si 


les 


<s 


fe t 


00_ 




&^ 






a'^ 






•es 


1 

o 


M 


%m >. 


s 




r 


3 






« 


es 






•3 

1 


så 
51 




A "2 




•< ■& 


<0 




o 
.s 

1 


es 

^1 


o. 




a 




Å 




^ i 




M 


-g B 


o g 


^* 


%* es 


^ •< fi 


sr 







Digitized byVjOOQlC 



Den nye Ordning af det hølere Skolevæsen i Sverig. 257 

Tærende Disciple (efter et bestemt Schema), 3) holde Lærercollegieta 
Protokol i tilbørlig Stand, 4) inden 8 Dage efter hver Termin« 
Slntning indsende til Ephorus Ezamens Schema osv. osv. I sær- 
egne Tilfælde skal enhver af Rektor given Forskrift efterkommes, 
indtil £phoras*s Bestemmelse kan indbentes. 

L»rer-Collegiet. Medlem af Collegiet er enhver ordinarie Læ- 
rer. Lærere i Musik, Tegning og Gymnastik tage knn Deel i Raad- 
slagning og Beslutning i de Spørgsmaal, der angaae deres egne 
Fag. Rektor sammenkalder Collegiet, er „fdredragande", samt i 
Ephonis's eller Inspektors Fraværelse „ordfbrande" , og staaer altid 
til Ansvar for Protokollen. Lærere ved Skolen, som ikke ere Med- 
lemmer af Collegiet, maae, hvis Rektor saa synes, være tilstede og 
tage Deel i Raadslagningen, men stemme ikke. Under viisningen, Skole- 
tngten. Understøttelser og Alt, hvad der ellers vedkommer Skolen i Al- 
mindelighed, henhører under Collegiet. Ved lige Stemmer afgjør „ordfo- 
randen*' Sagen. Ephorus skal, hvis han er paa Stedet, underrettes af Rek- 
tor om Sammenkomsten. Er han tilstede, deeltager han som „ordfo- 
rande." Dog maa han ikke deel tage i Afstemningen i de Sager, der skulle 
undergives hans egen Prøvelse og Stadfæstelse. Det samme gjelder 
om Inspektor. Ran Rektor ikke tiltræde Collegiets Beslutning, maa 
Sagen henstilles til Ephorus's Afgjørelse. — Med Hensyn til Lærernes 
Forhold indbyrdes kunde endnu mærkes den Bestemmelse, at i Sko- 
ler, hvor Lektor (eller anden ordinarie Lærer) understøttes i sin Green 
af Underviisningen af en Adjunkt (eller anden Lærer), har Lektoren 
(eller anden ordinarie Lærer) Hovedledelsen af Disciplene i det ham paa- 
liggende Underviisningsfag og som Følge deraf Tilsyn med den 
Maade, hvorpaa den deeltagende Lærer meddeler Underviisningen, 
men kan ikke uden Rektors Vidende og Billigelse fremkomme med 
Anordninger i denne Henseende. 

(Sluttes i næste Hefte.) 



hiUioMsåigiveke af nye Skrifter. 



Dr. AatoB fl^ekel. Ueber eine bisher ganz unbeachtet gelassene 
Wiener Juvenal-Handschrift aus dem X. Jahrhundert als 
einzige Vertreterinn der Ultesten und unverdorbensten Recen- 
sion Juvenals. Wien 1869. 41 8. 8vo. (Særskilt Aftryk af Vi- 
denskabernes Academies Beretning for Novbr. 1858). 

Vore Haandskrifter til Juvenal ere alle interpolerede paa et eneste nær, 
som derfor i de nyeste Udgaver næsten udelukkende er lagt til Grund for 
Texten. Dette Haandskrift, som stammer fra den ungariske Konge Matthias 
Conrlous's Bibliothek (codex Budensis) og senere kom i den Parisiske Ju- 
rist og Philolog Petrus Pithoeus* Hænder (cod. Pithoeanus) ansaas i Inng 

17* 



Digitized byVjOOQlC 



258 Indholdsangivelse af nye Skrifter. 

Tid for tabt, indUl Dubner (Ao. 1847) gjenfandt det i Bibliotheket i Montpel- 
lier (cod. M o n t ep e r s u 1 a n u s). Nu har Dr. A. Goebel frenodraget et Hauid- 
skrift i det k. k. Hofblbliothek i Wien (No. CXI i Endlichers CaUlog) fra det 
Xde Aarhundrede, som foruden Stykker af Avieni Arateå, Phaenomena et 
Prognostica og Lucretii de rerum natura (ofr. Dr. Eduard Goebels Artikel i 
Rhein. Mus. XII. p. 449) indeholder et Brudstykke af Juvenal's Satirer forfra 
indtil V. 96 (med en Lacun fra II. 60—106 ind). Haandskriftet er øiensyn- 
ligt samvittighedsfuldt afskrevet efter et ældre Haandskrift, hvor de enkelte 
Ord ikke vare sondrede. Afskriveren forstod ikke, hvad han skrev: f. Ex. 
II. 158 tedis set siforetum id alaurus d. v. s. taedis et si foret 
umida laurus, og oftere. I det Hele stemmer Wienerhaandskriftet med 
Pithoeanus imod de interpolerede, saafedes udelader det V. 91 og læser med 
Pitb. IV. 96 tam festinata, hvor de andre have jam destinata. Ogsaa 
i Slirivemaaden viser det sin Ælde (satura, cumba o. s. v.), uden dog at 
støtte Curiosa som scribtus og cludere, som Jahn lidt ubetænksomt har 
optaget efter Pithoeanus alene. Det frembyder mange ægte Læsemaader, som 
kun ere bekjendte fra Scholier og Grammatikere. I. 169 anime ante tubas, 
IV. 43 tor ren tis. Ofte peger Pithoeanus hen til samme Læsemaade wm 
findes i Vindobonensis. II. 30 revocabat V. revoca.at P. revocarat 
codd. interp. 111. 18 pråesentius V. praes.ntius P. praestantlus 
codd. int Mango andre Steder bekræfter den Conjecturer som II. 108 
Asyria — urbe (Valesius). III. 218 Hic Asianorum (Jahn). Af de fuld- 
kommen nye Læsemaader, Haandskriftet giver, turde V. 38 have størst 
Interesse: Ap piadum crustas, hvormed G. sammenholder: Ov. Art am. 
1.79; III. 451. Appiades kaldtes Vandnympherne , der smykkede Vand- 
springet paa Forum Caesaris. 

J. F. 



f2.Cartia8. GrundzUge der griecbishen Etymologie. Ister Theil 
Leipzig 1858. (Teubner). XIV + 371. 8. 

Indledningen (S. 1—98) giver en Bedommelse af fofskjellige Etymologers 
Fremgangsmaade ; fremdeles fremstiller den de Grundsætninger, som man 
har at følge med Hensyn til Lyd og Betydningsudvikling samt Udflndelsen 
af Grundbetydningen. Foruden Indledningen indeholder dette Bind den regel- 
mæssige Lydovergang. De vigtigste Led af hver græsk Ordfamilie sammen- 
slilles med hverandre og sammenlignes med de beslægtede sanskritske. 
latinske, gotiske, litauiske og kirkesiaviske Ord. Anden Del skal indebolde 
de Ords Etymologi , hvis Lydovergang er uregelret, og de Indices, som ere 
nødvendige for at slaa efter i Bogen. 

Sfeinhjoni Egilssra. Lezicon poeticum antiquæ lingus 
Septentrionalis. Fase. IV. Hafbiæ 1859. (Edidit societas 
regia antiqnariorum Septentrionalium). pag« 641—882. et. 8. 

Indeholder de i den oldnordiske Poesi forekommende Ord, saavel de 
Ord, der ogsaa findes i Prosa som de blot poetiske. Steder, hvor Ordene 
forekomme, anføres med Oversættelse i saa rigelig Mængde, at Skriftet 
kan tjene som Commentar til hele den oldnordiske Poesi. Det nu udkomne 
Hæfte gaaer fta rakkliga til -umk. 

Dr. fi. Land. To stykker af det oldnordiske sprogs ord- 
fojningslære. Prøve af en fnldstændig fremstilling. Nykjø- 
bing 1859. 52 S. 8. (Skoleprogram fra Nykjøbing). 

Første Stykke handler om Sætningens Bestanddele (Grundord og Om- 
sagn) og deres indbyrdes Overensstemmelse. Det andet Stykke er Læren 
om Nævneformens og Gjenstandsformens Brug. Forfatteren har i længere Tid 
beskjæftiget sig med Indsamling af Stof til Oldsprogets OrdfOJnlngslære og 



Digitized byVjOOQlC 



IndhoIdsaDglyelse af nye Skrifter. 259 

baaber engang at kunne give en fuldstændig oldnordisk Ordfojnlngslære. En 
Udvikling af den fuldstændige Plan og Udførelse af nogle enkelte Dele deraf 
vil blive optagen i det næstkommende Bind af „Annaler for nordisk Oldkyn- 
digtied" med Aarstallet 1868. 

Ct Mtlkeelu Dansk Ordbog indeboldende ' det danske Sprogs 
Stammeord tilligemed afledede og sammensatte Ord, efter den 
nuværende Sprogbrug forklarede i deres forskiellige Betydninger, 
og ved Talemaader og Ezempler oplyste. Anden forogede og 
forbedrede Udgave. Iste D.eel. A — L. Med en kort Oversigt af 
det danske Sprogs Historie. LXVIII Sider + 1500 Spalter. 
2den Deel. M— 6. 1636 Spalter, st. 8. Rbbvn. 1859. (Forlagt 
af den Gyldendalske Bogbandling [Hegel]). 

1813 udkom „Dansk Haand-Ordbog'* af G. Molbech; Planen var omtrent 
den samme som i Badens orthographtske Ordbog 1799. „Dansk Ordbog*' 
udkom 1838 (LXXXIl 4. 700 + 732 S. 8); heri er til Ordene og deres 
grammatiske Bestemmelser (Genus, Pluralis, Gonjugation), som „Haand-Ord- 
bogen" indeholdt > tiifojet Forklaring af deres Betydning og Exempler til Mo- 
diflcatlonerne i Ordets Brug og Bemærkelse samt Skriftsteder af bekjendte 
Forfattere. Heraf foreligger nu åndet Oplag, hvis Udgivelse er afsluttet efter 
Forfatterens Død (1857). Forfatterens Plan for sine Ordbogsarbejder har han 
bragt til Udførelse ved 3 Samlinger: denne Ordbog behandler Skriftsproget 
og det dannede Talesprog, „Dansk Dlalect-Lexikon" (1841) derfra af- 
vigende Ord 1 Almuens Sprog, ,, Dansk Glossarlum" (1ste Deel A— L. 
1857) forældede danske Ord af Diplomer, Haandskrlfter og trykte Bøger fra 
13de til. 16de Aarhundred. Udgivelsen af Glossariet er ikke afsluttet. 

P. IdUer. Ordbok ofver Hallandska landskapsmålet. 
Lund 1858. XXIV + 231. 8. 

tn Samling af de Ord i den Hallandske Sprogart, som afvige fra det 
svenske Skriftsprog. Substantivernes Kjon og Verbernes, Goi^ugation bestem- 
mes. Sammenligning anstilles med andre svenske Sprogarter, andre Sprog 
og gammel Svensk. Foruden Betydningens Forklaring anføres ved nogle 
Ord Exempler paa deres Brug. Nogle grammatiske Bemærkninger samt Sprog- 
prøver fra de forskjellige Egne findes i Fortalen. Søndre Hallands A|,aal nær- 
mer sig til Dansk, forsaavldt ky t, p blive til g, dy b \ Ordenes Slutning og 
mellem to Selvlyd. Ogsaa med Hensyn til Ordforraadet danner Haliandsk en 
Bro fra Svensk til Dansk; mange Ord, ider anføres som afvigende fra Svensk, 
stemme ligefrem med dansk Skriftsprog : alika, kaja, d. Allike, bede, gållad 
gnmse, d. Bede og mange andre. 

J. H, I. iMegarteB. Worterbuch der Niederdeutschen 
Sprache. Isten Bandes 2te Lieferung. ai — amt. Greifswald 
1859. S. 161—836. 4. 

Ordbogens Hensigt er at behandle det nedertydske Sprog fra 13de Aar- 
hundred indtil den nærværende Tid i Nord-Tydsklands forskjellige Egne. 
Han ordner de afledte og sammensatte Ord under Stamordene. Foran Stam- 
ordene stiller han Formerne i de nærmest beslægtede Sprog. Ordenes Brug 
oplyses ved talrige Exempler af den nedertydske Litteratur; disse ledsages af 
en bojtydsk Oversættelse. Hovedarterne af de gamle nedertydske Skrifter ere 
Retsbøgerne, Krønikerne, Kirkeskrifterne og Digtene. Som Kilder kunde des- 
uden benyttes de gamle Vocabolarier fra 15de Aarhundred. For det nyere 
Sprog har han benyttet de trykte Ordbøger for Bremen, Pommern o. s. v. 
samt nogle Ordbøger i Haandskrift; endvidere, hvad der i nyere Tid er skre- 
vet paa Plattydsk (Groths Quickborn); desuden have flere Mænd sendt ham 



Digitized byVjOOQlC 



260 Indholdsangivelse af nye Skrifter. 

Bidrag. Men nojagtig Betegnelse af Lyden i Dialecterne stræber han ikke 
efter. „Ich mochte empfehlen^ moglichst einfach und der ursprunglichen 
Form des Wortes gemåss zu schreiben; dann bleibt es deutlich. Man moss 
in der Schrift nicht zu viel der Aussprache nachgeben." {S. XIV). Som Ord- 
bog over den ældre nedertydske (den meilemnedertydske) Litteratur vil 
Skriftet være tilstrækkeligt ; for de nuværende nedertydske Almuesprog staaer 
der vist endnu meget tilbage at udrette. — 1ste Levering udkom 1856. Paa 
Omslaget til 2den Levering loves, at de følgende Hæfter skulle følge hurtigere 
paa hverandre. 

A. ScUeieber* Yolkstiimliclies aus Sonneberg im Meininger 
oberlande. Weimar 1858. (In commission bel Bohlau). XXV -{- 
158. 8. 

Heri indeholdes (S. 1—63) en „Grammatik der Sonneberger 
mundart" af den ved sine Arbejder over Slavisk og Litauisk (Die formen- 
iere der kirchenslawischen sprache, erklårend und vergleichend dargestelU. 
1852; Handbuch der litauischen sprache« I. Grammatik 1856, II. Lesebuch 
und glossar, 1857) bekjendte Forfatter. Han har indskrænket sig til Byen 
Sonneberg uden at bryde sig om den omliggende Egn. Denne By ligger paa 
Sydskraaningen af Duringerwald og hører til Sachsen-Melnlngen ; Sprogarten 
er frankisk. Betegnelsen er omtrent phonetisk; Bogstavet d bliver anvendt; 
e er '^ fransk e ouvert; 'é er lukket e; Halvlyden e betegnes efter Schmel- 
lers Exempel ved 9 (dck9r == t. Acker); Vocalens Længde betegnes ved For- 
dobling (mad «= t. Mann). I Lydlæren gjennemgaas alle Vocaler saaledes, 
at de henføres til de tilsvarende mellemhojtydske med rigelig Exempelsam- 
ling: som Oversigt følger en Udsigt over Lydene fra mellemhojtydak Stand- 
punct af, hvor man ser, til hvilke Lyd enhver mht. Yocal i denne Sprogart 
kan blive. Verbernes Conjugation er behandlet saaledes, at de ere delte i 
„stamverba" og „abgeleitete verba"; som Inddelingsgrund for de første an- 
vendes Dannelsen af Præsens, d. e. samme Inddelingsgrund, som man an- 
vender i Sanskritgrammatiken , er her overført paa vor Sprogklasse. Systemet 
vilde tydeligere træde frem, anvendt paa et ældre Sprog, f. Ex. Gotisk. 1 Son- 
neberg-Diaiecten findes præteritum indic. kun i et Par Exempler og Brugen 
af præt. conj. er meget indskrænket; i Reglen omskrives begge. Desuden 
indeholder Bogen Gaader, Børnerim, o. s. v., som leve i Folkets Mund. 

F. Mfli Grammatik der RomaniBchen Sprachen. Ister 
Theil. 2te, neu verfasste Ausg. VI + 481. Bonn. 1856. — 
2ter Theil. 2te, umgearb. Ausg. 470. 8. Bonn. 1858. (E.Weber). 

„Sex romanske Sprog tildrage sig vor Opmærksomhed ved grammatisk 
Ejendommelighed eller literair Betydning, to østlige, det italienske og wala- 
chiske . to sydvestlige, det spanske og portugisiske, to nordvestlige, det pro- 
ven^lske og franske. Alle have deres første og fornemste Kilde i det la- 
tinske." At behandle Bogstavovergangene mellem Latin og de romanske 
Sprog, Bøjning og Orddannelse med Hensyn til Stamsproget, samt Syntaxen 
med Hensyn til historisk Udvikling er Gjenstanden for Diez* Gr. d. rom. 
Spracho, hvoraf 1ste Udgaves 1ste Del (Lydlære) udkom 1836, 2den Del 
(Bojnings- og Orddannelseslære) 1838, 3die Del (Syntax) 1844. Siden den 
Tid har han udgivet „Etymologlsches worterbuch der romanischen sprachen", 
Bonn 1853, XXVI + 782 S. 8. I Indledningen til GrammaUkken Ules om 
de romanske Sprogs Bestanddele med Hensyn til Ordforraadet, der meddeles 
her en Fortegnelse over latinske Ord, der tilhørte eller kunne anses for at 
have tilhørt den lavere Talebrug 1 Latin og som ere gaaede over i de ro- 
manske Sprog, fremdeles behandles Optagelsen af græske og „tydske" Ord; 
næsten helt ny er Fortegnelsen paa latinske Ord , der ere gaaede tabt i de 
romanske Sprog (S. 45-~55). Derpaa kommer i 2den Udgave i Indledningen 
et Afsnit under Overskriften „Gebiete"; her handles om de Folk, der oprin- 



Digitized by LjOOQ IC 



Indtioldsangiyelse af nye Skrifter. 261 

delig beboede hver Provinds eller nedsatte sig der, de séeregne Bestanddele i 
de enkelte Sprog , den første offentlige Brug , Sprogets første Prøver og Min- 
desmærker, Begyndelsen til dets grammatiske Behandling. Her er Tilfojeisen 
af Lydforholdene i italienske, provencalske og franske Dialecter ny. — 1ste 
Bog behandler Lydlæren og bestaar af 3 Afsnit. 1) Kildesprogenes Bogsta- 
ver. Latinske Bogstaver. Den Skjæbne, de enkelte latinske Bogstaver have 
i de romanske Sprog, undersøges; Sprogene tages saa vidt muligt under ét. 
— Tydske Bogstaver. — Arabiske Bogstaver. Ny Tilfojelse. •— 2) Romanske 
Bogstaver. Ny Tilfojelse. Det omvendte foretages nu af hvad der foretoges 
i 1ste Afsnit. 1 de enkelte Sprog undersøges for hvert Bogstav, fra hvilke 
latinske det stammer, f. Ex. ital. lukket e kommer af kort i eller langt e. — 
3) Prosodi (Qvantltet, Accent). Flyttet til denne Plads og udvidet Ul et eget 
Afsnit. 

2den Del indeholder i to Bøger Bojningen og Orddannelsen. I Bojnin- 
gen behandles under hver af de Ordklasser, der ere Gjenstand for Flpxion, 
efter almindelige Bemærkninger hvert Sprog for sig. 1 Conj ugationen antages 
to Flexionsarter, der ifølge 2 Udg. adskille sig derved, at 1 og 3 Person 
i Perfectum d: den franske Grammatiks passé déflni i den svage er ilexi- 
onsbetonet, i den stærke stammebetonet (It. cantåi— vi'di). Den svage har 
3 Conjugationer (it. 1. cantare. II. vendere. IIL a. parto, partire. 111. b. fio- 
risco, fiorire); den stærke 3 Classer, svarende til latinske Perfecter paa i, si 
og ui (it. 1. vidi, 2. piansl, 3. parvi). Dette System er gjennemført i alle 
Sprogene, kun Fransk og Walachisk afvige lidt. — Paa Behandlingen af 
gammel Fransk har i 2den Udg. Burguys Bog (se nedenfor) hnvt Indflydelse. 
Det spanske „Fut Conj." (cantare), som han for henførte til lat. Perf. Conj., 
henfører han nu til lat. Fut. ex. (cantaro), da man paa gammel Spansli fin- 
der Former for 1ste Person paa -o. — I Orddannelseslæren behandles hver 
Afledningsendelse for sig med alle Sprogene under ét; han adskiller de 
med Afledningsendelsen fra Latin overleverede Ord (it. cattivo = lat. captivus) 
fra Efterdannelserne (it. pensivo). Særskilt behandles Numeralia, Pronominer 
og Partikler, hvor det ikke kommer an paa Formerne som saadanne, men 
paa Individuerne. — Et Register er tilfojet til den ny Udgave af 2den Del, 
dels over de afvigende Verber, dels over Aflednlngsformerne i hvert Sprog 
for sig. — Af Syntaxen er hidindtil intet nyt Oplag kommet. 

fi. f. Birgiy. Qramroaire de la langue d'oi'l oa grammaire 
des dialectcs Fran^ais aux XII* et XIII* siécles. Tome L XIV 
+ f09. Berlin 1853. — Tome IL VI + 410. Berlin 1854. 
(F. Schneider et comp.). — Tome III. Glossaire étymologique. 
XX + 398. 8. Leipzig 1856. (L. A. Kittier. Berlin. F. Schnei- 
der et comp.). — (Trykt i Berlin hos Brødrene Unger, Fortalen 
til 3die Del er underskrevet Berlin). 

Fra det 9de Aarhundredes Slutning findes i Frankrig to meget forskjel- 
lige Sprog, det provencalske (la langue d'oc) i Syd, og det egentlige franske 
(la langue d'oil) i Nord. Det Provencalske medtages ikke i dette Værk; 
GJenstanden for det er det egentlige franske Sprog. Burguy har især lagt an 
paa at sondre Dialecterne. For at adskille Dialecterne har han iiske benyttet 
Texteine i Bøger, fordi Stederne, hvor Bøgerne ere skrevne, næsten altid ere 
usikre, og den største Del af de Afskrifter , der ere komne til os, skrive sig 
fra en Tid, hvor Dialecterne allerede vare meget blandede. Han har tyet til 
DoGumenter fra Idde Aarhundred, og efter længe at have staderet dem har 
han sammenlignet deres Former med de nuværende Almuesprogs, senere 
har han ordnet Bøgernes Texter i Classer og gjort Udvalg af de Former, 
som de fremstille. I de talrige Citater har han undgaaet at citere utrykte 
Kilder for at enhver kan have Lejlighed til at se Sammenhængen, hvori de 
løsrevne Steder forekomme. Han deler det gamle Franske i tre Hoveddialec- 
ter: normannisk, picardisk, burgundisk; Navnene ere tagne fra de 
Provlndser, der tydeligst fremstille deres Character. Denne Inddeling er ta- 



Digltized by VjOOQIC 



262 Indholdsangivelse af nye Skrifter. 



gen Tra Fa Hot, Recherehes sur les formes grammaticales de la languefran- 
paise el de ses dialectes auXlIl« siécle, Paris 1839, et Værk, der blev afbrudt 
ved sin Forfatters Død. B. adskiller „dialecte" og „patois**: „On se servira de 
dialecte quand il s'agit des differences de langage d'un pays oil il n'y a 
pas de iangue flxée, officielle et généralement admise; dans le cas contralre, 
on parle de telle on telte laogne et de ses patois. Ainsi, au XJU« slécle, 
II n'y avait en Fraoce que des dialectes; plus tard il y a nne Iangue. fran- 
(aise et des patois". (I, S. 14). — Lydlæren er yderst kort, om Udtalen tales 
der slet ikke, men denne vil B. gjore til GJenstand for et særegent Vsrk. 
Den største Del af Grammatikken optages af Læren om Verbalformerne. 
Paradigmerne for de 4 Conjugationer opstilles med Formerne i de SDialecter 
ved Siden af hverandre. De "afvigende Verber behandles i Bogstavorden un- 
der den Conjugation, hvortil InDnitiven henviser dem. Syntaxen er ej med- 
taget. — 3die Del indeholder et Lexicon over de Ord af det gamle Sprog, 
som findes i Værket. Ordene ere ordnede alphabetisk, men méd de afledte 
Ord under Stamordet. Foruden Betydningen behandles tillige Oprindelsen. 

It ClaésOBi Om språketB ursprang och v&sende (S. 16 — 
137 i Nordisk Universitets - Tidskrift, 4de Aargang, 
4 Hæfte, Upsala 1858). 

Indhold. C. adskiller to Betydninger af Ordet Sprog; der menes dels — som 
naar man priser Sproget Gave — en Evne (den subjective Betydning), dels 
— naar der tales om et Sprog, Sprogene — en Samling af Ord (den objec- 
tive Betydning). Gjore vi os Rede for de Forestillinger, som ere forenede 
med Ordet Sprog I begge Betydninger, finde vi 1) Forestillingen om Lyd, 
2) Forestillingen om et talende Væsen, Mennesket, af hvem Lydene faa 
Betydning (Sproglydenes subjective Betydning), 3) Forestillingen om Medde- 
lelse mellem flere talende Væsener; den samme Betydning, Sproglydene 
have for den talende, maa de have for flere (Sproglydenes objective Betyd^ 
ning). De, som forstaa den Talendes Ord, ere hans Landsmænd, Medlem- 
merne af samme Nation. Det er først ved Øvelse, ved Undervisning af 
andre, at hvert Menneske erhverver Kundskaben om Sproglydenes objec- 
tive Betydning. Hvilliet Væsen har nu givet Sproglydene deres Betydning? 
Sproget og Sprogene maa enten 1) søge deres Oprindelse hos Guddom- 
men, 2) eller forklares af det enkelte Menneskes Væsen, eller 3) tære 
noget for Nationerne eget C. giver derpaa en kort Oversigt over de 
Tænkeres Anskuelser, som have omfattet én af de 3 Muligheder, som han 
kalder 1) den theologiske, 2) den anthropologiske og 3) den eth- 
nologiske Forklaring. Den theologiske Forklaring er t Ex. anvendt 
af Hamann. Grundlæggeren af den anthropologiske Sproganskuelse er 
PI at o. Den fdrplatonlske Philosophi havde i Sproget blot sét Tingene, 
hvis objective Billeder „Navnene" skulde være; den kunde ikke forklare 
Menneskets Sprog, Sproget var Følgen af en blind Naturnødvendighed 
(Heraklit) eller en blind Hændelse (Demokrit). Den efterplatoniske Philoso- 
phi saa i Ordene blot Menneskets Benævnelser paa de opfattede Gjen- 
stande. Medens man Indtil Herder havde holdt sig til den objective Betyd- 
ning, holdt han og de nyere Sprogphilosopher sig især til den subjective 
Betydning, til Sprogevnens Nødvendighed for Menneskene. Psychologernes 
Forsøg at forklare Tilværelsen af adskilte Sprog mislykkedes. Den fra den 
græske Philosophi ndgangne anthropologiske Anskuelse sluttedes, da den 
empiriske Sprogforskning havde taget et nyt Opsving. Den beviste, at hvert 
Sprog havde et System, en Historie og en Sjæl. Hvert af disse Resul- 
tater gav Anledning til et nyt Forsøg at løse Problemet: Becker, Grimm, 
Stein thaL De begik den Fejl, ikke at bryde fuldstændig med den anthro- 
pologiske Sprogphilosophi. Fælles for dem alle er Forvexllngen af Sprog i 
objectlv Betydning med Sprog som Evne; i Forbindelse hermed staar den 
Vægt, alle nyere lægge paa Sproglydenes subjective Betydning med Tilside- ' 
sættelse af den objective. Disse Fejl findes ikke hos Madvig; Sprogets Op- 
gave er efter ham at være Meddelelsesmiddel ; alene de Lyd ere virkelige 



Digitized byVjOOQlC 



Indhoidsangivelse af nye Skrifter. 263 

Ord, hviø Betydning er sancUoneret af en Nation. Mod Madvig indvendes, at 
lian \kke giver Agt paa elier iidie aneritjender Humboldta Opdagelse af 
den indre Sprogform. Glaéson finder, at ^,Sproget er en AabmbareUe af 
Naiionalaanden''^ ; „Sproffei 9om et af et indre Prmeip oplivet Syatem af Ijydy 
der have Betydning for flere Mennetker er Hovedbegrebet, af bvilkct . . . 
Sproget eom menneøkelig TeUeeme ftiar sin Forklaring". 

K« L« 

T. S. Bønlaii. Libri Judicnm et Rnth secuodum versionem Sy- 
riaco-HexaplareiD ex codice musei Britannici dudc primnm editi, 
Græce translati nolisqne illnstrati. Fase. prior, cont. Hb. Jud. 
cap. ]• — y. Cum dissertatione præmispa: De regulis gramroaticis, 
qnas Eecnlns est Paulus Tellensis in Veteri Testamento ex Græco 
Syriace vertendo. Havniæ 1859. VIII + 93 pp. 4to. 

Dette Skrift indeholder det første Stykke af en Udgave af Dommernes og 
Buths Bog 1 den saakaldte syrisk-hexapiariske Oversættelse, hvilke Bøger nu 
for første Gang udgives efter et Haandskrift i det britiske Museum i London, 
hvorhen det i de seneste Aar er blevet bragt fra de nitriske Kiostre i Ægyp- 
ten. Den syriske Text er ledsaget med en græsk Oversættelse, d. e. et For- 
søg til at restituere den græske hexaplariske Text af Septuaginta, hvilken vel 
ligger til Grund for adskillige af de bedste græske Haandskrifter (f. Ex. det 
Aleiandrinske), men dog neppe i noget er opbevaret saa rent, som i det 
eller de Haandskrifter, der have ligget til Grund for nærværende syriske 
Oversættelse. En saadan Restitution af den hexaplariske Text maa utvivl- 
somt anses for at have Betydning for Septuagintas Textkritik. da den hexa- 
plariske Text er det vigtigste Hjælpemiddel til at fastsætte Septuagintas op- 
rindelige Text. At restituere den græske Grundtext vil ved denne Oversæt- 
telse kunne udføres med storre Sandsynlighed for et tilfredsstillende Resultat, 
end det i Almindelighed lader sig gjore, fordi Oversætteren, Paulus af Telia, 
i det Hele slavisk følger sin græske Original; endog saa noje, at hans Over- 
sættelse af og til synes at maatte have været uforstaaelig for indfødte Syrere, 
naar de vare ubekjendte med det græske Sprog. For at vinde et fastere* 
Grundlag for Gjengivelsen af den græske Grundtext bar Udgiveren i den 
forudskikkede Dissertation søgt at fastsætte de Regeler, som Pavlus af Telia 
har fulgt ved at oversætte fra Græsk til Syrisk, hvilket han iverksætter ved 
at gjennemgaa de enkelte Taledele og paavise, hvorledes de oversættes i de 
forskjellige Forbindelser, hvori de forekomme. Under Afsnittet om Oversæt- 
teisen af den græske bestemte Artikel oplyses tillige, at Bibeloversætteren 
Aquilas ikke, som det hidtil har været antaget, har oversat det hebraiske 
Akkusativ-Mærke px ^^^ <'(^'' allevegne, men i Regelen kun hvor det føl- 
gende Nomen i Hebraisk tillige havde Artikel. — Til Texten er der endvidere 
fojet Anmærkninger, dels kritiske, deis saadanne, ved hvilke saavel denne, 
som den græske Oversættelse nærmere belyses. 



Codex inris Scanici) iuris Scanici expositio Latine conacripta 
ab Andrea Snnonia f. arcbiepiscopo Luodenai, codices iuris eccle- 
aiastici ae urbiei Scaniæ, et statnta dirersa Scaniam spectantia, 
cum Dotis criticis, variis lectionibus, glossariis et indice nominum 
propriornm. — Skånelagen, med årkebiskopen i Lund An- 
dreas Sunesaons latinska bearbetning, Skanska kyrkratten och 
atadariitten, samt åtakilliga stadgar for Skåne, utgifven af D. € J. 
ScUyler. Lund 1859. CLXXXIII + 652. 4to. (Corpus inria 
Sneo-Qotorum antiqui. Samling af Sveriges gamla lagar. 
Nionde bandet). 



Digitized by LjOOQ IC 



264 IndhoIdsaDglvelse af nye Skrifter. 

Af Texter indeholdes heri 1) Skaanslte Lov, udgiven efter et Perga- 
ments-Haandskrift paa det kongelige fiibllothek i Stokholm, sign. B. 76, 4to. 
GJengivelsen af Haandskriftet er bogstavret; Forkortelsers Opløsning er 
antydet. Nogle faa Steder er der indsat noget« efter andre Haandskrtfter, 
dette kan naturligvis altid ses i Noterne. Skaanske Lov blev første Gang 
trykt i Kbhvn. 1505 hos Gemen til praktisk Brug efter et yngre Haandskrift; 
dernæst blev den udgiven af Hadorph, Stokh. 1676, efter samme Haandskrift. 
som S. har fulgt. Siden blev den ikke udgiven for i Kbhvn. 1854 af Thor- 
sen (XVIII. Bind af nordiske Oldskrlfter) efter Runehaandskriftet (A. M. 28, 8vo.); 
Hullerne udfyldte Thorsen efter A. M. 41, 4to. Vi have altsaa nu begge 
Hovedhaandskrifter af Skaanske Lov udgivne. H) Andreas Sunessons 
latinske Bearbejdelse af Skaanske Lov, efter A. M. 37, 4to. paa Uni- 
versitets-Blbliotheket i Kbhvn. Opløsning af Forkortelser er ^ betegnet 
Denne latinske Bearbejdelse blev først udgiven Kbhvn. 1590 af A. Hvitfeld; 
siden er den udgiven af Kolderup-Rosenvinge, Kbhvn. 1846; den findes og- 
saa hos Thorsen. Angaaende Forholdet mellem den danske og latinske Form 
af Loven mener Schlyter, at hverken Schlegel, der ansaa Andreas Sunes- 
sons Arbede for Grundlaget for den danske Text, eller J. E. Larsen, der 
ansaa den danske Text i de ældste Haandskrifter for at ligge til Grund for 
Sunessons Skrift, har Ret, men at en ældre dansk Text har ligget til Grund 
for begge, der ere udarbejdede i det 13de Aarhundredes Begyndelse uafhæn- 
gig af hinanden. III) Skaanske Kirkeret, paa Dansk efter samme Haand- 
skrift som I, hertil komme to latinske Texter. IV) Skaanske Stadsret 
efter det Ledreborgske Haandskrift 12, 4to. Haandskrifterne henføre den til 
forsKJellige Byer, de vakle især mellem Lund, Malmø, Landskrona og Hel- 
singborg; S. antager det for sandsynligst, at den oprindelig er forfattet for 
Lund, men at tilsidst alle Stæder indenfor Skaanske Lovs Omraade have 
tilegnet sig den. V) Adskillige Bestemmelser for Skaane (9 Numre). — No- 
terne indeholde afvigende Læsemaader; af de vigtigere Haandskrifter, som i 
Noterne betegnes med Bogstaver, optegnes alle Uligheder (med Undtagelse af 
orthographiske Smaating og aabenbare Skrlvfejl) ; af de yngre med deres Num- 
mer betegnede anføres blot de Uligheder, som synes at have Betydning. — 
En Fortale beskriver Haandskrifterne og anstiller andre Undersøgelser om 
Lovene; et Par af Resultaterne ere anførte. her ovenfor; fremdeles anføres 
her Grunden til, at den saakaldte Arvebog ej er medtagen; den skriver sig 
nemlig fra den ældre Sjællandske Lov, men forbigaar, hvad der allerede 
fandtes i Skaanske Lov; Arvebogen er Sjællandsk Lov, den har ikke ophørt 
at være det, fordi den i Skaane er benyttet som subsidiair Ret. — Et Glos- 
sarium ledsager Værket. — 2 Tavler med Facsimiler: 1) God. 1. (Bibi. Reg. 
Stokholm. B. 76). God. 2. (A. M. 28, 8vo.). 2) God. 3. (A. M. 37, 4to.). God. 7. 
(Ledreborg. 12). God. 9. (B. U. H. ex don. var. 136, 4to.). — Alle til denne 
Samling hørende Landskabslove ere nu udgivne; 10de Bind skal indeholde 
Kong Magnus Erikssons Landslov. 

ۥ Sire. Outniska urkunder: Gnta lag, Guta saga ocb Gotlands 
runinskrifter språkligt behandlade. Academisk afhandling. Stockh. 
1859. (Norstedt & soner). XLI + 81. 8. 

Da Gotlandsk indtager en egen Stilling iblandt de svenske Landskabs- 
maal, har S. anset det for oplysende for svensk og nordisk Sprogforskning 
at have det Gotlandskes ældre Sproglevninger samlede og behandlede paa 
ét Sted. Arbejdet er bestemt til at bestaa af 3 Afdelinger: 1. Texten af 
samtlige gutniske (oldgotlandske) Sprog-Mindesmærker. 2 Udkast til en 
gutnisk Formlære. 3. Ordbog. Her findes første Afdeling. Hensigten med 
Udgivelsen af Guta lag og Guta saga har været at give en renset og fejlfri 
Text, med en ensartet Orthographi. De vigtigere Tilfælde, hvori Haand- 
skrifternes Læsemaader ere rettede, blive anførte. S. antager, al de første 
61 Gapltler (tilligemed Gap. 64) af Gutalag ere ældre- end Gap. 62, 63, 65 
og Gutasaga. GoUandsloven er for faa Aar siden bleven udgiven (efter 
Haandskr. B. 64 paa det Kongel. Blblioth. i Stokholm) af Schlyter, Lund 



Digitized byVjOOQlC 



IndholdsBDgivelse af nye Skrifter. 265 

1852, i 7de Bind af Samling af STeriges gamla lagar. Fremdeles har Save 
i denne Bog samlet de gotlandske Runeinds-krifter; Antallet er (ibe- 
regnet en Indskrift med Munkeskrift) 204; et Par ere ulæselige, ulæste eller 
mistænkte. Runeindskrifterne gjengives først med bogstavret Omskrivning 
med latinske Bogstaver, siden med rettet Text. En Indledning til Siiriftet 
handler især om vanskeligere Steder og Ord i Gutalag. 

De hellige Kvinder, en Legende-Samling, udgiven af C* J. 
Branlt. Kbbvn. 1859. (Selskabet for Danmarks Kirkehistorie). 
115 S. 8. (Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen 11.). 

Bogstavret Udgave efter et dansk Papirs-Foliehaandskrift, i det kon- 
gelige Bibliothek i Stokholm, som har arvet det efter Antiqvitets-Archivet, 
hvor det bar Signatur K. 4; enkelte nærmere betegnede Steder ere rettede. 
Haandskriftet , skrevet med én og samme Haand i Midten af 15de Aarhun- 
dred, indeholder iøvrigt noget mere, f. Ex. en Eriks Krønike. Det her ud- 
givne tredie Afsnit anser B. for en Afskrift af en ældre Bog. Paa den en- 
kelte Undtagelse nær, med St. Pauli Nedfart til de Qødes Rige, holder Sam- 
lingen sig udelukkende til den hellige Jomfru og dem, der senere have faaet 
Helgenindenavn ; den har vel altsaa tjent til Brug for Kiosterjomfruer. Bogens 
Kilder ere at søge i Middelalderens latinske Litteratur; dog er den næppe 
Oversættelse af et bestemt enkelt Skrift. En Ordliste ledsager Udgaven. 

Danmarks gamle Folkeviser. Udgivne af Sfeildl QrandltTig. 
3 Dels 1 Hefte. Kbhvn. 1858. (Forlagt af Samfuioidet til den 
danske Literatnrs Fremme). 385 6. st. 8. 

De tidligere Udgaver indeholde ifølge S. Grundtvig kun det halve Antal 
af de opbevarede Viser og del ofte i en viikaarlig tilstudset elier udpyntet 
Skikkelse. Gr. udgiver Folkeviserne fornemmelig efter skrevne Visebøger fra 
16de eg 17de Aarhundred; Aftrykket er, hvor Originalen er ældre end Aar 
1700, bogstavret med ubetydelige nærmere beskrevne Ændringer; hvor vi 
have flere Opskrifter, meddeles disse hver for sig. Hver Vise har en Indled- 
ning, der undersøger dens Historie i og udenfor Norden. 1ste Del (1853 og 
1854) indeholder de egentlige Kæmpeviser, der besynge de forhistoriske, my- 
thiske Helte (Nr 1—32). 2den Del (1854 og 1856) indeholder Trylleviserne 
med Tillæg af Vidunderviserne (Nr. 33— U 4). Viserne i 1ste og 2den Del 
tilhøre den mythiske Kreds. Derimod ere de i dette Hæfte udgivne Viser 
(Nr. 1 1 5—145) historiske. Visen om Valdemar og Tove (Nr. 121) henføres 
af Gr. til Valdemar den store; Tovesagnet har man tidligere henført til Val- 
demar Atterdag, det eftervises, hvorledes man med Hensyn til Tove har dyn- 
get GJetning paa Gjetning. Udenfor Danmark forekomme Viser, hvis Indhold 
ligne Visen om Kong Valdemar og hans Søster (Nr. 126); Gr. mener, at 
Visen fra første Færd er en dansk historisk Vise om Valdemar den store og 
hans Søster, som fra Danmark har udbredt sig mod Nord og Vest: til Sver- 
rlg, Norge, Island, Færøerne og Skotland; mod Syd og Øst: gjennem Holsten 
og Tydskland ind i Venden. Af Visen om Marsk Stig (i Opskrifterne Marstig 
med Tonen paa første Stavelse) meddeles 10 Texter foruden de 4 Vedelske 
(Nr. 145); Gr. antager, at Kvadet om Marsk Stig vel oprindelig har udgjort 
et Hele, men at dette fra første Færd har delt sig i en Jlække af Afsnit 
eller Sange; et Forsøg paa en Restitution har Gr. givet i 1ste Hæfte af Tid- 
skriftet „Folke" (1859). 

Oamle norske Folkeviser. Samlede og udgivne af S«phl8 Bigge. 
Kristiania 1858. (Feilberg & Landmark). XII + 156 S. 8. 

Medens Grundtvigs Udgave af Danmarks Folkeviser fornemmelig sker 
efter Visebøger skrevne i t6de og 17de Aarhundred, udgiver Bugge norske 
Folkeviser efter sin egen Optegnelse, som han har foretaget paa Rejser i 



Digitized byVjOOQlC 



266 Indholdsangivelse af nye Skrifter. 

øvre Telemarken i Somrene 1856 og 1857. Viserne gjengives nojagtig, som 
de lyde i Folkets Mund, ogsaa med Hensyn til Sprogformen. Med Hensyn til 
Retskrivoingeu af Dialekterne slutter Forfatteren sig til J. Aasen, men anvender 
Accenten til at betegne Vocalens lukte Udtale (dog skrives aa). Indledningerne 
give Oplysning om Visernes Udbredelse, hvortil Sv. Grundtvigs Undersøgelser 
i hans Udgave af Danmarks Folkeviser ere benyttede. Alphabetisk ordnede 
Ordforklaringer findes bag i Bogen; her er det udeladt, som er tilstrækkelig 
forklaret hos J. Aasen. — Udgiveren agter efterhaanden at udgive flere 
mindre, skilte Samlinger af Folkeviser, da han anser det for utilraadeligt 
allerede nu at ville begynde paa en fuldstændig Udgave. 

Islenzk fornkvædi, ved Sfeiidl fimidltTig og JoB SignrSssra. 

2det Hefte« Kbhvn. 1858. S. 221—369. — 3die Hefte. Kbhvo. 
1859. 216 S. 8. (XXIV. og XXVI. Bind af Nordiske Old- 
skrifter, udgivne af det nordiske Literatur-Samfond). 

Islandske Folkeviser, hver i sine forskjelllge Opskrifter med en Indled- 
ning, som gjengiver indholdet **paa Dansk og kortelig henviser til tilsvarende 
danske, svenske, norske, færøiske, skotske (tydske, spanske og slaviske) Viser. 

Grettis saga. Ved (I. lagnnasoil og 42. Tb^rdtnon. Oversat af 
(I. Thordarstn. 2det Hefte. Kbhvn. 1859. (Det nordiske Litera- 
tur-Samfund). 234 S. 8. (XXV. Bind af Nordiske 01 dsk rif- 
ter). . 

Indeholder en dansk Oversættelse af Thordarson. iste Hefte (1863, XVI. 
Bind af Nord. Oldskr., 1208 S.) indeholdt den islandske Text med Normal- 
orthographi; G. Magnusson har afskrevet Texten efter A. M. 551 A., 4 to.; 
en Del Varianter ere tilføjede ; S. Egilsson har redigeret Versene i Textud- 
gaven. Grettis saga er én Gang fdr udgivet, nemlig 1 Bjorn Marcussons 
Sagasamling : Nockrer marg-frooder s5gu~pætter Islendinga, Hol. 1756, 4to. 

Diplomatarium Islandicum. bleukt fonkrifasaAl^ sem hefur 
inni aft halda bréf^ oggjornfnga,^ doma og mildaga, og a5rar 
skrår, er snerta Island eAa Islenzka menn. IL Kbhvn. 
1859. (Det islandske literaire Selskab). S. 321—480. 8. 

Documenterne staa i chronologisk Orden; foran stillede Indledninger 
handle om deres historiske Forhold og om Haandskrifteme , hvoraf de ere 
tagne. Aftrykket er bogstavret med Hensyn til de orthographiske Egen- 
heder, som skrive sig fra gammel Tid. Særegne Bogstavflgurer ere gjen- 
givne, derimod er Opløsning af Forkortninger sædvanlig ej antydet. Dette 
Hefte gaar fra 1201 til 1224. 

Die Edda. £ine sammlung altnordischer gotter- nnd heldenlieder. 
Urschrift mit erklarenden anmerkungen, glossar und einleitnngi 
altnordischer mythologie nnd grammatik. Heransgegeben von L 
UBing; Professor an der Cantonschule in Ziiricb. ZUrich 1859. 
XVI -h 670 S. 8. 

Hensigten med denne Udgave er ikke at levere en kritisk Bearbejdelse 
af Texten, men at lette Arbejdet for dém, der ville læse Edda i Grundsproget 
L. har fornemmelig de Læsere for Oje, der ved Selvuodervisoing af selve 
Edda ville bemægtige sig Sproget. Han har sluttet sig til Texten i Munchs 
og Ungers Udgave (Christ. 1847); under Texten har han tilfojet Uaandskrlf- 
ternes Læsemaader, saaledes som de anføres hos Munch og Unger. 1 An- 
mærkningerne under Siden har ban sagt overskueligt at sammenstille, hvad 



Digitized byVjOOQlC 



Indholdsangiyelse af nye Skrifter. 26? 

der hidtil var ynndet for Eddas Fortolltning og at tilfdje, hvad han selv var 
i Stand til at give. Glossariet indeholder en fuldstændig Fortegnelse paa alle 
i Edda forekommende Ord med deres Betydninger*, han bar stræbt at for- 
klare Eddasproget af det selv, og han anser Forskjellen imellem Eddasproget 
og det senere oldnordiske for stdrre, end man, ledet af Ligheden i de 
grammatiske Former, plejer at antage. Foruden en Indledning gaar en My- 
thologi og en Grammatik forud for Texten. 

M. liwmericb. Svenske Læaeatykker, med Oplysning om 
Sprog og Litteratur, udgivne til Skolebrug. Kbhvn. 1859. (Gjl- 
dendalske Boghandling). VIII + 268 S. 8. ^ 

Skriftet er nærmest bestemt til Brug i danske og norske Skoler, hvor 
der overhoved læres fremmede Sprog. H. tænker sig Svensk helst læst i 
Forbindelse med Modersmaalet, dog først i de hojere Mellemclasser. Læse- 
stykkerne ere med Hensyn til Stoffet valgte efter den Grundsætning, at de 
handle om det Land og Folk,' hvis Sprog skal læres, at de omhandle Sæder, 
Naturforhold, Historie og Litteratur, og de ere hentede fra Hovedforfattere i 
Videnskaben og Digtekunsten. 1 Forbindelse med Forordet staar en Sprog- 
lære paa et Par Blade; Bogen slutter med en kort Udsigt over Litteraturen. 
Under Siden ere do vanskeligere svenske Ord oversatte. v « 



I. lanicUj Conrector. Det lærde Skolevæsen i England 
(Dansk MaanedBskrift. Anden Række, andet Bind, 4de 
Hefte p. 241—264, 6te Hefte p. 321—849, 6te Hefte p. 409 
—432). 

Forfatteren har i denne interessante Afhandling givet en Fremstilling af 
de classiske Studiers Stilling og de lærde Skolers eiendommelige Beskaffen- 
hed i England, dels efter tydske og engelske Skrifter, dels efter Notitser sam- 
lede under et Ophold i Landet selv. Igjennem en Række Skildringer af de 
betydeligste Skoler — der i England ikke stabes i en af Regjeringen bestemt 
Form, men frit kunne danne og udvikle sig efter Tidens Krav — føres man 
ind i den Kamp, der i England som alle andre Steder føres mellem classisk 
og real Dannelse. De gammel-engelske Gymnasiers Plan og Indretning træ- 
der frem for Læseren i Skildringen af Eton Skole, hvor Mathematik, Na- 
turvidenskaberne og de nyere Sprog endnu ikke ere optagne som regel- 
mæssige Skolefag, og af Rugby Skule, hvor dog Mathematiken er Exa- 
mensgjenstand. I Modsætning hertil fremtræde som Repræsentanter for de 
nyere engelske Gymnasier Hill-Mill Skole, det londonske Universi- 
tets Skole og Kings Colleges Skole, der, hvor forskjelllge, ja tildels 
modsatte de forøvrigt ere, alle give en fuldstændig Realdannelse foruden den 
classiske. I Edinburgh Academy fremtræder en anden Løsning af Op- 
gaven: en Parallelisme af klassisk og real Dannelse indenfor de enkelte 
Classer, idet nogle Fag ere tvungne, medens andre ere Valgfag; men Reali- 
sterne anvende dog 12 ugentlige Timer paa Latin, gammel Historie og Geo- 
graphil Og om de end snart give Slip paa Græsk, lære de dog saameget, at 
de kunne følge med Religionsundervisningen, hvor det nye Testamente læses 
i Originalsproget. Hvor stor derfor ogsaa Forsl^ellen mellem de enkelte 
Skoler kan synes, er Grundtanken dog fælleds: Studiet af de classiske Sprog 
i nøieste Forbindelse med Theologien er Grundvolden for den sande Dan- 
nelse. Der læses Meget af de gamle Forfattere, og det kommer væsentlig an 
paa en grundig Tilegnelse af det Læstes Indhold; det Grammatiske træder 
aldeles i Baggrunden. Høist characteristisk er den for ganske nylig oprettede 
Examen for CivlNEmbeder i Ostindien, « som Forfatteren har helliget et eget 
meget interessant Capitel; men angaaende dette og meget Andet maa vi 
henvise Tidskriftets Læsere til Afhandlingen selv, der har dobbelt Interesse 
for alle dem, hvis Livsvirksomhed fører midt ind i Kampen mellem den 
classiske og reale Dannelse. i p 



Digitized byVjOOQlC 



268 Philologlsk og pædagogisk BlbHogmphie. 

Philelogisk eg pætlagegisk BiUiegråphie. 

Meddelt ved Jøon IHo. 



A. Be i Banwark^ Ntrge •§ Srerrlg fra Jali— Beekr. 
185f idkoMBe pUtotogiske og psdagogiske Skrifter'). 

1) Nordiske Sprog. 
Grammatik og Lexicographie, samt Llteraturhist, Mythol., etc. 

Arentzen, K., og St. Thorstein sson. Nordisk Mythologl efter Kilderne. 

Kblivn. Steen. 8. 126 pp. 64 Sk. 
Asbjornsen, P. C, Norske Huldreeventyr og Folkesagn. Iste Samling. 

Nyt Opl. Clirist. Steensballe. 8. 84 Sk. 
Berg. A., Kortfattet dansk Sproglære, med dansk og tydsk Text. Kbhvn. 

Steen. 8. 56 Sk. 
fiesko w, B. V., Om fdrflutna tiders svenska ordboks-foretag. (I Sv. Akad. 

Handl. XXXI. Slockh. Norstedt. pp. 227-76.) 
Brandt, G. f., Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen. II. De hellige Kvin- 
der, en Legende-Samling. Kbhvn. Gad. 8. 115 pp. 
Galmander, G., Dansk Grammatik m. Chrestom. f. svenska Elementar- 

Låroverkets dfra klasser. Stockholm. Håggstrom. 12. 2 -h 192 pp. 

2 rd. 
Cimmerdahl, Ghr. R., Några Upplysn. om Folkspråket i Bleking. Akad. 

Afh. Lund. Lundberg. 8. 2 H- 32 pp. 
Gorpus juris Sueo-Gotorum antiqui. Vol. IX. Saml. af Sveriges gi. 

Lagar, utg. af Dr. G. J. Schlyter. (Skfinelagen.) Lund. 4. GLXXXIII 

4- 652 pp. m. 2 stentr. (separ. 16 rd. 50 ore.) 
Diplomatarium Islandicum. II. (Islandsk Literaturskb.) Kaupmanna- 

hofn. (10 Ark.) 
Erslew, Th. H., Supplement til „Alm. Forf.-Lexicon for Kgr. Danmark m. 

tilh. Bilande" o. s. v. 7de Hefte. (Kaalund— Lassen.) Kbhvn. Forlags- 
foreningen. 8. 160 pp. 
Fiat 5b o gen. En Samling af norske Kongesagaer. Udg. efter off. Foran- 

sUltning. I, 1. Ghristiania. Malling. 8. 20 Ark. 80 Sk. 
Folkeviser fra 6vre Telemarken v. Soph. Bugge. (I Fr. Barfods „Folke" 1. p. 

351—371. Kbhvn. Gohen.) 
Fornkvædi, fslenzk, v. S. Grundtvig og J. Sigurdsson. 3die Hefte. (Nord. 

Lit-Samf.) Kbhvn. Gyldendal. 8. 216 pp. 1 Rd. 16 Sk. 
Hammerich, M., Svenske Læsestykker m. Oplysn. om Sprog og Litteratar, 

udg. Ul Skolebrug. 8. VHI + 268 pp. 1 Rd. 
Hansen, H., Praktisk Vejledning ved d. mundtl. Underv. i Modersmaalet 

Christiania. Abelsted. 8. 20 Sk. 
Holst, H. P., Dansk Retskrivningsordbog. 5te Lev. Kbhvn. Philipsen. 8. 

128 pp. & 36 Sk. 
Kraft, L E., Norsk Forfatter - Lexikgn 1814—1856, udgivet af Ghr. G A. 

Lange. 4de Hefte. (Keyser— Neumann.) pp, 337—464. Ghristiania. 

[. Dahl. 8. 56 Sk. 
Lund. G., To Stykker af det oldnord. Sprogs Ordføiningslære. (Progr.) 

Nykjdb. p. F. 8. 52 pp. 



•] Bt Snpplenent li«rtll tit kllTe Uitni 1 44e Hefla. J. P. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og piedagogisk Ribllographle. 



269 



Magazin. Danske, ddle Række. Udg. af d. kgl. Danske Slskb. f. FdrldCs 
Hist. og Sprog. Yl. 2 og 3. Kbhvn. Gyldendal. 4. 84 Æ 96 pp. 
å 72 Sk. 

Michaelsen, G. W., Systematisk norsk Grammatik, ogsaa under Titel: 
Tænke- og Taleøvelser til Brug ved Undervisningen i Modersmaalet. 
Christiania. I Commission hos I. Dybwad. 8. 66 Sk. 

Molbech, C, Dansk Ordbog. 2. Udg. 19de Hefte. (Slutn.) Kbhvn. Gyld. 
8. 204 pp. 1 Hd. (cpl. 1—2 1 10 Rd.) 

Rååf, L. F., Ydremålet eller folkdiaiekten i Ydre bårad i Ostergothland.. 
Ordbok samt forteckn. på alla oregeib. och starka verber etc. (akad. Disp.) 
Orebro. Lindh. 8. 1 rd. 50 dre. 

Rygh, O., Sagaen om Gunnlaug Ormstunge og Skalde-Ravn, overs. f. Gam- 
melnorsk. (Tiliægshft. t. Folkevennen.) Christiania. 8. 39 pp. 

Snorre Sturlesons Norske Kongers Sagaer fra de ældste Tider indtil 
1177, oversatte af P. A. Munch. 6te Hefte. W. C. Fabritius i Chri- 
stiania og G. E. Petersen i Trondhjem. 19 Sk. Bogiadepriis for 1— 6te 
Hefte. 1 Spd. 

Uppstrom, A., Skåldskaparmåla-qrædi Snorra-eddu ofvers. och med an- 
mårknn. forsedda. (akad. Afli.) Upsala. 8. IV -f 80 pp. 1 rd. 

Za Chris son, I. A., Praktisk Lårobok i Svensk Råttstafning m. Skrifdfnlngar. 
2. Uppl. Gøteborg. Hedlund. 8. 69 pp. 40 dre. 

2) Græsk, Latin og Østerlandøk. 
a) OrammaUåhe Skrifter og Afhandlinger, Læeébøger o.d.l. 

Au lin, L. A. A., Grekiska Skrifdfnlngar, efter Krugers, Kfihners och Råbes 

gramm., .dels utarb., dels bearb. Stockh. Håggstrom. 8. VI -f 200 

pp. 2 rd. 50 dre 
— , Herodotelsk Forml. f. Begynnare. ibid. 8. 24 pp. 35 ore. 
Berg. C, Schema til den græske Formlære. 2 Udg. m. Tillæg. 1853 & 1859. 

Kbhvn. Steen. 8. 106 pp. 92 Sk. 
Broman, A. Th., Låran om Consecutio tempp 1 Latinska Språket.- Upsala. 

Arrhen. 8. 75 ore. 
Caién, H. G., de cap. V ejus lib. qui in cod. sacro Judicum inscribltur. 

(Diss.) Upsaliæ. 8. 16 pp. 
Cassel, 1. M., de captte II. ej. lib. qui in codlce sacro Genesis inscribitur. 

(Diss.) Upsaliæ. 8. 20 pp. 
Cnrtius, D. G., Græsk Skolegrammatik. Oversat og bearbeidet af Cand. 

mag. Valentin Voss. Christiania. I. Dahl. 8. Indb. 1 Spd. 24 Sk. 
Fibiger, O., Latinsk Chrestomathi. Et Udvalg af lat. Prosaister. Til 

Skolebrug udg. 1—3 Hft. Kbhvn. Steen. 8. 172, 144 og 148 pp. ft 

72 Sk, 
Hermansen, Chr, disp. de cod. Evangell. Syriaco, a Curetono typis 

descr. (Progr. v. d. akad. Reformationsfest. Decbr. 1859.) Hauniæ. 4. 
Kjær, L. O., Latinsk Læsebog f. Begyndere. (Trykt s. Mskrlpt.) Kbhvn. 

' Hagerup. 8. 60 + 7 pp. 
Rusen, L. E., de vi & usu subjunct. fortuit. s. conjonctivi determ. llngvæ 

Græcæ comment. Holmiæ. Marcus. 8. VI -f ^7 pp. 1 rd. 25 ore. 
Schenkl, Karl, Græsk Elementarbog til Curtius's Grammatik. Oversat af 

cand. mag. Val. Voss. Christiania. P. T. Malling. Indb. 96 Sk. 
Sundén, J. M., de orationis arte structæ ap. Græcos orig. et incrementls 

Theses. Upsal. V^ahlslrdm. 8. 15 pp. 

h) Politisk- og CuUur-Hiitorie^ Archaologie o,$,v. 
Borch, R. A., Lærebog i Verdenshistorien tU Brug f. Latin- og Realskoler. 



Digitized byVjOOQlC 



270 PbUologUk og psdagogtok Blbltographie. 

I. (den gi. Historie.) 1 Comm. b. Feilberg <& Landmark. (Christiania.) 

8. heft- 72 Sk. 
Gilijam, G. F.. de Orestia Æschyli Quæstlones. (DIss.) Upsaliæ. 8. 

66 pp. 
Heurlin, A. O., de Lycurgl orat. Att. vita & rebus gestis. (Diss.) Lnndæ. 

8. 62 pp. 
Linder, G. G., de rerum dispositione apud Antiphont. et Andocid. oratores 

Atticos commentatio. Upsaliæ. 8. 88 pp. 
Petersson, C. C. A., Om C. Licinius Macer» Q. ÆIIus Tubero och Valerius 

Antias såsom hist. auktor. f. T. Livins Patavinus. — Akad. Afh. (Lund.) 

Malmo. 8. 18 pp. 
Rosenberg, C., Illustreret Verdenshistorie. Oversigt over Verdenshistorien, 

(Oldtiden) m. liiustr. Hft. 5—15. (å 32 pp.) Kbhvn. Stinck. 8. å 

20 Sk. 
Ussing, Prof., Ostia. (i Steenstrups Dansk Maanedsskrift 2den Række. II. 

p. 96—116.) 

c) FarfeUtere, 

Anacreon. — Grenander, A. V., Carmina nonnulla Anacreontls, Sue- 

thice reddita. (Diss.) Lnndæ. 8. 16 pp. 
Aristoteles. — Den 8. og 9. Bog af d. Nikom. Ethik overs, med oplysn. 

Anm. af E. Bojesen. (Progr.) Sor6. 8. 
Horatius. — Olander, L. J., Anteckn. t. Q. Horatli Flacci Lib. 1 Od. 28. 

Akad. Afh. Lund. 8. 16 pp. 
Ly kur g. — Kommentar til Lykurgs Tale mod Leocrates af Fr. Nutxborn. 

Kbhvn. Steen. 8. 36 pp. hft. 48 Sk. 
Platon, Philebos, overs, og opl. m. Anm. af G. 1. Heise, udg. af F. C. 

Sibbern. M. ForUle o. s. v. Kbhvn. Reitzel. 8. XXXV -f 170 pp. 

1 Rd. 12 Sk. 
Sulpicia. — Moller, C. A. F., Sulpicias Satir; ofvers. med anm. 

(Akad. Afh. Lund.) Malmd. 8 26 pp. 
Terentses Lystspil. Overs, af H. K. Whitte. (Svigermoderen.) Randers. 

8. 56 pp. 48 Sk. 

3) André seldre og nyere Sprogs Grammatik og Lexicographie. 

Bor ring, L. S., fransk-dansk Huandordbog. 2. Udg. \. (A— K.) Kbhvn. 
Soldenfeldt. 8. 610 pp. 2 Rd. 64 Sk. 

Drysén, J. A., Tableau des prépos. Suéd. tråd. en Franpais suivi d'un 
traité des articles Anglals et de qnelques remarques etc. Stockh. Beck- 
mann. 8. 40 pp. 

Gronlund, J. W., L&robok i Tyska Språket efter Prof. Ollendorfs nya Ne- 
thod. L 2. Uppl. Stockholm. Håggstrom. 12. XH + 432 pp. 3 rd. 
50 ore. 

Holbech, L, og P. Petersen, Naterialier t. at Indove d. tydske Formlære. 
Kbhvn. Reitzel. 8. 128 pp. iodb. 48 Sk. 

Kabl eis, W., Tysk Sprfiktåra. Upsala. Bonnier. 1 rd. 25 ore. 
— , Tyska Skrif- och Stiidfningar. Westerfis. Bonnier. 8. 131 pp. t Rd. 

Listov, I., Engelsk Elementarbog. 4de Udg. Kbhvn. O. Schwartz. 8. 72 
pp. 32 Sk. 

01de, E. M., De Tiufluence des idiomes Gotbogerman. A Scandin. s. la for- 
mation de la langue Fran^aise etc. I. p. Lund. 4. 40 pp. 

Ronsholdt, L G., Samling af Ord og Samtaler, som meest forek. i d dagt. 
engelske Omgangssprog m. Tiif. af ethvert Ords Udt., samt en kortf. 
Gramm. o. s. v. 2. Udg. Kbhvn. Urtin. 8. 136 pp. 72 Sk. 



Digitized byVjOOQlC 



Pbllologisk og pædagogisk Bibllographle. 



271 



Simons«!!^ T. L., Tydsk Syntax tllSkoIebrag. KbhYn. Philipsen. 8. 88 pp. 
Indb. 56 Sk. 

4) Pædagogiske Skrifter og Afhandlinger. 

Berndtson, C. I. B., Kurzgef. Bemerkk. u. die EigenschafteD, welche von 

einem Lehrer erfordert verden u. s. w. Upsala. Wahlstrom. 8. 8 pp. 
Bachwald, H., Om Opdragelsen i vor Tid. Kbbvn. Schubothe. 8. 20 pp. 

gratis. 
Dorpb. Chr., En Oplysn. om Undervisningen i nord. Mythologie i nogle 

lærde Skoler. (Dansk Maanedsskrift. II. p. 38^—92). 
Hammerich« M., Nogle praktiske Sporgsmaal i Sprogstriden. (Progr.) 

Kbbvn. 8. 

Maniens, E.» Det lærde Skolevæsen i England. (DaDsk Maanedsskr. II. p. 

241—65, 321—50 og 409—33.) 
Melchior, H. B., Om Opdragelsen ude og hjemme. Fra Latin v. P. C. 

Zahle. Kbhvn. Reitzel. 8. 96 pp. 48 8k. 
Rosenberg, C, To Undervisnlngsspørgsmaal. (Dansk Maanedssk II. p. 

235—41.) 
Scharling, P., Nogle Ord om Religionsunderv. i de lærde Skolers øv. Kl. 

(Progr.) Horsens. 1—21 pp. 8. 
Schneekloth, H., Hjemmet og Skolen. 2det Hefte. pp. 97—176. Kbhvn. 

Thaarup. 8. 
Schow, K. H., Vor Skoles Naal. (Progr.) Slagelse. 8. 
Starbåck, C G, Historiens betydelse såsom undervisningsamne. Foredrag. 

Norrk. Wallberg. 8. 22 pp. 35 dre. 



Norske Universitets- og Skole -Annaler. Udg. af Universitetets Secretair. 

3die Række. 2. 3. Christiania. Dybvad. 
Tidskrift f. Phiiologi og Pædagogik. 1, 1 og 2. Kbhvn. U.Schwartz. 

8. 92 og 82 pp. Aarg. å 4 Heft. 3 Rd. 
Tidskrift f. Sveariges Låroverk, utg. af C. Cailerbolm. A. Broman oeh 

Z. G5ransson. 1, 1. Upsala. 8. 64 pp. (6 Heft. å 4 Ark. 2 Hd.) 
Udsigt, Kort, over d. philol.-hlst. Samfunds Virksomhed 1858—59. V. 

Aarg. (Trykt s. Msc. f. Medll.). Kbhvn. 8, 27 pp. 



B. le Tigtlgite nje, 1 IldUadet lAøMne pUI«bg. •{ p««iagH. 

Skrifter. 

1. Tidskrifter (philol. og pædagog.) 

Archiv f. d. Stadium d. neueren Spraehen etc. beransg. v, L. Herrig. XXV. 

4 Hefte. Brschwg. Weslerm. 8. 2 Rth. 
Beitrage z. vergl. Sprachforschung (auf d. Geb. d. arlschen, celt u. slaw. 

Spraehen). hrsg. v. A. Kuhn u. A. Schleicher. II. 1., Berlin Duromlef. 

& 1 Rth. 
Bibliotheca Philologica, odet geordn. Uebers. aller auf d. Gebiete der 

class. Alterth. - Wissenscb. , , %le d. ilt. u. neueren Spracbwsschft neu 

erschienenen Bucher. Hrsg. v. Dr. G. Schmidt Xil. 1. (Januar— Juni). 

Gott. Vandenh. & Huprecht 8. 64 pp. 
Denkmåler, Forschungen u. Berichte, als Fortsetzuog d. archåol. Ztg. 

hrsg. V. E. Gerhard. 4 Hefte. Berlin. Reimer. 4. n. 4 Hth. 
Deutsche Mundarten; hrsg. v. K. Frommann. 6. Jahrg. 4. Hefte. Nord- 

lingen. Beck. S. n. 3 Rth. 

18 



Digitized by LjOOQ IC 



272 Philologisk og pædagogisk Bibliograpbie. 

Journal asiatique, od recueil de mémoires etc. relatifs å rhistoire, å la 

philos., aux iangues et å ]a litératuredespeuplesocieDtaux; réd. p. M. M. 

Bazin, Bianchi, Botta etc. et publ. p. la Soc. Asiat. 6« serie. T. XIII. 1. 

Paris. Duprat. 8. 568 pp. Prix annuel. 2 voll. 25 fr. 
Journal, the, of class. and sacred philo4ogy. 4 Pp. Cambridge. Deighton, 

Bell AC. 8. . å 4 sb. 
Mélanges Gréco-Romains, tirés du Bulletin hist.-philol. de TAcad 

Impér. d. sciences de St.-Péter3bourg. II. I. St Pétersbourg. 8. 92 pp. 

V« Rth. 
N nem o syne. Bibliotheca philol. Batava. Scrips. db coUeg. €. G. Gobet, 

T. Halbertsma, H. Hamaker. etc. Vol. VIII. Lugd. Bat.' Brill. 8. 4 Pp. 

n. 3 Rthlr. 
Philologus. Ztschr. f. d. kiass. Alterthum. Hrsg. v. E. v. Leutsch. 

14. Jhrg. 4. Hefte. Gattingen. Dieterich. 8. n. 5 Rtb. 
Revue archéologique ou recueil de documens et de mémoires relatifs å 

rétude des oionumens, å la numism., et å la philologie etc. 16^ anné€. 

Paris. Leieux. 8. 30 fr. 
Verhandiuiigen d. 18. Versammlung Deutscher Philologen etc. in 

Wien V. 25 b. 28. Septbr. 1858. Wien. Gerold. 4. XIV. u. 180 pp. 

n. 2 Rth. 

Zeitschrift d. Deutschen morgenland. Gesetlschafl. Hrsg. v. Dr. Arnold, 

Dr. Rodiger, Or. Anger u. Dr. H. Brockbaus. XIIL (4. Hefte). Leipzig. 

Brockhaus. 8. n. 5 Rth. 
Zeitschrift f. deutsches Alterthum, hrsg. t. M. Haupt. XI, 3. Berlin 

Weidm. (216 pp.) 8. n. I Rth. 
Zeitschrift f. vergl. Sprachforschung auf d. Gebiete d. Deutschen, Griech. 

u. Lat., hrsg. v. A. Kuhn. IX. 6. Hefte. Berlin. Dummier. 8. 3 

Rth. 

II. Almindelig og comparativ Grammatik. 

As her, D., on the study of modern languages. Lpzg. C. Fleischer. 8. 

15 ngr. 
Bopp, Fr. , Vergleichende Grammatik des Sanskrit, Send, Armenischen, 

Griech., Latein., u. s. nv. 2te gånzl. umgearb. Ausg. 2ter B. Berlin. 

Dummier. 8. 564 pp. 4 Rth. 
Gharencey, H. de, de la classiflcation des Iangues et des écoles de lin- 

guistique en Allemagne. Paris. Ghallamel ainé. 8. 31 pp. 2 fr. 
Gyll, J., a tractate on Language. London. 8. cloth. 7 sh. 6 d. 
Rapp, Prof. M., Der Verbalorganismus d. fndtsch-europ. Sprachen. L— III. 

Stuttg. Cotta. 8. (VIII + 223; VII -f 296; VII -f 216 pp.) 3 Rth. 
Stephan, Einfluss des Sla'wischen auf das Wailachische. Ostrowo. A', 

32 pp. 

IIL Græsk, Latin og Østerlandsk. 
aj Orammatiske Sk.ifier og Ordhøger, 

Gaspari, G. P., Grammatiå der arabischeu Sprache. Nebst elnigen aus 

Hss. entnommenen u. durcb ein Glossar erlåut. Lesestucken. 2. Aufl. 

Leipzig. 8. XXV. + 442 pp. 2^/8 Rth. 
G h rist, W.. Grundzuge der Griech. Lautfejire. Lpzg. Teubner. 8. 2 Rth. 
Gorssen, W., (jeber Aussprnche, Vocalismus u. Betonung d. latein. Sprache. 

2ter B. Lpzg. Teubner. 8. 494 pp. 3 Rth. 
Donaldson, J., A complete Grcek Grammar for the use of students. 2' 

edit. Cambridge Bell. 8. 666 pp. 16 sh. 
Georges, Dr. K., Thesaurus d. class. Latinitat Fortges. v. Dr. G. Muhl- 

mann. I, ?. Lpzg. Brockh. 8. XIV + 1188 Sp. n. tVe Rth. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og pædagogisk Blbiiogrnphio. 



273 



Kruger, K. W„ Grlech. Sprachlehre f. Schalen. 2 Th. 2 Hft. poel.-diaK 
Syntax. 2. verb..Aun. Rerlin. K. W. KrQger. 8. 206 pp. n. 20 ngr. 

Longfleld, G., An Introd. to tbe stady ^of the Chaldee langunge; compr. 
a grammar and analvsis of the text of the Ohoidee portion of Ihe book 
of Daniel. London. 'Whittaker. 8. 108 pp. 7 sh. 

Nagel sbach. G. F.. Latelnische Stilistik t Deutsche. Ein sprachvergl. 
Versuch. 3. bericht. AuH. Nurnberg. Geiger. 8. XXXVI + 611 pp. 
a Rth. 

^Oyo^atoXéykoy vixvuntov, Athen 1858. 72 pp. 8. 

Oppert, Jules, Grammaire Sanscrite. Beriin. Springer. 8. X 4- 234 
pp. 2V4 Rth. 

Pape, Dr. W., Deutsch-Griech. Worterbuch. 2. Aufl. bearb. v. M. Senge- 
busch. Braunschweig. Viewcg. 8 XVI -f 954 pp. 8 Rth. 

Robert, A., Inquiry into the original Language of St. Matthew' Gospel; with 
relat. discusslons on the language of Palestine in the time of Gbrist, 
and on the origin of the Gospels. London. 8. 160 pp. 

Sanskrit- Worterbuch,, v. O. Bohtlingk u. R. Roth. III, 1. St. Pe- 
tersburg (hrsg. ¥. d. kaiseii. Akad. d. Wiss.) Eggers k Go. 4. 159 pp. 
(Sp.) n. 1 Rth. 

Schmidt, K. E. A , Beitrågc z. Geschichte der Grammatik des Griech. u. 
Latelnlschen. Haiie. Waiscnh.-Buchh. 8. 2V2 Rth. 

b) PoliHak og Oukur'Hi9torie, Myihologie, Arefueologie etc. 

*J<rtt}7iiov, K^ Joyoi ntql ^Alt^ttv^qov rov Miydlov. ^A&ijytja** 1858. 8. 

y^^ 335 pp. 
Aufrecht, Th. , Gatalogus Codd. mss. Sanscritt. postvedicorum, qui in 

Bibi. Bodl. adservantur. \. Oxon. 4. pp. 203. 3Va Rth. 
Bernhardy, G., Grundriss d. Grlech. Literatur. 2te Bearb. IL Th. (Poesie). 

2. Abth. Halle. E. Anton. 8. XXXII +- 699 pp. 3V4 Rth. 
Beulé, E. , l'archltecture au siécie de Pisistrate. Paris. Lacour. 8. 

302 pp. 
Brugsch, H.. Hlstoire d' Egypte. dés les premiers temps de son existence 

jusqn å nos jours. Acc. de planches lith. & dun atias de vues piltor. 

I re p. _ Lpzg. Hinrichs. 4. 8 Ihlr. 
C os te, A., TAlsace Romaine. Etudes archéol. avec 2 cartes. Muihouse. 8. 

134 pp. 6 fr. 
F al lue, L., Antiquités Galio-Romaines et cryptes Méroviiigiennes d'Epinay 

sur Seine. Paris. Leleux. 8. 20 pp. & 1 pi. 
Fétis, F., Mémoire sur l'harmonie simultanée des sons*chez les Grecs éc les 

Romains. Bruxelles 4. 128 pp. avec 2 tabl. et 2 pi. 10 fr 
Gruppe, O. F , Minos. fjber die Interpol, in d. Rom. Dichtern mit be- 

sond. Riicks. auf Horaz, Virgil u. Ovid. Lpzg. 3^3 Thi. 8. (38 Ark.) 
Kirchhoff, Dr. A., Die homerisclie Odyssee u. ihre Entstehuug. Text u. 

Erlåut. Berlin. Hertz. 8. XIX + 317 pp. n. 1*^/9 Rth. 
Koeppen, G. F., Die Religion des Buddha. 2 Bd. Berlin. Schneider. 8. 

XI + 408 pp. 2'/8 Rth. 
Kuhn, Dr. Ad., die Herabkunft des Feuers u. des Gottertranks. Ein 

Beitrag zur vergl. Myth. d. Indogerroanen. Berlin. Oummler. 8. 

I«'3 Rth. 
Lassen, Ghr. , Indische Alterthumskunde. II, 2. m. 1 Karte. Bonn. 1852. 

8. VII— XII u. 519—1092 pp. m. Beil. 52 pp. Nachberechn. 3% Rth. 
Lepsius. R., Uber cinige Beruhrungspunkte deragypt, griech. u. rom. Ghro- 

nologie. Berlin. Dnmmler. 4. 26 Ngr. 

18' 



Digitized byVjOOQlC 



274 Philologjsk og pædagogisk Bibllographie. 

Mommsen, A., Zweiter Beitrag zur Zeitrechouug d. Griechen und Romer. 

Lpzg. Teubner. 8. i 10 pp. M. 1 Tab. 24 Ni;r. 
Mooumenten, Aegyptiscbe, van het Nederl. mus. van oudheden te Leyden, 

uitgegeven op last der Hooge regering d.. Dr. C. Leemans. U, 12. (m. 

gelilli. pi.) Leyden. Brill. 19 fl. 
Muller, Max, a history of ancient Sanskrit Literature. London. Williams 

åL N. 8. cl. 21 sh. 
Niimismatique des Arabes avaot Tlstamisme, p. V. Langlois. Paris. Rollin. 

4. XII -f- 158 pp. 20 fr. 

Parthey, G., Zur Erdkunde des alten Ågyptens. M. 16 Karten. Berlin. 

Dummier. 4. 2 Rth. 
Reinhard, H., Griech. und Rom. Krlegsalterthumer f. d. Gebr. in Gelehrten- 

schulen. M. e. Vorwort v. Dr. G. Roth. Stuttg. Liescbing. 19 Stein- 

taf. u. 2 S. Text. qu. gr. Fol. n. iVa Rth. 
Ring, Max. de, histoire des peuples opiques, de leur legislation, de leur 

culte, de ieurs mæurs, de leur langue. Paris. Duprat. 8. VIII -f- 358 

pp. <fe 1 tabl. 8 fr. 
Salnt-Hilaire, J. Barthélemy, le Bouddha et sa religion. Paris. Didier. 

8. XXVHl 4- 441 pp. 7 fr. 
Taylor, G., the Stones of Etruria and Marbles of ancient Rome; or 

remarks on ancient Roman and Etruscan Architecture and Remains; the 

result of recent Studies on ttie Spot. Ulustr. w. pi. London. Long- 

man. 4. 24 pp. 15 sh. 
Thompson, H., a manual of Roman literature. London. Longman. 8. 

520 pp. cloth. 7 sh. 6 d. 
Weber, Albr., Zwei vedische Texte uber Omina und Portenta. (Aus d. 

Abhh. d. k. Akad. d. W. 1858). Berlin. Dummier. 4. 1 Rth. 
Weber, G., Dr., Geschlchte des hellenischen Voikes. Lpzg. Engelmann. 

8. (60 Ark). 274 Rth. 
Welcker, F. G., Griechlsche Gdtterlehre. 2. Bd. 1 Lfg. Gottingen. 

DieUrich. 8. IV + 384 pp. 2 Rth. 
Zahn, W., die schonsten Ornamente u. merkwurdigsten Gemålde aus Pom- 
peji, Uerculanum u. SUbiå. 3. Folge. 10 Hft. Berlin. Reimer. Fol. 

m. 10 Steintf. 8 Rth. 
Zumptii, A. W., Studia Romana, s. de sel. antiqq. Roman. Gapp. Gom- 

mentt. IV. Dummier. 8. V9, Rth. 



c) Forfattere. 

Al -Mak karl, Analettes sur l'hist. <fe la litérat. des Arabes de l'Espagne. 

Publ. p. R. Dozy, G. Dugat etc. II. 2. Leyde. Brill. 4. 835 pp. 
Athen æi Deipnosophistæ. E recogn. A. Meineke. Vol. 3 (Extrem.) Lpzg. 

Teubn. 8. 500 pp. 1 Rth. 
Babrli Fabulæ Æsopeæ. E Godice mscr. Partern 2^*« nunc prlmum ed. 

G. G. Lewi«. London. Parker <fe Son. 8. 72 pp. 3 sh. 6 d. 
Båg-o-bafr^r: the Hisdnst. text of Mir Amman. Ed. in Roman Type, w. 

notes, and an introd. chapter etc. by M. Williams. London. Longman. 

8. 280 pp. cloth. 5 sh. 
Bhagavad-Glta, the, a Sanskrit philos. poem. Transl. w. coplous notes, an 

introd. on Sanskrit philosophy, and other matter. By J. Gockburn Thom- 
son. London. Longman. 8. 273 pp. 7 sh. 9 d. 
Chalef elahmar's Qasside. Arab. Text, Uebers. u. Gomm. v. W. Ahl- 

wardt. Greifswald. Koch. 8. 456 pp. 2%'z Rth. 
Gelsi, A. Gornelii, de medicina libri VIII. Ad fld. optt. libb. denuo rec. 

G. Daremberg. Lpzg. Teubn. 8. XLVIII 4- 408 pp. 1 Rth. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og pædagogisk Bibliogniphie. 275 

Ciceronis. M, ToUli, Oratio pro L. Morena. Rec. å. explic. A. W. Zumpt 

Berlin. Dummler. 8. Lll -f 192 pp. 16 ngr. 
Corpus inscriptt. Græcc. Ex materia coll. ab A. Boeckh. edld. A. KIrch* 

hoff. Vol. IV. fase. ii. Berlin. Reimer, fol. 5»^ Rth. 
Erotici scriptores Græci rec. R^ Herch^r. P. 2. (Charlto, Eustathius, Theod. 

Prodromus, Nic. Eogenianas, Gonst. Manasses.) Lpzg. Teubner. 8. 

LXVIII + 612 pp. iVs Rth. 
Eurlpides ex re(5. F. A. Paley vol. III. (s. Hft. 1.) 
Hafis, die Lieder des; perslsch m. d. Commentare des Sudi hrsg. v. H. 

Brockhaus. II, 3. Lpzg. Brckhs. 4. p. 161—240. 2% Rth. 
Herodoti Halicarn. Husæ. Textum ad P. Gaisfordli edltionem etc. recogn. 

1. G. F. Baehr. Ed. H. voi. 3. Lpzg. Hahn. 8. VI + 8;?5 pp. 

4 Rth. 
Hesychii Alex. Lexicon rec. M.Schmidt. Vol. 2. fase. 2. u. 3. Jenn. Manke. 

å «/B Rth. 
Hippocratis et aliorum Medicorum Vett reliquiæ. Ed. Fr. Z. Ermerins. 

VoL i. Utrecht. Kemink. 4. GXXXIV + 720 pp. n. n. 10 Rth. 
Horatius. — Acronis et Porphyrionis , qui circumferuntur, commentarii. 

Ed. F. Hautbal. P. 1. Lpzg. Schrader. 8. M. 1 Sttf. 40 ngr. 
Horatiana scholia qnæ feruntur Acronis et Porphyrionis post Georg. Fa- 

bricium ed. Fr. Pauly. 1 et 11. Prag. Beilmann. 8. 6''/ii Rth. 
IbD Hischåm, Abd-el-Malik , das Leben Mohammeds nach Muhammed Ibn 

Ishak bearb. Aus d. Hss. zu Berlin etc. hrsg. v. Fr Wustenfeld. 3. 

n. 4. Abth. GotUngen. 8. VJll + 304 pp. u. CVI + 232 pp. n. 

SV« Rth. (1-3: n. 11 Rth.) 
Isocrates ausgew. Reden. Erkl. v. Dr. O. Schneider. I. Lpzg. Teubner. 

8. VIII J- 120 pp. 9 sgr. 
Ju sti nu s. Trogi Pompei historiarum Philipp, epitome. Recens. J. Jeep. 

Lpzg. Teubn. 8. GGVHI -^ 273 pp. 27 ngr. 
Liviu s. — E. V. Leutsch, krit. Feststeilung d. Text. d. perioch. v. \K^. 

Buche d. Livius. (Gott. Leet. -kat 1859—60.) 
Musåos, Hero u. Leander. Von Fr. Torney. MItau. 8. 95 pp. -/s Rth. 
Pantschatantra. Funf Bucher indischer Fabeln, Marchen u. Erzåhlungen. 

Aus d. Sanskr. ubers. m. Einltg. u. Anm. v. Thdr. Benfey. 2 Thie. 

Lpzg. Brockhaus. 8. Li, 1167 pp. 8 Rth. 
Phil ost rate, traité sur la gymnastique. Texte Grec, traduction <fe des 

notfis p. Ch. Daremberg. Paris. Didot. 8. XXIV + 100 pp. 

— de Phiiostrati n§qi yvurafmx^s libello recens reperto. Ser. C. G. 
Gobet Leyden. Briil. 8. 96 pp. 20 gr. 

Platon i s Opera Omnia. Rec. å perp. ann. illustr. Gf. Stallbaum. Vol. 
X. 1. (Leges <fe epinomis. 1.) Gotha. Hennings. 8. CLXXV + 468 
pp. 4 Rth. 

— Gorgias. M. Einleitg. u. Anm. hrsg. v. E. Jahn. Wien. Gerold. 8. 
LXVHI -f 215 pp. n. % Rth. 

— Såmmtliche Werke, ubs. v. H. Muller, m. Einl. v. K. Steinhart. VU, 
t éc 2. (Schluss.) Leipzig. Brockhaus. 8. 5 Rth. 

Plinii Secundi, G., Naturalis hist. libri XXXVIL Recogn. L. Jan. Vol. 4. 

Lpzg. Teubner. 8. LXVIII -f 312 pp. 18 ngr. 
Sal Insti Crispi, G., quæ supersunt, rec. R. Dietsch. vol. II (hist. rell. 

Index.). Lpzg. Teubner. 8. 2 Rth.' 12 ngr. 
Sophocles, 'With English Notes. By the Rev. I. H. M. BJaydes. London, 

Longm. 8. 680 pp. cloth. 18 sh. 
Sophos. Fabeln. Syrisches Original d. griech. Fabeln d. Syntipas. Be- 

richt. Text m. Glossar, n. literar. Vorbemerkk. u. Untersuchung u. d. 



Digitized byVjOOQlC 



276 Philologisk og pædagogisk BiblJographie. 



Vatcrl. d. Fabel , v. Dr. J. Landsberger. Posen. Mersbach. 8. 4 BH. 

CXLIV + 186 pp. 2 Rth. 
Taciti, P. Gornelii, Agricola. E WexU rec. rccogn. <fc illustr. Fr. Krit- 

ziiis. Berlin. Schneider. 8. XV 4- 163 pp. n. -/s Rth. 
Ujjvaladatta's Goromentary on the UnadisStras. Ed. fr. a ms. in the library 

of the East India House by Th. Aufrecht. Bonn. Marcus. 8. XXII 4- 

279 pp. 3V3 Rth. 
Verglli Maronis, P., Opera rec. O. Ribbeck. I. Lpsg.' Tenbaer. 8. t 

Rthl. 18 ngr. 
-- Opera ex rec. J. Gonington. (Cambridge Greek and Latin Texts.) 

London. Longman. 18. 330 pp. cl. 3 s. 6 d. 
Xenophontis expedilio Gyri. In us. schol. emend. G. G. Gobet Lugd. 

Bat, Brill. 8. 8 + 298 pp 1 H. 20. 
Yajurveda, the nvhite, ed. by Albr. Weber. P. 3. nr. 6 <fe 7. (Schluss). 
. Berlin. Dummier. 4. XVI -f 332 pp. 6 Rth. 

IV. Andre ældre og nyere Sprogs Grammatik, Lexicograpbie 
og Literatur. 

Bartlett, J. R., Dictionary of Americanisms : a giossary of words and phra- 

ses usually regarded as peculiar to the united States. 2^ edit. Boston. 

8. 556 pp. 16 sh. 
Bergmann* F., Les chants de S61, poéme tiré de FEdda deSaemund» avec 

une tråd. et un commentaire. Strasbourg. 8. 
Boerlo, Gius., Dizionario del dialetto Veneziano. 2<i* edizione aument etc, 

Fase. 8. (mag— odi.) Venezia. 4. pp. 385—448. 
Booch-Arkossy, F., Nuevo diccionario de las lenguas castellana yalemana 

el mas completo que se ha publicado basta el dia. I & II. Lpzg. 

Teubner. 8. (Spanisch-DeuUch. XII + 1132 pp.; D.-Sp. VIII -f- 

704 pp.) 4 Rth. 
Boudard, P., Essai sur la numismatique Ibérienne, précédé de recherches 

sur Talphabet et la langue des Ibéres. Paris. Franck. 4. V. p. 241 — 

318 & pi. 5 fr. 25 c. 
Bowen, I. F., Grammar and Dictionary of the Yoruba language; w. anintrod. 

descrlpL of the country and people of Yoruba. 4. Washington. 
Buschmann, J. G. E. , die Spuren der aztek. Sprache ini nordl. Mexico 

u. hdheren amerik. Norden. Zugleich eine Musterung der Volker u. Spra- 

chen des ndrdi. Mexico's u. s. w. Berlin. Dummier. 4. 6-/3 Rth. 
Goleridge, Herbert. A glossarial Index to the printed English Literature 

of the thirtcenth century. London. 8. 100 pp. 6 sh. 
Danneil, J. F., Worterbuch der altmårkisch-plattdeutschen Mundart. Salz- 

wedel. Schmidt. 8. XI + 299 pp. 2 Rth. 
Diez, Fr., Krit. anhang zum etymolog. worterbuche der romanlschen spra- 

chen. Bonn. Marcus. 8. 36 pp. 6 ngr. 
Dochez, L., Nouv^au dlctionnaire de la langue Frangalse, contenanl la 

déflnition de tous les mots en usage, leur étymologie, de nombreux ex- 

emples choisls dans les auteurs ane. & modernes et dlsp. de nianiére å 

offrir Thlst. compl. du mot etc. Paris. 4. XII + 1351 pp iScolonnes) 

22 fr. 
Forstemanu, E., Altdeutsches namenbuch. 2. Bd. Ortsnamen. Nord- 

hausen. Forstemann. 4. VI + 1700 Sp. 10 Rth. 
Grimm, J. u. W., deutsches worterbuch. 3 Bd. 2 Lfg. (eindde-engfuhrung). 

Lpzg. Hirzel. 4. n. *'» Rth. 
Hardeland, A., Dajacksch-Deutschcs W'drterbuch. Bearb. u. hrsg. im 

Auftr. u. auf Kosten der Niederl. Bibelgesellsch. Amsterdam. 8. VIII 

+ 638 pp. 11 Rth. 6 ngr. 



Digitized byVjOOQlC 



Philologisk og pædagogisk Bibliographie. 



277 



Hdgelsberger, K. G., Das Gesammtgeblet der deuUchen Sprachwissen- 

schafl. Wien. 8. XXIV + 675 pp. n. 3 Rth. 6 ngr. 
Kosegarten, J. , Worterb. d. niederdeutschen Sprache alt. o. neaerer Zeit. 

1, 2. Greifsw. Koeh pp. 161—336. n. P/s Rth. 
Luning, Hm., dte Edda. Urschrift m. erkl. Anmerkk., Glossar u. Elnleitg., 

altnord. Mythologie u. Grammatik. Zurich. Meyer <fc Zeiler. 8. XVI 

.H- 672 pp. 6 Rth. 

Måtzner/ Edw., Englische Grammatit. 1. Die Lehre vom Worte. Berlin. 

Weidm. 8. 512 pp. 2^/8 Rth. 
Norris, E., Sketch of cornish grammar. London. Parker. 8. 2 sh. 6 d. 
RykarczewskI, E., Grammatyka Jezyka. Berlin. Behr. 8. 320 pp. n. 

2 Rth. 

Sanders, Dn., Worterb. d. deutscben Sprache. Lfg. 2—6. Lpzg. O. 

Wlgand. 8. h n. % Rth. 
Schott, W., die Cassiasprache im nordostl. Indien, n. Bemerkk. 

Tai oder Siamische. (Aus d. Abhh. d. k. Akad. d. W. 1858.) 

DumiBler. 4. 8 ngr. 
Stahl, J., Romånische Sprachlehre. 2. Aufl. Bukarest. Ulrich. 

Ngr. 
Trench, K, A Select Glossary of English Words used formerty in 

dtfferent from their present. 2^ edit. reT. London. 12. 250 pp, 



(i. das 
Berlin. 

8. 16 

senses 
4 sh. 
Vriend, J., Beknopte Deensche spraakkunst. Voor Nederlanders bewerkt. 

Kampen, (v. Hulst.) 8. IV + 63 pp. »/4 fr. 
Wegwood, H., A. Dictlonary of Engl. Etymology. Vol. 1. Lond. 8. 530 

pp. 14 sh. 
Worterbuch, mittelhochdeutsches , m. benutzuug d. nachlasses v. G. 

Benecke, ausg. v. Dr. W. Muller <fe F. Zarncke. II, 3 & 111, 3. Lpzg. 

HIrzel. 8. å Lfg. n. 1 Rth. 
Worte r bue h d. deutsehen Sprache- v. d. Druckerfindung b. z. heut. Tage, 

V. Chr. Wurm. I, 2—6. Freiburg. 8. k Vz Rth. 
Zappettini, Stefano. Vocabolario Bergam.-Ital. per ogni classe di persone 

e specialmente per )a gloventfl. I— II. Bergamo. 8. 1—144 pp. 

«/» Rth. 



V. Pædagogik. 

Chavée, H., la part des femmes dans I'enseignement de lalangue maternelle. 

Montmartre. Truchy. 18. 252 pp. 3 fr. 
Riecke, Dr. G., Erziehungslehre. 2. verb. Aufl. Stutlg. Franckh. 8. III 

4- 256 pp. 1 Rth. 
Schmidt, H., Dr., die Geschichle der Pådagbgik In weltgesch. Entwickelung 

u. im organ. Zosammenh. m. d. Cultnrleben der Vdlker. I. (in 2 Bd.) 

C6tJ)en. Scheffler. 8. XII + 490 pp. 2 Thir. 
Théry, A. , historie de l'éducation en France depuis le clnq. siécle jusqu'å 

nos jours. 2 vols. Paris. Dezobry. 8. LXXVI + ^^'^ PP- 8- 



Digitized byVjOOQlC 



278 



Nekrologer. 



Zediiti, Carl Edward, professor i Romersk våltaltghet och poesi vid TJpsala 
universitet. — Bland Sveriges for klassisk lårdom utmårkte man hafva Diånga 
tngils irrån plogen och vaiigången, men ingen, oss Teterligen, från handels- 
disken, med undantag af Zedritj;. De skola åfven lått kunna raknas, som 
scdnare, an han, horjat sina lårda studier*); och dock skola de befinnas ^'9^a 
fft, som i mfingsidig, humanistisk bildning varithansjemlikar. Fodd i Alingsås, 
den 25de Juni 1805, erholl han sin fdrsta uppfostran i Kdping**), der hans 
fader var stadskasaor. Oaktadt de ovanliga anlag, goasen lade i dagen, var 
man dock icke betånkt på att låta honom studera. Gossens medeliosa ståll- 
ning gjorde det i alias 6gon till en omojlighet att, såsom det fordrades for 
en lård uppfostran, tillbringa en långre tid vid gymnasium och universitet: 
och ingen t&nkte derpå, att så mangen Svensk vetenskapsidkare bragt sig upp 
i verlden utan det minsta understod från foråldrahemmet. Den unge Z. blef 
alltså beståmd for handein, ett yrke, som åtminøtone genast forakafTar dag- 
ligt brod; och efter slutad skoltid sandes han till hufvudstaden, der han erholl 
plats i Medbergs krambod. 1 Stockholm gjorde den ovanligt intelligente 
bodbetjenten ett visst uppseeude; och dåvarande hofpredikanten Moren (dod 
såsom prost i Carlskoga) rigtade dåvarande kronprinsen Oscars uppmårk- 
aamhet på honom. Dermed var Z.'s lycka gjord. Den adle farsten upp- 
tackte genast Irviiå som låg uti den sex år yngre ynglingen, och anvisade 
honom en bana, på hvilken hans anlag kunde fuUt utvecklas och i en fram- 



*) Terner skAite viuerllren i tin fArslt nnfdom eKpedltioneo pi elt krooofogdekontor. nen 
beståmdes redan vid t4 Irs lldor It den lårda banan ; och fSre fyllda 17 Ir var han 
student med mycket roda kanskaper. 
**) Af delta fSrhaliande, Jente det, att han sedermera vid Westeris fryBoaiiBB beredde sir 
fbr vniversUetet, kommtr sig, alt Z.. faslin fddd 1 VesterrOthland, betraktades under 
hela sin lefnad slaom VeslroanlAndninr- Han inskrefs i Dpsala bland de stnderande af 
Vestmanna ech Dala landskap, och var, sisem professor, frln 1857, inspeeter Rr samna 
nation. Det stift, der han var appfSdd , betraktade honom ifven sisom sin mleslaUnde 
tillhorlrhel ; och om den allmiana kirlek och vArdnad, han derslådes ItnJAt, vitlnar den 
omaiindirhet , att. nir han Ir tKJl Jittt prestvlga sir, bief han r«nast af Sala f&r»«m- 
linr kailad ttil profpredikant. Hen Z., evan vid andra lalareslolar, in eathedren, »kyr- 
rade lillbaiia f5r detla prof. Han kom ocksa pi en mera påstande plats, dl han, elt Ir 
derefter, blef profeisor. 



Digitized by LjOOQ IC 



Nekrologer. 279 

tid blifva rått Truktbårande for fosterlandet. Fråii den tiden åtnjot Z. af kron- 
prinsen ett årligt understod, hvilket, anvåndt med sparsamhet, och under 
det att han sjelf genom andrag undervisning bidrog till sitt underhAlI, satte 
honom i stfind att studera; och den furstllga hjelpen drogs icke forr tiilbaka, 
an Z. kunde» om åfven jemforelsevU med andra i fattigdom och fdrsakelse, 
fullkomligt forsorja sig sjelf. Forflyttad till Wester&s gymnasium, blef han 
en af denna låroanstalts utmårktaste alumner; bvarfdr han afven, sista året 
af sitt vistande derstådes, erhoU fortroendet att hålla tal i anledning af vår 
oforgåtlige prins Gustafs fodelse. Student 1 Upsala 1828, egnade han sig 
foretrådesvis fit humanistlska studier, oeh tog magistergraden 1833. Tre år 
derefter upptogs han bland universitetets lårare, såsom docent 1 Latinska 
språket, och befordrades 1842 till literarnm bumanlorum adjunet: Titel af 
E O. Professor erholi han i slutet af 1849. Såsom adjunet (d. 29 Not. 
1844) holl han, i academiens namn, offentligt tal i anledning af sin vålgo- 
rares uppstigande på thronen. Afventedes såsom a4Jonct (1847) mottog ban 
det maktpåliggande uppdraget att granska skolrevlsionens fdrslag, val icke 
såsom synlig ledamot i någon dertill utsedd kommitté, men på enskild be- 
gåran af dåvarande ecclesiastik-ministern , Silverstolpe, hvilken egde det 
storsta fortroende till Z.'s så val grundliga insigter i åmnet, som frisiunade 
uppfattning af detaamma. Från den 23Dec. 18S2 tiil sin dod, som intraffade 
den 17 Mars detta hr, var Z. ordlnarle professor uli Romersk våltalighet 
och poesi. 

Z. var af ett lifligt lynne och kånd for qvickhet. Sårdeles i sina yngre 
år, var han en glad och eftersokt såliskapskari, och kunde roa sig med samma 
kraft, som han kunde arbeta. Bland sina jemnåriga var han en erkånd 
h uf v udman och ledare, så 1 allvar som i skåmt, och utofvade också på dem, 
liksom på studenterna (i all synoerhet dem, som tillborde hans egen nation) 
ett utomordentiigt Inflytande. 1 arbete och pligters utofning var han tragen 
och punktlig. 1 alit, hvad han g}orde, Inlade han en noggrannhet, som dock 
stundom icke var sig sjelf nog, och derf&r hade lått att ofvergå till 
ångslan och obeståmdhet. Hans kunskaper voro vidatråckta, hans biidning 
jemn. Om det ån i afseende på lårdomens djup var ett slort svalg emellan 
honom och hans foregångare, professor S ellen, ofvertråffiide ban dock denne 
i smak och omddme, dock utan att vara i beslttnlng af den geniala bllck, 
som utmårkte Selléns foretrådare, den alltfor tidigt bortryckte professor 
Torneros. Nograknad som Z. var vid behandlingen af en saks en skiida 
deiar, underlåt han dock aldrig att åt sitt betraktelsesått glfva en allmån- 
nare rigtnlng Hans muntliga uttryckssått var enkelt och belefvadt; och 
man kan saga detsamma om hans stil, som dock, i hans aldre dagar, for- 
lorade något af sin jemnhet Af ungdomen var han ogement afhålien, och 
maste vara det Hans ådla utseende tllltalade genast. Dertill kom nu hans 



Digitized byVjOOQlC 



280 Nekrologer. 

flårdlosa franitrådande ; ' vidare det v&iiiiga, redbara bemotandet mot enhvar, 
sum med hoiiom stod i beroriiig; sluUigeii ett sårsklldt godt sitt med stu> 
denter, hvilket (alt domma efter akademisk erfarenhet) &r i åiinu hogre grad 
en medfodd, an en forvarfvad egenskap. 

Z.'s lårda arbeten sysselsatta sig (såsom forteckningen ofver desanima 
redan utvisar*) mindre med philologien sjelf, &n med denna vetenskaps atan- 
verk och tillbehor. Med hvilken samvetsgrannhet Z. an, såsom lårare, hoil 
på det rent språkliga, tyckes han dock, såsom forfattare, bafva drifvit philo- 
logien mera såsom skon vetenskap, an såsom egentlig språklårdom. Vi åter- 
finna hans personliga drag i hans forfattarskap. Det mest atmårkande i 
detta sednare år en ålskvård råttframhet, en omfattande bildnlAg orh en 5m 
noggrannhet uti alt skarskåda åmnet på aila sidar, och att låta hvarje forut 
yttrad åsigt i detsamma galla for hvad den kan. Om man foljaktligen i Z.'s 
skrifter an icke får nya uppslag i frågorna, så får man vanligtvis god reda 
på desamma, och kommer, under hans ledning, ttll ett sansadt och sundt 
betraktelsesått. Det vårdefutlaste af dessa arbeten år ovedersågligt under- 
soknlngen om Metamorphosens ursprung och våsende, i hvilken icke blott 
på ett fdrljenstfullt sått skårskådas detta antikens egendomllga stråfvande 
att utbreda mensklig sjal och menskliga lifsyttringar ofver hela naturen, 
utan ock detta stråfvande skiidras i dess fdrhållande tili de gamles tro och 
låra om en fÅtnjnyféxtoins: hvarjemte den lilla skriften lemnar icke ovigtiga 
bidrag tili uppfattningen af mythbildningen i allmånhet. — Bland Z.'s ofriga 
arbeten utmårka sig hans Oratio ad celebranda solennia, quibns rex aug. 
Oscar I. inauguratus est, (Ups. 1845. 4to) och hans uppsatser i tidskriften 
Frey*'). — År 1855 utkom i Stockholm en novcllsamling under titeln: „Lee- 
lure, innehållande smårre berattelser af •"**'*". Man antog tåmiigen all- 
månt, alt något af vart lands många vitterlekande fruntimmer skånkt oss 
denna tidsfordrifsiåsning, som icke 1 något afseende år båttre, an att hon 
kunde hafva ntgått från en af de minsta fdrfattareformågorna. P6rst efter 
Z.'s dod uppiystes man derom, att han var forfattarcn ; hvarjemte flera tid- 
ningar foretogo sig att beromma dessa noveller. Den'ovåldige låsaren frågar 



*) Dtrnm atiUtailt plns an detrlni«Dli, tcriptores veleres linfna Tersaeala redditi ad- 
ferant, dUquisItio. Pars I— II. Ups. 1835—96. 4to. De orlflne et natnra metanor- 
phoievs ex Ovldian« maxine metamorphojeon epere constderatK dtsqa. ib. 183d. 4to. 
]d conclplenda polchrl Imaglne qaid per le valeat phantaela dtiqo. Part I—II. Ib. 
1811. 8to. Romanis quø faerint caasø Inseclandl Chrlsllano« Dltsertatlo. Ib. 1851. 
8(0. De Difclpllna et lUdle ilUeraram lallnarnm. fb. ltS5. 4to. (In Actis seclel. 
eclent. Upial.) 

•*) Nordisk Univ. Tldskr. Innehiller ocksl I sin andrt irglngs Qerde bifte (ntglfvet 1 Up- 
sala. 1857) en uppsats af Z. med (Itel: „tfm Lallnska stildfnlngar och stllprof." Z. har 
åfvenletfes skrlfrit ieke si fS arilklar I lldningarne. SlfDiUren fSr hans toenyall«>( 
fir nistan ailtid: — erf — . 



Digitized byVjOOQlC 



Nekrologer. 



281 



med forvåning: haru kan Z. tara fdrfattaren? och svaret lyder, att dcssn 
smfisaker sammanskrefvos och offentliggjordes fdr att fortjena penningar. 
1 detta afseende ftro de måhånda rfitt lyckade. Profeaaor B. E. Malmstrdm, 
80D1 (enligt hvad forljudes) skall utglfva Z.'s samlade skrifter, kommer tvif- 
velsDtan, ur så val tryckta som otryckta kållor, att medd^la allmanheten 
helt annorlunda beskaffade prof på Z/s fdrmåga såsom vltter skriflstållare. — 
Hfirmed hafva vi, dels med ledning af Z/s skrifter, dels efter tlllforlitligH 
sageamfin, meddelat jemt så myrket, som vi tro, att en kort nekrolog får 
innehålia. 

A. Th, Ljfsander, 

Frederik Christiaa Petersen blev født 9de December 1786 paa Antvortskov 
i Sjælland, hvor hans Fader var Forpagter. Efter i 3 Aar at have besøgt 
Borgerdyd skolen i KJøbenhavn blev han Student 1803. Han erholdt Ud- 
mærkelse baade til første og anden Examen og til den theologiske Embeds- 
examen, som han underkastede sig 1811. Hans forberedende Studier havde 
været meget omfattende; han havde ved Siden af Theologien ogsaa lagt sig 
efter Philosophie og Philologie. 1814 disputerede han for den philosophiske 
Doctorgrad over en Afhandling de Æschyli vita et fabulis, og holdt derefter 
olTentlige Forelæsninger over Æschylos* Prometheus. 1815 blev han ansat 
som Adjunct ved Kjøbenhavns Universitets philosophiske Facultet, foretog 
1817 en videnskabelig Reise i Tydskland, og udnævntes 1818 til Professor 1 
Philologien ved Kbhvns Universitet, hvor han 1 Aarene 1819—21 under en 
Vacance i det theologiske Facultet ogsaa holdt Forelæsninger over det Nye 
Testamentes Exegese. 182G blev han Medlem af det Kgl. danske Videnska- 
bernes Selskab; 1829 Provst ved Regentsen. Da han efter 30 Aars Forløb 
søgte sin Afsked fra dette Embede, hædredes han med Conferentsraadstitleu. 
Han døde 20de October 1869. — Petersen var ikke en genial, men en sær- 
deles flittig og omhyggelig Videnskabsmand, og forsømte ikke let at gjøre sig 
bekjendt med noget Skrift, der udkom 1 det Fag, han særlig havde valgt sig, 
græsk Literatur, Antiquiteter og Hythologie. Som Universitetslærer havde 
han især i de første 10 Aar stor Betydning ved den Iver og Velviliie, hvor- 
med han ledede de pbilologiske Studier. Af hans videnskabelige Skrifter ere 
de bekjendteste hans „Indledning til Archæologien" (1825) og hans „Haand- 
bog i den græske Literaturhistorie** (1826—30). Begge udmærke sig ved 
Nøiagtighed; de bleve begge oversatte paa Tydsk, og den første, der ved sin 
Fremstilling var beregnet paa et større Publicum, og tillige indeholdt en ud- 
førlig Levnctsbeskrivelse af Winkelmann, blev modtaget med stor Anerkjen- 
delse. Af hans mindre Afhandlinger, hvorom vi forøvrigt henvise til Erslews 
Forfatterlexicon, ville vi kun nævne hans 4 Programmer de Libanio (1827— 



Digitized byVjOOQlC 



282 Nekrologer. 

28), og hang Afhandliog „om £pheteroe" i Videnskabernes Selskabs Skrifter 
1852. -r Han stod i nær og venskabelig Forbindelse med de fleste samtidige 
danske Videnskabsmænd og Digtere, og var en af Stifterne af „Blaaneds- 
skrift for Litteratur", der ved at samle de bedste kritiske Kræfter i Landet 
bidrog saa meget til at udbrede en sund Dom om Literaturens FrenU>rin- 
geiser. Saalænge Maanedsskriftet bestod (1829-— 38), var han dets Redactions- 
secrctair, og efter at det Selskab , der udgav det, havde opløst sig, fortsatte 
han det paa egen Haand under Navn af „Tidsskrift for Litteratur og Kritik" 
(1839—42). Med samme Interesse som Literaturens fulgte han Studentemer 
Liv. I tidligere Dage indfandt han sig ikke sjalden som GJæst i Studenter- 
foreningen; senere søgte han undertiden ved Smaaskrifter at gjøre sin for- 
manende Stemme gjældende. Som Regentsprovst indlagde han sig stor For- 
tjeneste ved at indføre en bedre Orden i denne Stiftelse, og sKJøndt hans 
Strenghed i Begyndelsen ikke behagede Studenterne, skaffede hans oprigtige 
Velvillie ham dog i Tidens Løb Alles Anerkjendelse og Hengivenhed. 



Digitized byVjOOQlC 



283 



Orcrsigt •?« åe iiy#p4ageåe fngjmtnttr tf 
Taleren Hypereiåes« 



Ved o. JFHbii^r. 

(Fortssttelse fra 2det Hefte.) 



D. 



'et er allerede antydet (2det Hefle Pag. 96), at der i Papyrug 
Harrisianus fandtes tre Stykker, som beviisligen ikke kunde høre 
til Hypereides*8 Tale mod Demosthenes i den harpaliske Sag, 
medens der ikke var nogen Grund til at betvlvk at de vare af 
Hypereides, samt al et senere Papyrusfund havde kastet et lige- 
£aa uventet som interessant Lys over disse Brudstykker. Her^ 
med forholdt det sig paa følgende Maade. I Aaret 1848 (efter 
i^eitschrift fur die Alterthumswissenschafl XI Nr. 34 i 1847) 
kjøbte Englænderen Joseph Arden af to Arabere en Papyrus- 
rulle, som disse havde fundet ved Opgravningen af en gammel 
<jrav i Nærheden af det gamle Theben i Ægypten (nu Gourou). 
Eflerat Fundet var bleven bragt til London og der undersøgt 
af forskjellige Lærde, kom Samuel Birch til .den Erkjendelse, 
at de nyopdagede Fragmenter vare Stykker af den samme Papy^ 
Tusrulle, i hvilken man havde fundet Brudstykkerne af Hyperei- 
des*s Tale mod Demosthenes i den harpaliske Sag (Papyrus 
Harrisianus). Begge Dele vare fundne paa samme Sled og om- 
trent paa samme Tid og stemmede fuldkomment overens med 
Hensyn til ydre Udstyr, Skrifttræk og Stof. Denne Papyrus 
Ardenianus blev i Aaret 1853 udgivet af Englænderen C. Babington 
med et nøiagtigt Facsimile af Haandskriftet^j; samme Aar udkom 
1 Gotting^ Schneidewins Bearbeidelse : »Hyperidis orationes 
duæ ex papyro Ardeniano editæ. Post Ch. Babingtonem emendavit 
€t scholia adiecit F. G. Schneidewin. Baandskrtflet (om hvis 
ficskaiTenhed og ydre Udstyr vi i eet og alt kunne henvise tU 
den i forrige I^efte p. 95 givne Beskrivelse af Pap. Harr.) inde- 
holdt Slutningen af Hypereides's Tale for Lykophron samt den 



1) The oraUons of Hyperides for Lycophron and for Euxenippus, now flrst 
printed in facsimile iwith a short account of the diacovery ofthe original 
maDUficript at >h'estern Thebes iD upper Egypt iu 1847 by Joseph Arden, 
Esq. The text edited wIth notes andillastraUonsbyChurchiJlBabiiigtOA, 

19 



Digitized byVjOOQlC 



284 O. Fibiger. 

fuldstændige Tale for Euxenippos. Da man først var kommeo 
til Erkjendelse af, at Pap. Harr. og Pi^. Arden, begge herte til 
samme Rulle, laae den Slutning nær, at de tre Stykker i Pap. 
Harr. der ikke kunde høre til Anklagetalen mod Demosthenes 
(thi de to af disse Stykker, Nr. IX og XIII,' viste sig at høre 
til en Forsvarstale, og det tredie Stykkes, Nr. XVIls, Indhold 
lod sig ikke bringe i nogen Forbindeise med den harpaliske 
Sag, medens en vis Euphemos, der omtales i detle Brudstykke, 
ogsaa forekommer i det af Talen for Lykophron i Pap. Ard. op* 
bevarede Fragment) vare Dele af Talen for Lykophron. Vi ville 
betragte hver enkelt af disse Taler for sig. 

Hypereides's Tale for Lykophron var allerede tidligere, kjendt 
af Navn og et Par af den hentede Citater Ondes hos Pollux og 
andre Grammatikere (s. Balter og Sauppe Oratores Attici Vol. II p* 
295); allerede Meier (Attischer Process p. 260) havde opstillet 
den nu bekræftede Formodning, at denne Tale var rettet imod 
Lykurgs Anklagetale mod Lykophron i en ehayysUa tffigec^, 
af hvilken (eller rettere : hvilke ; thi Lykurg havde holdt to Taler 
i denne Sag, den ene ved selve Sagens Forhandling, den anden 
ved den efter Domfældelsen stedfundne rifkijatg) ligeledes nogle 
Fragmenter ere opbevarede (s. Balter og Sauppe Vol. II, p. 267). 
Disse sparsommi Brudstykker gave imidlertid ingen Oplysning, 
hverken om Lykophrons Person eller om Beskaffenheden af den 
Forbrydelse, for hvilken han var bleven anklaget. En sammen- 
trængt Fremstilling af Indholdet af det i Pap. Ard. fundne Brud* 
stykke, der, som ovenfor antydet, udgjør Slutningen af Talen, 
samt af de tre mindre Stykker af Pap. Harr. , om hvilke der 
ikke er nogen Grund til at betvivle at de ere Dele af Talen for 
Lykophron, vil paa den letteste Maade give et Overblik over 
hvad der ved Ardens Fund er ydet til Forøgelse af vor Kund- 
skab om den lykophroniske Sag. 

Pap. Harr. Nr. IX viser sig tydeligt at være en Deel af 
Indledningen; Lykurg havde i sin Anklagetale sammenhobet en 
Mængde Beskyldninger, der for en stor Deel synes kun at have 
staaet i en temmelig løs Forbindelse med den egentlige Anklage; 
den Anklagede anmoder derfor Dommerne om at det maa være 
ham tilladt ^it føre sit Forsvar paa den Maade , der synes ham 
bedst, og beder dem om ikke at ville afbryde ham, hvis han i 
sit Forsvar skulde synes at omtale Ting, der ligge udenfor 
Sagen; thi Nødvendigheden af at gjøre dette var ham paalagt 
af Anklagerne selv. Brudstykket lyder: [wtfrreg xal totg avw 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 285 

éinotg inétgétpats aig ipovXoPto]^) Ttj xartjrogtq XQV^^^h o«'^^ 
ital ifåé iats ov tgonor ngo^ofjfAat nal cSg åv åvpæfJtat anolo- 
yttif&at* «ai (ifidelg v/åtSv dnaytdtm ^aoi fM6ta§v Xé^^vth* „Tf 
Tovt^' ^pXv Xiy$$g''; fi^dé ngotfti^ete rfj xatijyogiq nag* {(kSp 
avmy fåfjdéy^ dXXa fhaXXov ttj dnoXoyiq 

Pap. Harr. Nr. XIII indeholder aabenbart Slutningen af 

Talens Pro6mium : 6 vogAog (fvyxarijyogeti^ fi^p téo fiovXa- 

fiéyo) xarå %£v xgivoikévtay i^ovatay dtåioift^ dnoXoystc&m dd 
xmXvfi' tva <JI jtt^ frgo rop ngd/ftatog noXXoig Xoyovg dyaXtffxæ^ 
irt avx^v %^v dnoXoytay nogevaofiat, toXg i^ly &€otg ev^dfjksyog 
fioi^d^rfiai fjLOt xa\ (rdSffat ix zou nagovtog dy&vog, vgiag di^ (S 
avdgsg dixaatal^ ixétvo nagaåT^tfdfxsyog ngcSTov ...•*) Be- 
gyndelsen af Stykket har aabenbart indeholdt en Udtalelse af 
det Ubillige, der vilde være i at nægte den Anklagede det, som 
tilstodes Anklagerne; denne Mening faaer Boeckh ud ved at 
supplere Haandskriftets saare niutilerede Skrifttegn paa følgende 
Maade: [ov yog] o yofAog 6[tg T]å xa \ [tf!yo]g€T[y] [isp r« 
Pot* I [Xofå]éyM xatå tfat^ \ lxgty]ofAéywy i^ov \ [aiay] didcoat, 
[i]Sy dno \ lXoyéta]&ai då xaoXv | £«. 

Pap. Harr. Nr. XVIF, af hvilket kun de mellemste Linier 
Jode sig reconstruere , gav før Fundet af Pap. Ard. Anledning 
til forskjellige Hypotheser. Det lyder saaledes: tovg åyyvvdroa 
yéyovg élgysiy toy Ev(fif(Åor^ dX)^ iåy yvy åé tovto noi^dayrsg 
sgyæ fiefiagtvgijyaiTty avrot^ ég tpsvdi^g iariyx^ aiila xai 
ifåov. ngåg då rovrotg nwg ovx dxonov^ st fiéy » Srta&ey 
ti naidioy ^ yiyyofksvoy iq xcti {(ftcgor^ tavtatg talg åtad^^" 

xa$g t(fxvgi^sa&at av avtovg^ iy atg v Ved første 

Ølekast synes den Antagelse at ligge nær, at vi her have 
et Brudstykke af en i en Arvesag holdt Tåle, hvilken Antagelse 
ogsaa blev adopteret af Sauppe; Boeckh derimod søgte med 
megen Skarpsindighed at paavise, al Stykket Nr. XVH hørte 
til den samme Tale som Nr. IX og XIII (v. Neu aufgefundene 
Bnichslucke des Hyperides p. 43 ff.). Ved Pap. Ard. er det sat 
udenfor al Tvivl, at han har Ret, og at alle tre Stykker høre 
til Talen for Lykophron. Vel er det ikke muligt at paavise af 
hvilken Beskaffenhed den Beskyldning er, imod hvilken den 
Anklagede forsvarer sig, eller i hvilken Forbindelse den har 
staaet med den egentlige Hovedanklage; men det er allerede 
ovenfor antydet, at Lyknrg i sin Anklage havde sammendynget 

1) Det j [ 1 Tilføiede er Sauppes Supplement. 
^) Aftrykt efter Sauppes Text. 

19' 

Digitized byVjOOQlC 



286 O. FlWgcr. 

en Masse af forskjellige Klagepunkter øiod Lykopbron og der 
er saaledes ikke noget urimeligt i at antage, at vi i Nr. XVII 
have et Brudstykke af et saadant Klagepunkt, hvor umuligt det 
end er at opstille nogen boldbar Hypothese om dette Punkts 
Forhold til det Hele. Af væsentlig Betydning er det forøvrigt, 
at Euphemos, hvis Navn forekommer i dette Brudstykke, ogsaa 
nævnes længere nede i den i Pap. Ard. opbevarede Deel af 
Talen for Lykopbron. 

Den første Spalte af Pap. Ard. er complet ulæselig; med 
den anden Spalte begynder det lange sammenhængende Brud- 
stykke, der i 16 Spalter indeholder den fuldstændige Slutning 
af Ilypereides's Tale for Lykopbron. 

Indholdet af den 2den Spalte frembyder for saavidt et 
Analogon til det nylig omtalte Stykke Pap. Qarr. Nr. XVII, som 
vi ogsaa her have et Fragment (Slutningen) af et Klagepunkt, 
hvis Forbindelse med Dovedklagen nu umuligt lader sig paavise. 
Der er deri Tale om en vis Ariston, der som Sykopbant pres* 
sede Penge ud af Folk ved at true dem med Retsforfølgelse; 
Pengene gav han til en Person ved Navn Theomnestos, der for 
dem kjøbte Slaver, som ban udleiede tilArbeide hos Private og 
derpaa gav Ariston Andeel i Gevinsten. 

Med den 3die Spalte begynder den sammenhængende Deel 
af Talen. For hvorvidt vi derved ere satte istand til at danne 
os en bestemt Forestilling om Beskaffenheden af den mod 
Lykopbron anlagte Sag, vil vel lettest vise sig ved at bidsætte 
et sammentrængt Referat af de 14 opbevarede Spalters Indhold. 
— Paa den Tid, da Lykurg i Folkeforsamlingen indbragte sin 
Eisangeli mod Lykopbron, var denne fraværende fra Athencn, 
hvorfor Klagen blev ham skriftligt meddeelt af hans Venner. 
Den gik ud paa at Lykopbron, da en Kvinde, med hvem han 
havde staaet i utilladelig Forbindelse, skulde giftes med en vis 
Charippos, havde trængt sig ben til Bryllupstoget og tilhvisket 
Bruden en Opfordring til ikke at indlade sig med sin nye Ægte- 
fælle, men vedligeholde den utilladelige Forbindelse med ham 
(Lykopbron). Er denne Beskyldning sand, udbryder den Ankla* 
gede, da tilstaaer jeg ogsaa at være skyldig i alt Andet, som 
Lykurg har fremført mod mig; men det vil være let at bevise 
Beskyldningens Usandhed. Han piaviser derpaa det aldeles 
Urimelige i at han skulde have gjort noget Sligt ved en Leilig* 
hed, hvor mangfoldige Mennesker vare tilstede, saameget mere, 
som han ved en saadan Fremfærd vilde have udsat sig for paa 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren HS'pereides. 287 

Stedet at lide en alvorlig Straf for sin Frækhed; thi baade 
Dio^iippos, Kvindens Broder, og Pankratiasten Euphraios^), der 
vare bekjendte for at være de stærkeste Mænd i Byen, vare i 
Brudefølget; disse vilde have dræbt ham paa Stedet. EndeHg 
fremhæver han som et Hovedpunkt, at Cbarippos naturligviis ikke 
vilde have ægtet en Kvinde, der, som Anklagerne sagde, selv 
havde tilstaaet at hun ferBryllupet havde staaet i et utilladeligt 
Forhold. — Derfra gaaer han over til at vise, hvorledes Ankla- 
geren er langt fordeelagtigere stillet, end den Anklagede: hin 
kan uden Frygte fremføre hvad han vil, Sandt og Falskt, medens 
denne er stillet i det vanskelige Dilemma, enten at maatte for- 
svare sig mod alle de udenfor Sagen liggende Beskyldninger, 
som Anklageren har fremført, og derved svække Virksomheden 
af Forsvaret mod det egentlige Anklagepunkt, eller, naar han 
udelukkende holder sig til dette, at bibringe Dommerne den 
Tro, at han Intet har at anføre mod de Beskyldninger, der ligge 
udenfor den egentlige Anklage. Lykurg har endelig fulgt en 
forkastelig Fremgangsmaade ved at søge forud at indtage Dom- 
merne mod de avp^yoQOi^ der ville optræde for den Anklagede; 
Intet var dog billigere eller mere stemmende med det demokra- 
tiske Princip {åfiiåonnmeQov) ^ end at de, der forstode at tale, 
stode den deri Ukyndige bi; ja, han var endogsaa gaaet saa 
vidt, at han vilde binde den Anklagede til en vis bestemt Orden 
og Gang i Forsvaret og foreskrive Dommerne, hvad han skulde 
have Lov at tale om og hvad ikke. Anklageren havde endog 
omgaaet Loven, idel han havde benyttet en Eisangeli der hvor 
han havde burdet indgive en rgacp^ nQog tove O^B(ffÅO&érag» 
Tilsidst paaminder han Dommerne om, hvor vigtigt det er, at 
de i en saadan Sag, som den foreliggende, toge hele hans fore- 
gaaendeLiv med i Betragtning; Anklageren vil ikke kunne over- 
bevise ham om nogen usædelig Handling i hans tidligere Liv, 
og urimeligt vilde det dog være, om den, der havde levet sæde- 
ligt indtil sit halvtredsindstyvende Aar, skulde gjøre sig skyldig 
1 en Forseelse, som den, han var beskyldt for. Han var en 
Mand, der stedse havde levet for sine Medborgeres Øine og 



1) Han kaldes Dioxippos's nQacyvfiyafnijs; dette Ord er ikke andetstedsfra 

bekjendt, men dets Betydning er kiar nok. 
*) d*a TO dxiyévvoy a^rols élyaé tov dyaya* Herom vil der længere 

henne være Lei lighed til at tale. 



Digitized byVjOOQlC 



388 



O. Fibiger. 



hvis hele Hu havde været henvendt paa at opdrætte Heste og 
paa at deeltage i de hippiske Væddekampe; han var derfor af 
Athenienserne bleven udvalgt først til Phylarch, senere til Hip- 
parch og sendt til Lemnos for der at staae i Spidsen for de 
atheniensiske Riddere. Der var han gjentagne Gange bleven 
bekrandset af begge Byer paa denne 0, og aldrig var der, hver- 
ken privat eller offentligt, reist nogen Sag imod ham. I Slut- 
ningen af Talen beder han Dommerne om at de ville tillade 
hans ovv^yoQoi at tale, da der er reist en saa svær Anklage 
imod ham, og han selv ikke føler sig i Besiddelse af Talegaver. 
Tilladeisen gives , og han slutter med at opfordre sin Ven 
Theopbilos til at tale. 

Hvad Udfaldet af Sagen angaaer er der ingen Tvivl om at 
Lykophron er bleven erklæret for skyldig; det fremgaaer lige- 
frem deraf, at Lykurg ellers ikke kunde have holdt sin anden 
Tale (i vifiijtfig)] desuden er det bekjendt, at Lykurg aldrig er 
optraadt i en offentlig Sag uden at bevirke den Anklagedes Dom- 
fældelse. 

Yl ere ved det Opbevarede satte istand til at danne os en 
nogenlunde sikker Anskuelse om den juridiske Beskaffenhed af 
Lykophrons Sag. Der kan fornufligviis ikke reises nogen Tvivl 
ora al vi i det opbevarede Stykke have selve Hovedanklagen; 
thi deels betegnes (Sp. 3) Lykophrons Adfærd mod Cbarippo8*s 
Brud ligefrem som den egentlige Genstand for Lykurgs Elsan- 
gelie, deels er det i og for sig naturligt, at den Anklagede 
sidst forsvarer sig imod det egentlige Hovedanklagepunkt efterat 
han i en tidligere Deel af Talen har dvælet ved de forskjellige 
andre leilighedsviis af Anklageren fremførte Beskyldninger. Lyko- 
phrons Adfærd falder ligefrem ind under Begrebet vfigig^ og 
hermed stemmer hvad han længere nede i Talen (Sp. 10) gjør 
gjældende, at Lykurg havde fulgt en ulovlig Fremgangsmaade 
ved at benytte Eisangelie vrråg mv fqcttfal ngog toiig &é(rfåoOétag 
ix rdy p6fi(»y éhlff^ hvorved der aabenbart ikke kan tænkes paa 
Andet end en rQ^tptj vfigeæg. Hvad det forøvrigt angaaer, at 
Lykophron betegner Lykurgs Anvendelse af Eisangelie som lov- 
stridig, er det naturligviis at opfatte som sagt fra el eensidigt 
Parlistandpunkl; det er bekjendt, i hvor høi Grad det i mange 
Sager afhang af Anklagerens Forgodtbefindende , om han vilde 
benytte en rQ^rp^ eller den strengere Form, Eisangelien (s. Meier 
und Schoemann, Attischer Process p. 264); Lykophron holder 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 289 

sig udelukkende til Eisaugelielovens *) Ordlydende og siger 
temmelig sophislisk, at Lykurg, istedetfor at indgive en rQcof^ 
åfigéiog til Tbesmotheteme, ved at at benytte Eisangelieformen i 
Virkeligheden har reist en Anklage dijfåov xataXv(f$<A^ imod barn 
>(Sp. 10: xal ifåé fåit^ atnq iv t^ daayy^Xiq xaraXvsty %ov 
å^ikov naQofiaivovxa %ovq v6ikOvq]\ thi kun for denne 
og lignende Forbrydelser gjaldt Eisangelieloven. Thi urimeligt 
vilde det dog være at antage, at Lykurgs Eisangelie skulde have 
lydt paa dijfiav xatdXv(rtg^ og at han da som Motiv for denne 
Beskyldning skulde bave fremført det der udgjør Klagens Hoved- 
punkt, at nemlig Lykopbron ved sin Adfærd mod Charippos's 
Brud havde begaaet en Lovovertrædelse, der vel at mærke efter 
«in særegne Natur maatte falde ind under Begrebet vfigtg. Den 
indgivne Eisangelie var sikkert en ét^ayyslia vfigsæg, og sin 
Exception mod den benyttede Anklageforms Gyldighed indklæder 
Lykophron i en pikant Form, der er beregnet paa ret siaaende 
at vise det formelt Uberettigede i Klagerens Optræden. 

Med Uensyn til et enkelt Punkt bliver der nogen Usikkerhed 
tilbage. Pollux (VII[, 52) bevidner, at Hypereides i Talen for 
Lykophron har sagt, at Anklageren i en Eisangelie ikke løb 
nogen Risico selv om han ikke salte Sagen igjennem eller fik 
den femte Deel af Stemmerne , og en saadan Yttring findes 
virkelig i Sp. 7 : ol ftåt^ ydg {ol nati^yOQOé) dia ro dniydvroy 
itvwtg €ha$ Toy dy æra ^qdUag o*ti av fiovXæyta^ XåyovfSt xal 
Maxaifiivdoy%at\ men andetstedsfra (Harpokration) vide vi, at 
denne Bestemmelse kun gjaldt for etaayysXla xaxm<rs(i$g. Man 
kunde derved fristes til at antage, at det var en éhrayysUa 
xaxoifféwQ og ikke en i. vfigéæg, Lykurg havde indgivet; men 
det gaaer neppe an, da de for »dxæotg nødvendige Betingelser 
^Mishandling af en l^erson, til hvem man stod i Slægtskabsfor- 
hold, som Børn til Forældre, Mand til Kone o. desl.) ikke ere 
tilstede i Lykophrons Sag. Hvorledes det forholder sig med 
denne Bestemmelse, tør jeg ikke udtale nogen bestemt Mening 
om; men ganske usandsynligt er det vel ikke, at Harpokrations 



^) DenDe t^é^os élcayytXuxot anføres fuldstændigt af Hypereides 1 Begyn- 
delsen af Talen for Euienippos; Eisangelie sIloI anvendes ^aV ng tov 
dijf*oy TOV 'A^ijyaiiou xaTalvffp^ fj cvfip not ini xaraXvCik tov dtjjjou 
fj iraiQéxoy cvvaydyp f iay us noXty nyå nqoå^ ^ yavi 9 »«W»' n 
rmfuxriy CTQauayy.^ ^ifra>^ tSy få^ Xiyp i« agtara tf ^if*^ r^ 
l.4&tiytti(ay j^grl^dTa Xa/jfidyæy, 



Digitized byVjOOQlC 



390 O. Fibiger. 

Angivelse ikke er nøiagtig; i ethvert Tilfælde staaer deo i Strid 
mtd Pollux's, der taler om ElsangeUer i Almindelighed, hvorpaa 
hao tilføjer, støttende sig til Theophrastos's Autoritet: taic 
éi(fa/yéXXoytag fA^ auftoikr^^at (kiv^ offlétp dé Tof x^illcrc* ioina- 
éé rouTO dia tovg ^qåUag sltSayyéXlovzag viSt€qov (o: efter By-* 
pereides's Tid) ngooysyQatpd'ai* 

Resten af Pap. Ard. (Sp. 17—49) indeholder Hypereides's^ 
Tale for Euxenippos, hvilken er fuldstændigt opbevaret. Med 
Euxenippos*s Sag havde det følgende Sammenhæng. Da Philip- 
efter Slaget ved Chæronea havde lilkjendt Athenienserne Besid- 
delsen af Oropos, bestemte disse ved et Psephisma, at de ti' 
Phyler skulde dele Byens Gebeet, der synes at have bestaaet 
af fem Høie {Sq^) saaledes, at to og to Phyler tilsammen skulde- 
tage hver en af Høiene i Besiddelse* Men da der efterat For- 
delingen havde fundet Sted reistes Tvivl om hvorvidt Pbylerné* 
Akamantis og Hippothoontis med Rette kunde beholde deres- 
Deel, eftersom Nogle fremkom med den Paastand, at den Hoi^ 
der var tilfaldet disse Phyler, havde været indviet Amphiaraos, 
overdrog Folket en vis Euxenippos tilligemed to Andre at lægge* 
sig til at sove i Amphiaraos's Tempel for at forsøge om maaskee 
Guden i en Drøm vilde aabenbare Sagens rette Sammenhæng.. 
Euxenippos erklærede da, efterat have sovet i Templet, at Guden 
i en Drøm havde aabenbaret ham, at Høien virkelig var indviet 
til ham, og at de to Phyler vare i uretmæssig Besiddelse ar 
den. Da fremtraadte Polyeuktos, en Mai)d , der paa den Tid 
spillede en ikke ganske ubetydelig politisk Rolle, med det For- 
slag, at de to Phyler skulde give Høien tilbage til Amphiaraos- 
og erstatte den Sum, for hvilken de havde solgt den. De^ 
øvrige otte Phyler skulde da erstatte de to Phyler Tabet. Dette 
Forslag af Polyeuktos blev Gjenstand for en yga(p^ naQav6fn»v^); 
Polyeuktos tabte sin Sag og blev idømt en Bøde af 25 Drachmer.. 
Forbiltret herover anklagede nu Polyeuktos Euxenippos (uagtet 
han før ingen Tvivl havde reist mod hans Sanddruhed) ved en 
Eisangelie for at have til Gunst for Andre flngeret en falsk 
Drøm; tillige fremførte han en heel Mængde andre Beskyldnin- 
ger mod Euxenippos og flk den berømte Taler Lykurg til at. 
understøtte Anklagen. Hypereides kom Euxenippos til Hjelp og 
holdt som (/vy^yoQog den foreliggende Tale; førend Hypereides 



^) Jeg veed iiike, hvorpaa Schneldeiwln støtter sin Formodnfng, at det var 
Hypereides, der fremkom med denne ygaffj naqayofAtoy* 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereides. 291 

havde allerede en anden cvpi^yoQog havt Ordet, saa at altsaa 
Hypereides*s Tale er en Deuterologi. Deraf forklarer det sig 
Aatarligt, at fiere Pnnkter, der maa antages at yæro ndferligere 
behandlede af den forrige Taler, kun ligesom i Forbigaaende 
berøres af Qypereides. 

Angaaende Euxenippos*8 Person er os Intet videre bekjendt; 
at han skulde væro identisk med en hos Diodor og Dionysios 
Hallcarnass. omtalt Archont Euxenippos for 01. 118, 4 er vet 
Vkke umuligt; men der er i al Fald ikke nogen positiv Grund 
til at anta^3 det* Bedre staaer det sig med vor Kundskab til 
Polyeuktos. Allerede før Ardens Fund vidste man, at Hyperei- 
des havde holdt tre Taler, der havde Hensyn til Polyeuktos, 
nemlig: xatd iJoiuevxTOv, negl tov JOoXvevKtov atQaxriyélP 
eg nQo^ Uolvsvxtoff ; Fragmenterne af disse Taler findes 
sammenstillede af Sauppe i 2det Bind af oratores Attici 
p. 298 — 99. Allerede Sauppe havde seel, at den Polyeuktos, 
mod hvem disse Taler vare rettede, neppe kunde være den be- 
kjendte Statsmand og Taler af dette Navn fra Sphettos; thi 
denne var en Yen af Demosthenes og Hypereides og ligesom 
disse en ivrig Modstander af det makedoniske Parti. Af et 
Fragment af Talen ngog UoIvbvxtov^ der er opbevaret af Harpo- 
kration {Kvdavtidffg* 'Yntgiåiiq ip t« ngog UoXvsvutoy. d^fåog 
iau xf^g Alytlidog Kvåavtidai) uddrog Sauppe den Slutning, at 
det maatte være Polyeuktos fra Kydantidai, en paa den Tid ikke 
obekjendt Demagog og Sykopbant, der af Demosthenes omtales 
som en af Eubulos*s Partigjængere. Rigtigheden af denne For** 
modning bekræftes ved den nu fundne Tale Sp. 26, hvor de? 
berettes, at Polyeuktos engang i en Retssag déxa avvriyogovg 
in f^c Æytjtdog €pvX^g fjtijiXaTO^)] thi Kydantidæ var netop en 
af de til Phylen Aegeis hørende Demer. Denne Polyeuktos i^a 
Kydantidæ omtales af Dinarch (m. Demosth. g 58): UoXvévxxov 
tiv Kvdatftidfjp tov dijfåov ngogrdieepTog ^i^ra^era« ttjv povXiju, 
él awågxsxcik xøtg ffvydotv étg Méyaga^ xal Ztju^ffaaap dnoq)^pa$ 
ngig VfAdg^ dnétffivév ^ fiovX^ (fvptévat* xattjyogovg étXaxSa 
Mcttd tovg pofiovg^ stcf^XS^tp sig xo dixatfx^giop ^ dnsXvfSad^ 
rfåétg ofåoXoyovpxog JIoXvsvxxov ^aSi^Bip elg Méyaga wg xåp 
NtxotpdpiiP. SxfiP yocg x^p avrov gAf^xéga xovxov. Hypereides 
omtaler Polyeuktos som en forslagen, i Talekunsten vel øvet. 



•) At det var Skik at opfordre Borgere af samme Phyle i\\ at optræde som 
€vtt]jyogo$ sees af And ok. om Myster. g 150: divgo "At^vtf^ Kirftdt, Uh- 
di xai ol ifvlituh ol pgiiftiyok fiot avydtxtly. 



Digitized byVjOOQlC 



292 O- Fibiger. 

Maod (Sp. 27 : Sg ov fidvoy vnig ffeavtoS dvyaøa$ ^tn$ty^ aXXd 
ftal oXfi noXsi ngdy/Mata nagåxéty lnavog ét). 

Gangen i Talen er følgende. Hypereides begynder med at 
anke over, at Anklageren er gaaet udenfor Loven ved at be- 
nytte Eisangelieformen. Han advarer mod den Misbrug, der 
har begyndt at gjøre sig gjæidende, derved at Sager af ringe 
Betydning^) forfølges ved en Eisangelie og citerer selve Lovea 
{yofåof ticfarysXtåxog y s. ovenfor) for at bevise, at Euxenippos 
som privat Mand , der har boldt sig udenfor Deeltagelse i det 
offentlige Liv, ikke med Rette kan forfølges ved en Eisangelie; 
thi Loven byder sUfayyéXlå^y jjidy tåg ^ijtioQ <Sy få^ Xéyfi ra 
aQt(fta uS dijfitp to? ^A&i^vatoav xQVf^^^^ Xafifia^w'- Ogsaa i 
en anden Ubillighed gjør Polyeuktos sig skyldig idet han søger 
at formaae Dommerne til at ncgte Euxenippos Tilladelse til at 
lade sine Venner optræde som ttvv^yoQOi ; Polyeuktos havde dog 
selv, da han engang var anklaget, ikke forsmaaet en saadan 
Hjelp, og i selve den foreliggende Sag havde han sikkret sig 
Bistand af den berømte Taler Lykurg. *) 

Derpaa opfordrer Hypereides Dommerne til nøiagtigt at 
undersøge de enkelte Beskyldninger samt giver en kort Frem- 
stilling af hvad det var for et Hverv , Folket havde betroet 
Euienippos, hvorledes denne havde udført dette Hverv, og hvor 
naturligt det var at Polyeuktos var bleven domfældt i den fore- 
gaaende Sag. Havde denne, siger Hypereides, virkelig Mistanke 
om at Euxenippos fingerede en falsk Drøm, saa havde han 
burdet søge at faae Sandheden at vide ved at forespørge sig 
hos den delphiske Apollo, men ikke anklage en uskyldig Mand 
for Domstolen. Tverlimod dette havde han foreslaaet et Psephisma, 
der baade var uretfærdigt mod de to Phyler og tillige indeholdt 
en Selvmodsigelse; thi hvis disse Phyler besad Bjerget med 
Rette, saa begik den en Uretfærdighed, der vilde berøve dem 
deres lovlige Eiendom; hvis de derimod havde taget Gudens 
Eiendom i Besiddelse, saa var det saa langt fra at de andre 
Phyler skulde tilholdes til at erstatte dem Tabet, at de to Phyler 



*) s. Sp. 19: Jtoyyidijt ftåy xal *At^TidiaQ9f 6 fiiTotxos éifrayyéllotfrao 
ws nkioyoi fiic^ovyjH W avltiJQiåai] tj o yé^og xslévétf 'Ayacutlii 
d* o ix JlHQahémi on éis 'Ahfdovaiovs lyty^ntfti^ Kp^iytnnos d* éni^ 
ra>y iyvnyitay Zy tftiaty itaqaxéyM. 

^) Hypereides betegner denne som ovxå r^ Xiyny ovdfyoi rwy iy rp ndlåå 
xttTadiéøTiQoy oyra^ netQa TovroåS (joU dtxacraU) Té /AtTQioy xtil 
iiånx^ doxovyra tlytté. 



Digitized byVjOOQlC 



Taleren Hypereldes. 20S 

meget snarere .oiaatte være glade ved at slippe uden videre 
Straf. Det var derfor naturligt at Dommerne havde domfældt 
Polyeuktos, og fra denne Domfældelse skrev sig hans bræn- 
•dende Had mod Euxenippos, hvilket han nu havde givet LuR 
ved i sit Klageskrift at sammenhobe en Masse af de forskjel- 
Jigste Beskyldninger. Navnlig havde han søgt at stille den 
Anklagede i et hadefuldt Lys ved at insinuere at han var make- 
vdonisksindet ; han havde beskyldt ham for at villet indsmigre 
^ig hos Alexanders Moder Olympias ved at raade Folket til at 
•tillade hende at opstille en Skaal paa Bygieias Billedstøtte i et 
-athenaiisk TempeP). Hypereides godtgjør det Intetsigende i 
^enne Beskyldning og påaviser, at Euxenippos til enhver Tid 
-har opført sig som eu brav og fædrelandskjærlig Borger, der 
Intetsomhelst har havt at gjøre med Makedonerne. Naar Ankla- 
geren, hvad han ifølge sin Dygtighed som Taler var velberettiget 
4ii, vilde beskjæftige sig med de offentlige Anliggender, saa 
skulde han ikke gjøre sig det til Opgave at chikanere Privat- 
mænd, men rette sine Angreb imod Talere, Feltherrer og andre 
ofTentlige Personligheder. Delle havde ban (Hypereides) stedse 
«elv gjort, og han nævner som Exempler herpaa Anklager mod 
flere ansete Mænd, som Aristophon fra Azenia, Diopeithes fra 
Sphettos og Philokrales fra Uagnus; derimod havde han aldrig 
4inklaget nogen privat Mand, men forsvaret flere.-) 

Blandt de mange underfundige Beskyldninger, som Polyeuktos 
havde sammenhobet mod Euxenippos, var ogsaa den at han var 
rig og havde erhvervet sine Rigdomme paa en ulovlig Maade, 
navnlig ved Driften af Sølvminer uden at iagttage de af Staten 
for denne Drift foreskrevne Love. For at denne Beskyldning 
ikke skal skade Euxenippos minder Hypereides Dommerne om 
flere lignende Exempler; de havde -ofte, naar et slettænkende 
Menneske havde anklaget en riig Mand for at have drevet sine 
Miner paa ulovlig Maade, frikjendt ham, uden at lade sig lokke 
ved Udsigten til den Berigelse, som en Domfældelse vilde tilføre 
Statsskatten. Dette samme ædle og høimodige Sindelag holder 



») Sp. 31: <f*iy« yuQ inoitføt nt^i riytftékfiy iatfa^'Oivfimdda tlya&éit^at 
éig TO ayalfia j^i 'Yynkci. Skaalen skulde staae paa Billedstøttens 
udstrakte Haand; Hygieia fremsUlledes i Almindelighed med eu Slange, 
som hun lod drikke af eu Skaal. 

^ Hypereides udtaler dette aldeles bestemt (Sp. 38): oéå" avtos Jdiwi^K 
ovdi^a ntanou iy t^ pitp fx(}iyay fjifii dé net xad^ Scoy idvydfåny 
ipoii^il^tt. 



Digitized byVjOOQlC 



294 o. Fibiger. Taleren Hypereides. 

han sig forvisset om at Dommerae ogsaa ved denne Leiiighed 
ville lægge for Dagen. 

Slulhingen af Talen indeholder en indtrængende Opfordring 
til Dommerne om at frikjende Euxenippos, der er anklaget udenr 
skjellig Grund og under en Form, der strider mod Lovens klar& 
Ord. Da Polyeuktos havde beskyldt Euxenippos for at have talt 
mod Statens Interesse, bestukket af Folkets Fjender, saa burde 
han aabenbart, da de, der havde øvet denne Bestikkelse, be- 
fandt sig % og ikke udenfor Staten, anklage disse og ikke 
Euxenippos. Efter at have opfordret Dommerne til at dømme 
efter deres Samvittighed og i Overeensstemmelse med Lovene 
slutter Hypereides sin Tale med følgende ret charakteristiske 
Vending: iyta /ulv ovv <fot, Ev^épinne^ fifPoiid-^xa o<fa elxop" 
lomåy d' éaa SeTtfd-at twp dtxaatdtf xal tov^ (pilovg naga^ 
kaXfXy xai ra naiåia åt^afiifiaJ^etrSa^. 

Endnu staaer Xoyog imtdtfioq tilbage at omtale; men da 
jeg har anseet det for hensigtsmæssigt at behandle denne Tale 
noget udførligere end de foregaaende, har jeg, af Hensyn til 
Pladsen, maattet afbryde her og gjøro Gravtalen til Gjenstand 
for en særskilt Afhanling i et følgende Hefte. 



Om AUatiT Ted anilet SaÉimeiiligiiingsled efter ConparatiT 

i Latin. 



At L.C.M.AubeH. 



2. 
Om Brugen af Ablativ ved andet Sammenligningsled i Latin. 

^om tidligere bemærket skulde ved ulige Grader af samme 
Prædicering Sammenligningen egentlig i fuldstændigt Udtryk 
finde Sted umiddelbart mellem disse ulige Grader selv. Dette 
fuldstændige og udførligere Udtryk for Sammenligningen ved 
Comparaliv finder man dog i det latinske Sprog blot sporadisk 
forsøgt i de forhen af Plautus og Terents (og Aulus Gellius) 



Digitized byVjOOQlC 



L. C. M. Aubert. Om AblatiY efter Comparativ i Latia. 29$ 

anførte Exempler, hvor ParUkelforbindelseroe pra^ut og præ- 
-quam (hos Gellius ogsaa: præ hoc^ quod est) dertil anvendtes, 
medens Sproget senere i Betegnelse af Forholdet blev staaende 
ved den enkelte Partikel quam, som generel Form for Jevnfø- 
reisen af det andet Sammenligningsled. Denne Partikel brugtes 
•da saavel ved den enkelte Prædicerings ulige Grad ved forskjellige 
Sttbjecter (eller Objecter) — i hvilket Tilfælde, ifølge almindelig 
Korthed i Udtrykket, ved quam blot det enkelte andet Sammen- 
ligningsled sattes, uden at gjentage det, som var fælleds i Præ- 
-diceringen og altsaa forstodes fra det foregaaende overordnede 
Led — som ogsaa der, hvor ulige Grader af forskjellige Præ- 
diceringer (ved samme eller forskjelligt Subject) sammenligne- 
des, hvor altsaa det andet Sammenligningsled bestod af en i 
Formen heel og fuldstændig underordnet Sætning (hvor alene 
Subject eller Object kunde være fælleds med det overordnede 
Led) M- Kun i første Tilfælde altsaa, ved ulige Grad af samme Præ- 



^) Med Hensyn til Betydning og oprindelig Mening af dette quam ved andet 
Sammenligningsled efter Comparativ — som ganske modsvarer det tydske 
4^1$ efter Comparativ (feilagtigt »wie,« tidligere >denn«) o: oprindeligt 
•aUo* (ganske saa), brugt baade demonstrattvt og relativt, hos 
Luther endnu blot saaledes (som engl. as) cf. J. Grimni D. Gt. 3,283 
— har Schomann (-uber die Comparativpartikelu der griech. u. d. ver- 
-^'andten Sprachen> i Hoefer Ztscbr. f. d. Wissensch. der Sprache 4. 2.) 
en, sandsynligt for ham særegen Opfatning. Han sætter quam efter 
<:;omparativ i Forbindelse med det af Plautus (og A. Gellius t. Ex. 16> 
i, 3) \ivvL%i^ j^ræquam, hvor quam i denne adførlige og umiddelbare 
Sammenligning af Prædiceringens uligQ Grader vistnok betegner, som 
Sch. siger, Haalet eller Qvantiteten af Attributet, udover hvilket den ved 
Comparativen udtrykte Forhøjelse af dette samme Attribut gaaer. Efter 
Schomanns Mening er altsaa ved quam efter Comparativ Udtrykket eller 
Forbindelsen mellem begge Led altid elliptisk eller ikke egenUig ud- 
trykt. »At Forhøielsen (»die Steigerung«) kun finder Sted med Hensyn 
paa dette Maal (for Attributet ved det uqderordnede Sammenlign ingaled) 
er af Sammenstillingen af begge Sætningsled let at slutte, og der be- 
høves dertil ingen udtryki^eiigere Hentydning, som forøvrigt ikke var 
umulig f. Ex. (o: i Analogi med Plautus's og Gellius s præquam) : hie 
ditior est praquam ille fsc. dives estj^ hvor Præpositionen da indeholder 
hiin Hentydning, at det ene er at opfatte i Ligeoverforstillen mod det 
Andet o: i Sammenligning Ul (imod) det Andet« Den almindelige Op- 
fatning ellers af quam efter Comparativ, skjønt Jeg ei veed at paavise 
den udtrykkeligt udtalt, er dog nok sandsynligt den, at quam er bibe- 
holdt som generelt Udtryk for Sammenligning fra denne Partikels Brug 
ved Lighed i Grad, saaledes som ogsaa ae uegentlig fra Udtryk for For- 
holdet af almindelig Lighed og Ulighed er ført udover sin rette Grændse 
\ed at overføres til at betegne Forholdet ogsaa ved Ulighed i Grad o: ved 



Digitized byVjOOQlC 



296 ^' ^' M. Aubcrt. 

dicering, li vor det enkelte Begreb ved Udtrykkets Forkortnings 
optraadte som andet Sammenligningsled, kunde Ablativen anvendes 
som Form og Udtryk for dette. Om Brugen af denne Ablativ 
som Udtryk for andet Sammenligningsled, og hvad der her er 
at betragte som regelmæssig og hvad som friere (digterisk) d. e. 
uregelmæssig Sprogbrug, derom finder man hos de forskjellige* 
latinske Grammatikere temmelig forskjellige, men overhoved 
uefterrettelige og vildledende Regler udtalte. Madvigs Regel i 
g 304 er saadan: »Naar ved en Comparativ (af et Adjectiy eller 
Adverb) det første Sammenligningsled er Nominativ eller A ecu- 
sat i v, kan Sammenligningspartiklen udelades og det andet Led 
sættes i Ablativ.** Iblandt Exemplerne paa en saadan regulær 
Brug opføres nu saavel Comparativ af Adjectiv, baade i fuld- 
stændig Prædicering (ntl laudabiliua est placahUitcUe et æquitcUe} 
og i Apposition (guem auctorem, locupUHorem Piatone ^ laudar& 
possumusj, som Comparativ af Adverb ved verbum neutrum- 
(lacrimd nil citius arescitj og comparativt Adverb ved verbum 
transitivum, hvor ved samme Prædicering forøvrigt og det 
samme Subject Objecterne ere de to Sammenligningsled 
(Syharis olivum sangvine vtperino cautitis vitcU = quam 
aangvinem viperinwn), »Dog« , hedder det , »udelades ikke 
quanij hvor Comparativen hører til et andet Ord end 
Sammenligningsledene f. Ex. 2tt splendidiorem hobes viUamj 
quam ego.* Men hvorledes Comparativen kan høre til et andet 
Ord end Sammenligningsledene eller, navnlig, til det ene 
overordnede Sammenligningsled, er dog vel umuligt at fatte; i 
det anførte Exempel er jo dog de to Villaer de virkelige Sam- 
menligningsled , Subjecterne sammenlignes blot middelbart 
gjennem disse. Det sidste Tillæg har naturligt Hensyn til Sam- 
roenligning med græsk Sprogbrug (som Hdt. 2, 134 nvgafikida 
dé »al otftog ansXinsto noXlov ikdaacn wv natgdg, hvor Genitiven 
dog tilsteder anden Opfatning; andre Expll. v. Madv. gr. Synt. 
g 90 A. ].), hvorom mere senere. I den følgende Anmærkning 
hos Madvig tales nu derimod omdenCasus, istedetfor hvilken 
Ablativen sæltes, altsaa om selve det andet Sammenligningsleda 
Casus, og med Hensyn til det foregaaende, som regelmæssigt 
opførte, Exempel af Horats, hvor Obj eet et er sat i Ablativ 
(sangvine viperinoj hedder det, at »i god Prosa bruges denne 

GomparatiT, hvor det i Mening ei mere ret passer. Spørgsmaalet om den 
egcnUige bestemte Mening af quam efter Comparativ er forøtrtgt Tlstnok 
ei let at afgjøre. 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter ComparaUv i Latin. 



297 



Ablativ mere for Accusativ soin Subject (i Accusativ med Infinitiv) 
end for Accusativ som Object. Dog er Ablativ for en Objectg- 
accusativ heller ilike sjelden og især hyppig ved Pronominer: 
hoc nihtl mihi grcUtus f<icere potens, « l'aastanden om O b j e c t s- 
accusativ i dette Exempel og Exemplet selv er forøvrigt 
fælleds med Zumpt g 484 A. 1 (5te Udg.) , der ogsaa 
i Exemplet: neminem Lycurgo aiU maiorem cuU utUiorem 
virum Lacedæmon genuit antager, at Lycurgo staaer for et 
Objectsaccusativ, uagtet det dog nødvendigt maalte opløses: 
quam Lycurgua fuit; at Accusativ (quam Lycurgum) kunde staae 
ved Attraction, gjør det dog ikke til Objectsaccusativ. Hvorledes 
hoc i Madvigs ovenanførte Exempel kan være Objectsaccusativ, 
er vel ligesaa umuligt at indsee. Udtrykt ved quam maatte det 
dog hedde: nihil gratius quam hoc eat. Derhos gjør M. især 
opmærksom paa den hyppige Brug ar pronomen relativum styret 
i Ablativ af en følgende Comparativ med Nægtelse (quibus nil 
perfectius videmus), hvor i Dansk sættes Superlativ i Apposition, 
og hvor i Latin aldrig sættes quam. Efter Sammenhængen her 
er naturligt ogsaa Relativen i dette Tilfælde, som hos Zumpt, 
saa hos Madvig betragtet som et Objectsaccusativ — med 
samme Ret eller Uret som hoc i Exemplet ovenfor. 

Men medenssaaledes Ablativ for Objectsaccusativ er op- 
ført som regelmæssig Brug af Comparationens Ablativ, kaldes 
det derimod en sjeldenFrihed -at sætte Ablativ efter en Com- 
parativ 1 anden Casus end Nominativ og Accusativ, som hos Hor. 
(Epp. 1, 10, 11): pane egeo tam mdlitis pottore placentis,» 
Hvorledes nu dette skal være en sjeldenFrihed, Ablativ der- 
imod for Objectsaccusativen regelmæssig Brug, er vel saare 
vanskeligt at fatte og nogen Grund derfor er vel neppe at paa- 
vise i Sagens eller Forholdenes Natur. 

Det er vel allerede her indlysende, at man i dette Tilfælde paa 
Grund af Udtrykkets Forkortning har forblandet og forvexlet de 
i begge og mellem begge Sammenligningsled stedfindende gram- 
matiske og logiske Forhold. Weissenborn, forøvrigt ligesom R. 
KCihner yderst kortfattet om Comparationens Ablativ, gjør (i g 262)' 
detendogtil digterisk Sprogbrug, naar den sammenlignede 
Gjenstand (o : det overordnede Sammenligningsled med adjectivisk 
Comparativ i Apposition) staaer i Accusativ, saaledes i: non 
tultl uUos hæc civitas gloria dariores P. Africano, C. LæUa 
(skjøndt hos Gie. de or. 2, 37), og Weissenborn sammenstiller 
dermed umiddelbart som eensartet HoratsesSted: Sybaris cut- 



Digitized byVjOOQlC 



298 L. G. M. Aubert 

olivum scmgmne viperino cautiua mtcUy hvilket han alUaa, heri 
afvigende Ara Madvig, antager for digterisk Frihed, dette sidste 
vel med Rette, hvorom nedenfor, men falskeligt derimod for 
eensartet med det foregaaende Exeippel, hvori vistnok ingenslags 
digterisk Frihed er tilstede. Ogsaa Reisig og Haase (g 390 
p. 700) sige at i hiint af Cic. de or. anførte Exempel »Accusa* 
tiven er forvandlet til Ablativ«, tydeligt nok med den samme For- 
vexling af det overordnede og underordnede Leds Forhold. 

Ogsaa hos O. Schulz p. 432 — 33 (2te verbess. Ausg.) viser 
sig tydeligt Forvexlingen af Forholdene i det overordnede og 
underordnede Led. Thi skJHOt han indleder siu Forklaring af 
Ablativens Brug med den udentvivl rigtige Regel, at det under- 
ordnede Sammenligningsled maa være et Subject, saa til- 
føier han dog senere, at, »da det Ord, som skal staae i Com- 
parationens Ablativ, maa være et Subject, saa fmder denne 
Construction nærmest kun Sted, hvor den sammenlignede 
Sag (3: det overordnede Led) staaer i Nominativ, Vocativ eller 
Accusativ c. Inf.« (med adjectivisk Comparativ i Apposition efter 
Exemplerne), men erkjender Ablativen dog og for rigtig (»der 
Ablalivus lindet ferner Statt«), hvor denne adjectiviske Comparativ 
staaer i Apposition 'til et Objectsaccusativ. Men at, uanseet 
hvadCasus det overordnede Sammenligningsled staaer i, som 
har en adjectivisk Comparativ som Apposition, det andet Sam- 
menligningsled er et Subject, som udtrykt ved quam regel- 
mæssigt (3 : naar ei Attraction Onder Sted) maa staae i Nomina- 
tiv med en Form af Verbet esse^ maa dog vel for Alle ligge 
klart for Dagen, og det overordnede Leds Casus bør i dette 
Fald være udenfor Tale. 

G. Grotefend g 319 er med Hensyn til den regelmæssige 
Brug af denne Ablativ for vag og omfattende i sine Udtryk og 
blander overhoved ligesaa regelmæssigt og uregelmæssigt Udtryk 
om hinanden. Forvexlingen af Forholdene sees ogsaa hos 
Billroth g 224. Han mener ogsaa at i Exemplet (Cic. Phil. 11, 
10, 25): num mitterU hommem Sermlio digniorem Ablativen 
Bervilio staaer for en Objectsaccusativ, og ligedan i de 
eeiisartede følgende Exempier, hvor Relativet i Ablativ staaer 
ved nægtet Comparativ. Saaledes siger hiin, at i Cic. or. 2 g 8: 
JPhidicB simulctcris , quibus nil in illo genere petj^ectius videmus, 
cogitare tamen possumus pulcriora (samme Exempel som hos 
Mad\ig) staaer Ablativen 2 Gange for en Objectsaccusativ 
med quam. 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblatiT eller GemparatlT 1 Latin. 



2»9 



Heldigst af de tydske OraminaUkere har niisegtaUgt KrGger 
tbehandlet Themaet, endskjønt der endaa hos ham er nogen 
Tamlen og Uklarhed, navnlig motiveret derved, at han fra først 
-af har villet omfatte samtlige Tilfælde under een Regel, hvad 
han dog senere modificerer ved efterbaanden at opløse og. sær- 
^skilt behandle de enkelte Tilfælde. At Madvigs Regel i den 
græske Syntax, hvor der henvises til den latinske, i det Hele 
or analog med Reglen for den latinske Sprogbrug, var at vente. 
Men i den græske Syntax har dog Madvig en baade rigtig og 
rigtig, dog lidt ufuldstændigt udtrykt Regel, som ganske mangler 
i den latinske. Det hedder nemlig der § 90 A. 1: »Regelmæssigt 
skulde der efter Gomparativ kun sættes Genitiv af et Substantiv 
^substantivisk Ord), der dir eet sammenlignes med første^ Led 
«om Subject for Comparativen (for AdjecUvet eller før Verbet, 
hvortil Adverbiet hører).« Reglen er forsaavidt ufuldstændig, 
:8om det ialfald for Tydeligheds Skyld vel burde tilføies, at dette 
Substantiv selv altsaa er Subject i det andet Sammenligningsled, 
-der jo altid k«an udtrykkes ved en Sætning med ^ (quam), om 
*denne ei altid i Form er fuldstændig. Implicite ligger vistnok 
*det savnede Tillæg i Ordene: »Substantiv, der dir eet sammen- 
{lignes med første Led, som Subject for Comparativen.« Denne 
fiemærkning altsaa, helst udvidet med det savnede Tillæg, gjalder 
Jigefrem ogsaa for Comparationens Ablativ i Latin. Blot maa 
Tillægget hos Madvig om »første Led som Subject for Compara- 
tiven (som Adjectiv)« forstaaes cum grano salts og anderledes, 
«nd det af M. er begrændset i hans Exempel og Regel , som 
•eensidig blot berører det enkelte Tilfældo. Naar M. nemlig blandt 
Exempler til Bemærkningen kort anfører: olutav ^W{^ ^ vijy 
vfåstégap (hvor den sidste Accusativ alene kan være sat ved An- 
vendelse af den i g 89 omtalte Attraction), saa sætter han altsaa 
Accusativen otxiav som Subject for det adjecttviske Comparativ. 
Og vistnok med Rette maa et Substantiv med et comparativt 
Adjectiv som Apposition eller attributivt Tillæg erkjendes som 
Subject tor dette, der jo altid kan betragtes som forkortet for 
«1ler identisk med en relativ Sætning, hvori dette Adjectiv præ- 
diceres om det samme Substantiv (som Subject i pron. relat.s 
Form). Men dette gjelder naturligt ei blot om dette ene Til- 
fælde, naar Substantivet staaer i Accusativ, men ligegodt i hvilken 
t>bliqve Casus det saa end staaer, da det overordnede Leds 
Forhold til Comparativen og dennes til Substantivet eller Sub- 
jectet i 2det~ Sammenligningsled jo altid bliver uforandret det 

20 



Digitized byVjOOQlC 



■ 



SOO I«. G. M. Aabert 

samme, i hTilken Casus det overordnede Led med den adjectiYiske- 
Comparativ som Attribut end staaer. Dette er ogsaa tilsidst 
efter nogen Famlen rigtigt bemærket hosKruger (g 372 d. A. 2), 
og det er netop herved hans Fremstilling har et afgjort For* 
trin for de andre Grammatikeres. Det er for dette Tilfælde 
(Comparativen af det relation si øse Adjectiv) overhoved 
ndeii Mening at tale om det første Sammenligningsleds 
Casus. Dette kan alene have nogen Betydning ved den ad ver- 
bi al e Gomparation ved et transitivt eller et med fjernere Rela- 
tion staaende Verbum, hvor Sammenligningens modsvarende Led 
kunne være Verbets nærmere eller fjernere Objecter. Og et 
saadant Forhold kan ligesaa finde Sted ved Comparativen af et 
relativt AdjPctiv (t. Ex. eupidior gloriæ qttani virtutis)* Det er 
netop Sammenblanding under samme Regel af disse temmelig^ 
uiigeartede Tilfælde, Comparation ved et ikke relativt Adjectiv 
eller ved Adverb med relationsløs't Verbum, og Coropara* 
tion ved Adverb med mere eller mindre relativt (nærmere 
eller fjernere Object styrende) Verbum eller relativt Adjectiv^ 
som maa erkjendes at være Aarsag til den Uklarhed og Hold- 
ningsleshed. den Forvexling af de logiske og grammatiske For- 
hold, kort den Uefterrettelighed, hvoraf Grammatikernes Regler 
om dette Punkt overhoved lide. Ved en særlig Betragtning af begge 
Tilfælde vil den tidligere Forvirring her udentvivl lettest undgaaes. 
Vi vMle derfor føret som det enklere og mere ligefremme Til- 
fælde betragte Comparationens Ablativ ved Comparativen af et 
reiationsløst Adjeetiv og af et Adverb ved relationsløst Verbum 
{t. Ex. : »pUndet pimus Paario marmårej nil laerima cititis areåcUy 
"»tagna laihte extenia Lucrino lacu) ligegodt enten dette Com- 
parativ forekommer som Prædicering i en Hovedsætning eller 
som Attribut (Apposition) til Subject eller et næ.rmere eller Qer* 
nere Object i denne (hvad naturligt træffer ulige sjeldnere ved 
adverbialt Comparativ med Partioip af relationsløst Verbum) og 
dernæst det langt mere sammensatte og mangfoldige Tilfælde^ 
Il vor comparativt Adverb staaer ved et Verbum med. nærmere 
eller fjernere Objeet (eller hvor der staaer Comparativ af et 
relativt Adjeetiv). 

A. Oamparatianen^ AHativ ^ter Oomparativ af ei rela^ 
tionsløst AdfecHv eUår efter c^iverbiaU Camparaiw 
ved rdaticndø^t Verbum. 

Her kan for deu regeltnæsslgt tiletedelige Brug afConn 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablatir øller GoinparatiT I LaUn. ^01 

parationens Ablativ ingen anden Begrandening gives end den,' 
som dog egentlig altid ligger i Sagen selv, at det directe andet 
Sammenligningsled, som skal kunne sættes i Ablativ, maa være 
Sttbject i den underordnede Sætning, hvis Sammenligningspartiklen 
qtiom benyttes. Om Casus af første Sammenligningsled kan 
i dette Tilfælde overhoved ikke være Tale; og ved Casus af 
andet Sammenligningsled, der, som sagt, maa væreSubject, er. 
alene at bemærke, at dette, naar ComfMirationen er betegnet ved 
gwrnn^ staaer enten i Nominativ med eller uden tempus flni* 
tum af verbum mim (uden, hvis Gomparativen prs&diceres i en 
Hovedsætning: fndwr eétcertafaxy quamsfpératavictoria} med, 
hvis Gompamllven staaer i Apposition eller som Attribut) % eller 
kan ogsaa. Uagtet Subjeetsforholdet , staae i Accusativ ved At-* 
tr action ^) enten paa Grund af Aco. c. (nf., eller efter et transitivt 
Verbum (cf. Madv. g 303 A. 1. og b.), Bxempler paa det sidste 
Tilfælde ere Ibos Madvig): Dec^ ncéiå cariorem ésse pcsåriam 
quam nosmåHpsM og («ofteti): e^o hominém oaUidiorem fridU tie- 
minétn quam Pkormionåm (^ qtumi Phormio 6H) og : tibi^ muUo 
maiiari gptam A/rtcanus fmt^ tne non muho minorem quean 
LcdUum (ogsaa heri Acc. c. Inf). Sjeldent staaer vistobk 
andet Led som Aecusativ-Subject i Aec. c. Inf. , hvor det sty- 
rende Verbum ogsaa afficerer dette Led (Saa udentvivl Cic. N. 
D. 1 , 27, 77: nahuru harmmi præseripsAy ta nil ptdcrius quam 
hominem puta/iteé^ visselig vel at forstaae heelt igfenném subjec*. 
tivt: u^ ^ pvdcrim puiaret esée, quam hominem (putarét eeBe)^ 



^ I Græsk udelades, S9m l>el^eiu)t» ve4 f og Nomioatfv i 4etU TUlteldiø 
»gjerne« Verbet ilfxi (Madvig gr. Syot. i 89). Om dette gaaer an i Latin 
er vel tvivlsomt, dog er det formodentlig, om end sjeldent, dog neppe 
uden Exempel. lalfald finder man hos Tacitos i een sart et Tilfælde 
Asn. 13, 19 detHnaoiaae eam BubeUkim Plauiumf per matemam ori^mem 
pari^ ao Nera, gradu a dwo Jbtguato, llgesaa hos Tao. Ann. IV, 32 Ude- 
ladelie af verbtim finitam aetivum efttr Parttctpet i Passi?: Umgiua 
ptnetraia Øemuimo, quam pdåquctm priarum (som om pene^averat- var 
gaaet foran). 

^ Attraktion ved andet Samtfieniigningsled efter ^am oden for Acc asatlv 
flndes nok i Latin meget sjeldent, medens t Græsii Attractienen desadea 
finder Sted baade i Genitiy og i Dativ (Madv. gr. S. | 89). Exempel paa 
saftdMi Attraction i Ablativ åndes dog Tac. Ann. 14, 24 eodem plura 
quam grégario mUU& tolerante (Hom. II. 1, 261 d(ftiocå, ^tniQ iif*t¥y 
ifitXriaa). Lignende ogsaa hoa Liv. 4, 23 bellum tanio majbre quam 
proximo conatu apparatum eat, hvor Welssenborn desuden anfører 
Liv. 35, 21, 5: kifeitiore, quan prutre, impehh 

20' 



Digitized byVjOOQlC 



302 I^ G. li. Aubert 

i hvilket Tilfælde da, hvis Ablativ bruges ; SammenUgningen 
egentlig kun er middelbar med Begrebet homo, umiddelbar med 
den subjective Anskuelse om homo. cf. og auct ad Herenn. 3, 
3: anti^orem (o: potiorem) mortern turpitudtne habere aportet). 
Nogen Indskrænkning af Ablativens Brug her, foreskrevet 
ved det første Sammenilgningsieds Casus, naar dette har en ad-» 
jeptivisk Gomparaliv i Apposition, lader sig som sagt ikke i Sa- 
gens eller Forholdets Natur hjemle, heller ikke af den i For- 
fatterne foreliggende Sprogbruge). Alene Tydelighedens Lov 
kan her sætte Grændse, naar tilfældigt Sammenstød i Formen 
vilde gjøre de indbyrdes Forhold af Begreberne utydelige; derom 
strax nærmere. En anden Sag er det, at i Latin overhoved Be« 
tegneisen af andet Sammenligningsled ved Fjernelsens Casus 
er baade langt sjeldnere og mere begrændset end i Græsk og 
sjeldnere end den udførligere Construction med Sammenlignings- 
partiklen quam^ skjønt man rigtignok af Priscian 3^ 3^ 17 <cf. 18, 
2, 32) snarere skulde troe at det Omvendte var TUfældet (»e< 
Camparattvus grctdus ablativo casui cidjungitMr utriuaque nwnsri^ 
interdum tamen etiam nominoHvo^ quando quam adverbium ae^ 
quUur^i — altsaa ogsaa efter Priscian kan regulært blot Sub- 
jectet i andet Sammenligningsled sættes i Ablativ). Men Prisdans 
Syntax er, som bekjendt, overhoved høist ufuldstændig. Ablativen 
staaer saaledes overhoved regelmæssigt efter adj ecti visk Gem- 
parativ i Apposition som Betegnelse af andet Sammenlig'- 
ning'sled, der maatte blive Subject i den med quam udtrykte 
Sætning, ligegodt om den Casus, hvori Comparativen selv med' 
sit sammenhørende Substantiv i det overordnede Led staaer, 
er Nominativ, Vocativ og Accusativ, eller om det er Geni- 
tiv, Dativ og Ablativ^). Blot i dette sidste Tilfælde giver 



^) Naturligviis er her det Tilfælde ganske udenfor Tale, naar andet Sanmen- 
llgningsled aom virkeligt Accosativobject aflieeres af det tranaiUve Ver- 
bum i Hovedsætningen, t. Ex. mawrem oiiendU audadam gfuam pnådem- 
Ham, hvor altsaa de forskjellige Objecter selv sammeoiignes (vistnok 
egenUlg fuldstændig og mere logisk rigtigt saa: maiorem quam «a pru- 
4eniia ««<, quam oøtendit, en Fuldstændighed, som dog ei Sprogbrugen an- 
erkjender, der eonstruerer her paa samme Blaade, som om der atod blot 
comparaUvt Adverb). Derimod i hæ tUhil mihi yraHus faeøre paterié og i 
AblaUven af et RelaUv ved nægtet Comparatlv har man oaUorligt blot 
Subjectet i andet Sammenligningsled (nUal groHw quaim hoc 9§t), ikke 
noget ObjectsaccusaUv i Ablativ, da det jo ikke afHcerea af det transiUve 
Verbum. 

1 Detto erklæres ogsaa udtrykkeligt af Priscian 18, 2, 32 ^JleaM qvcfue 



Digitized byVjOOQlC 



Om Abiatlr efter Gompnrativ i Latin. 903 

Tydelighedens Lov den nødvendige Inddl^rænkning, at til et ad- 
jectivisk Gomparativ i Ablativ ei kan staae et Ablativ i Singu- 
laris som andet Sammenligningsled, da det ved Gasusen ud- 
trykte Forhold her nødvendigt maatte blive utydeligt. Det samme 
gjælder naturligt ogsaa ved Gomparativen i Dativ, ei blot saa ofte 
det singulare Ablativ af et Ord i Form falder sammen med Da- 
tiv, men ogsaa vistnok ellers, forsaavidt Gomparativens Dativ jo 
selv i Formen er tvetydig, da ogsaa dens Ablativ, om end 
sjeldnere, kan ende paa i ligesom Dativen. At noget sikkert 
Exempel af dé latinske Forfattere paa Gomparationens Ablativ, 
selv i Fleertal, efter adjectivisk Gomparativ i Dativ Singularis el 
endnu er paaviist, kanske ei heller lader sig paavise, maa være 
reen Tilfældighed; nogen Begrundelse derfor i Sagens Natur 
lader sig ikke paavise. (Det hos KrQger 1. c. § 372 -d. A. 2. an- 
førte Exempel: koe negotium mandabo homini caBidiori Phor- 
mwne er udentvivl selvgjort). 

Exempler paa Gomparationens Ablativ efter adjectivisk Gom- 
parativ i Vocativ, Genitiv, Ablativ, hvor denne Gasus maa er- 
kjendes ligesaa regelmæssigt brugt, som efter Gomparativen i 
Nominativ og Accusativ, ere: 

a) Vocativ: 

O luce magis dtUcta sorort V. Æ. 4, 31. 

O mcUre pulcraJUia pulcnor H. Od. (, 16, 1. 

OalateOy thyvno mild dtdcior V. Ecl. VU, 

b) Genitiv: 

Lucili ritu nosirum meltorts utroque H. S. 2, 1, 29. 
spUndsntis Pario marmore purtus (o: splendidtoris) H. Od. 

1, 19, 6. 
Sen. ep. 18. Durus fenercUory a quo mmoris centesimis 
propinqui ntimum movere non possunt, 

c) Ablativ: 

centum potiore signis munere donat H. Od. IV^ 2, 19 — 20. 
Pane egeo jam mellitis potiore placentislå,lL^^. 1, 10, 11. 
Qui potiore metallis libertate caret ibid. 39. 
Cum de se hquitur^ non ui potiore reprensis H. S. 1, 

10, 55 



nomtnativiå in obliquoa eeuus eadem eanåtruetio m obli^uU ^uo^^ eoåibui 
Mervatur''\ men hao anfører blot eet og det selvgjort Exempel paa Ablativ 
efter ComparaU? i GeniUv: farHoris Heetaré AchilUå masdma virtua futt* 



Digitized by 



Google 



804 L. C. M. Aub«rt 

Og Gie. ad AU. 1, 12 (ForbiUedei for $eaø(ag Udtryk oveofbr): 
nam a GcBcilio propingpd mtnore ^ønte^imi^ numum movere 
non posaunt^), 

IHorats Od. 2, 14, 28 mno tinget pcwimeniim piftiøre PotUificwn 
coenis er yistnok at see friere digterisk Brug, dog er det «i ined 
Hensyn til Comparationena Ablativ men meå Hensyn tU Begre«« 
bernes logiske Forhold uregelmæssigt, da Potui^m eoenia ei 
er det virkelige andet Sammeniigfiingsled men et deitned blot i 
Qemere Forbindelse stagende Begreb. 

Noget Exerapel paa Ablativ efter adjectivisk Comparativ i 
Dativ veed jeg, som sagt, ei at paavise, m^a LE\^ eede homini, 
ceteris longe supenori eller parte puerie te vnnoribus vilde 
vistnok i enhver Henseende rigtigt alges, og Ugeeiaavel som der 

— mod Madvigs Benægtelse i g 303 ^ — . istedetfor verba euiU 
Varronis haminid doctioris, guam fuit Chudius : rigtigt maatlé 
kunne siges : Claudio dootioris (cf. Horatses E^^mpkr ved Geni«« 
tiv ovenfor), ligesaa rigtigt maatte det og istedetfor: Verree ar- 
gentum reddidit hommi non gratioaiori^ quam. On, Ctdidide eei 
have kunnet hedde: gratiosiori CaHdio^ hvad O. Sehiik p. 4S3 
erklærer »lader sig retfærdiggjøre : af almindelige Oruiide« -^ 
hvis ikke her netop — hvad Schulz ei har taget: i Betragtning, 

— Dativ- og Ablativformen i Siagularls ved begge Ord (baade 
Comparativen og Substantivet) faldt sammen, hvorved naturligt 
Utydelighed vilde opstaae af denne Sammeoligningsforni. Det 
samme gjelder Krugers Exempel fcaUidiori Phomtione) oveåfor; 
ved forskjelligt Numerus derimod af Substantivets Ablativ og 
Gomparativens Ablativ eller Dativ kan ingensamhelst Utydelighed 
finde Sted. 

Cic. de off. 1, 15, 47 nuUum offidiwn referenda graUa 
magte necessarium eet kan vel neppe være noget Exemj^el paa 
Ablativ ved Gerundiv istedetfor Infinitiv efter quam (da Gerun- 
dlum eller Gerundiv med reent Ve'rbalbegreb ei existerer 
iNominativ), skjønt det dog saa af Madvig betragtes g 416 A. 2*) 
og af Weissenborn de gerundio etc. p. 129 n. 267, Noget 



1) At bemærke her er Undtagelsen fra Madvigs Regel { 294, at derafCom- 

parativerne. ligesom af tantus^ qwmtm altid staaer Prisens Genitiv. 
^) Paastanden om at her imaa dannes en ny Sætning med et eget Verbum 
(nm)* er overeensstfemmende medRuddimann 2. p. 102 n. Sied. Stailb. 
» (Exemplerne der ere de samme, som ho9 Madvig). 



Digitized by LjOOQ IC 



Om AblatlT efttt Qi^mparåtiY i Latlo. )|05 

adsqvat Eiempel paa Gerimdiiioi eller Gerimdiv i C om par ar 
lionens Ablativ mangler ialfatd. Men eatea ligger »elve 
Begrebet officium htv i referenda (YaJu^mllghei, som b»r.fi«e£)i 
«ller Udtrykket er at betragte som forkorlei af hvad der vistook 
med strengere logisk Rigtighed kunde bave staaet med Gerundiy 
{med reent Verbalbegreb): magis n$oe3sar%ume$ij quam referendø 
gradæ (se. qffidmm). Det var da samme Uregelmæssigbed eller 
Frihed i Drugen, som ovenfor ved Horatses Sted: pontificum 
eoeniey idet istedetfor det egentlige 2det SammenligoingsleA, 
blot det dermed i Qernere Forbindelse slaaende Begreb er aat^ 
for nemlig at undgaae Gjentagelsen af det styreikle Ord fra det 
overordnede Led. 

Med Hensyn til Ciceros Sprogbrug bemærker Billrolh § 224, 
4it Cicero bruger Constructiooen med Ablativ ulige sjeldaere i 
affirmative end i negative Sætninger, og at ved almindelig.e ne^*- 
^ative comparative Sætninger (for affirmativt Superlativ) byppigi 
i det overordnede Led staaer neutruna. Tb. Linacer III p. 190 
<€f. RuddiiBann ed. Stallb. 2. p« 101) bemærker, at diminutive 
komparativer (f. Ex. maiueouiMSy minusoukiey grandimculua^ duri-^ 
^u&ulu8\ alene have Constructionen med quam (som Ter. Eun- 
^, 2, 21 Thaia^ quam ego sum, maiuscula est). De bruges dog 
4>verhoved sjeldent, og vel oftest med absolut Mening. At hvor 
Aelativen er det andet Sammenligningsled ved nægtet adjeciivisk 
Comparativ (dog aldrig for nogetObjectsaccusativ) der maa 
staae Ablativ og quam ei kan bruges (hvad ogdaa gjelder nemo og 
nullus af let fattelig Grund t Ex. nemine vuU i^ferior videri, hvor 
4ntU videri inferiar quam nemo vilde være uden Mening) grunder 
sig naturligt simpelt paa den relative Natur af quam^ som ude* 
lukker et andet Relativ i samme Sætning, og paa at Helativel 
efter sin Natur altid maa staae i Spidsen af sin Sætning, hvad 
^uam her ei vilde tillade. 

Den friere Coostruction, som Madvig gr. Synt. g 90 i Græsk 
anferer Exempel paa, den nemlig, at Grækerne »ved en mindre 
nøiaglig Opfatningsmaade og Stræben efter Korthed sætte ved Gom« 
paratlvogsaa Genitiv af et Subject^ der sammenlignes med et andet 
1 Henseende til en tredie Tings (o: etObjeets) Grad« som: »^/of 
(Miifis otidaif Sxos (foi «= ^ o^\ og ido^ up aW^« £Ålo^ fi^el^ 
iop éavtoS Xafiély (Xeo.) »« ^ avtig kdfiok og : o* nsXonovp^tstOé 
nlsioCå vaval rmy jid^^vatmw nuQ^ifay (Yhnk.) «==« ^ oVAd^valoi^ 
benægter Madvig L 1. ganske for det Latinskes Vedkommende 
{^9quam udelades dog ikke, hvor Gomparaliven liorar til et andet 



Digitized byVjOOQlC 



sos L. G. M. Aubert. 

Ord end SammeDligningsledene f. Ex. tu spUndidiaran hobes vOlamr 
quam ego^). Den er vistnok i ethvert Fald sjeldnere i Latin eadi 
Græsk, men ganske udelukkes kan den vistnok ikke, endog blot 
simpell derfor, at denne Frihed dog ei er dristigere eller utyde- 
ligere end selve Udtrykket med quam^ da jo heller ikke her- 
det directe modsvarende Begreb staaer som andet Sammenlig- 
ningsled, men ogsaa her etSubject sammenlignes med et andet- 
Subject middelbart i Henseende til en tredie Tings (Objectets) 
Grad. Den findes ogsaa i Latin, ialfald — dog sandsynligt alene — 
ved Comparativen plits (plures, plura) saavel hvor denne staaer 
substantivisk selv som Obj eet, som hvor den staaer som adjec- 
tivisk Apposition til et Substantiv i Accusativ. Analogt altsaa med 
t. Ex. Græsk: (AéiCoya inoi^aag ^fiov siges paa Latin, Liv. 44, 40: 
fortuna plus humanis consiliis poUet (egentlig: eo quod poUent 
h. c). Juv. 1, 108: ego plus posstdeo Pallante et Licinis; Hor.. 
Epp. 1, 17, 44 plus poscenie ferent; og ved plures som ad- 
jectivisk Attribut Hor. S. 1 , 9 , 23 quis me scribere plures aui 
diius possit versus j hsov vistnok det disjunctive: aut eitius^ 
modificerer Friheden i Udtrykket, hvis overhoved nogen saadaiK 
kan siges at være tilstede der, hvor ingen Utydelighed en Hor.- 
a. p. 432 et faciunt prope plura dolenHbus ex animo er dog ei- 
stort mere middelbar Sammenligning end mellem Subjecteme 
ved transitivt Verbum med adverbialt Gomparativ. Efter saadan Ana- 
logi kunde Tacitus vistnok ogsaa Ann. 14, 24 istedetfor med en mær- 
kelig At traction: eodemplura^quam gregarto milite^ tolerante simpelt 
have sagt: eodem plura gregario mUite tolerante, hvis ikke netop- 
Casusformerne stødte sammen til at volde Utydelighed. Ganske 
umiddelbar og almindelig regelmæssig Sammenligning er tilstede 
Hor. S. 1, 10, 50: ferentem plura toUenda relinquendis (tollenda, 
relinquendis begge brugte substantivisk). Den samme middel- 
bare Sammenligning mellem 2 Subjecter med Hensyn til et tredie- 
Begreb (Objectet) findes ogsaa i det ved Dativ udtrykte Forhold 
af Lighed eller Identitet (den modsatte SammenligningsformV 
hvilket ialfald er eensartet og ligesaa stor Frihed som del andet 
ved Gomparativ. Saaledes Hor. a. p. 467 invttum qui servat idøm 
fadt ooddenii {cf, Madv. § 247 A. 8); Lucrets 3, 106 eadem aliis so- 
pitus quiete est; Hor. S. 1, 4, 136 — 37 nutnquid ego iUi imprur 
dens olim faciam simile, (Med samme Middelbarhed i Sam- 
menligning, men her for Objectsaccusativ, staaer Dativ ved idem 
bos Justin 2, 4, 10 virgines in eundem ipsis) (egentlig ei moriy. 
in quem se ipsos eller vistnok ogsaa se ipsi) morem exercebanL 



' Digitized by VjOOQ IC 



Om AblatlT efter Com^ratiT i LatiD. S07 

Ptin. X) 84 idmn irtterpreiaiiani iuæ exisUmo kan vel maaakee 
opfattes som middelbar Sammeoligning). 

Forøvrigt er det uregelmæaalge i Bragen af Ablativ efter 
Gomparativ i dette Tilfælde (den adjectivrøke Comparation) eller 
de Fribeder i Brug, som her finde Sted, for en Deel (t. Ex. undeiv 
tiden ved Ablativerne spBy exspedaitone etc.) vistnok de sammOi 
som kunne finde Sted yed adverbial Comparation med rela- 
tivt Veitum. De lade sig ncppe alle ved specielle Kategorier 
udtømme og jeg skal indskrænice mig til at gjøre opmærksom 
pas følgende: 

Ved Udtrykkets Korthed i det underordnede Sammenlig- 
ningsled, ifølge hvilken de Begreber, som allerede forekomme i 
det overordnede Led, pleie at udelades, sættes ofte istedetfor 
del virkelig directe andet Sammenligningsled, naar dette alt 
forekommer i den overordnede Sætning og skulde gjentagcs, den 
nærmere eller fjernere deraf afhængige Bestemmelse selv i 
Ablativ. Dette er egentlig blot et enkelt Phænomen at den i de 
gamle Sprog hyppige Mangel paa nøiagtigParalellisme mellem 
Sammenligningens Led ved enhver Art af Sammenligning, 
hvorpaa alt det senest omtalte Tilfælde ved plus og tdem frem- 
byder E&empel. Saaledes i del anførte Sted af Hor. Od. IV, 2, 
19 vmo poiiore PorUificum coenis for: quam vintem est in Panti- 
fcum oænia (naar vinum her virkeligt gjentoges, kunde Ablativ 
paa Grund af Substantivets Numerus ei længer beholdes, efter 
Bemærkningen ovenfor). Hor. Od. 3, 6, 46 nos ætaa parentum, peior 
mmSf ttdit f. peiar ætate avorum. Uden det anførte Motiv til Korthed, 
men dog med Sammentræugen af Udtrykket H. Od. 3, 24, 1—2 
uUaeiis opulentiar theaauria Arabum og Hor. S. 2, 4, 16 nUul 
€9t dubius irrigtåo harto (o: irrigui harti oleribus). Den samme 
Sorthed finder man i anden Sammenligningsform hos Hor. Od. 
2, G, 14 — 16 non HymeUo meUa deceduntj mridique certat baca 
Yenqfro. Liv. 2, 13 stdpra Coditea et Mucioa id facinua eaae 
(hvor Motivet til Mangelen paa Paralellisme tydeligt nok er det 
samme, som ovenfor er forklaret). Justin 1,7: nidlua tomen 
foriMiæ Candatdi eomparandua. 

I Hor. 4, 1, 17: et quandoque potentior largi munerSma 
wieerit eemuli er der ingen virkelig Mangel paa Paralellisme 
mellem Leddene, men det er sagt tydeligt og udtrykkeligt, hvad 
Horats netop vil sige, at den Enes personlige Fortrin (potentior) 
overveier Indflydelsen af hans Rivals rige Gaver; og ikke Person 



Digitized by VjOOQIC 



308 



L. C. M. Aabert 



med Persoo, men Person sammenlignes her med rige Cafer fåm, 
den anden Side. 

I mange Tilfælde har man ved Comparationens AUallv her 
antaget en Korthed i Udtryk o: Uregelmæssighed, som dog 
neppe kan erkjendes. En Gjenstand sammenlignes ofte i Egen- 
skabens Grad med den Ting, som bestemmer Maalei for 
Egenskaben eller dens Grad og om hvilken Ting den samme 
Egenskab kan udsiges; for saavidt er deri iogen uregelmæssig 
eller friere Kortbed i Udtrykket. Alen den Omstændighed, at 
den anden Gjenstand afgiver det rette Maal for Graden, gjør at 
man her almindelig gjengiver Udtrykket: »for stor (liden etc.) i 
Forhold til« og paastaaer at Comparationens Ablativ her er koct 
Udtryk istedetfor: quam pro. Saaledes Madvig g 308 A. L, 
der som Exempel anfører: ampUares humane fastigio hanares f. 
quam pro og erklærer at det blotte quam ei her kan bruges, 
hvorved der altsaa statueres en ellers ukjondt Forskjel i Betyd- 
aiag mellem Comparationens Ablativ og Partikelen quam. Men 
der siges dog ellers ampliasimum, summumj altum, sublime, 
tantum faatigium, og Madvig anfører selv andre ligesaa umiddel- 
bare Sammenligningsformer ved det samme Ord (»regelmæssigere: 
honores humanum fastigium excedentesj supra humanum faatigium 
exaggerati eller deslige«), saa at nogen Grund til den her paar 
staaede Forskjel mellem quam og Comparationens Ablativ neppe 
vil indlyse. Noget bestemt Exempel paa quam ved fasiigwm 
veed jeg dog ei at anføre. Ligesaa er caloeua maior vel mtnar 
pede (Hor. Epp. 1, 10, 43): større (mindre) end Foden er o: for 
stor (liden) for Foden. Lignende er i Hor. Epp. 1, 20, 21 : maioreå 
pennas nido extendtase (hvor ntdo eratforstaae dobbelt; ogsaa 
til extendissej som ofte hos Horats) ogsaa pennæ ligefrem i Stør* 
relse sammenlignet med nidusj som bestemmer deres MaaL 
Analogt ogsaa Hor. Epp. 1, 17, 40 onua horret, u^ parvis aninds 
et parvo corpore maius, hvor det i sig overflødige Tillæg af 
parrms dog gjør Paralellismen i Sammenligningens Led tydeligere 
(Byrden er stor, Aand og Legeme begge smaa). I H. S. 2,3, 310 
corpore maiorem spiritum et incessum er samme Forhold mellem 
Begreberne. Derimod i ncuUus censu maior vi kan ingen saadan 
directe Paralellisme tænkes, men Talen er om at leve paa en 
Fod, større end Formuen kan taale (ikke directe: større Udgift 
end Formuen er stor), altsaa i egentligt Udtryk vistnok: quam 
pro censu. maior og minor ere imidlertid saa ofte brugte saa- 
ledes, at de næsten ere gaaede over til simple relative Adverbier 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efter GMnparaflv i Lattn. 309 

'eller tH at bflegDO præpomtloiielte Forhold. I nuttbr tnbiijta, 
^euåpicione^ hvor vel heller ingen directe Paralellisnle kan siges al 
være tilstede, er matbr »hævet, ophøiet over«, men her viser sig 
ret egentlig Ablativ som Fjernelsesbegreb i sit fulde Lys (»aQiil 
Misttndelse, Mistanke ei kan naae op til«). Lignende Forhold 
er vel i: m<ffor prcetoria eognMone summa (Exemplet, udentvivl 
af Cicero, hos Linacer uden Citat). I Us minor dignikUe skimtef 
man endnu Leddenes Paralellisme (^»- tnfra digniMemJ; metf 
ofte staaer tnéior i Forbindelser, hvor det næslen falder samroett 
med et præposiliouelt Begreb (attributivt flittet) som Hor. Epp. 

1, 12, 28 Cæsaris g&n^us minor o: »liggende lavere end, 
nedenfor«. Hor. S. 2, 7, 75 rtrum tmperiis h&minwnque ^ 
Umtisque minor »som staaer under« (eller participialt, i overført 
Mening, aubjectuB o: minor y mindre mægtig, kraftig end), be- 
slægtet i Begreb med inffiriory der, som bekjendt, endog har 
skelet ud i Construetion til Relationens Dativ. Minor itied Abla-« 
tiv svarer ofte til vort: »for lidet til noget«, hvor ingen directe 
og tydelig Paralellisme er tilstede, som Ov. Tr. 2, 21.4 et suirU 
no^Uia muUa minora tua (3 : quaai non acUii digna, egentlig, vet 
meent: qtuim qum digna sint tua notiiia). Ov. Pont. 2, 10, 37: 
jfæpe dies sermøne minor fuit (andet San^menligningsled éermo 
«r her Gjenstanden (men in abstracto, futuro) for Dagens An« 
irendelse, altsaa vistnok lidet tydelig Paralelliåme) , vi: for kori 
til Samtalen (o: quam qui øermoni siiffic^ret). Freund synes ai 
tage det, ialfald falsk, for Midlets Ablativ (»forkortet ved« : Fr.. 
»karzer«). Meningen viser noksom det følgendec inque loquet^ 
dum tarda per cestivos defuit hora dies. 

En hed Deel ved temmelig hyppig Sprogbrug hjemlede 
Forbindelser, hvori Comparationens Ablativ forekommer af ei 
(ialfald forsaavidt) substantivisk brugt Adjecitv eller Particip* 
/æquOy iustOy necessario, nimio, vero, solitOy dicto) eller af et 
abstract Substantiv (opinione, oogitationsy spe, exspectatione, voto, 
Jama etc.^ pleie almindeligt at opføres under samme Rubrik, 
som ganske eensartede Tilfælde af eu speciel friere Brug af 
Comparationens Ablativ, medens der om deres sande Forhold og 
Beskaffenhed i Almindelighed Intet videre forklares. KrQger 
I 372 d. A. 3 synes at antage disse Constructioner for regel- 
mæssige, naar han siger at de ere at opløse paa den under 
litera b) angivne Maade ; men under denne litera findes dog intet- 
somhelsl til Oplysning om denne Construetion. Saoctius Minerva 

2. p. 307 forklarer alle disse Ablativer som *obliqua comparatio* 



Digitized byVjOOQlC 



310 L- G- M. Aubert 

(o: ikképaralelGomparation, isieåeifor quam pro), h^åd Perizoniti^ 
tiltræder, idet han dog heller vil forklare ^am præ (efter hans^ 
tidligere Opfatning og Forklariiig af Comparationens Ablatit)^ 
Zumpt I 484 (5te Åusg.) Slutn. siger ganske kort i}g med høisl 
utydelig og ufuldstændig Forklaring, at samtlige disse Ablativer 
ere at opløse med quam-^est eller erat^ hvad vistnok giver et meget 
forskjelligt grammatisk og logisk Forhold ved de forskjellige Udtryks 
Virgils: dieto citiua æquora /^Zaco^ forklarer Zumpt: hurtigere end 
det var talt, altsaa Ablativ istedetfor et virkeligt Prædicat (ikke- 
Subjekt). Billroth (g 224. A. 4) alene forklarer bestemterer 
•Gomparativen med udeladt quam og Ablativ bruges og da, hvor 
en egen Sætning maatte dannes, saasnart quam stod. Saa- 
ledes i Talemaaderne : dictOy exspectattone, c^quo, iuato, solUo, 
opinione med Comparativ, fordi Gjenstanden ikke egentlig sam- 
menlignes med exspectaiioy spes o. s. v. selv, men med sammes 
Gjenstand« (vil sige: med en Acc. c. Inf., hvortil disse Ord er 
Prædicat, ved neutra af Adjectiver og Participer altsaa et uper- 
sonligt) f. Ex.: Latiue opintone dtasemincOum est hoc malum 
(Gie. Gat. 4, 3, 6) ikke =: hoc malum laiius est disaeminatunif 
quam opinio ést disseminctta y men =» hoc m. L e. d,j quam 
opimo est esse dissemtnatum »end Meningen er, end man mener, 
at det er udbredt«. Som andre Exerapler anføres: ServiUvs 
eonstd minus opintone sua efficieb<U (Gæs. civ. 3, 21). Sertus 
spe omnium venit (Liv. 26, 26). Non verendum est, ne plus 
æquo in amicitiam congeratur (Gie. Læl. 16, 59) forklares: quam 
quod congeri æquum est (hvor quod i Udtrykket ialfald er 
overflødigt). 

Det er vistnok sandt, at den omtrentlige Mening af 
saadanne Udtryk ogsaa kunde betegnes paa den af Billroth an* 
givne Maade, men ikke, at denne overalt ogsaa nødvendigt maa 
ansees for at være den regelmæssige Form. Thi hverken Eens- 
artetheden eller Friheden kan ved dem alle indrømmes. De 
forekomme langt hyppigere ved adverbialt (her baade ved 
relationsløst og relativt Verbum i eensartet Forhold) end 
ved adjectivisk Gomparativ, men det selvsamme Gomparatio- 
' nens Ablativ kan her staae i temmelig forskjelligt logisk og op- 
rindeligt grammatisk Forhold, og navnlig viser Forholdet sig 
ialfald partielt forskjelligt ved den adjectiviske og adver- 
biale Goroparation, hvilke begge man derfor ogsaa i dette Til- 
fælde ei bør stræbe at omfatte under samme Regel 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblatiT efter ComparatiT i Latin. 3|| 

Ved den adjectiviske Comparatioa maa man i mange af 
4isse Udtryk erkjende en ganske regeimæseig Brug af Gompara- 
tionens Ablativ. Disse Udtryk referere sig nemlig deels til Sam- 
menligning mellem det objective og det subjective o: mel- 
lem Tingen selv og Forestillingen (Haabet, ForventningeUi 
ønsket, Formodning, Tanke, Omdømme, Rygte etc.) om Tingen 
^undertiden omvendt, som ofte ved Ablativen vero)^ deels til Sam- 
menligning mellem den concrete Grad af et Prædicat og en Regel 
eller abstrakt Ma al es to k for denne (det nødvendige, retmæssige, 
billige, overdrevne, sande, sædvanlige o: de fleste ovenfor om- 
talte substantivisk satte Neutralia). Det kommer vel her altid an paa, 
om virkeligt det i ComparaUv satte Prædicat efter Sprogbrufgen 
ogsaa lader sig prædicere om det her I Ablativ satte andet Sam- 
menligningsled, eller ikke. Herved kommer navnlig i Betragtning 
den af G. I. Voss de constructione c. 16 gjorte Bemærkning, 
som vistnok gjelder for alle Sprog ogsaa ved den simple og lige- 
fremme Sammenligning: at der anstilles rigtig Sammenligning 
mellem i sig ulige Ting gjennem et homonymt Prædicat o: et 
Prædicat, som i Forbindelse med det ene Begreb er at fatte i en 
Jgurlig, i Forbindelse med det andet i egentlig, eller og ved 
l>egge i en forskjellig figurlig Betydning. Som Exempel an- 
fører Voss af Bom. II. 1, 249: 

tov Mal dno yhiotf^q fåéXåtog jrXvuUåtf fisp avd^ 
•Og Plaut. Epid. 3, 2 verautior es (neppe oversætteligt Ordspil) quam 
raia figularis. Verg. Ecl. VII, 37: Nerine GalateOf ihymo miki 
Jttdcior Hyblæ. Man seer let, at herved er for Sprogbrugen aabnet 
en rig Kilde til Ordspil, som ei altid i andre Sprog kunne gjengives. 

Regelmæssig Brug af Comparationens Ablativ maa vel saa- 
iledeff erkjendes hosHor. Epp. 1, 11, 3: quid ttbi viaa..J maiora 
sninorave famaf da enhver Sag jo kan have sit •fama^ og dette 
'•fornam kan være magna eller parva. Ligesaa i Hor. Epp. 1, 
6, 13 quidquid videt meltus peiusve sua ape^ da spes kan være 
shana og — ialfald catachrestisk — ogsaa mala (det sidste om 
spes som Middelbegreb). Anderledes og vistnok uregelmæs- 
:Big staaer den samme Comparationens Ablativ (spe) Hor.« Sat. 1, 
10, 90 — 91 si placeant spe deterius nostra ved det adverbiale 
«€omparativ deterius^ hvorom senere. Regelmiessige ere ligeledes 
Udtryk som: spe, exspectatione maior og minor; thi exspectatio 
diom spes kan være magna og parva] ligesaa optntb. Som regel- 
mæssigt kan vel derfor ogsaa ansees det hos Billroth af Cæaar 
J). civ. 3, 21 citerede Sted: constd minus opinions stM ^fioiebat 



Digitized byVjOOQlC 



3t2 ^ L. €v M. Anbørt ' 

(bans Resultat var mindre end baos Tamke), da cpinia efter 
Sprogbrug kan Yttre magTux, altsaa ogsaa 2>åroa. Regelmæssigt 
er vel ogsaa Ov. Tr. 5, 6, 42: 

o/^e miki^ vero est noe^a querda minor 
»end Virkeligheden, Sandheden« (unødvendigt at forklare: qitam: 
fro veito, som Jo ikke er ganske det samme), hvor altsaa det 
snbjective i Overordning er sammenlignet med det objectivei 
Underordning. Regelmsssigt er iigesaa Liv. 2J, 32 inceHa im 
maiua vero ferri eolentj og, hvad vel selvindljscnde , i Fleertal 
Gv. Her. 1, 1t: quando ego non timui graviora perioula veris. 
Muligt er ogsaa detafBiUroth citerede og anderledes forklarede 
Sted Cic. Læl. 16, 59: non vérendvm eet, ne plua æquo in ami*^ 
citiam congeratnér at fatte soifi regelmæssigt: »mere end det 
billige (det som er billigt, det bilise Quantum) er«, som Sam^ 
menligning med det fra Billighed hentede Maal (æqud meneura)^ 
Liv. 23, 19 amnia dtaiior aoliio hunde forsaavidt opfattes- 
som regelmæssigt, som eoUtum vel kan staae substantivisk (med 
afhængigt Genitiv ag med Adjectiv, som Liv. S, 38: hosMue^ 
hdloque gratiam habendamy quod solitum quioqtutm Uberie 
civitaHe fieret (hvor Tvivlen om, hvilket af de to Ord sfaaer 
substantivisk vel afgjwes yed Genitiven, som maa hænge af 
eolitum^ som ogsaa Weisseuborn- forklarer); Vellet. 2, 41 et 
quando aliguid eix> solita variaret; Tac. H. 5,8 aUa soltta og 
ofte preetéry eupra solitum) og forsaavidt det samme maatte 
kunne prædiceres derom (om Reglen, det sædvanemæssige), 
som comparativisk udsiges concret om Subjectet (»end dens, 
eller del, Vanlige«). Imidlertid er vistnok overhoved en anden 
Opfatning af disse Ablativer: æguo^ iueto, neoesearioy mmioy 
eoliio rigtigere, hvorom senere hen ved 2det Hovedtilf^lde. — 
I Hor. Epod. 17, 62/ata tardiora votie er ogsaa Sammenligning 
mellem det objeetive og det subjective; vota o: Phantasien, den 
higende Tanke, som jo overhoved anticiperer Virkeligheden, iler 
hurtigt og langt forud for denne; uden Figur, men ogsaa 
langt mattere, vilde det hedde: quam pro votis, 
. . Men, som saa ofte, gaaer nu Brugen af saadanne engang 
satte Udtryk ved partiel Analogi videre i tilsyneladende samiM 
Forhold, og anvendes ogsaa der, hvor ingen regelmæssig Com- 
paretton længer kan erkjendes at være tilstede, forsaavidt den 
specielle Prædicering ei længer kan passe til et saadant i 
Ablativ sat Begreb, hvilken Ablativ ved det adverbials Gom-' 
parativ (om hvilken Forbindelse nærmere nedenfor) altid staaei' 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ efte'GoftipiBraflv i Latin. 31S 

ure^fnaMSig. Men ogaaa ved adjectivtsk Gomparativ passer 
den samme Prædicering ei liedger til Ablativen t. Ex* i: åpe. 
fréquøntior senaius convenit (Liv. 3, 38) og res eæspeetaiion^ 
omnium tranquiUior (d. s. som præt^ supra spem^ exspedatio^ 
nmn ved Positiv), hvor aHsaa, egentlig urigtigt, den i det fof'-^ 
kortede Udtryk alene satte subslantiviske Prædicering i det. 
underordnede Led ooi selve Hovedsætningen, der i Acc. c. Inf* 
skulde gjentages som Subject, netop paa Grund af Udlrykkets^ 
Korthed, idet Verbum sum er udeladt, ved en Slags Attraction- 
ér sal i det 2det Sammenligningsled. Ved comparativt Adverh 
slaae imidlertid de< her nævnte Comparationens Ablativer altid: 
uivgeKmæssigt selv ved det relationsløse Verbum, hvilken særlige^ 
Form af Sammenligning altsaa for dette Tilfældes Vedkommende- 
Miver at tage Hensyn til under eet ined det 2det Hovedtilfæide-. 
af Brugen af Comparationens Ablativ, nemlig ved adverbiall 
Cdmparativ med Relationsverber (og ved Cgmparativ af relative 
Adjeetiver)« 

Endnu er her under dette første Hovedtilfælde, Comparan 
tidQem Ablativ efter adjectivisk Comparation, at omtale ea 
ganske speoiel Brug af denne Ablativ, som maa erkjendes for 
regelmæssig, men hvor Forholdene dog ere aldeles forskjel-^ 
\\ge fira de hidtil omtalte og fra de, som ved Comparationens 
Ablativ ellers overhoved Qnde Sted. I det her meente specielleJ 
Tilftelde finder ingen Sammenligning Sted mellem forskjeiliget 
Sttbjecter gjennem den samme Prædicerings ulige Gradery 
hvilket Forhold eUers er det almindelige, hvor Comparationens* 
Ablativ kan anvendes^ men ved det samme Subject gjelde^ 
Sammenligningen alene Prædicatet selv, som nemlig angivest 
Og beøtemmed ved Sammentigning med en vis bestemt Grad 
•Her et bestemt Maal af den samme Prædicering (angives at 
være over eller under dette Maal). Dette Tilfælde har over^ 
boved ikiie «aa lidet Omfang, da det ofte floder Anvendelse,^ 
hvor Graden eller Maalet af en vis Subjectets Udstrækning (Alder) 
sammenligningsviis (over eller under et vist Maal) skal 
angives. Men medens dette Tilfælde forøvrigt falder ind- under 
en uregelmæssig Brug af Comparationens Ablativ, som ved det 
lindet Hovedtilfælde af denne bliver at omtale (ved Adjecliver, 
der betegne en Udstrækning (Alder) med Maalets Accusativ, 
forsaavidt altsaa at betragte som relative Adjectiver), saa 
hører hidhen en ganske enkeitstaaende Brug af Comparationens 
Ablativ, nemlig efler maior og minor ved Aldersbetegnelse gjen^ 



.^■ 



Digitized by LjOOQ IC 



314 L- G* ^ Avbert 

nem SammenligDing med en tis bestemt Alder, naar desse 
sidste ogsaa udtrykkes i adjectivisk Form^ som undertiden, skjent 
sjeldnere, er Tilfældet. Denne tilPr^icatet alene indskrænkede 
Sammenligning, hvis ulige Grader umiddelbart saromenligBes 
med hinanden, er forsaavidt Jo særegen og afvigende, som, 
naar Sammenligningen udtrykkes ved guam^ det efter quam salte 
Ord (her et' Adjectiv) ikke, som ellers, naar Gomparationens 
Ablativ istedetfor Partikel anvendes, repræsenterer en heel Sæt- 
ning i ftnrkortet Udtryk og egentlig er at supplere dertlL Her 
er det andet Sammenligningsled derimod blot et Supplement til 
Prædicatet, idet Gomparativen med Adjectivet som andet Sammen* 
ligningsled først tilsammen danne det fuldstændige Attribut, og 
naar quam her bruges foran det andet Sammenligningsled med 
adjectivisk Form (som det undertiden staaer ved en saadin 
Aldersbestemmelse) maa der naturligviis nødvendigt (altsaa regel« 
mæssigt) staae samqae Gasus bag efter som foran quam (ganske 
ligesom Tilfældet er ved et Prædicatssubstantiv i absolut Ablativ). 
Regelmæssigt altsaa saaledes hos Liv. 45, 32: cum Itberis 
maiaribusj qtiam qumdecim annoa natia. Men som regclmcs* 
sig maa ogsaa Brugen af Ablativ her erkjendes, hvor det be- 
stemte Alderstrin er udtrykt adjectivisk (ved recta comparatio 
eller begge Leds Paralellisme). Regelmæssige ere saaledes Ud- 
tryk, som Liv. 45, 15: filiua quinquenni maior; Gaius 1 § 73: 
minor anniculo; Gapitol. Pertinai 4: sexagenario moibr. Ved 
den ellers fuldstændige Opregnen hos Madvig (g 306 A.) af 
de mangfoldige og tildeels saare uregelmæssige Udtryk ved 
Aldersbetegnelse gjennem en saadan Sammenligning med et be- 
stemt Aldersmaal er denne Form af Sammenligningen ikke om- 
talt En tredie Form af denne Prædicering er Udeladelsen af 
quam med samme Gasus bibeholdt, som maiar eller fiimor 
staaer i (anført hos Madv. g 306 A. ved Ex.: »maior iriginia 
annoa natuati). Varro r. r. 1, 20, 1, quoa (se. bovea) rudeSf nequa 
minorea trimoay neque maiorea quadrtmoa parandum* 

B. Comparaiionena Ahlativ ved adverhialt Comparatio 
med Belattonaverber (tranaitive eUer mad fjernere 
Objectabeatemmelaer) eller ved Comparativ af relativt 
Adjectiv (deriblandt og medregnet Adjectiver med 
Maaleta Accuaativ). 

Som regelmæssig Brug af Gomparationens Ablativ ogsaa i 
disse Tilfælde er det at regne, naar Subjectet for den feUeds 



Digitized byVjOOQlC 



Om Ablativ eller Gomparaliv i Latin. 31g 

Trttdkerings underordnede Grad, hvad enten det cøoparttive 
Adverb staaer ved et transitivt eller blot Qernere relativt Ver- 
bum, sættes i Ablativ; om end dette Tilfælde overhoved er 
sjeldnére, end det forrige. Ligesaa regelmæssigt derfor, son; 
lacrima nU cMus areadt ^Cic. iny. 1, 55) og: recU augurarU 
^e me, nihil abeese a me Umgiua orudeUtate (Cic. AtL 9, 16) 
og: dicto quod non levius valet (H. S. 3, 7, 78), tantø repréhendi 
iueiius tilis (H. S. 2, 4; 86), non ego saniua bacehåbor Edoni$ 
(H. Od. 2, 7, 2^),deieriua lAbycis olet aut nitet htrha lapiUisf 
.(B. Epp. 1, 10, 19), luetamur scitiua unoUa Aohivis (H. Epp. 2, 
1, 33) — er Udtrykket Hor. Sat. 2, 8, 17: sive Falemum U 
magis apposiUs (o: quam vinaapposita) J^/co^a^ — hvad Rams- 
horn ubeføiet erklærer for digterisk Fribed, uagtet Subjectet alene 
er forskjelligt i det und^ordnede Led og den hele Prædicering 
fælleds — og H. Od» 2, 12, 27 quæ poscents magis gaudel ertpi 
— skjønt dog muligt tvetydigt, da poscente kunde være et 
^ibjectsablativ, som i: scriberis Vario, MoBonii oarminis ciite — ; 
fl. Epp. 1, 9, 6 novit me valdius ipso\ H. Epp. 1^ 2, 4 mdiibs 
Chrysippo dicit] H. Od» 3, 1 , 9 vir mro latius ordinet arbusta; 
B. S. 1, 10, 14 ridictJum acri forHus et melius pUrumque secat 
res] og Hor. Od. 1, 24, 13: quod si Thréido blandius Orpheo 
■audiiam moderere arboribus fidem. 

Friere og uregelmæssig derimod er Brugen af Compara- 
tionens Ablativ efter transitivt eller Qernere relativt Verbum med 
adverbiait Comparativ , naar denne Ablativ staaer i Stedet enten 
for etObjectsaccusativ eller en fjernere Styrelse i den med 
^nam udtrykte Sammenligning. Uregelmæssig er denne Brug 
først i logisk Henseende, fordi her erMaøgel paa ParaleUisme 
mellem Sammenligningsledene (altsaa »obliqua comparatio»), da 
den fælleds Prædicering maatte forstaaes passivisk om Objectet 
i det overordnede Led som Subject for at Modstillen eller 
Paralellismen skulde være rigtig; dernæst i grammatisk Hen- 
seende, fordi et Forbold, som i Talens. Sammenhæng nødvendigt 
efter Tydelighedens Lov fordrer sin Betegnelse, det nærmere 
eller Qernere Objectsforhold, saaledes bliver ubetegnet, idet dets 
Hetegnelse fortrænges af Udtrykl^et far et andet Forhold (Sam- 
menligningsforholdel). At Tvetydigbed.herved kan opstaae, gjelder 
dog egentlig blot de Steder, hvor denne Objectsaccosativ ogsaa 
er en Person (ligesom Subjectet) t Ex«: Titum Oaio magis 
amoy hvis quam Oaium var meent, forsaavidt det almindelige og 

21 



Digitized byVjOOQlC 



816 L. G. H. Aobert 

regelmæsBige er, at Sabjectet i 2det Sammenligningsled ssttes- 
i Ablativ. 

a) Comparationens Ablativ for en Objectaaccusativ 
findes dog temmelig ofte og ei blot hos Digterne. Urigtigt 
ansees vistnok som Exempler paa Objectsaccusativ sat i Com- 
parationens Ablativ det af Madvig g 304 A. med Zumpt anførte 
Tilfælde af Pronomen demonstrativum og relativum i Ablativ 
ved et adjectivisk Gomparativ; urigtigt ligesaa det bos 
Billroth af Cic. Phil. 11, 10 citerede: num mittent hammerne 
Servilio éUgniorem; urigtigt nok ogsaa det af den samme 
Citerede Sted af Cic. Verr. 3, 3, 48: ostendo minus trtbus me- 
dimnis in iugerum nenrinem dedisse, da skjønt det rigtigt med 
^am hed : quam tres medimnos, dette mødimnoa dog alene be-^ 
roer paa Attraction, og ikke er afficeret af Verbet i Hoved- 
sætningen. Udtrykket kan ialfald opfattes som regelmæssigt 
efter foregaaende Hovedtilfælde, forsaavidt minus her nemlig er 
ubestemt Qvantitetsbegreb {se, frumentij. Det kan derfor ei 
stilles paa Siden af Liv. 4, 52 non plus singulis senaioribus 
invenientes, der vilde være regulært, hvis der stod plures. Om 
Særegenhederne i Construction ved plus^ minus etc. skal der dog 
nedenfor nærmere blive Tale. 

Comparationens Ablativ efter, adverbialt Comparativ med 
transitivt Verbum iér Objectsaccusativ staaer derimod foruden 
paa det af Madvig citerede Sted af Hor. Od. 1, 8, 9 olivum 
sangvine viperino cauHus vitat, videre t. Ex. Hor. Od. 1, 12, 13 
qiiid prius dioam solitis pareniis laudibus; V. Æn. t, 15 quam 
Juno ferhir terris magis omnibus unam coUdsse; H. Od. 1, 18, 
1 nulUam sacra mie prius severis arborem; H. O. 4, 9, 50 
peius leio fiagicium timei ogEpp. 1, 17, 30 cane peius et angue 
mtahit (cf. H. S. 1, 2, 22 non se peius oruciaverii atque kic); 
peius er paa disse Steder tydeligt Adverb, saaledes som maie 
hos Horats ofte staaer ved verba timendi som Gradsadverb.. 
Videre Hor. Epp. 2, I, 197 spectaret populum ludis attentius 
ipsis; Bor. Epp. 1, 14, 23 fereC tus ocius uva; Hor. S. 1, 6, 
24 fulgenie constrietos curru trahit gloria non minus ignotos 
generosis; Hor. S. 1, 1, 53 cur tua plus laudes cumeris granor 
ria nostris; H. S. 2, 8, 79 nuUos his maUem ludos spectasse, 
Curlius: ignavtés pluris (som Adverbialbegreb) gualemcunqus 
vitam honesta morte cestimaL Tac. Ann« 12, 46 ne dubitaret 
armis incruentas conditiones malle (Ablativen ved malle nænner 
sig tit Styrelse, ligesom ved prmstare. Naar Weissenboro paa- 



Digitized byVjOOQlC 



Om AbUUT eller G«mparativ i Latin. SI7. 

staaer al atUeferre ogøaa gtaaer med Ablativ, aaa beviaea d«l 
ialfttld ikke af det af bam aom Exempel anførte Sted Salt. lug. 
16, 5: imrnSnt^ mii$ rebus cotimadum rsgie ant^erre, der jo 
efter Formeii ligesaagodt og rimeligst er Dativ). Liv. VI, 28, 6 
gwmio magts Aliensi die AUam ipsam^ manummttan tanks 
eladisy refarmidaturss (kvor Weiaaeoboma indakrcnkende Be- 
mærkning (uden noget Henayn til Objectaaecusativen her), at 
magis med Ablativ for quam ikke er byppig uden ved A^jeo-* 
tiver som soUto etc, vistnok er ubefoiet). Bor. S. 1, 1, 97 ii< «ø 
ncn unquam servo melius vssiirst, som kan synes tvetydigt^ var 
del dog nok ikke for den romerske Læser, fordi servus var ¥es 
og klædtes af sin Herre (efter KrQgers Bemærkning). Derimod 
vilde i saadant Forbold tvetydigt sigea: BrtOwn non minus te 
amo (end dig? eller: end du?). Cicero siger derfor — Citatet 
hos ErQger — : BrtUum non minus amo gwxm iUy pcsne did 
quam te. Ovid siger dog Met. 14, 170: 8i minus Ænean 
veneror genitore (o : quam meum genitorem\ hvor dog Sammen- 
hængen udelukker Tvetydighed. 

h) Comparationens Ablativ fbr fjernere Relationer over- 
hoved, end ObjectsaccnsaUv, er vistnok i Latin meget sjelden, 
og Friheden i Brugen af denne Construction gaaer i Latin langt- 
fira aaavidt, som i Græsk ved Comparationens Genitiv. Noget 
modsvarende Exempel i Latin til det græske Udtryk f. Ex. : 
fksiiioy tæ éinovn ytypstaé fiXdfiif tw nsnoétinoto^ vil man i Latin 
vist ikke kunne paavise. Ikke' sjeldent er det dog, at Ablativ sættes 
ved Comparativer afAdjectiver — i saadant Forhold altsaa re- 
lative, — som betegne Udstrækninger i Rummet o: Længde, 
Bredde, Høide, Dybde, Tykkelse, eller i Tiden: Alder og Varig-* 
bed, og af Adverbier med samme Betegnelse og i samme For- 
bold (UmgiuSy plus, minus, ampUus, det sidste ogsaa, som UmgiuSf 
om Tidsmaal). I fuldstændigt Udtryk skulde efter Adjectiveta 
Comparativ ved quam egentlig PostUven af det samme Adjectiv 
staae gjentaget som andet Sammenligningsled med Maalets Accu- 
sativ, analogt med det forben omtalte Aildstændige Udtryk ved 
maior og minor om Alderen. Der var imidlertid Positiven af 
forskjelligt Udtryk (enten sammensat Adjectiv af annus 
t. Ex. quinquennis eller naius med Accusativ), medens her det 
samme Adjectiv maatte gjentages, hvad Sproget skyer; paa 
Grund af denne Indskrænkning skulde Sproget her almindeligt 
blot sætte quam med Maalets Accusativ uden gjentaget Adjectiv 
i Positiv. Men her bruges dog ogsaa (cf. Madvig g 306) opløst 

Digitized byVjOOQlC 



318 ^< C* M. AuterL 

Gornparativ, ampliua t Ex., med Pøsitiv, hvorUl foiesa Maala 
Åccufiiativ udeo quam, ved bvitt6B CoDstruciion (L Ex» hos 
Madvig: um^a non ampiim gua/tuor pedea langgtj mg; fninu$ 
fucUwr pe<ie8 alta) det ei er let ai sige, om quam er odeladt 
foran Posinveo eUer foran Maalels AocuaaUv. 

Exeinpler paa Comparaiionens Ablaliv efter Comparali- 
ven af eaadaane Adjeotiver ere : Bor. a. p. 189 neve mmar n^ 
sit guinu^ productior aotu fabuh (hvor og Ordenslallet friere fof 
CardinaUallet). C«a. b. g. 7, 19 pulntås non loMør pecUbu^ lå 
(bos Madvig). Ved maior og minor om Ald^rea sUaer ogoaa 
oftø Com^rationens Ablativ af arnii {a$in(8 a: for Maaleii 
Aoottaativ). . . 

,Ogaaa ved comparative Adverbier, jmhh fordre Tids^ ellei? 
Længdemaatets Acousaiiv kan (foruden bibeholdt Accusativ ude9 
guatny ataae Gomparationens AblatiVv« .Saaledes ved lengius Hor» 
Od« JV, 9, 11; ounc^antem longiua spatie <mnt^, . Gæ$. b, g^ 
4, 1: Jøigiuø anno uno in hco refmmere^ hvad Kr&ger (p. 494 
A. 3.) urigtigt opløser: guam annus est^ hvorved ban overseer, 
at Umgiufi er Adverb (i længere Tid) og at Adjectiv .og Adverb 
ei rigtigt graoaniAtisk kunne aammenlignee. Ligeaaa ataaer jJi$å 
og ampliua med Gomparationens Ablativ (om Tidsmaal): atnpfim 
hora moliebifntiur (Gie*); hoc nomen triønnio cmpUus (9: Ukn^tui) 
^. udversariis rdinguébas (idem); uffuit n«^ pbia duo/ms fcmfk 
tyOuB meiasibus (id; Ablativen kan dag.ber forklarer ^derledes); 
pli4$ icm ønno 3cio (Plaut.). . 

Men de^ uregelmæssige Brug af Comparatioaena AblaUv 
for. Maalets Acouaativ gaaer ber ved Siden ^i en anden Frihq4 
nerøElig Bibebold af Maalets Aocuaatiy aaavel efl^r de ber 
tegnede Ai^i^ctiver i GomparaUv, som efter Adverbierne p.Ai#, 
mnue og (w^liua med et Adje.cti.v i PøaMv.elter .uden dette 
og efter longius (som med KrQger p. .801 er at mføiø, ogaa^ 
bos Madvig.g 306 findea.i Exempierne aaa conalruereM uag~ 
tet at quam er udeladt^). :GaA6ke vist udea indre Grund i 
Sagen og Forholdet selv og uden al Tvivl ogsaa uden nogen 



^) Som et aaare sjeldent Exempel paa udeladt ^am efter magiå anfører 
Stallbaum til Ruddimann 2. p. 106 A. 95 efter Sch^iarz til TtarseU. 
p. 602 Gie. p. R. A. c. H: Annos' natua moffis ^uadraginiei, hvad tma 
dog senere (p. 295) ligesom Hsnd. H. T.oH^eader efter Codd. oiBft 
rettes: maiar (saa i Madvigs Udg.), 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblaHr efter Comparatlv i Latin. 319 

Orand i selve Sproglmigen indBkrsitiker Madvig (g 308) egsaa 
denne Brug af Comparationens Ablativ efter adjectivisk Compa^ 
raliv {for Maalets Atcnsativ, hvor Begrebet af denne øetv vist- 
nok odelukker al Tvetydighed) til det THfælde, naar Comparatt«- 
ven er Notninattv eller AecuøatiV. TydeUgheden bliver nemlig 
ogeaa he# øveralt den samme, uanseet Gomparativens Casus, 
naar blot ikke lige Gastts- og Numerusformer støde sammen, 
laifhld 9eer jegat Ptin. maj. 17, c. 24 endog eonstruerer saa 
eftef Gomparatlven f Ablativ: ttméo tribus non amplioré cMgiHe 
og sandsyiitlgt ville vel flere Exeinpler uden stor Vanskelighed 
kunne findes i deot samme Forfatters teehniske Beskrivelser. 

Paraiei med Udeladelse af quam og bibeholdt Maals Aecu- 
saliv ved adjectivisk Gompnrativ er tydeligt nok Beskrivelsens 
Genitiv. uden quam^ ei bUit ved maior og minør (see Madvig 
% 306 A.^)), mem o^sma t. Ex. ved altior Plin. non cMore qwå- 
tuor digåorum stdoo og longior Idem: néo longiores duodedm 
peiuffu Ganske ' paralel hermed 'er også« dén af Madvig oven^ 
fbr i g 305 som séreg^en anførte Brag af plu9, mmns og cmjiKm 
som Domino «^ her ei ved Maal, men ved ubestemt Qvantilel, 
Tal af et SnbstadUv i dfreet eller tndireet Gasus — at ved nde^ 
ladt quam den Gasus kan beholdes, som Sammenhængen vild^ 
ftrdre uden plu9j minus og amfUuÉ. 'Naar ved plus^ minu» of^ 
mkptbm i delte Tilfælde Comparationens Ablativ følger, er vist^ 
nok den af Madvig satte Indskrænkning rigtig, at Comparafio>- 
nens Ablativ alene kan staae efter dem, naar de sættes som 
Nominativ og AecusatW; mm Sagen er jo, at det uforandrede 
pluBj minus og umpKus ikke kan staae som Substantiver uden 
netop f disse to Gasos. Comparationens Ablativ maa dog, naaor 
dét her sarnjnenlignede Substantiv er en upersonlig Talangivelse 
(Tallet selv som Substantiv) ansees for regelmæssig efter 
første HovedtilfæTdé, cf. Bxempierne hos Madvig 305 c. : non 
amplius iniererat sex milibus peissuum {o: qtmm--sunt)j Cæs.; 
Oaiilnia tnAio non amplius dttobus mtUbus mUitum Aa$ud(Sall.)^; 
Ibens derimod, naar det andel Samrmenlfgningsled er en Persoif- 
angivelse i Tal (Person med adjectivisk Talbetegnelse), pA^ etis. 
vel allerede selv i dirécte Objeetscasus er at betragte som et 
terstenet Nomen, nedsjunket ttl Relatioosbetegnelse (over et 
Tal), hvorom senere nærmere vil blive Tale , og f. Ex: i Liv. 4, 
63 nen pbts singuKs senaiorSma inrsnientes, Ablativen er |tt 
aneee ter uregelmæssig isfedetfor Objectsaccusativ med ell«r 



Digitized by LjOOQ IC 



320 ^' <^- M. Aubert 

uden quam, medens den tar regelmoas^g, hvis der stod 
non plurés. 

Men denne Analogi af udeladt quam ved pius^ minus og 
<impltu$ som nomina og ved Comparativer af M«als-Adjectiver 
og af Adverbier foran bestemt Talord eller Maal strækker sig 
sandsynligt endnu videre, end almindeligt er antaget Ganske 
vist er den samme Analogi, som ellers ved Adverbierne plusj 
minus, ampliua og langius, hvor den samme 'Casus beboides 
efter udeladt quamj som Sammenhængen vilde kræve uden 
plus,minnBeie.j ogsaa at erkjende i det afKrOger som en sjel- 
den Undtagelse fra Regelen eller Frihed (i Brugen af Gompara- 
tionens Ablativ) anførte Sted: Hor. Od. 4, 14, 13: arcea Alpibua 
imposiias tremendis dejeeu plus vice simpKci, som han selv 
•siger: quam vice simplici, ikke dog, som ban paastaaer, at op- 
fatte som Comparatlonens Ablativ, men efter hans egen Bemærk- 
ning p. 801 blot som Udeladelse af quam efter plus^ iiden For- 
hindring foran bestemt Tal i *den oprindelige Gohstruction, som 
vilde staaet uden plus (»med mere end enkelt o: lige Gjengjel- 
delse« efter de gll. Scholl. Orell forkaster med Rette Forkla- 
ringen quam semd som hørende til en langt sildigere latinsk 
Sprogbrug). Vanskeligere er det nok at sige, om Borats har 
udvidet dende samme Anal6gi af i)lot udeladt quam ogsaa til 
prius i Epp. 2, 1, 112 prius orto soU tfigH og til ctVlW I Bor. 
Od. 1, 13, 20 quos nec suprtma dtius solvet amdr die. Ved 
dette Spørgsmaal er med Hensyn til Forholdene Følgende at 
tage i Betragtning. Ved alle disse her omtalte Tilfælde ved- 
rører, ligesaavel som i det ovenfor sidst nnder A. ved mator og 
-minor anførte. Sammenligningen blot en enkelt Sætningsdeei 
udelukkelade, og ikke sammenlignes hér uKge Grader af Prædi- 
certngen ved forskjelllge Subjecter. Naar quam derfor her 
bruges, antyder dette aldrig nogen forkortet Sætning, men blot 
en Udfylden af den ellers ubestemte Sætningsdeei, saaledes 
som ovenfor er omtalt ved mator og mtnor, hvor ålUd samme 
Gasns maa staae bag, som foran quam. Den enkelte ubestemte 
Sætningsdeei, som Sammenligningen alene vedrører, er enten 
et Attributs specielle Størrelse eller Grad (som ved maior og 
minor om Alderen og de anførte Adjectiver med Maalsaccusativ) 
eller et Substantivs (Subjects eller nærmere og fjernere Objects) 
Qvantitet eller Tal, eller en adverbial Bestemmelse (Tidsvarig- 
hed. Afstand). Den ubestemte Sætningsdeei bestemmes ved 
Sammenligning med et bestemt Tal eller Maal (over eller 



Digitized byVjOOQlC 



' Om Ablatltr eftor CompantiT I Latin. 321 

junder detle). y«d det adverbiale Comparativ her (t. fi&. 
dongiua, amplius^ plus om Tidsvarighed og — det første — om Af- 
stand) er derfor i saadapne Tilfælde det andet Såmmealignlng^r 
led i virkeligt Forhold om end ei just i Form-.(itfkjeDt disae 
Ord jo ogsaa kunne opfatlea som Maaiaaccusativer) ea:4irecte 
Paralel eller Modstilling til selva Adverbiet, ganske ligesom 
-ovenfor ved mawr og mtnor det i underordnet bed tilfeiede 
bestemte Alderstrin i Adjectivforoi^ som der ogsaa kan udtrykkes 
ved plus quam eller blot plus. og ammss nabis (plus quam vir 
_£fimi annas natus og plus vtginti annos ndius). Comparati verne 
her i disse med hine ved maior og fninbr gtmske éensartede 
Forhold kunde derfor synke ned til en blot advérhial Belå- 
tionsbetegnelse (oden Styrelse) af mere eller mindre 
(over eller under) et bestemt Ma al af Attributet eller en 
anden Deel af Prædlceringen eller af selve Subjectet eller dét 
^nsrniere og ijemere Object, som ikke selv bestemtere skulde 
angives. En Slags Analogi for denne Brug af disse Compara- 
•tiver frembyder præter brugt paa samroe Maade som pr æter- 
^quam i Betydningen » undtagen o, uden præposilionel Styrelse^ 
rmed samme Casns bag efter som foran (ganske, som K>m der 
atod prætsrquam cf. Madv. § 172 A. S. Madvigs Undtagelse, 
at dette ikke skeer ved Nomiaativ, modsiges af A. GeH. 1, 23 
'in flfi. prcBier ille unus; Justin 13, S præler cesdis damnoH og 
''Ov. Fast. 6, 406: nil prcster saUoes cassague canna fuit)\ lige- 
.saa staaer ad i Betydning »benimod« reent adverbialt uden 
Indflydelse paa Casus. Vi bruge »før« ofte for »førend«., piut; 
-minus og ofrnplius synke i disse Forhold (over eller under et 
bestemt Tal eller Maal) skjønt nomina ned til indeclinable Par- 
tikler foran enbversomhelst saaledes modstillet Casus. Ex. 
Nominativ: plus sexeenH ceddsrunt (Liv. 39, 31); GenRiv: 
^paulo plus viginti milium alius exerdtus fuit (Liv. 10, 38); 
-spatium quod non est amplius pedum DC (Cffis. b. g. 1, 38; 
Ex. hos Madvig); Ablativ: rex, qua sex mensibus iter fecsrat^ 
€adem minus ddebus triginta (Vi: vt mindre énd 30 Dage«) 
tin Asiam reversus est |Com. Nep. 2, 5, 2) ; capta quatttcr mUia 
octmgenti cum equis plus quingentis (Liv. 40, 32). Exempel påa 
_plus saaledes sat ved Dativ, som Billroth (§ 225. 3.) savner 
og som Stallbaum til Buddimann 2. p. 100 B. 95 behægter 
kan findes (hos Madvig inlet Exempel derpaa), anføres afZumpt 
rg 485 af Properts 2, 19, 18 el ae plus uni si qua parare po- 
-^Ust. Især ved tilfølet Nægtelse staae disse Ord — plus^ minus, 



Digitized byVjOOQlC 



B22 



L. G. M. Aobert. 



^fkplius — ofte sofo reenfc parenUietisk Tilleeø, omsitttiet af det 
bestemt udtrykte andel Samiiieoligoing«led (som oveafor: oito 
øjtut« fbis quingentié): Liv. 4^ 6 cecidere duo miUa, haud mmus^ 
pedttum; (id. S9, 31 Eomam aociique patdlo plus sexoenti ceci- 
dere); Liv.: tridutan non. plus Ddpkié morcUua\ Tac. H. 4, 52 
deeem hcmd amplius diørtm frumentvm %n harreis fuii^ Liv. 30, 
27 eexdedm haud ampli^s eo anno legionilms defensum impe- 
rium eei'y V. Æ. 1 , 688 noctem non. amplnte unam falle 
dølo; Ov. M. 11, 478 out minue aut ærte medium non 
ampliue æquor secabatur* Besynderligere er her det partielle 
Comparations Ablativ Liv. 24, 17 eo die cæsi sunt BomanC 
minus quadringentis (gaasåe, som om der stod paudores). Og- 
saa med Grads Ablativ (udeo Comparations Ablativ) staaer plus 
reent parentbetisk bos V. M. 1, 8, 5 uno plus Ekrusci ced- 
derunt (hos Madv. 305 A. 3 af et een8bety4ende Sted hos Liv.: 
uno plus EMtscorum). Og minus med Gradsablativ synker i 
saadan pareDthetisk Brug ned tit en Slags Præposition (hvad 
den i tilsvarende Brug i vort Sprog jo er bleven til). O. Met^ 
12, 5&4 bis sex cecidere me ndnus uno (mtnua parenthetisk i 
Sammenligning med bis sex) o: paa mig ene nær, undtagen 
mig ene. Varro r. r. 1, 22, 3 ut (se. faceret) furcae ferreas 
oetOy sarcula totidemy dimddio minus (O : paudores) pdlas «=» Halv- 
parten færre (se. quam totidem). Lignende Forstening q\ plus 
(minus) findes ogsaa i det figurligt ved for svagt Udtryk brugte 
plus quamj som staaer i Apposition i hvilkensonihelst Casus, 
f. Ex. Liv. 10, 28 prima eorum proelia plus quam drorum^ 
poåirema minus quam feminarumy hvor plus quam og minu^ 
quam er ligesom sammensmeltede med det følgende til et Ord. 

Sandsynligt er det derfor den ovenomtalte Analogi som er 
Xnlgt af Horats i den di reet e adverbiale Sammenligning: dtius 
suprema dis (9: priod tempore quam suprenia die) og prius 
OTto sole (9: priori tempore quam orto sole); thi tilstrækkeligt 
bestemt er jo ogsaa her det andet Led, om end intet Talord 
staaer til, hvad i »plue dee dmpUd* endnu er Tilfældet. 

Til denne Analogi af uregelmæssig Brug af Gomparationens 
Ablativ istedetfor Maalets Accusativ slutter sig vel utvivl* 
somt ogsaa flere af de forhen omtalte Ablativer af Adjectiver og 
Participium: iusto, cequo, neeessarioy nimio, solito saavel ved 
Gomparativ af Adjectiy, som Adverbium. De ere at opfatte i 
Analogi med de egentlige Qvantltetsadjectiver multum, alt- 
quantumy quantumdsj mmtum, der hos Digtere og sfldigere 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblaUTi «flep Ccm^rallv i Latio. S38 

Siribenter kunne ^8taae f^hm Maatsaccusåtiv endog ved Cdoi^ 
parathf.^lior Gradens. Ablativ). Ogaaa disee angive jo et Maat sf 
A^ectiv eiler Adverbinm. Saaledes er plua usquoy iuéio prmus 
vialnok egentlig at forataae: ^piotn ^s^um, iuatuni pronus] 
iMfMa plenwr tusto =«» quam iustttm fpkna}; for pltss iuåto cai99M 
(Hon Od. 3^ 7, 24) maålte vel kunne riges plus iu^im ixt^ere 
tef. Madvr g 302). Luer. 4, 1234 siger semins liquido prætér 
itétum tydeligt som Maal ^^ plus iuåio^ i fi^egaaende Linie 
modsvarer: nimtum crasao. At æqtium ognialtim maatte kunne 
staae so« Maalsaccusativ ved Positiv viser rimeligviis ogsaa 
Ter. Ad. 1, J, 39 nimium e$t åurusj prmter (9: piuM qufam) 
cBgmtm hwwnquéy hvor det sidste Led er epexegetisk til Maais« 
accusativen nimium. At aolitum kunde staae saa, viser *— vist- 
fn>k ikke Hor. Od. 1, 6^ 20 m^a præier soUMn kves (hver non 
præter solkum berer sammen som Adverbiaibiegreb c^ tti aoli- 
htm, ex éolito) -^ men vel derimod Senecå de benef. 6, 36: 
Ætna imrnenaa ignivm vi Mupra (o : jdus ^[tuun) solikåm ardens 
ei incensa. Saaledes er vel eslito altid at opfatte som AbL 
fer Maalsaccusativ i Forbindelser son: omMs solito dittéior; 
eoUte vberior^ formoeior, eoMCéiary frefueniior; eoUto cMus^ 
veisckis; sol vtåuå rubere magis åoKto. »Billigt, lovligt, rimeligt« 
«re jo ogsaa i vort Sprog Grad»» eller Maaisadverbiér. longéae 
weeeaeario procedeloMt (C«s. b« g; 7, 16) forklares Vel rettere 
bfler denne Analogie som Haalsaccusativ, end som Krfiger op« 
løser det: quam neeeesarimn erat (se. prseederél. Denne Arug 
af Adjectivets Neotrum som Maalsacensieitiv gaaer vel vistnok 
ber videre end ellers i Sprogbrugen abniikdeligt vedtaget ved 
Positiven eller ved simpelt Prædioal (Hor. Epp. 2, 2, 215 potue 
largiue æqttOj Luer. 3, 966 Imrnenfari ^ampliue æqw). Ovid M. 6, 
470 rogabåa viéeriné iusto er naturligt regeloMBSsigt efter fyrste 
Hovedtilfælde. 

éjf Endnu staaer tilbage at betragte Abhitiveonstroctionen 
ved de forhen omtalte Snbslantivef (åpSy exåpecåoHone^ apinioné 
etc. og dicto) efter advjerbialt Comparåtiv. Disse Comparatio-^ 
Dens Ablativer ere eiler adverbiallGomparaliv altid at erkjende 
lor uregélmcssige og kunne aldrig, som ialfald i nogle oven-» 
for paaviste Tiiftelde efter adjéctlvisk Comparåtiv, staaé regele 
mæssigt. cpimimef spe, exepéetatitme cderiue (tardiua) venire 
eg lignende beroe vistnok ogsaa paa den samme Sammenlig'^ 
niag mellem det objective og det subjeetive) som ovenfor er 
gjori gjéldendOy hvor Cnigeii af disse Ord i Cdmparationens 



Digitized byVjOOQlC 



S24 



L. G. M. Anbert 



Ablativ efter adjectivløk Comparativ oftere maatte erkjeodes tbt 
rtgékM?Migt og de anvendes efter^ en videre — egeoUig ftr* 
vidt — gaaende speciel Analogi af saadanne Udiryk (L Ex. 
exspecUUume maicr v. mtnor). De maa dog i ftiktotændigi Vd- 
iryk forstaåea saaledes, som af Billroth blev fbrUarét, ligesom 
ved de Adjectivers Comparativer, der ikke passe i positiv Pne- 
dicering tif disse subjective Begreber (som: spe frequBntior 
9m(Uu8\ res exspeetaticne omnium tranqmilliør). Det maa, som 
sagt, være Kortheden i Udtrykket, ifelge hvilken l)lot det sub- 
stantive Begreb (som vistnok egentlig skulde staae med Form 
af verbum nm) optræder paa andet Saminentigningsleds Plads, 
soim i Forbindelse med biin Analogi her motiverer Brugen af 
Ablativ. 

-Ganske eiendoiduneligt og idiotistisk derimod er det over- 
hoved hyperboliske : dieio cMtås, som nok alene i den hele 
latinske Litteratur kan paavises brugt paa disse 3 Steder: Virg. 
Æn. .1, 142 eic aU ei tUcto cMue tumida æquora placat^ Liv« 
33, 47 : Tum Campanus Botnano etc tfi^utii: equarum erii, nM 
tqubum certamenj niei tn eavam viam e oampo demåtimue equse; 
didb props dtius equum in viam Claudius dejeoii d: — paa 
begge Steder. — hurtigere end ban havde udtalt <«= feread 
der var udtalt). Besynderligere og utydeligt og derfor forskjel- 
ligt opfattet staaer dette Udtryk Hor. Sat 2, 2, 80: citer vbi 
dioto citius csarata sopori membra dedHy vegehis præscripta ad 
mtåtua surgit. Her er nemlig slet intet •dictum* tilstede og 
det er egentlig ei. ret klart om dtcåo oMus herer Ul otirata eller 
til dedit. Scholiosteme (Acro og Sch. Cruq.) henføre disse 
Ord mod al rigtig Construction endog til : surgii ad soliUi «it<sui& 
Af Orell faaer man ingen Oplysning, han sammenligner blol 
lidet å propos (med DQnzer) Hor. Od. 1, 11, 7t dvrn loqui'- 
mur fugerit invida ætas\ men der tales jo af Horats. Kirchner 
siger intet; Krfiger henviser blot til Livhis's Sted. Heindorf, 
der omtaler Scholiasternes Henførelse til surgit^ henfører selv 
til curaia (»i Modsætning til Fraadserens lange Bordsidden«); 
vel nok; men naar han som Grund for denne Henførelse paa- 
staaer, at membra sopori dedit ikke er <»ganz einerlei«) d. s. s. 
obdormivit (»er indslumret«) feiler han vistnok; thi det kan 
dog være ganske det samme. Hans Forklaring af dicto =» 
qtiam dioi potest (som Forcellini) giver just ingen tydelig Op- 
fatning af det grammatiske Phænomen. Gesner siger bM: 
proverbiale dictum og Gruquins blot k e. parce ei sobrie (altsaa 



Digitized byVjOOQlC 



Om AblatiT efter GwaparaUv i UUn. tt& 

ogflaa h€Dfert til eurcOa^ btad jo'uiiÉigtelig ogøaa er den siiri* 
pleste CooBtruction). 

Dette Gdtryk staaer ialfaU aldeles isolere! og har oveirliOTed 
intet tilfælleds med det ovenror af Billroth forklarede Tilføldo, 
hvor Substantivet eller det substantive Adjectiv I Ablativ egents- 
lig, naar quam brugtes, skulde staae s<^ju Prædicat for dén aif 
HovedBstningen gjentagne Prædicering i Acc. c. Inf. som Sub- 
ject. Enten er her nemlig dicio at forstaae: quam dictum 
ero^ (»end der var talt«), hvor altaaa en heel ny Prædieering 
udgjer det andet Sammenligningsled . (Sammenlignrag mellem 
Bandling og Tale), i hvilket Fald ellers aldrig Comparationens 
Ablativ har nogen Anvendelse; eller dido er at opfatte som et 
Substantiv o: »end Ordet, Talen, det udtalte« (analogt med 
factum)j som i Korthed da er at betragte som underordnet 
Led. Men da er og Sammenligningsformen forsaavidt irregu- 
lær, som der, modsvarende det compaiative Adyerb i det 
overordnede Led, egentlig maa forstaaes et Adjectiv i Positiv 
ved det underordnede. Endnu en 3die mulig Opfatning af dette 
Udtryk kan dog tænkes, nemlig at dicto ei er Comparatio- 
nens Ablativ, men dét absolute og at opfatte eRer samme 
Analogi af udeladt quanij som^ bruges foran neiagtige Bestem- 
melser af Tal, Maal (Tid) og ovenfor ved Horatses Udtryk: 
prtus Otto sole (eitins suprema die) er gjort gjeldcnde, altsaa 
egentlig: »før (hurtigere, tidligere) end, eflerat der var bleven 
talt«. Ddlrykket er ialfald tydeligt paa Virgils og Livius*s Sted, 
vel ogsaa paa Horatses, i Mening blot graduelt forskjelligt fra 
Terentses hyppigere adverbiale: dictum ae factum eller dictum^ 
fcukum »som sagt, saa gjort« o: flux, øieblikkellgt (t. Ex. Ter. 
And. 2, 3, 7 : dictum ae faciwn invenerit alxquam; Beaut. 4, 
5 (al. S), 12: dic^m ae factum reddidi og ibid. 5, 1, 31 cftc- 
tuffif factum hue ahiit Olitipho ^= cito^ statim, sine mora «-» 
græsk : aiia Snog^ a^a sgyov parenthetisk brugt, ligesom Xex^^v 
xa) nqax&åv (cf. ogsaa Horn. II. 19, 242: avttx sns^^' åfna 
fAv&og itjy, tstéléato di igyop). At sammenligne er ogsaa Justin 
2, 3, 13: nec dicta res morata (PersoniBcation) ; »Gjemlngen lod 
ei Ordene vente paa sig« (som Ov. M. 4, 549 res seeuta est 
dicta); Apulejus siger: cum dicto facere, Terentses Udtryk (der 
ogsaa af FYeund s. dico sammenlignes med dicto citius) kan 
mjiaskee kaste noget Lys paa Horatses ellers . dunkle Udtryk; 
thi ogsaa ved Terentses Udtryk dictum, factum er altid noget 
•dietumit tilstede. En Inscription hos Marini fscrU. Alb. p. S 



Digitized byVjOOQlC 



326 



L. CM. AAbért. Om Abliitly «lter Gompanitiv i Latin. 



\hoB OrélM573) liarc Æmdaipio diitu ei fadu (sic, »» duOim 
ei/acttan) Isochryphns fortolket: sicuim atque Æ* in s&mniif 
mMmmi^ løoéhrysus fécit eller af Orell »i. e. quod, ut m 
jomniM^ v.€. promisetiU ImxArffso, factum redåiderit^ sannitatetk 
firutiu»årie\ begge Mie vel h^ist tvWlBotnt; i sMøte Opfat&iag 
burd^ der Jo staaét ob dichum et fdctnim. 

Oiri den aldeles lidskeiende og falske Analogi, hvorAied Gom- 
paratteDena Ablativ af Flautue og Andre er ført videre og an- 
veiidt ogsaa ved LlghedsiN^greber (æque^ adæqué tit,) er talt 
ved det féregåaende Afsnit. 



tærer Tore Forfædres Mytologi evige Straffe! 
Af J. Amrs, 

(Foredraget i den filologiske Forening i Krifttiania den Ude September 1869}. 



At der bos vore Forfædre i Hedendommen levede en 
f^orestilling om positive Straffe efter Døden for de aabeabare 
Syndere, for Menedere, Mordere , Egteskabsbrydere. o« a. v., og 
at denne Foreslilling er uadskillelig saramenkoytlet med deres 
hele Trosbygning,. dette er en utvivlsom Sag. Det findes med 
klare og tydelige Ord udtalt allerede i V'oluåpd (v. 40 — 43 % 



*) Dkue Vera. (jeg 4|ter«r overaH i d«a ældre Edda efter JlftMuslb og Xhiøen 
Udgave, JCrljstiania 1S47,) lyder saaledes: 
40. 
Å féUr auitan 
um eitrdala 
saurum oh weråutn, 
• SUår heUir 9(u 
41. 
St4id fyr nordaa 
å Nidafjolluin 
aalr or guUi 
Stndra ættar; 
en annarr M6 
å 6lLdlnl» 



bjdrsalr Jotuns, 
en så Brimir heitir. 

42. 
8<d sd hon itanda 
$6lu /jatri 
Nd9trånéu d, 
norår hor fa dyrrt 
féUu eitrdropar 
inn um Ijåra, 
sd er imdinn salr 
arma hryggfuvu 



Digitized byVjOOQlC 



J. Aars. Lærer irore Forfs^r^i Mytologi evige Straffe? }2T 

iiis|¥nUg i V. 40 og 42 — åS\. Der bdr viatook ¥«M .enkølie 
Mytologi, so|]^ har ment, at deone ForestiliiDg er ugermaDisk^ 
og at df^ i Hedendommens senere Tider bar indsneget sig fra 
Krfstendommen. Men for det. {ørste er Straffene paa KåAtiénd 
af en ga^ngke anden Art end de, som efter Midddalder^s 
katolske For^stiilinger Jid^es i Helvede, o^ som Jo opfattedes om 
legemlig Brand i evig Ild; disse to Forestillinger er jttaa eæsmU^ 
Ug fofskje^lige, at den ene umuelig km bave sin Rod: i den an- 
den. Og for det andet bar vi Gjeadsivelsen af hin Mening kUutf 
og bøateryit nok i de nævnte Vers ^iVf^ltutpd; tbj om: end ikka 
et Ord i fiodre af de gamle Kilder lydede hen paa bin Lære, 
isaa.staar dog disse Vdhispås Ord aldelea fast, og det er vist-« 
nok en utiD)ørlig Vilkaorlighed uden videre at ville erklssr^ saa- 
danne Vers for t^tøy som dog alle Haandskrifterne har. Thi 
om der end kunde rejses Tvil mod v. 40—41 , (da de mangler 
i den e&e Pergamentsbog,) saa har dog v. 42—43 — og dem 
er det her. mest om at gjore — saa god Auktoritet som noget. 
Der behøves derfor ikke mange Ord imod saadanne Ytringer^ 
som, denne ^): »Die stropbena (nh afVoluspå), .«wel<^he die trau-- 
rigen peinvollen orte auf nåstrdnd bescbreiben, sind nneoht} 
vof) dem germanisohen glauben Mrar die vorstellnng von holien- 
etrafen durchaus fem«. — Imidlertid møder den samme Fore- 
stilling os ogsaa i andre af de gamle Digte; saaledes ser vi 
den i Sigrdnfumdl v. 22—23, 8iffur&arhn&a Fctfnisbana lly 
V. 4, samt i B6lurlj6&\ hvor hedenske Forestillinger ikke 
mindre end kristelige træder frepa ; fremdeles ligger den maaske 
ogsaa til Grund for Fortællingen i Helrei^ Brynhådar% Og 
man vil dog vel ikke ogsaa om alle disse Steder paastaa, at de 



43. 
Sd hon par vaSa eyrarunu; 

punga strauma par saug NUihoggr 

menn meinsvara ndi framgengna, 

oh moråvarga, sleit vargr vera, 

ok pann annars gUpr VUud ér enn eåa hvatf 

^ £. Weinhold i BaupU •Zeitschrift fur deutscbes AUerUium>, VI, p. 312. 
*) Sml. S. Buøgeø Albandling i »Norsk TidsskrUt for Videnskab o« Litte- 
ratur«, 1864—65. p. 102—121. 
4} Se Simroch i »AJIgemeine Monatsschcift fur Wissenaehaft undJLUeratur«, 
Braunschweig 1853, p. 676. Vilde man end ae formeget ved at Ulliegge 
dette Digt etx bestemt ForjestUling om Straf efter Døden, saa indebaider 
det dog vistnok Tanken om Anwat' 



Digitized byVjOOQlC 



328 i. Aars. 

nsifid vnecki; Ogsaa den yngre Eddas Forfatter sea tydaBg 
nok at haye opfattet Sagen saaledes, at Hels Rige ikke Uot 
indbefatter det glædeløse Opholdssted for •séudau^ir menn ok 
elltdau^r^j (Gfylfaginning c. 34), men ogsaa Pinens Sted for 
y*vdndir ntenn«. — De fleste Fortolkere er da ogsaa nu tilstræk- 
kelig enige i dette Sporgsmaal, som af flere er udførligere 
behandlet^). 

Det er altsoa sikkert, at den gamle Mytologi indeholder 
Læren om en Straflideise efter Døden. Denne Straflidelse hen- 
sættes i Vdluspd (efler de levnede Haandskrifter) til Tiden /#r 
Ragnarok, medens der ikke er Tale om nogen lignende efter 
Ragnarok, d. e. i den nye Tingenes Orden. Paa de øvrigo 
Steder, hvor denne Straflideise omtales, findes intet bestemt om 
dens Tid, skjont Ordene vistnok ogsaa der gjør det sandsynligt^ 
at der kun er tænkt paa den nærværende Verdensorden og dena 
Tid. Nu har man imidlertid fundet det naturligt, at Mytologien 
skulde indeholde hin Lære om evige Straffe, og for at faa denne 
frem har man da maattet ty til at forandre Vdluspås Versorden, 
saaledes at de Vers, der omhandler de afdøde Synderes Straf, 
kommer ind i den Del af Digtet, som beskriver Verdens Til- 
stand efter RagnarOk, hvorved da ogsaa denne de ondes Straf 



&) Saal. af Dietrich i »Zeitschr. f. d. A.s VII, p. 305— 308 og DC. p. 17S 
—186, og af Simrock I det Dævnle -Monatsschrifl-, 1853, p. 572—576 
(samt i et Program fra samme Aar •VaHcinii Valae vitidieiae'); sml. 
hans •Handbnch der deutschen Mytboiogle> Bonn 1855, p. 164 og 176— 
177, og -Die JEdda*, 2 Ansg. 1855, p. 378—379; (naar Simrock, uagtet 
han ikke tviJer paa, at Mytologien lærer Straffe efter Døden, dog mener, 
at V. 40—43 i Volnspå »den Gang der Ereignisse sehr zurUnzeit unter- 
brechen«, og at de derfor synes »eingeschoben«, da forstaar Jeg barn 
ikke; se nedenfor Side 333.) Sml. ogsaa Bunåen, 'Cfott in der Oe- 
iekiehte^f fll, p. 486—487. Naar forresten Bunsen (p. 505} erklærer 
Vdluspås T. 41 og 42 samt de 6 sidste Liner af y. 43 for uegte, men 
beholder v. 40 og Begyndelsen af y. 43, da beror dette formodentlig paa 
den 2den af hans (p. 457 og 458) opstillede Regler for Textkritiken i 
Voluspå, nemlig at alle Afvigelser fra det Slinede (ell. 41inede) Fom- 
yrdalag beror paa Interpolationer, en Regel, som ogsaa N,M. Petersen 
følger (se Ann. f. nord. Oldk. 1840-41, p. 66), men som dog vistnok 
er vilkaarlig og aberettlget. Det kan ogsaa her være Stedet til at gjøre 
opmærksom paa det f^lagtige i den fuldstændige Overseen af Vdluspås 
Textform efter cod. Arn. p. 544 qv., som ligger til Grund for Bunsens hele 
Forsøg paa at rekonstruere Digtets oprindelige Text, og som f. Ex. paa 
dette Sted bringer ham til at optage Vers, som hun findes i cod. reg., 
medens han udstøder Vers, som baade cod. Arn. eg cod. reg. bar. 






Digitized byVjOOQlC 



Lcrer yore Forfædres Mytologi evig« Straffe? tS9 

skulde blive en Del nt de oye ^véaJtdp pau er vera éholu* (Vi^ 
luBpå V. 63). Det opkastede Spørsmaal kan aUgaa ogsaa for« 
mes saaledes: har VOIuspås v. 40—43 en forsvarlig Plads i de 
gamle Haandskrifler, eller maa de hensættes foran v. 63? 

Denne Omflytning af Versene er første Gang, saavidt vides, 
egentlig forsvaret af N. M. Peteråen i »Annaler for nordisk 
Oldkyndighed«, 1840 — 41, p. 84 og 89, og senere har saagodt- 
som alle Fortolkere givet den sit Bifald; de fleste Mytologer 
forudsætter som en afgjort Sag, at disse Vers skal have sin 
rette Plads foran v. 68, og kun hos en *) har jeg fundet nogen 
egentlig Gjendriveisc af denne Mening, medens ogsaa tidligere 
end Petersens Afhandling enkelte har været tilhøjeiige til at 
betragte Sagen paa samme Maade'); hos de senere Mytologer 
findes den samme Betragtningsmaade ofte gjentaget^, roen for 
det meste uden nogen nærmere Begrundelse. Sagen synes 
derfor endnu at staa saaledes, at det maatte kunne lønne 
Dmagen at underkaste den en Prøvelse. 

Det bør da vel ved en saadan Undersøgelse fastholdes, at 
man maa holde sig til Kilderne fra Hedendommen selv og til 
dem alene, naar man vil bestemme, hvad der hos det enkelte 



«) Wiborg, »Fremstilling af Nordens H^tholøgiv Kbhm. 1843. p. 271—272, 
(sml. p. 130). Kun meget fiDa andre afviger fra Petersen og vil holde 
paa Haandskrifternes Ordning, saal. Bunsen^ (»Gott in der Gesehiehte«^ 
III. p. 493). 

^) Saaledes Oeijer (i »Svea rikes håfder«) og mere bestemt ffammerich 
(•Om Ragnaroksmythen«, Kbhvn. 1836, p. 25 o. a. St.) 

") Af Petenen selv (saal. i -Nordisk Hythologis Kbhvn. 1849, p. 396— 397, 
og i »Danmarks Historie i Hedenold«, 2 Opl., Rbhvn. 1864—55, Hf, 
p. 54, D); fremdeles af Keyier (»Nordmændenes Religionsforfatning I 
Hedendommen«, Krist 1847, p. 15, 48, 61; sml. »Den norske Kirkes 
Historie«, I, p. 6); af P. A, Mteaeh (»Det norske Folks Historie«, I, K 
p. 172, og »Nordmændenes sidste Gude- og Heltesagn«, Krist. 1854, 
p. 90); af Tkorpe (»Northern Mythology», London 1851, p. 82— 83); af 
Simrock (»Handb. d. deutschen Hythol.«, p. 176-178)., af Thaaaen (I 
Nordisk Universltetstidsskrift, I, 3, p. 143); af Qrvmm {»Deutsche My- 
thoiogle«, 3 Ausg., Gott. 1854, p. 784, sml. 764—767) og af JfontiAord^ 
den eneste af de senere Fortolkere, der har ledsaget sin Opfatning med 
en nærmere Begrnndelse, (»GermanischeMytben«, Berlin ISdS^p. 322—324); 
sml. JRctuch, der synes at ville henføre Versenes Indhold baade til denne 
Verdens Tid og til Tilstanden efter Ragnarok, (»Die nordische Mythen- 
lehre«, Leipzig 1847, p. 30— 31, sml. p. 152); noget lignende er ogsaa 
LSninge Bfening (»Die Edda«, Zfirich 1859, p. 85—86, smk p. 81.) 



Digitized byVjOOQlC 



sso 



J. Aan. 



H 



HedniDgefolk har \aeret troet ég lært, og hvad ikke; mha maa 
ved en sainvittighedsftild FortolkaiDg søge at udfinde, bvad disse 
Kilder lærer, og bøje sig for dette — uden Hensyn til, hvad 
man selv ønskede eHer fandt det rimeligt, at de skulde lære. 

Bvad der nu har bevæget N, M. Feteræn og de andre 
Fortolkere til at ville foretage bio Oioflytniog af Vdluspii^ v, 
40—43, med andre Ord til a,t aftage Læren om evige ^tralFe, 
det er dels en almindelig ForestUling om, at en saadan L«re 
nødvendig skal høre med til enhver Mytologi, dels — pg iser -^^ 
al denne Opfatning allerede ligger til (^rund for FremsUUiogea 
i den yngre J?J(2a (Gy^aginning c. S2). Meo det maa da her 
udhæves, — hvad mange Fortplkere næsten synes at overfte, — » 
at Gylfaginning ikke er andet end en fortolkende Frem^tSUng 
af de gamle Gudesagn. Man nævner saa ofte begge »Eddaerne« 
som sideordnede KiUJer og synes neppe at have stor BeUenke- 
lighed ved efter den yngre Edda at berigtige den u'ldre. Mea 
medens den ældre Eddas Digte «r blevet til i en Tid, da man 
^ndniT troede paa de gamle Guder, da endnu Myten levede blandt 
Folket, og medens altsaa deres Stof netop er Myterne^ saa er 
den yngre Eddas Stof Mytologi, og deri ligger en stor Forskjelj 
den er som bekjendt, et videnskabeligt Arbejde, tilblevet langt 
ude i den kristne Tid, og allerede det beviser klart nok, at 
den ingenlunde kan ataå den ældre Edda ved Siden som Kilde. 
Vistnok er det sandt, at den yngre Edda har en ganske anden 
og større Betydning end alle senere Fortolkninger og mytolo- 
giske Fremstillinger; den ligger selve Hedendommens Tid endnu 
forholdsvis nær, Folkets Aand var endnu i mange Dele den 
samme som før, og mange af de gamle Gudesagn levede endnu 
gjennem umiddelbar Forplantning paa Folkets Læber, hvormeget 
de end blev foragtet af de fleste og misforstaat af alle. Men 
trods alt dette bliver dog Gylfaginning aldrig mere end en fortol- 
kende Fremstilling. Vel har d*ns Forfatter (Snorre Sturlasson) 
ikke indladt sig paa nogen nærmere Forklaring af Myternes 
Tilblivelse og Væsen ; vel har han ladet sin Fremstilling i alt 
væsentligt være upaavirket af hans Anskuelser om Myternes 
historiske Oprindelse, som vi ser dem. i Fortalen og i Yngltn- 
gasaga c. 2 — 13; men det ligger dog i Sagens Natur, at en 
paa den Tid forfattet Fremstilling af de hedenske Gudesagn 
maatte blive et videnskabeligt Arbejde, en gjennemtænkt Rom- 
bination af de mange enkelte Myter, som forelaa i de gamle 
Digte, for en stor Del grundet paa Slutninger eller Hypoteser, 



Drgitized byVjOOQlC 



Lærer Tore Forfædre« Mytologi evige StrafTc? S31 

med andre Ord — det maalle blive txi fortolkende Fremstilling^ 
om end Fortolkningen blot strakte sig til at paavise, ordne og 
sammenstille Stoffet og ikke gik ind paa dettes Oprindelse eller 
indre Sammenhæng og Væsen eller dets symbolske Betydning. 

At den yngre Edda maa være paa denne Maade al betragte, 
synes saaledes allerede paa Forhaand nødvendigt. Og dens 
egen indre BeskafTenhed synes ogsaa at godtgjøre det samme. 
At paavise delte i det enkelte vilde her blive for vidtløftigt og 
føre for langt bort; det være nok med Hensyn til Gylfaginning 
at bemærke, al det blandt andet i Kapitlerne 3, 14, 15, 17, 42 
og 52 selv ved den løseste Betragtning synes al maatte falde i 
Øjnene, at Forfatteren i sin Fremstilling optræder som Fortol- 
ker og det endog som en ingenlunde ufejlbar Fortolker®). 

Den Omstændighed, at Gylfaginnings Forfatter anvender 
-y. 40—43 af Våluspå paa Tiden cf^er Ragnarok, og at han saa- 
ledes rimeligvis har villet have dem henført til Digtels sidste 
Del, kan allsaa neppe være nok til at bevise, at dette ubetinget 
og uden al Tvil er det rette, dersom andre Grunde taler 
derimod. 

Og saadanne Grunde findes. Nærmest ligger den, som 
maaske ogsaa er den vigtigste, n^mWg Haandskrif ternes Enstem- 
mighed, Der skal stærke Grunde til, for at man kan billige 
Afvigelser fra Haandskrifter, der er uafhængige af hverandre, 
men dog stemmer overens, og Gylfaginnings Opfattelse er her 
en Grund, som neppe har Styrke nok. Der maalle i alle Fald 
mere til; dersom Digtets hele Sammenliæng og Tankegang, 
dersom Gudelærens eget Væsen eller lydelige Udsagn i andre 
Digte fra Hedendommen fordrede en saadan — altid betænke- 
lig — Tilsidesættelse af saadanne Haandskrifters Auktoritel, da 
maatte man vel gaa ind derpaa. Vi vil da kaste el Blik paa 
den Tankeforbindelse, hvori de omhandlede Vers forekommer i 
VCluspå, og dermed tillige paa den Sammenhæng, hvori de 
staar med den øvrige Lære. 

Det fortælles, at i Begyndelsen blev Æserne til, og de 
slcabte og ordnede den organiske Verden, og de levede glade 
og uskyldige, og alt var godt og vel (v. 1 — 8). Men Jolnerne 
var ogsaa blevet til, de udviklede sig mere og mere til Æsernes 



') Kun sjielden raader denne Anskuelse af den yngre Edda hos Fortolkerne, 
(bl. a. f. Ex. hos Hammerich, »Om Ragnaroksmythen«, p. 14—17 og 
p. 27.) 

22 



Digitized byVjOOQlC 



332 ^' ^^i's* 

Modsætning (•Materien modsat Aanden«), til onde Magter j og 
Æserne laa under for denne sin Modsætning, den fik Magt 
over dem: de var glade, beder det, indtil (unz) tre saare mæg- 
tige Tussemøer kom fra Jotunheim (v. 8); det var Nornerne^ 
der kom til Æsernes SamfUnd, »Syndens Nødvendighed her- 
skede over dem«. Synden havde trængt ind og besmittet de 
hellige. Æserne søger nu sin Tilfredsstillelse (elier sin Bjælp) 
i at skabe underordnede Væsener, først Dværge (v. 9 — 16) og 
derpaa Mennesker (v. 17 — 18). Nu er da den nærværende Ver- 
den fuldt udviklet i al sin Kraft og Skjønhed: Yggdrasils Ask 
staar himmelhøj og evig grøn over Urds Brønd; men denne 
Verden og dens Slægt er dog ogsaa syndebesmittet: Yggdrasil 
selv maa overøses med det hvide Dynd fra Urds Brønd for at 
kunne bevare sin Livskraft og sende sin frugtbargjørende Dug 
i Dalene (v. 19—20). Og det onde faar mere og mere Over- 
haand ; al Odins store, dyrt kjøbte Kundakah hjælper ikke ; den 
er selv i al sin Herlighed Synd og Følge af Synden (v. 21— 24); 
Begjærligheden og Hevugjærrigheden (v. 25—27) og Stridslysten 
(v. 28 — og 39? — ) og Troløsheden udbreder sig mere og 
mere; Jdtnernes Anfald møder Æserne med List ikke mindre 
end med Magt og Vold, al Luften er blandet med Svig (v. 
29 — 30), ja endog Gjallarhomet er skjult under Yggdrasil selv, 
det Horn, hvoraf baade den Kundskab øses, som Odin bar sat 
sit Øje i Pant for. Kundskaben om Ragnarok og det, som der- 
efter skal komme , og hvormed al Verden skal kaldes til den 
sidste store Kamp, Kampen til Undergang^ delte Horn er »skjult 
underu selve den bellige aldmarij Verdens Opholder og Ver- 
dens Symbol (v. 31) ^^). De rædsomme Væsener fremstaar, 
som især skal være virksomroe ved den store Kamp (v. 32—35), 
og Balder dør (v. 36 — 37). Nu har da det onde vundet sin 
Sejer. Denne Sejers Følger viser sig siden paa en frygtelig 
Maade; men allerede her ser vi dens Tilværelse og Lokes 
Overmagt; Loke straffes vel haardt, men kan dog ikke tilintet- 



^0; Jeg bar holdt mig Ul Thaauna Fortolkning af deUe m^erkelige Vers, 
hvis Kjærue bliver den, at »selv Ragnarok, Æsernes og Verdens Under- 
gang, er en Frugt, aom i SkjtU modnes paa det Træ, der opholder den 
fra Æserne udgaaende Verdensorden«, Dette Vers viser os da ret »Til- 
værelsens Modsætning I klare Træk«. (Se N. Univ. Tldsskr. I, 3, p. 134). 
Man kunde maaske finde denne Fortolkning vel dristig; men hvor findes 
en anden, mindre drisUg og dog blot nogenlunde UlfredssUUende? 



Digitized byVjOOQlC 



Lærer vore ForfodrtB Mytologi eTlge StraflTer 333 

gjores (y. 38—39). Og som en AfslutniDg af Valaens Ord om 
denne det ondes Overmagt følger nu disse 4 (eller — efter 
cod. Am. — 2) Vers (40—43, cod. Am. har blot v. 42-43), 
hvoraf i alle Fald de 3 ^) har til Hensigt at vise, hvor skrække- 
lige de Straffe er, der er beredt for de grundfordærvede Men- 
nesker, og hvor vidt det altsaa maa være kommet med deres 
Ondskab. 

Omtrent saaledes er Versordenen i de allerfleste Udgaver 
efter yngre Papirshaandskrifter. Og det maa da vistnok ind- 
rømmes, at disse Vers (40 — 43) giver en ret god og passende 
Mening paa det Sted, hvor de her har fhat sin Plads? Imid- 
lertid har begge Pergamentsbøgerne en noget forskjellig Ord- 
ning^ og man gjorde vel bedst i at holde sig til dem, da ogsaa 
de giver god — endog bedre -^ Mening. I codex regius staar 
nemlig disse Vers foran dem, der omhandler hine fipygtelige 
Væseners Tilblivelse og de forskjelltge Faner o. s. v. (i Udg. 
V. 32—35), Vers, hvis Mening vistnok i det enkelte kan give 
Anledning til Tvil, men som dog i det hele tydelig sigter til 
Ragnaroks Nærmelse; men ogsaa i dette Haandskrift følger 
V. 40--43 umiddelbart efter Fortællingen om Balders Død og 
Lokes Straf, og dette er netop det væsentlige, at de staar som 
Afslutning af Skildringen af den skrækkelige Fordærvelses Ud- 
bredelse og GJennemtrængen; Forskjellen er kun den, at her 
bliver de Vers, som antyder Undergangens Nærmelse, (32 — 35), 
henført umiddelbart til Skildringen af den Tilstand og de Be* 
givenheder, som gaar nærmest forud for Ragnardk (v. 45 fg,)^ 
medens Papirhaahdskrifterae og Udgaverne allerede anfører dem 
som en Del af selve hin almindelige Fremstilling af det ondes 
Udbredelse, der afsluttes med v. 43. Er saaledes end Sammen- 
hængen ret god og passende selv efter Udgavernes Versorden, 
saa synes dog denne Pergamentsbogs Ordning at give en endnu 
mere sand og naturlig Fremstilling af Verdensudviklingens Gang 
efter de gamles Tro. Det er derfor uden Tvil med stor Uret, 
at Mannhardt om disse Vers siger, at de i dette Baandskrift 
opføres ^ganz unmoUvirUy og at Bimrock mener, at de »den 
Gang der Ereignisse sehr zur Unzeit unterbrechen«. Ogsaa 



^1) V. 40, 42 og 43; hvad deo egomlige Taake er i v. 41, som oeppe endnu 

er fyidestgjørende forklaret, er for nænræreDde Spørsmaal ligegyldigt; 

det indeholder i alle Fald intet, som strider vmodf hvad der i de 3 andre 

Vers udtrykkelig udsiges. 

22 . 



Digitized by Google 

i 



334 J* Aan. 

den boden Pergnmentsbog, hvori Ydluspå findes, henfører, 
sagt, de omhandlede Vers til denne Del af Digtet; i det enkelte 
er dens Ordning af Versene noget forskjeliig, hvilket imidlertid 
nærmest er en Følge af en Del ifvigeleer i det fofegaaende. 

Naar man^^) som Grund for Fljrtningen af v. 40—43 har 
anført den ydre Lighed af y. 42 og v. 62 og saaledes .roeent, 
at disse Vers nødvendig skulde høre sammen, da er det let 
at se, at en saadan Grund ikke kan have nogen Vegt ligeover- 
for andre og væsentligere Argumenter; ved den ydre Lighed ved 
Siden af Adskillelsen i Plads kan desuden . netop »den indre 
Modsætning saa meget stærkere være udhævet«, og Snorre selv 
(Oylfag, c. 17) har i alle Fald ikke haft nogen Betænkelighed 
ved at adskille disse Vers fra hinanden, skjønt paa en modsat 
Maade (se nedenfor Note 19); og endelig er i cod. reg. Lig- 
heden heller ikke saa særdeles stor; thi medens det i v. 42 
heder »W ed hm etandany saa heder det i v. 62 •eal eér hoi$ 
eianda^. Paa denne Forskjel i tempus har ellers enkelte For* 
tolkere lagt stor Vegt, ja det er for en stor Bel .netop den, 
som bevæger Wiborg til ikke at gaa ind paa de øvrige FortoK 
keres Mening om Versenes Flytning. Han udhæver nemlig 
(p. 271), at Valaen betragter Ragnardk, som om det var fkør- 
iKBrende^)^ og al saaledes fra bendes Standpunkt alt det fore* 
gaaende qv forbigangent j saa at hun kun kan omtale det som 
aaadant^^); »derfor«, siger han, »er det af afgjørende Vægt, at 
hun i de nævnte Vers (40 — 43) siger: i^stéé fyrlr nordan« og 
»sal ad bon standa«, hvorimod hun, hvor Talen er om Gjen- 
fødelsen, siger: »Sal eér bon standa««. — (Dog bør her ikke 
overses, — hvad Wiborg ikke nævner^ — at det kun er én 
codex, om end den vigtigste, som gjennemfører denne Ad- 
skillelse.) 

Endnu et Argument maa imødegaaa. Hammerioh beraaber 
sig nemlig *5) paa Vafpnt&niemdL v. 43> hvor del heder: 
»niu kom ek heima 
fyr Niflhel ne&an, 
hinnig de^'a or helfU haUr^y 



IV) Saaledes Mannhardt, p. 323. 

^) Alle Verber efter v. 43 statr I pr€uen$. 

14) IndUl y. 43 forekommer (1 cod. reg.) aldrig tétt kan 9d (nmi 

eller vek), 
^) >0m RagnarokBmythen«, p. 25 



Digitized byVjOOQlC 



Lærer yore Forfædres Mytologi evige Straffe? 935 

eg pAastaar , »at det jast er ved Ragnaroks Ti<), at de afdede 
ekulde foretage denne Gdvandring«, bvilket akal »følge deraf, 
at der Ixaade i de foregaaende og da eflerfalgende Gaader altid 
ialeg om den nye Ord^.n efter Ødelæggelsen •. Men dette er 
nefterretteiigt; i alle de foregaaende Vers handles der netop 
om. Tiden /ør Ødelæggelsen, og Omtalen af denne bliver netop 
afsluttet med. hin Bemærkning om afdøde Menneskers Straflldelae 
i Niflbei, ber ganske som i Vdluspd (se ovenfor Side 333); 
faret i det falgende Vera (44) begynder Odin at spørge om 
Fornyelsen. Forresten bar LUning^^) og maaake flere forstaat 
dette Sled anderiedes end Snarre (i Gylfag. c. S) og efter ham 
de fleste andre Fortolkere; ban forklarer nemlig ^halirorhdju^ 
med »die månner aus ^. i. nach) dem tode^. Men beller ikke 
efter Snorres Forto)kning beviser altsaa dette Sted naget for 
hin af Hammerich (og tillige af andre, C Ex. allerede Finn 
Magnusen^'^)) forsvarede Mening« 

Det er da vist, at Versene (eller i alle Fald de S af dem^ 
som for vort Sp^nrsroaal har Betydning,) efter VCluspås Tanke« 
gang saare godt kan forsvares paa det Sted, hvor de i Haand«- 
akrifterne staar, nemlig som Dele af Skildringen af Verden ag 
Tilværelsen fi^t Bagnardk. Og efter Kritikens Regler sknlde 
vel da enhver Forandring være ubefeyeL 

Hin Lære om m^e Straffe finder vi altsaa ligeaaalidt ud* 
ialt i Vdluipd som i de andre Eddadigte (se ovenfor Side 32^. 
Maar derfor Gglfagmninga Forfatter aUigevel har optaget den t 
sin Fremstilling, saa bliver det sandsynligt, hvad allerede 
Orundtoig har formodet^®), alt han ikke har forstaat Voluspås 
Ord om StraDidelseo efter Døden, og at ban derfor har givet 
dem en urigtig Plads og, som Orundtvig udtrykker sig, »kun 
paa et Træf kastet dem bagefter Ragnardk«, eller rettere, at 
han har anført dem paa den Plads, som han fandt nødvendig 
fer at kunne forsvare den Opfatning, som han havde dannet 
sig, af Mytologiens Lære i delte Punkt. Og han kunde have 
. Gnmd nok for en saadan Opfatning, — som nedenfor skal vises 
(se Side 342—343). Naar man formoder, at Gylfaginnings For- 
fatter har haft for sig Baandskrifter af VOluspå, hvori allerede 
Versene har haft sin Plads foran v. 63, da er vel altsaa denne 



*«) -ato Edda«, p. HZ, 

17) •Eddaifiten eg dens Opriodetoe«, IV, p. 124. 

tt) •Nordens Mythelogi eller SindblUedsprog«, Kbhvn. .1S82, ^ 651*). 



Digitized byVjOOQlC 



SS€ i' Aars. 

Formodniflg neppe nadvendig eller berettiget. Thi ForfattereBS 
Maner er netop deo, at han ordner de gamle Sagn til et syste* 
matisk faeie og derfor citerer fiddadigteaes Vers der, hvor han 
efter sin Opfatning og Frem&lilling har Brug for dem, -»natur* 
ligvis uden Hensyn til deres Plads i Digtene selv; såa har han 
gjort paa mange andre Steder ^^), og al Rimelighed synes mig 
at tale for, at han ogsaa har gjort saaledes her^. 

Det hidtil naaede Resultat er altsaa det, at de gamle Kil- 
der indeholder Læren om Straffe for de afdøde Forbrydere 
tndiil Ragnarok , men ingen saadanne efter dette , d. e. for 
£vigheden. Og jeg skal nu ogsaa søge at vise, at dette tnaa 
være deres Lære, med andre Ord, at den hele Forestilling om 
Undergang og Gjenfødelse, som vi kjende den fra Eddadigtene, 
ikke kan forenes med Forestillingen om wige Straffe. 

De onde, som skulde lide disse evige Straffe, maatte nu i 
ethvert Fald være Mennesker, som havde levet i denne Verden 
og i dens Tid, og som her havde øvet sin Ondskab. Disse 
sktilde altsaa, som Fortolkerne almindelig opfatter det, lide evig 
Straf. Men de skal ogsaa som alt andet gaa under i Ragnar5k, 
de ligesaa vel som Einherjeme i ValhaP^). Altsaa maatte da 
Meningen være den, at disse skulde gjenopstaa til Straf og 
evig Pine, de øvrige til evig Saligbed. Men holder man sig 
til, hvad Kilderne selv lærer om denne Apokatastase og navnlig 
om de gjenfødte Menneskers Tilstand, da bliver denne Mening 
neppe holdbar« Vdluspd fremstiller den nye Tingenes Orden 
saa klart og anskuelig og med saa tydelige Mæriier paa Fuld- 
stændighed, at det allerede paa Forhaand er sandsynligt, at der 
intet væsentligt mangler, og at der altsaa ogsaa Indeholdes alt 



>9) Af saadaone Steder er bl. a. c. 4, 5, 7, 8, 12, 17, 18, 20, 36, 41, 51. 
I o. 17 Indflettes Tdhupds v. 62; det henrflres altsaa tU Tiden før 
Ragnarok, hvad alle Fortolkere erkjender som en Fiy'l; men kan Gylfa- 
gionings Forfatter begaa den ene Fejl, saa naaa han ogsaa kunne be- 
gaa den anden — af ganske ensartet BeskafTenhed. 

^ Mannhardts Argumentation (p. 324} bliver det saaledes ikke nødvendigt 
nsermere at Imødegaa. 

*<) At de gamle har tsenkt sig en fbldstiBDdig TIHntetgjørelse I Ragnardk 
saa vel af de onde som af de gode Magter, beaegtes vistnok af enkelte 
Fortolkere, men erkjendes af de fleste; og vist er det, at det udtrykkelig 
siges paa flere Steder; saaledes i Volutpd selv v. 55: »munu halir allir 
Jieimstdd ryd ja* (se Note 30), og i Oylfagmnmg c. 52: »dcmS (efter 
Sammenhængen tydelig «s tilintetgjorte) wu $oåin UL ok ailir JSmheryar 
ok dU fnmnfM: 



Digitized byVjOOQlC 



Lærer vore Forfædres Mytologi evige Straffet ^37 

væsentligt af Læren om Menneskenes Tilstand i Ojenfødelsen. 
I>et er kun I v. 62, at denne omtales, og dette Vers lyder saa: 

Scd sér hon standa 

sålu fegray 

guUl pak&an^ 

d CHmli, 

par skolu dyggvar 

drottir hyggja 

oh um aldrdaga 

yndis njåta, 
Voluspå taler altsaa her kun om hellige Mennesker og om 
^eres Opholdssted og Tilstand i den gjenfedte Verden^). Og 
j[iu er her at lægge Mærke til et vigtigt og oplysende Sted af 
Vqfpru&nismdls det heder nemlig her i v. 44 — 45: 

ttHviU Kfir manna, 
pd er inn mæra li&r 
jimbulvetr me& firwnl* 

•lAf ok lÅfprasir, 
en pau leynask rmmu 
i hoki Hoddrfdmis; 
morginddggvar 
pau sér at mat hetfa, 
pa&an af ddir alasku. 

Her læres altsaa klart og bestemt, at efter Menneskeslæg- 
tens fuldkomne Undergang I Ragnardk (se Note 21) skal dens 
•Gjenfødelse atter ske gjennem ét Par, fra hvilket nye Slægter 
skal stamme; og dette ene Par undgaar Undergangen, idet det 
faar Ly i den brændende Yggdrasils Grene og næres af Morgen- 
duggen, som kommer fra den. Saaledes skal da ogsaa det nye 
Liv udgaa fra Yggdrasil, ogsaa dettes Princip ligger I den 
^amle aldmari. Og kun derved bliver denne Gjenfødeiseslære 
ret motiveret, kun derved kommer den til at staa i konaekvent 
Overensstemmelse med hele den gamle Mytologi og dens sande 
<irundtanke. 



^ Det vU 868 af min hele Udvikling, at naar Oylfag. e. 52 taler om, at 
»margar eru pd vMr géåar ok margar iUar*, da maa jeg regne dette 
med UI den fejlagtige Fortolkning, som ligger tU Grund for hele dette 
Kapitel. 



Digitized by LjOOQ IC 



838 



4. Aars. 



Men h«r bliver det nødvendigt Hied et Par Ord at imødegaa 
den Mening, at Yggdrasils Ask fuidkommeQ tilintetgjøres i Rag- 
narok, at den altsaa ingen Funktion har efter Verdens Fornyelse, 
og at derfor »Hoddmimis hoU^ i det citerede Vers af Vaff^rdå- 
niamdl ikke kan betegne Yggdrasil. — Vel heder det i Fjoln 
svinnsnud v. 20 om MimameiSr, d. e. Yggdrasil: 
»in^ pcU hann fellr, 
er fcBstan varir, 

jlærai hann ddr né jdm^, (Sml. v. 24.) 
Men er Hoddmimir den samme som MWzir, hvad der dog er 
klart nok af Stgrdrifumdl^ v. 13, hvor Hei&draupnir og Hodddrop- 
nir 1 Overensstemmelse med VSluspd v. 3t nødvendigvis raaa 
være JfmiV, saa maa da vel ogsaa Hoddmimir a Holt være det 
samme som Mimirs Træ, Mtmamei&r, d. e. Yggdrasil**); og I 
saa Fald staar det jo klart nok i Vafprdtnismfå v. 45, at Ygg- 
drasil overlever Undergangen. Hint Vers af FjoUvinnsmdl maa 
man da vel forstaa saaUdes, at Yggdrasils Ask vistnok under 
Ragnardk brænder (Vdlu3p4 v. 56) og er i saare stor Nød, (den 
skjælver endog. Vol. v. 48), men den etctar dog end (v. 48; sml. 
V. 19: nstendr æ yfir grcenn Urtar brunni^)^ om den endogsaa 
formedelst den overmægtige Synd (det er det, »er fæstan varim 
— efter Fjolsvinnsmål v. 20,), saaledee medtages, at det kan 
siges, at den falder derfor; ja selv om man maa forstaa Voluspd 
V. 48 efter Læsemaaden i cod. Arn. saaledes: »Yggdrasil skjælver, 
men staar dog, o. s. v. — • indtil Ilden sluger den*j (noget, som 
dog — vel at mærke — ikke findes i cod. reg.), saa viser dog 
det nævnte Sted af Vafprd&nismdl j at dens Liv ingenlunde er 
udslukt, ja meget mere, den har enduu Kraft nok i sig til at 
blive Fornyelsens Ophav og Menneskets Frelse. Saaledes er det 
da ogsaa forstaat af enkelte Mytologer, f. Ex. Hatich^)^ der 
forklarer, »dass der Baum der Zeit nicht ganz verbrennt, oder 
^enigstens ein Keim zuruckbleibt, aus dem sich nochmals ein 
neuer Weltbaum entwickeln kann«, hvilket væsentlig bliver det 
samme, nemlig at Yggdrasil i alle Fald indeslutter Motivet for 
eller Mueligheden af Menneskeslægtens Gjenfødelse. 



.4 ^ Se herom naynlig Wiborg, p. 84 og 254^255; Simroek, »Handbuch der 

deatseh. Mythol.s p- 174; Thaasm, Uoiv. Tidsskr. 11,3. p. 91 og 11,4, 
p. 110, og Mannhardt, p. 647. 
^*) •Nordisehe MylheDlebre«, p. 152. Sml. Thaasen, Univ. Tidsskr. II, 3, 
» 91 og 1,3,194. 



Digitized byVjOOQlC 



Lsrer Tere Forfædres Mytologi evige Straffe? 339 

Det vil ber maa^ke kunne give et Bidrag til vort Spøra-' 
maate Belysniog at betri^te, hvorledes vore Forfædre i det Hele 
bar tæokt sig Æseme paa den eoe Side og Menneskmie paa 
deo gDdeo i deres Forhold til Syndea og dens Følger. De var 
begge overvundet af den; det onde havde faat Magt over dem 
begge, men i hvilken Grad? Uden Tvil bar man tienkt sig 
Æserne endog rfter Syndefaldet som bedre, fuldkomnere, hel- 
ligere end Menneskene; vistnok var ogsaa i deres Samfund 
»2øp< aU lann hUmdit* (Vdluspå v. 29) ; men de staar dog endnu 
8om det gode Princips Repræsentanter, det synes dog, som om 
epdnu alt, hvad der er tilbage af gode Kræfter, findes hos dem» 
Dette ligger med Nødvendighed deri, at de vedbliver at være 
Quder^ og det ses da ogsaa i mange Tillægsord og Udtryk, som 
om dem forekommer. Og navnlig viser det sin Sandhed deri, 
at Æserne endnu har Frelscskraften i sig selv, den hellige 
Spire er ikke hos dem aldeles kvalt, de fremstaar igjen til det 
nye Liv uden noget ydre Motiv ^). I Modsætning til Æserne 
staar de onde Magter^ Jdtner, Dværge, Loke, Hel og »aliir 
Heljar-sinnar« (Oylfag. c. 51). Oprindelig har vel heller ikke 
disse eller i alle Fafd ikke olie disse været tænkt som ubetinget 
ende. Saaledes heder det om Hd^ at hun er halv sort og 
halv hvid^), og hendes Rige har maaske i den ældste Fore- 
stilling indeholdt ogsaa salige Boliger eller Betønningssteder, 
som senere udelukkende er henlagt til Valhal ^). Og Jotner og 
DfHBrge stammer ligesaavel som hele den øvrige naturlige Verden 
fra Ymirs Krop. At Loke oprindelig ikke er ea absolut (md 
Skikkelse, derpaa tyder mange Træk, som det vilde blive for 



^) At alle ÆBerne fair Del i Foroyelsen, er sikkert; det ligger i den hele 
SammenbæDg i Vbiuapd og strider hverken mod V61u8p4 v. 60-61 eller 
mod Vajpr^ånumdl v. 50-51 eller mod noget andet Stød i de gamle 
Digte; det er vel ogaaa nu erlgendt af de aUerfleste Fortolkere. For- 
xaaten vUde det her føre for langt bort at gaa ind paa en GJendilvelse 
af de Argumenter, som enkelte bar fremført for den modsatte Mening; 
fvldstttndigst er maaske Sagen bevist af Hammerich (>0m Ragnaroks- 
mjtbens p. 27-29). 

») *BU hdlf ok hdiff med JOmndarlU*, Gylfag. c. U. 

^) Herom forstaar nogle Voiutpds v. 41. Se forresten JSmrock 1 »Allg. 
MoniitBschr.s ISoS, p. 575 (eller i Programmet tVaUdnli Valae vindl- 
elae«, p.6). £ndnu 1 Baldradraumar t. 12 beskrives Beredelsen tU 
Balders ModUgelse koe Hel, og det ganske aom i Valhal for Eirik {efter 
Mirikåmdl). Smi. ogsaa Qrimm, -Deotsobe llythol.«» 3 Ausg., p.292. 



Digitized byVjOOQlC 



340 



i. Aars. 



vidtløftigt at forfølge;^) kun det være nævnt, at han jo er scWc 
Odins Fostbroder, Men idet nu alle disse Væsener udvikle sfg 
i sin Ensidighed, skiller sig fra Æserne og tager en fienddig 
Stilling ligeoverfor disse, bliver de onde, saaati Voluspd ser vi 
f. Ex. Loke ftildkommen som Løgnens og Ondskabens Fader**). 
— Nu er der altsaa hos alle disse kun Ondskab og Synd, her er 
derfor ogsaa kun en absolut Tilintetgjørelse**). Men midt imellem 
Æserne og disse »Heljar-sinnar« staar nu Menneskene ^ skabte 
af Æserne og begavede med ond og é& fra åem(Volte8pd\. 18), 
med deres aandelige Dygtighed ligesaavel som med deres onde 
Lyst, men dog under alt dette som rtVijcre Væsener, (det skabte 
kan ikke staa det skabende ved Siden) ; de staar vistnok Æserne 
nærmest^^)^ men er dog baade i intellektuel og moralsk Hen- 
seende slettere udrustet end disse, har mindre af alt det gode, 
mere af alt det onde; derfor har ogsaa baade Odin og Hel 
sin Del i dem, skjønt i større og mindre Grad; nogle hører 
nærmere til Odins Va&sen, andre nærmere til Bel«, men selv 
de bedste hører dog for en Del til dem begge**). Derfor kan 



^S) Sml. bl. a. Simrack, Haadbuch etc, p. 109-114. 
-*^\ Se V'oltupd V. 29 og 38, sml. v. 50. 

^) At saavel alle disse som alle Æser gaar under i Ragnarok (de sidste rig- 
tignok for at opstaa igjen), det ligger implicite i den hele Fremstilling 1 
Voluspd; sammenlign saadanne Udtryk som »hræåash allir d hdvégum 
(V. 48 — efter cod. Arn.), ^Hynja •dcergar* (v. 52), >mtffiu KaJtir allir 
hmmMHéå ryéja*^ (v. 55; f allir halir* synes neppe at kunne betegne andet 
end alle menneåkeUge Vaåener, uden Hensyn Ul» hvor deres »heimstoA* 
er). — Ogsaa i Oylfaginmng fremstilles Kampen i Ragnarok som en 
Kamp til fuldkommen gjenndig Ødelæggelse. 
°i) Saa siger JSdvamdl om dem i v. 134: 

Lbetu ok kosd erat maår evd goér^ 

' ^^^ bera Ijååa »pnir ai geMi ne fylgiy 

blandna brjSsti i; né $vd Ulr at emugi dugt, 

'^; Dette vanskelige Punkt 1 vore Forfædres Mytologi er af de fleste For- 
tolkere overset eller misforstaat; Keysers Opfatning (se »Nordmttndenes 
Religionsforfhtning i Hedendommen > , p. 47-50) er vel her uimodsigelig 
den sande; Jeg skal af hans interessante Udvikling deraf hidsætte føl- 
gende: »Aselærens Mening synes altsaa egentlig at have været den, at 
sicjønt Mennesket var delt mellem Odin og Hel, saa var dog hvers Andel 
af hans Væsen i Døden større eller mindre efter BeskafTenheden af hans 
Virken i Jørdlivet. Den Dydiges og Tappres Aand havde Kraft ta i Døden 
> ogsaa at hæve den bedre Deel af sit legemlige Væsen med sig til Himlen; 
I af ham fik Hel kun Støvet. Men den, hvis Aand Ondskab og ussel jor- 
disk Begjærltghed havde Qæmet fra Himlen, blev med sit bele Væsen 



V 



Digitized byVjOOQlC 



Lttrer Tore Forfaediet Mytologi evige Straffet S4f 

ikke aUe de enkelte Mennesker ligesom alle de enkelte Æser 
efter Ragnarok igjen opstaa til den evige Salighed, skjønt Men^ 
neskeslægten heller ikke saaledes som de onde Magter er den 
absolttte Tiiintetgjerelse bjemfaldeo; men det er kun Blægtm 
som åoadoHj der endnu kan faa igjen sit oprindelige Vmåén^ 
kan blive frelst, gjenfedt og helliggjort •^ i fuldkommen Mod- 
eætaing til hine onde Magter; men — og heri ligger den m«r« 
kelige Modsætning til Æseme — ogsaa hertil behøves et ydre 
Motiv, her behøves Yggdrasih nærende, livgivende, frelsende, 
helUggjørende Kraft; først ved at skjules og næres i Hoddtnimirs 
HcU, det hellige 2V<9, aldmari, kan L^ og Lifpraeir blive 
helliggjorte, saa der fra dem kan spire heUige^ evige og eal^e 
Slagter«). 

Det synes da af Kildernes Ord at felge , at vore Fortedre 
ikke har tænkt sig, at hvert enkelt af de i denne Verdens Tid 
levende Mennesker personlig og hver for sig efter Ragnarok for 
anden Gang skulde opstaa til nyt Liv — paa samme Maade, 
som de tænkte sig Heltenes Opstandelse efter Døden til Livet i 
Valhal. De maa derimod have tænkt sig, at Menneeheslægten 
$om eaadan skulde gjenfødes, idet den paany spirer frem fra 
det ene Par, der ved Bjælp af Yggdrasil, hoø hvem Frelsens 
Kraft laa, har undergaat Forvandling, saa at baade det og alle 
de Slægter, som fra det stammer (npadan af aktsk^^ Vaffir. 
V* 45,), nu til evig Tid kan leve salige i Gimle. Dette maa have 
været nok til væsentlig at tilfredsstille deres Udødelighedshaab, 
dette i Forening med den faste Fortrøstning, at Æseme skulde 
opstaa igjen og leve evindelig; thi i Æseme gik dog Menne- 



Hels Bytte; hans Sjsl var el kraftig nok tii fri at opsvinge sig I Gu- 
dernes himmelske Boliger, men droges i Dybet af det Støv, ved hvilket 
den stedse ha^de klæbet. UdentviYl har Forestillingen om Hel som halo 
hvid og hah blaableg netop i denne Tanke sin rette Rod. For den Gode 
viste Døden sig som en lys, frigjørende Gaddom, for den Onde som en 
mørk og straffende.- 
*) 1^** skolu dyggvar 

dréttir hyggja 

ok um aldrdaga 

yndU njåta. (Voluspå t. 6?). Vistnok tales der i Edda ikke udtrykkelig 
om, at Yggdrasils Ask ogsaa indeslutter en heUiggførende Kraft; men da 
Menneskene før Undergangen er syndefulde og i alle Henseender be- 
smittede, i Fornyelsen derimod heUigt, (htad der Jo er nødvendigt, for at 
der kan være nogen Mening 1, at de skal vsre wig salige, og hvad der 



Digitized byVjOOQlC 



M2 I. x«8. 

fkette jQp; de var den idealiéerode Menneskeiaaiid og alteaa i 
Gnrnden ét- med deft^), 

Sienne Lære om MeoDeskesliégteQS Ojenfødelse til nyt Lhr 
dg evig Saifgbed fonnedelst Yggdrasiis Kpaft er ^islaok bøj og 
Morartet; meo den har då formodentlig heller ikke 8taat ret 
Uar og tydelig for Æsedyrkernes Bevidsthed i Ahnindélighed, 
der sjælden rakte ud over Ragnarok^); og hvor mange andre 
ligeøaa storariede og dunkle Anehser ligger, der ikke skjult i 
den. gamle Tro og i dens. fyldigste Udtryk, VOiuspå? •-* Béime 
Lttré bar været haard at fatte og haard a€ tro, og den hor der* 
lor uden Tvil allerede i sellve Hedendomméns Tid været • mis«- . 
lorstaat og forvanAet; og endnu meget mere er den blevet 
misforstaat og forvansket af Fortolkere; selv Oy^agtnningB 
Forfattet er aalit^nbart i Vildrede laed den; heUer ikke hati har 
iLUnnet give Slip paa Forestillingen om de enkelte Menneskers 
vedvarende Tilværelse i en god og en ond Tilstand ogsaa efter 
Ragnlir5k, maaske netop fordi den tilsvarende ukristelige Lære 
har vtttet tot indgroet i hans Forestilling til at han har kunnet 
løsrivl^ sig deMra, og netop heri har vi da en naturlig Grand 
Ul, at han bar troet at nuiatte anvende Vdluapds v. 40-4S paa 
denae Tiletand ^iar Ragnarok, ligesom han omvendt -^ med 



vel ogsaa ligger i Ordet dyggvar, som JS^^riZMon gj engiver med pH,) saa 
synee det nødvendigt^ at det er det apKnme hfiUiøe 2V« (Ydiiispå v. 31), 
der liar skjienket dem JNærlog og evig Livakraft^ som ogsaa helliger dem 
og gjør dem skikkede tU dette evige Liv. 

^ Man knnde ogsaa Talde paa, at vore Forfædre havde tænkt sig, at i denne 
Slægternes Stammen fra Lif og Li^rasir endog iivert enkelt Menneske 
saa at sige skulde føde$ paany, hvilket vistnok ikke er let at forstaa, 
mes dog ingen omuelig Tanke; en lignende Forestilling ser vi i alle Fald 
flere Steder Spor af; smi. Slutniagsbemærkningerne til Hdgahsi$a Bjér^ 
vardsmnar og til Mdgakvida Ewadmgabana U (paa det sidste Sted heder 
det bl. a.: »fait vur tréa i fameii^ at fneim veeri endrborvir*); se ogsaa 
JEeyMT, »Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen •« p. 167-168, 
og Marmhardt, p. 292-293. ~ Paa denne Maade vilde det hilve lettere at 
fatte, hvorledes ved hin Lære vore Forfædres Udødelighedshtab kunde 
være fyldestgjort, skjønt det dog neppe er nødvendigt og altsaa vel heiler 
ikke tilbørligt at ty til denne Udvej. 

») Se det mærkelige Sted i Eyndluljåå, v. 41 : 
Fdir »jd nå 
from um lengra, 
en dSinn mun 



Digitized byVjOOQlC 



Imnr vore Fortedree MytAlogi eY%« Siraflfe. .1 S4f 

saoamé Frihed, sfcjetit. med endim mindre. Grund «-^ bar henført 
T. 62, (sM>m handler om de saliges Ophéld i Gimle,) til Tiden 
før Ragnarok; overhoredet synes ogsaa han ofte at •sammen«^' 
)>lande den nye Tingenes Orden, som é/fer Ragnar&k $kuMé 
indtræde^ med Menneskeotes Tilstand efter Dødea^ men. føft 
RagdariMi«. Mærkeligt er det saalddes, at medens baåde baM 
<^ alle andre Fortolkere omtaler, hvad de da heller ikke kunéh 
undlade al omtale, at Lif og Lif|»rasir skal være den g]enfødt€[ 
Menpeskeslægts Stammeforældre, saa holder de dog til sanvna 
Tid fast paa hvert enkelt i denne Verdens Tid levende Men«* 
neskes personlige og umiddelbare Opstandelse efter EagnarOk ; 
Og dog findes saadant ikke med et eneste Ord nsevnt i. dø 
gamle Kilder. 

Milderne lærer derimod, som vi har set, at M enfiieskeltedea 
gjenfødes i en ny og forædlet Skikkelse; efteratUf ogLiifirasir 
har været næret i og af det hellige Træ , kan der . fVa dem^ 
spire hellye Mennesker (»dyggvar drotUr«). Men om .onde er 
der ikke mere Tale eller TAnfce, altsaa heller ikke om ondes 
Straf. Og. hvor skulde vel ogsaa disse onde! kamme fra? De. 
er gaaet under i Ragnarok (se Note 21 og 30),. og det er en 
Umuelighed, at nogen af dem kan være hlévet bevaret og bEve 
Oprindelsen til eø ny Slægt af onde Meraiesker; det ene Pars 
Bevarelse i Hoddfriimirs Holt staar netap i den inderligste For*- 
bindelse med og beror paa ^ets Forvandling (se Note 33), og^ 
i denne Forvaadling faar den hele Slægt Del; men de onde 
Eakeltmenoesker gaar^ under med Hel og forsvinder som. éaa* 
danne for stedse^). Og hele denne Gjenfødelaesiæreft Aand. 



•) Dersom Voltupda v. 64 er egte, hvad menge Fortolkere betvHier dier' 
.eDdog g&nske beoegter, og dersom det kaa forsvares paa den PladB, 8om> 
Haandskrifterne anviser det, da er vel døn ene rigtige' Forklaring deraf 
deo, som f. Ex. af Wiborg (p.255) er saaledes udtrykt: ,>Men fra oedeD,( 
fra Mørkets Fjelde, kommer Nidhd^gr» den skumle Drage; og see! den 
flyver bort over Marken med Lig under Vingerne; thi Døden og Dødeng 
Genier skulle Ikke mere være til». Dog har denne Forklaring store Van- 
skeligheder, og det tør vel vsre tvilsomt, om Texten eller f afle Fald 
• Vérsordenen er rigtig. Den franske Udgiver JBergmann (•Po'émeé de 
VEdda*, Paris 1838,) sætter Verset foran v. 56 og forklarer det saaledes 
(p. 237-238): • — Mdhoggr, qui aprés avoir dévoré les cadavres dans 
Niflhel, qnitte Tenfer å Nldafloli et revlent^ chercher une påture abon- 
dante sur la terre jonchée de morts. Son arrivée annonce que la terre 
va bientdt s'ablmer dans la mer>. 



Digitized byVjOOQlC 



344 



J.Aars. Lærer Tore Forfædres Mytologi evige Straffe. 



synes da ogsaa nødvendig at maatte udelukke enbver Tanke om 
Straf og Usalighed. Var først Menneskeaanden eller rettere 
Menaeskehjærtet gaat ud over den første nødvendige Konse- 
kvens, Ragnardk, og havde uddannet Læren om en Gjenfødelse, 
hvori alt ondt skal vendes til godt {^bdls mun all s laina»y 
V ohispå v. 60), hvori baade Onderne og Menneskeslægten, skjønt 
*begge syndige, skal frelses, da var det lidet tænkeligt, at oven- 
paa dette Læren om en evig Pine skulde komme. Det er den 
evtge Fred, som karakteriserer den gjenfødte Tilværelse^), og 
der er ikke længere Tale om nogen Strid eller Plage; en saadan 
Lære kom vistnok ikke ind i vor gamle Mytologi, i alle Fald ser 
vi i de gamle Digte, de egentlige Kilder, intet Spor di den. 
Den kele MennesJceskyt gaar under i Ragnarok, og den hde 
Menneskeslægt fornyes gjennem Lif og Lff{)rasir til almindelig 
og evig Salighed; Straffene for dette Livs Ondskab Itdes hoa 
Hel før Ragnarok. 

Og saaledes bliver der da — (t*a naturmenneskeligt Stand- 
punkt — Klarhed og Konsekvens i Mytologiens Lære om Gjen- 
fødelsen, hvori alt skal være Fred og Glæde og evig Saligheds 

Nærmere at vise, hvorledes dog denne Lære — dybere 
betragtet — staar i Strid med hele den øvrige Lære om Syn- 
dens indtrængen i Verden, hvorledes nemlig Frelsen indtræder 
og Synden udslettes af sig eelv , uden noget i Sandhed gyldigt 
Moliv, idet Yggdrasil baade er den hellige og firelsebringend& 
aldrnari og til samme* Tid selv er ligesaa syndebesmittet og 
syndefordærvet som noget (se Orimniemdl v, 32*35, FjoUvinne^ 
Tncf^ V.24 o.fl.St.), det hører ikke hid; Nødvendigheden af denno 
Inkonsekvens er klar; enhver Hedningereligion (ligesaavel som 
alle Fritænkernes Spekulationer) er i sit Væsen Inkonsekvens; 
men selv indenfor Inkonsekvensen kan der igjen blive Spørs- 
maai om Rimelighed og Konsekvens, og denne, mener jeg, ser 
vi først ret i vore Forfædres Lære, naar vi ikke tillægger den 
Forestillinger som denne om evige Straffe. 



F) Mao liege blot TUiupd v. 57-63, og bemærke deo Aaod og Tone, som 
^ her danner GnindlydeD 1 Valaeos Tale; alt aander Fred og Forsoning. 



C'IM .... 

^IM I * 

TiriJ 11 



^ 



Digitized by 



Google 



Anm. af Kumlla. Horatii Oden. 

AuMliUlflcr« 



»4» 



Horatii Odes. Ofversatta och kommeoterade af L. F. Kumlln, 
LecUM* i StreDgoås. I. OfversåUoiog. II. III. KommeDtarier^ 
StockhoiiB 1851— &9. 

Jemte prosaisk ofversHttning, som for hTsrje Ode foregås af 
en iDledniDg, bvari upplyses om den sannolika anledningen och om 
g&ngen af stjcket, lemnar Hr. K. i detta arbete på 576 storre 
dnodezsidor fnllst&ndiga real- och språkforklaringar till Horatii 4 
bocker Carmina. 

Hr. Kumlins forfarande ss. kommentator &r, i allm&nhet sagdt, 
den omsorgsfulle lararens, som ej nojer sig med att af larjangen 
få, h7ad denne oftast anser vara nog for att sagas „kanna sin leza**, 
en af någon bjelpreda honom i mannen lagd ofversattning af hvarje 
periods ungefarliga mening, ntan yill att denna ofversattning skall 
framgå nr och belysas af en k)ar nppfattning af he)a styckets sam- 
manhang och af hvarje enskilt uttrycks så val språkliga som sakliga 
innehåll och villkor. Hr. Kumlins forfarande år åfven i det afseen- 
det lårarens att han vid det enskilda stållets forklaring faster upp- 
mårksamhet på allmånna reglor, som dermed kanna btå i något sam- 
manhang och detta i temligen stor utstråckning. Utan tvifvel år en 
sådan kommentar, om den af larjangen enligt afsigt begagnas, egnad 
att hos denne framkalla ett nppmårksamt stadium af forfattaren. 
Det må ock galla såsom ett bevis på Hr. Knmiins samvetsgrannhet 
att, liksom han sjelf icke blindt foljer någon foregångares auctoritet 
(den sista delen af kommentarierna år dock våsentligen utarbetad 
efter eller med kritisk hånsigt till Naucky des Horatius Oden und Epo- 
den ftir Schulgebrauch , 3. Aafl. Leipsig 1856) han ej heller vid 
tvifvelaktiga eller omtvistade stållen for larjangen blott nppgifver ett 
ofversåttningssått att utan profning begagnas, ntan lemnar honom 
Tal emellan fiera, ofta jemte belysning af hvarderas antaglighet eller 
forkastlighet. Hvad man vid detta forfarande kan och maste an- 
mårka år dels att Hr. Kumlin någon gang i sitt bemodande att for- 
klara Skaldens ord tagit sig anledning till quæstioner af de slag, 
som både år onyttigt och omojligt att besvarn, såsom når i anm. 
till Od. UI. 27. V. 19 uppkastas och discuteras den frågan, huru- 
▼ida det var på resa till eller från Grekland som Horatias fick 
erfara „rabterh Noii^ och ^jpeccata atri Ja^y^^ dels att forf. ofta på 
sådana stållen visar sig tveksam mellan olika forklaringssått, der for 
en okonstlad betraktelse af sammanhanget ingen tvekan alls tjckes 
bora komma i fråga. Så t. ex. i afseende på ofversåttningen af 
splendidus i Od. IV. 8., af quo non arhiter Hadriæ et ceL Od. I. 3. 
Det kan redan såttas i fråga, huruvida hela denna kritiskt raisonne- 
rande method i allmånhet år låmplig i en skolbok och om det icke 
Tore båjBt, åfven der rerklig tvekan kande ega riun, att forf. blott 



Digitized byVjOOQlC 



S46 Anmeldelse af 

Qppgåfve den forklaring, ban ansfige riktigast jemte cJesB motiver. 
Vare barmed emelleriid huru som helst, att anfora hvarje konstiad 
eller oriktig uppfattning af ett spr&kligt uttryck jemte den enkla 
och naturliga lir sakert en både ofverdrifven och onyttig saniveta- 
grannbet. P& en sådan foreter dock Hr. Rnmiins kommentar mångs 
prof. Så t. ex. aåges Od. III. 4. 78. ..mwuOHa kan fSrklaraa 
dels SS. abL, dels ss. datiras till %njecta^\ Od. III. 5. 2- ^.prø^ena kan 
dels betjda mdktig (?), dels uppenbarad'\ I samma Ode ▼• 6. eonr 
juge barbara ttirpia maritus såges: .,c. b, kan forklaras såsom abU 
qual., dock afven såsom abl. causae" ock dervid banyisas till det 
Ovidianska — fratr^ marita eoror^ Det år alltså till maritus con- 
juge skulle yara abl. caussæ. Denjia forklaring ar NaueJes^ jsom till 
ifrågayarande stalle sager: „Wer Ehemann ist durch einq Qattin,. 
ist es auch yon ihr: maritat mit dem Abl. Ep. 2. 10. Ebenso /acere 
prole parentem Virg. Aen. I. 75, scheinbar iiir prolis^\ Det* har nu 
visserligen sin riktigbet, att en maritus år detta blott genom sitt 
fbrbållande till conjux men Just derfore år det otroligt att Latinet 
elkr något annat sprak, som bade ett annat uttryekssått , pknlle 
såtta dessa tvenne substantiver, såsom sådana fattade, i causalfor- 
håUande till hvarandra, der det ej ville saga annat an (en barba- 
risk) hustrus man. Maste man således nodvåndigt satta cot^uge I 
omedelbar fSrbindelse med maritus y så vore det ock nodvåndigt att 
dertill soka grunden i detta sednare ords ursprungliga natur af ett 
adjectivnm eller participium, hvilken adjectivbetydelse for ofrigt 
sållan eller aldrig framtråder i detta masculina begrepp mari- 
tus, men så mycket bestamdare i det feminina marita^ hvilket der- 
f(5re ock kan construeras med en ensam ablativus i analogi med 
conjuncta eller kanske troligare med fecunda^ gravida, liksom detta 
sednare år fbrbållande med maritare, der fråga år om djur eller vex- 
ter feminin! generis. Men den naturliga och enkla uppfattningen 
af. Tittrjcket år vål den , att dessa tvenne ablativer confuge barbara 
(med en barbarisk hustru) angifva de forhållanden under, hvilka 
miles Crassi vixit turpis maritus och således bestamma ej något 
enskilt ord utan hela det sammansatta uttrjcket. — 

Å andra sidan synes oss kunna anmårkas, att, der forf. afgjordt 
beståmmer sig f?5r ett visst forklaringssått, detta stundom cojer en 
tendens att mera fasta sig vid grammatiska termer och schemata, aa 
vid språkuttryckens enkla forhållanden. Ett exempel hårpå år for- 
klaringen af Od. III. 13. 13. Mes nobilium Ju quo^ fonUum, der 
fSrfattarcn (i ofverensståmmelso med Nattck) sager: nob, font, &r 
icke en Genit. Partit. utan Genit, possessivus (subjectivus, proprietatisy 
ditionis) ^^ afven du skall g5fas till de ryktbara kållornas tillhorig- 
het , de skola råkna Dig ss. sin d. å. du skall oka deras antal, 
hora till deras klass. Att f5rf. hår blott fornekat genitivas 
partitivus eller generis (ty så kunde man vål |*åttast beteckna geni- 
tiven i uttrycket unus fondum nobtlium) såsom, den egentliga betydet 
sen for att genom omvågen af genit. pos^e9siyus . återkomma till 
den samma såsom den verlcligOi, visar sig for hvar och en, fom icke' 
ser på, med hvilka ord den ena eller andra ' genitiven år forenad,^ 



Digitized byVjOOQlC 



Kaittlin: Horatil Oden. 347 

vtan tilnker efter, hura detsa genitWer i granden forhllU mg till 
Ikvarandra. Båda utmi&rka nemligen ett tUlfadrighete — eller aam- 
snanhorighets'forhållande, men genit. poss. så, att det ena tinget 
-tillhGr det andra såsom dess egendom, således såsom o8goC atanfor 
•detsamma, då deremot med genit. generis och partitivus ofmai-kes, 
att det ena hor till det andra såsom en del till det belå eller en 
.individ till sin art. Att det sednare forhållandet h&r eger rum, 
tnedgifver forf. sjelf, då han tror sig kanna ofversatta: du skall 
råknas till deras klass (genus), och jemfor: operum hoc miki crede 
■tuorum „detta hor till omfanget of dina goromål." Något unu$ be- 
^dfver således alls icke underforstås; genitiverna uttrycka i alla fall 
ieke ctt egande i egentlig mening, utan ett horande till omfanget 
f5r att bruka forf. egna ord. De exempel fbrf. anfor es. analoga 
åro dels af helt annan art så till vida, som uti ,/abcrem illorum 
_faci€un, qua mtdierU fuerant, viri fiumi^ genitivema verkligen och icke 
blott egentligen utmårka ett egande. Dels maste med afseende på 
det af forf. citerade st&llet ur Dispu^ Tuse. 1. 18. Afdmua^ n eet 
Åorum quaUuor generunif laggas m&rke dertill, att den Lalinska geni- 
tiven i sin allm&nhet och obestfimdhet, kan utmarka hvarje slag af 
'tillhdrighet, då deremot alla de satt, hvarmed vi Svenskan återgifva 
•samma casus, blot uttrycka en speciel sida af forhållandet. Det ena 
af detsa sått ar då lika beråttigadt, som det andra, blott hvart 
ot\i ett anvåndes der det motsvarar originalets mening. Præposi- 
tionen år lika beråttigad som vår genitivåndelse, och den ena præpo- 
aitionen med det ena verbet lika val, som den andra præpositionen 
med det andra verbet, t. ex. hora UH lika val, som tfora qf eller 
Hånd, Anvåndes nu detta på det citerade stallet ur Cicero, så 
•^ner man att genitiven hartan generum kvarken utmårker ett egande, 
ej heller ett sådant fbrbållande, som om Ø/ana skalle vara ett af 
geinera (d. v. s. ett af elemeutemay fattade såsom totaliteter), men 
val betyder nttrycket: om sjålen hor till dessa 4 slag,' (nemligen — detta 
Ur forklaring, icke ofversattning — såsom af dem bestående och 
bildad), så består den af eld och luft (tfifCommata ammd}. 

Såsom forf. sjelf i foretalet anmarker, inuehålla hans komroen- 
tarier åtskilligt, som ej egentligen horer ;till forklaringen af den kom- 
menterade forfattarens ord. Hårtill har forf. ansett sig befogad 
deraf, att lår arens pligt gått i bredd med kommentarieforfattarens. 
Dessa anmårkningar „utom åmnet** torde af lårare ej alla bil be- 
ddmda på samma sått. Mot den archøologiska, synonymiska och 
historiska delen torde ingen hafva något betydligare att anmårka. 
Dels sakna våra skok>r lårobocket i dessa styoken, så att låraren 
bor vara nojd med att lårjungen vid ofverlåsningen får några påmiu- 
nelser och upplysningar derom, dels utgoras dessa forfs. kommen- 
tarier af enkla referater ur storre verk. Annat torde vara forhål- 
landet med de vidlyftiga grammatiska ezcurserna. En någorlunda 
fnllståndig Latinsk grammatik eger hvarje skolyngling. En stor del 
af forfs. ezcurser åro obehofliga derfore, att de innebålla detsamma, ^ 
som Ellendts grammatik. Hvad afvikelserna betråffar, så år den 
for skoler skrifna kommentaren ej det fålt, der olika grammatiska 

23 



Digitized byVjOOQlC 



348 Aom. af ICumlin: Horatil Oden. 

åfiigter lampligen knnna granskas emot hvarandra. Om otk den 
antagna laroboken ingalanda tillfredutaller alla fordriogar, så l&nge 
dCD begagnas, både blir don ocb bor den bli den enda codez, hvari 
skoljngliDgen lUrer sig det Latinska epråkets lagar. Två Latinska 
grammaticor ar det samma som ingen, Atminstone for nutidens scho* 
(åres, som i de ofre klassema maste låra sig eller åtminstone plåga 
sig med 6 till 7 olika spr&ks grammaticor. Enligt all formodan. ISr 
Scke beller forf's. grammatiska ezcurser bli mycket studerade af v&r 
med laroåinnen ofvertjngda skolnngdom. Detta vore vSl att be* 
klaga, om de genom en djnpare ocb sannare uppfattning af det 
Latinska språkets sjntaz, eller genom en klarare och enklare fram- 
stallning utmarkte sig framfor den begagnade laroboken. Men ett 
sådant foretrade tro vi att ingen skall tillerkauna dem. Når t. ez. 
forf. i anm. till Od. I. 14. v. 11. sager, att quannquam uttrjcker ett 
verkligt medgifvande, men quamvia ett blott poneradt (antaget) i 
stallet' for att saga, såsom saken ar, att vid quamvis uttryckes också 
genom modusformen ett medgjfvande af det talande snbjectet, hvil- 
ket deremot icke ar fallet vid guamquam, eller då forf. i anm. till 
Od. I. IV. sager att i satsema: Seu poscai agna sive nudit hcedo, 
står conjnnctivus derfore att dessa alternativer icke gerna kunna 
▼ara annat an tankta, så &ro dessa bestamningar af den losa ocb 
intet sUgande art, att hvilken skolgrammatik som helst åtminstone 
bar lika anvUndbara. Hvad forf. i andra delen pag. 36 talar om 
Modns i frågesatser larer val ingen kanna begripa, då forf. t. ez. 
forklarar en oberoende frågesats i conjanctivns for att vara „direct 
till sin form men icke til sin nator, d. v. s. att satsens innebåll 
utsages tvekande" (?) eller anfor Relativsatser i Oratio obliqua 
såsom det 4de fall „då frågeord regera conjunctivas." Lika litet redig 
ftr den i anm. till Od. IV. 8. 22. nppstållda åtskillnaden emclian 
esset ocb foretj der forf. omsom fasthåller den blott temporala åtskill 
nåden, omsom vill på de besynnerligaste grander också inblanda en 
modal. Jfr. också Ud. III. 3. 69., der forf. anfor hoe ipsum nU agere 
me delectat, såsom ett ezempel på den regeln att prædicativet till en 
infinitiv, som år subject, skall stå i accusativns. 

Vi bafva gjort dessa anmårkningar mot i fråga varande skolboks 
plan och enskilda sidor af densamma, emedan vi ansett sådana 
irågors discnssion just egentligen bafva sin plats i en tidskrift sådan 
som denna. Det har naturligtvis ej varit vår mening att bestrida 
det Stora varde, dessa kommentarier, om de blott begagnas och raU 
begagnas, i många afseenden kanna ega såsom en ej altfor snåft 
tilltagen hjelpreda åt vår skolnngdom vid studiet af Horatius. 

Lund. 

Cf-. 



Digitized byVjOOQlC 



c. A. E. JesBen. Anm. af Bonterwek: Alt-Nordhumbr. Evang. 349 

Die vier Evangelieii in Alt-Wordlmmbrisclier Spraclie. Aus der 

jetzt zum erstenmale vollståndig gedruckten Interlinearglosse 
in St. Cu5berfs Evangelienbuche hergestellt, mit eineir aus- 
fuhrlichen Einleitung, einem reichhaUigea Glossare, so wie 
eioigen Beilagen versehen und herausgegeben von E. W. 
Bouterwek. Gtitersloh 1857. CLX[V + 397 S. 8vo. 

Jje Gejstlige i Middelalderen var, som bekendt, langtfra altid 
Bjndf^rlig stærke i Latin ; det kunde tit holde haardt nok endog blot 
at hitte ud af en Evangelietext , et Ritual , o. s. v. ; selv den , der 
turde holde sig for temmelig boglærd^ maatte kunne føle den samme 
Trang som en Skoledreng nutildags til at have Oversættelsen af de 
latinske Ord, ét for ét, skreven til, helst mellem Linierne i den la- 
tinske Tezt. Den Slags Interlinearoversættelse ser tit ud, som om 
den ubehjælpsom 8 te Skolepog havde udført den, hvorpaa haves et 
iojnefaldende Exempel i de Angel- Saksiske Gloser i Northumbrisk 
Dialect, som, vistnok i 10de Aarh., er skrevet til i et Haandskrift 
fra c. Aar 700, kaldet „the Durham Book**, ogsaa „the Lin- 
disfarne Gospels'*, indeholdende de 4 Evangelier paa Latin. 
Mt. Ev. er allerede tidligere bleven udgivet af J. Stevenson for 
the Surtees Societj, 1854, og senere ved Ch. Hardwick i: 
The Gospel of St. Mathew in A. S. & Northbr. Versions 
aynoptically arranged. Cambridge 1858. 4to. Begge 
leverer den latinske Tezt sammen med Gloserne, som de staar mel- 
lem Linierne. Man ser ojeblikkelig, at disse Gloser ikke danner eii 
sammenhængende Oversættelse, men er sat til over hvert enkelt la- 
tinsk Ord for sig, tit i samme Casus, Modus, Tempus etc, som dette, 
uden Hensyn til A. S. Construction , blot med den Hensigt at give 
Begynderen Oplysning om det latinske Ord, men i andre Tilfælde i 
den Bojningsform , som A. S. kræver; undertiden er over ét lat. 
Ord sat flere angelsaksiske, ikke som Oversættelse til det foreliggende 
Sted, men som Underretning om, hvilke Betydninger det lat. Ord 
kan have. Viljen til at meddele grammaticalsk og lezicalsk Kund- 
skab er imidlertid bedre end Evnen; t. Ex. sættes over igni stadig 
Genitiv fyres, skont Ejeform heller ingen Mening giver i den A. S. 
Construction; Mt. 21, 12 staar over columbas baade adfra (Duer) og 
tiaplas (Støtter: eolumnas). Sommetider har Glossator ikke iforvejen 
fattet Latinen, men først sat Gloser til, for ved Hjælp af dem at 
finde Rede i Meningen, hvilket maaske kunde oplyses ved følgende 
fomojelige Exempel (allerede fremført tif Hickes: Thesaurus I. p. 92): 
Mt. 13, 7 „Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene vokste op, 
og kvalte det**, der hos Hardwick ser saaledes ud: 
andre derimod faldt i Torne ell. Rygge og voksede 

oAro utttedlice ^efeollon in dornum o. hrygum a. vozon 
Alfa aolem ceciderunt in sptaas et creverunt 

Tomene ell. Ryggene og undergravede dem 
Øa dornas o. hrygas a. underdulfon da 
apioæ et suflbcaveruat ea (Forveksling af wffoeo 

23' 



Digitized by VjOOQIC 



350 C- ^- £• iesseD. Aiub. af 

og stjffodio; ttUer FejUsmung, idet ban har taget -Stregenie i .ea-for 
^i-i mffodiverunt, og troet, &i fodio gik efter 4de ConjugatioD). Et 
Forsøg paa Ordfortolkning ved Hjælp af Etymologi er gjort med 
jmbiicanus (Tolder), som han af puhUeus og den byppige Forbindelse 
pecccstorea et publieani har sluttet mastte betyde: „den der synder 
public^f aabenbare'*: hcer-tynnig Mt. 21 , 32 o. a. St; Forsøget er 
forresten lige saa respectabelt som mange moderne. — Det er ind- 
lysende , et en saadan Interlinearoversættelse bedst udgives sammen 
med den latinske Text. Bouterwek bar kun leveret de A. S. Gloser 
i Durbambogen, uden Text. Han bar til de 3 første Evangelier 
brugt en Afskrift, som B. Tborpe har overladt barn*), og til Joh, 
Ev. en af en Ham il ton; se Indledn. p. CXI, hvor B., lige efter 
at have meddelt dette, tilfojer ; „Icb h«lte es fiir keine geringe Ebre, 
dass die nordbumbrische Evangelienglosse zuerst in Deutschland er- 
scheint, wårend in England Stevenson's vor kurzem erlassener Aufruf 
einen erneuten Versucb zu ihrer Herausgabe nocb nicbt zur Folge 
gebabt baf*. B. nSjes ingenlunde med at lade en af Andre leveret 
Afskrift trykke, men skænker os „die 4 Ev. bergestellt" efter en 
Fremgangsmaade , hvorom i Forordet siges: „Bei nåherer Bekannt- 
schaft mit den Abscbriften Thorpes entstand der Wunsch, dieses 
reicbe Material . . nicbt aus meinen Handen zu lassen, ohne es fSr 
die gelebrte Welt nutzbar gemacht zu haben. Unter den verscbie- 
denen Wegen . . wåhlte icb den miibsameren . . die Glosse nach 
der angelsacbsiscben Wortfiigung zu ordnen, die auffallendsten Febler 
and Miss verst andnisse zu besei tigen . ." Dette „miibsame** Arbejde 
bar ban virkelig udført, med uforstyrret Andagt, mit ecbt deutsebem 
Fieisse, og er meget vel fornojet med det Product, der er kommet 
ud af det, hvilket ban p. CIX kan give det Skudsmaal: „In unserm 
Texte sind die meisten der geriigten Mangel (o: fejl Casus. Ge- 
nus, Tempus, Modus, Glose, Ordstilling) gebessert". Hvortil „die 
gelehrte Welt'* skal bruge denne „bergestellte" Text, er ikke let at 
se. Den, der vil vide, hvad der omtrent staar i Haandskriftet, maa 
studere sig tU det ved Hjælp af en Mængde kritiske Tegn og Hen- 
visninger til „Lesarten" p. 256 ff. Det er ikke bleven tydelig for 
B., at Matcrialsamlinger bor være saa hurtige og lette at bruge som 
mulig, og at en Videnskabsdyrker, for hvem Nødvendigbeden at 
overse mange Fag og en vid Mark daglig stiger, ikke finder, at en 
Materialsamling er gjort „nutzbar" for ham, naar den spilder hans 
Tid. Med samme Alvor, hvormed B. laver Texten, bruger ban den 
derefter til at fælde „ein begriindetes Urtbeil" om Dialectens syntac- 
tiske Egenbeder; saaledes p. CIV: „Eine eigentbiimlicbe Verwendung 
des part. præs. ist es, wenn das lat part. perf. dadurcb ausgedriickt 
wird, es also passive Kraft erhalt, z. B. Mr. 14, 61 benedicti: &€es 
gebloedaendes ; 16, 20 prqfecd: farende'' (to aldeles forskellige Tilfælde) ; 
4ette hører altsaa ikke til „die geriigten M&ngel, die in unserm 
9exte gebessert sind"; „Sebr wabrsebeinlich beruben iii«ae Dnge- 
T^obnlicbkeiten mehr auf Yerscblecbtejrung der Mandart und «nd 



') den synes at hare stemt ret vel med den af Hardwick besørgede Text fif Ift 

Digitized byVjOOQlC 



K. W. BoDterwek: Dfe vier Evaoselien In AU-Nordhumbr. Spraohe. 851 

Zieichen spater Zeit, als dass sfe efném tie.feren Spracfagesetze fol<> 
gen. Ebenso wird et aii benrtheilen sein, wcnn der nordh. inf. acti 
ffir den lat. inf. påse. øtebt; 2. B. Mt. 2, I8 noluit consolari: wdde 
froefra". Til at getinemgaa Indledningen, p. I — XCVIII af bistoriak,. 
især kirkebist, p. XGIX— CLXIY af linguietisk Indbold, har jeg ikke^ 
Lejlighed eller Plads; et par rigtige Puncter skal straks omtftJes«. 
B.*8 €Uossar er njttigt ved temmelig mange Henvisninger til Steder, 
hvor hvert Ord kan findes i denne Interlinearoversættelse, og tildel« 
I en anden: Rituale Ecclesiæ Dunelmensis. ed. Stevenson 
for the Surtees Society 1840. 8vo. 

Endel Exempler er p. CXIV samlede paa Brug af Tegnet ' 
^os B. naturligvis trykt ^) over oprindelig korte Selvlyd foran Li* 
quidæ, som <iZ, bUnd, c6m o. a., tildels stemmende med nuværende 
Forlængelser. Jeg har ovenfor p. 203 f. søgt at vise, hvorledes i en 
langt sydligere Dialect endnu c. 1200 ingen virkelig Forlængelse, 
men rimeligvis en Tilnærmelse dertil, var indtraadt; Orm undgik i 
tilsvarende Tilfælde Brug af Tegnet ' (medmindre det sammentrukne 
pålde p. 307. kan komme i Betragtning). I Durbambogen findes d«t 
tillige i Tilfælde, hvor næppe nogensinde en Forlængelse er indtraadt; 
B. opfører saaledes ende, én-* Det er derfor tænkeligt, at Nogle 
har bfugt Tegnet ikke blot til at vise Selvlyds Længde, men tilligo 
det forøgede Tidsmaal, Stavelsen faar ved Medlydens „rullende" Ud> 
tale. I forskellige A. S. Tezter findes ' over oprindl. kort SelvK 
foran ethvert Slags Medlyd (enten denne hører til dem, der kan udtales 
rallende,* eller ikke) paa en saadan Maade, at deri kun kan ses det 
groveste Jaskeri, eller en barnagtig kalligrapbisk Prydelse. 

De Northumbriske Sprogmindesmærker er, foruden de 2 nævnte 
fra Durham og fra sidste Halvdel af 10de Aarh., en Interl.overs. til 
de 4 Ev., vel ligeledes fra 10de Aarh. og fra Hare wood i the Westri- 
ding af Yorkshire, kaldet „the Rushworth Gospels" (Mt. findes 
i Stevenson's og Hardwick's Udgaver; Mr., Text og Gloser, i en 
Bog af Bouterwek: Screadunga (!) eller Anglosaxonica 
inedita. 185 8. 4 to); en meget ældre Interl.overs. i et P s al te- 
rium (udg. af Surt. Soc. ved Stevenson 1843 — 47); en Rune- 
nadekrift fra Ruthvell i Dumfriessb. i Skotland (se ArchæoL Brit. 
vol. 28); desuden Egennavne hos Beda. — I Dnrbambogens Sprog- 
form, der er paa et yngre Stadium end den sydligere A. S. Litera- 
turs i 10de— lite Aarh., finder B. p. XLVII, CVHI „unwiderleg- 
liche Beweise'' for, at Gloserne er sat til i 12te Aarfa., som om det 
var givet, at Sprogudviklingen maatte holde ens Skridt i hele Eng- 
land; dens Gang umuliggor Henførelsen af Dnrhb. til saa sen 
Tid; om de bojst bestemte ydre Beviser for Henførelse til 10de 
Aarh. se Fortalerne i de engelske Udgaver, og Letters of eminent 
Mtarary men, ed. EUie i Camden Selskabets Skrifter 1843 p. 267, 
samt WrigMs Biogrctphia LUeraria BrUarnitGa. Ogsaa Fraværelsen 
baade af danske og romanske Ord (smign. de mange danske Ord i 
Ormulum, og romanske i Slutningen af A. S. Kron.) passer til en 
tidligere Tid. — B. finder vel p. VII atter i Sprogformen 1) „den 
bestimmtesten Beweis fiir die nabe Verwandtscbaft 'der Frie sen 



Digitized byVjOOQlC 



352 G. A. E. Jessen. Anm af 

nnd der oordbnmbrischen Angeln*', 2) „ein entscbiedener se an di- 
navisches Element"; men herimod maa den bestemteste Indsigelse 
gores. 1) Nærmere Slægtskab mellem Friser og Angler i Modsæt- 
ning til Sakser var i og for sig tænkelig; der bar imidlertid aldrig 
ezisteret en Modsætning og Grænse mellem angelske og saksiske Dialecter, 
men vel mellem sydangelske og nordangelske ; til disse sidste maatte 
det særlige Slægtskab med Friser indskrænkes; dette Slægtskab kan 
imidlertid aldeles ikke bevises af Sproget. For det første kan For- 
skeUigbedeme mellem nortbumbrisk og sydligere oldengelsk Dialect 
med storste Letbed føres tilbage til ét Grundlag, og behøver intet 
at have med Fris. at gore. For det andet kan denne Dialectkløv- 
nings Fremkomst og Udvidelse eftervises i de northumbriske Mindes- 
mærker, og kan altsaa ikke have med Frisisk at gore; jeg finder 
næmlig ved at efterse Sprogformeifie i disse Mindesmærker: Psalte- 
riets Sprog staar nærmere ved Sydengehk end de andre northbr. 
Skrifters; det indeholder kun de Afvigelser fra Sjdengelsk, der er 
Bevarelser af et ældre Stadium {oe; Endelser i Udsagnsord >ti, -es^ 
"t^y -un o. a.; tydeligere Adskillelse af Rasks Conjng. ], 1 i to; 
mec, dtfc; o.s. v.), paa hvilket Sydengelsk engang ligeledes har staaet, 
og af hvilket Lævninger, skont i ringere Grad end i Psalteriet fin- 
des i sydangelske, ja endog saksiske, Documenter; Navne hos Beda 
stemmer hermed. I alle de andre northbr. Mindesmærker er Beva- 
relser af ældre Stadiam langt mere udslettede, derimod yngre For- 
mer talrige, og Opløsningen i Bojningssystem samt Tilnærmelse dl 
moderne Sprogform rykket forud for Sydengelsk; Bortkastelse af n 
og Forandring af & t\\ s i Bøjningsendelser, det første som i Frisisk, 
hvilket ikke finder Sted i Psalteriet, er i 10de Aarh. naaet videre i 
Durham end i det sydligere Harewood ^): Bortkasteisen af n faar saa* 
ledes aldeles Intet med Fris. at gore ; det er vel nærmest paa den, 
at B. bygger Slægtskabet med Frisisk. Adskillelsen af Northbr. og 
Sydengelsk fortsættes conscquent efter den normanniske Erobring, 
saaledes at Northbr. bestandig er foran i Udvikling, og indenfor 
Sydengelsk atter de nordøstlige Egne forud for de sydvestlige. 
Sprogformeb i Nortbumbrisk c. ISOO gor Henførelse af Ourhb. til 
12te Aarh. aldeles umulig. 2) Skandinaviske Elementer i Engelsk 
skriver sig ikke fra den Tid, Angelsakserne boede paa Fastlandet, 
men fra de danske Erobringer i 9de — Ilte Aarh., og har ikke med 
Adskillelsen mellem Northbr. og Sydengelsk at gore, da de ligesaa* 
vel findes i Dialecter Syd som Nord for Humber; de findes endnu 
ikke i de nothbr. Interlinearoversættelser (medmindre det ene Ord iilf 
Durhb. Mt. 26, 17.31 der ogsaa findes i andre A. S. Skrifter, kunde 
vises at være nordisk), skont man vel kunde vente dem; med Hen- 
syn lil Durham kunde dette allerede komme af, at Nordboerne især 
var indvandret endel sydligere i Lincolnsh., Yorksh. o. s. ▼.; mea 
Hovedgrunden er vel, at ligefrem Indvnrkning af dansk Sprog næppe 
har gjort sig synderlig gældende for henved Knud den Stores Tid; 



*) ifølge Formerne i Mt. Ev. ; I Mr. Ev. fra Harewood og I Ritualet fra Dur- 
ham er Forskel i Brug af for 9 ikke fremtrædende. 



Digitized byVjOOQlC 



K. W. Boaterwek: Die vier Evangellen ia Alt-NoMhambr. Sprache. 353 



i den ældre Indvandringetid omkring Aar 9(H) har de Danske viet 
liold^ sig temmelig for sig seW i flere Byer, og i videre Kreds nær- 
mest gjort sig bekendt ved Plyndringstog, der natnrligvis ingen 
Sprogblanding knnde afstedkomme. Hvad Boaterwek mener med 
^yskandin. Element**, kan knn være nogle misforstaaede Lydforhold (nær- 
mest i nogle Endelser) ; som om Sprogblaiiding, og det paa den Tid, 
bestod, ikke i Optagelse af fremmede Ord, men i vilkaarlig Indsæt- 
telse af en fremmed Lyd eller Bojningsendelse i indfødte Ord, en 
H>jerlig Forestilling, der er et Sidestykke til P. A. Munchs Opdagelse 
i de nlæselige blekingske Roneindskrifler af et gotisk -nordisk Blan- 
dingssprog, efter gensidige Indrommelser saaledes sammensat, at Lyd- 
eystemet skulde være gotisk, Endelserne nordiske; se Annal. f. nord. 
Oldk. 18i8 p. 283. 

C. A. B. JeMSen. 



Bemærkninger i Anledning af Skriftet „Ifii Kiitiken tf det Sy- 
■OByme i Dansk. Ved L Levin. Kjøbenhavn, V.Pio, 1860". 

ri aar en saa omhyggelig, skarpsindig og ædmelig Sproggran- 
sdcer som Hr. L Levin udgiver et nyt Skrift, kan man altid være 
vis paa et værdifuldt Udbytte af hans Forskninger, selv om det kri- 
tisk-negative Element skulde have Overvægten over det positive , og 
selv om Forfatteren, trods sin videnskabelige Ædruelighed, ikke skulde 
Ufinne siges at have skrevet sine ira et studio, hvaid rigtignok sjel- 
den lykkes ham. I det foreliggende Skrift findes nu begge hine 
Elementer. Det positive Udbytte er væsentligst indeholdt i de 
værdifulde synonymiske Sammenstillinger, som udgjøre henved Ualv> 
delen af Skriftet (S. 59 — 103); men da disse mere fremtræde som 
Exempler til Belysning af de i den forudgaaende Afhandling opstil- 
lede Anskuelser, saa maa denne indledende kritiske Afhandling be- 
tragtes som Hovedsagen ved Skriftet, hvad da ogs«a dets Titel an* 
tyder; og det er til denne kritiske Del af Hr. Levins Arbejde jeg 
det følgende skal tillade mig at knytte nogle Bemærkninger, da jeg 
her ikke kan være enig med Forfatteren i alle hans Paastande. 

Hovedindholdet af Hr. Levins Afhandling kunde vel i Korthed 
gjengives saaledes. Ordet synonym passer slet ikke til det, man 
i den saakaldte Synonymik vil betegne dermed, da Ordet ifølge sin 
virkelige Betydning er det samme som identisk og udenfor Sprog- 
videnskaben bruges saaledes. Det af Sporon og senere vedtagne 
enstydig er ogsaa ubrugbart, da det ikke lader sig adskille fra 
ensbetydende. Forf. foreslaaer derfor ligetydig. Man har 
hidtil ført megen taaget og uklar Tale om Synonymik som en 
egen Videnskab og om Synonymer som en bestemt Klasse Ord. 
Der gives ingen saadan Klasse af Ord ; de saakaldte Synonymer staa 
ikke i nogetsomhelst andet Forhold til hinanden end en hvilkeasom- 



Digitized byVjOOQlC 



354 F- W. Wiehe. Bem«riui. i AnMa. af 

heløt „Bttiike" Ord, toget ud af Ordbogen. ,,SyiiOQym" betegner 
Biet ikke noget Begreb, men er en vilkaarlig vedtaget Ben^ vielse 
for Ord, som man »ammenstiller for ved Modeætning at oplyse derea 
Betydning, og det kan ske i det uendelige uden nogensomhelet 
Grændse. Den saakaldte Synonymik er derfor slet ikke nogen Vi- 
denskab eller Disciplin, men kun en vis Methode i Ordenes lezikalskot 
Behandling, som kan blive meget fragtbringende for Lexikonnet.. 
Her hører den egentlig hjemme, men kan dog ogsaa udøves i selv^ 
stændige Skrifter, for ikke at overlæsse Lexikonnet med altfor vidt- 
løftig DetaiL En Hovedfordring ved Ordenes synonymistiske Sam- 
menstilling er nu, at man strængt fastholder det rent lexik al ske- 
Standpunkt og ikke lader sig forlede til Raisonnementer over selve- 
Begreberne, Realiteterne, der ikke have noget med Ud t ry k>- 
k e t som saadant at gjøre. I denne Henseende dadles stærkt Spo- 
ren og P. £. Miiller, som efter deres franske Forbilleder have gjort 
Synonymiken til Vehikel for philosophisk, moralsk, pikant og interea^ 
sant „Udenomssnak*' og derved bidraget meget til at udbrede uklare- 
Forestillinger om den hele Sag. Sluttelig opstiller Forfatteren nogle 
methodiske Regler for Behandlingen af „ligetydige" Ord. 

Hvad jeg nu strax 'ftiaa erklære mig fuldkommen enig med For- 
fatteren i, er hans Betragtning af Synonymiken som hjemmehørende 
hel og holden i den lexikaleke Sprogbetragtning, saa at alt, hvad 
der i synonymiske Undersøgelser ikke paa en eller anden Maade be- 
fordrer den lexikalske Indsigt, bliver at betragte som uvedkommende 
og forså avidt som uvidenskabeligt. Naar jeg her skal tillade mig at 
nævne en lille Afhandling, som jeg i 1850 lod udkomme som Pro- 
gram for Slagelse lærde Skole, „Bidrag til græsk Synonymik", saa. 
er det ikke fordi jeg lægger nogen synderlig Vægt paa den, men. 
kun for yderligere at constatere min Overensstemmelse med Forf. i 
denne Opfattelse; thi man vil der finde Synonymiken fremstillet som 
en ligesaa integrerende Del af Lexilogien, som Syntaxen udgjør af' 
Grammatiken. At jeg desuagtet maa tillægge den en noget selv- 
stændigere Stilling end Hr. Levin er tilbøjelig til at indrømme den, 
skal jeg nedenfor komme tilbage til. Ogsaa Forfatterens Bemærk- 
ninger om den rette Fremgangsmaade ved Synonymers Behandling 
finder jeg sande og træffende. Min Uenighed med ham angaaer- 
fomemmelig Navnet og Begre-bet „synonym", som han i sin Af- 
handling fører en sand Udryddelseskrig imod, ligesom jeg heller ikke 
kan være enig med ham i hans rigoristiske Bedømmelse af den 
danske Synonymiks Grundlæggere. 

Forf. troer endnu, som saa mange andre, at Ordet synonym, 
'egentlig og oprindelig betyder identisk, fuldkommen ensbe- 
tydende. Dette er imidlertid en Vildfarelse, som man hidtil paa 
Tro og Love har optaget efter sine Forgjængere, hvorom Forf. kunde 
have faaet Oplysning ved at efterse et for faa Aar siden udkommet- 
akademisk Lejlighedsskrift^). Ordets Historie er i Korthed følgende* 

') De vestigiis el reliquiis synonymlcæ arlis Græcorum. Scr. Fr. Gull. Wiehe. 
1856. Se navnlig Partic. I, der handler om Ordene homonym og sy- 
nonym. 



Digitized byVjOOQlC 



I. Levin: Til Kritiken af det SyDODyme i Dnnsk. 855 

Oprindelig betegnede faes Grsdkeme synonym det samme som ho« 
monym, altsaa hvad der bar Navn, Benævnelse tilfælles. 
Først Aristoteles indførte til dialektisk Brug en bestemt Forskjel i 
Anvendelsen af disse to Ord, idet ban lod bomonym betegne bvad 
der kun har Navn, men ikke Begreb, tilfælles, synonym hvad der 
baade bar Navn og Navnets Definition tilfælles, hvor da ved 
Navn skal tænkes paa Slægtsnavnet, som er fælles for Arterne 
og bruges til deres Definition. Altsaa ere Synonymer hos Aristoteles 
slet ikke andet end species under et fælles genus, saa at flere Ord 
kaldes Synonymer, naar de falde sammen i Slægtsbegrebet og kun 
adskille sig ved de specifiske DiiFerentser, og eet Ord kaldes syno- 
nymt, naar det altid og i enhver Forbindelse bevarer det samme 
Slægtsbegreb (Grundbetydning), til Forskjel fra Homonymet, der 
er tvetydigt, flertydigt (æquivocum). Dette blev fra nu af 
Grundbetydningen af Ordet synonym. Men allerede Aristoteles 
bruger enkelte Gange Ordet i en snævrere Betydning om saadanne 
Udtryk, der i det sædvanlige Sprog bruges ifiæng for at betegne 
ganske det samme Begreb, f. Ex. ^aåil^eip og noQSVéCd-a^ (han 
kalder dem xvQ^d t« xal Gvvdvvfia). Saadaune Ord interessere 
ham nu ikke videre som D ialektiker; han overlader dem til Dig- 
terne, som trænge til Mangfoldighed og Afvexling i Udtrykket. I 
denne snævrere Betydning optoge nu de sprogphilosopb erende Stoi-* 
kere Ordet, medens andre Philosopher brugte Ordet nolvfownåa 
om saadanne mangfoldige Benævnelser af det samme Begreb. Fra 
Stoikerne gik det igjen over i Grammatikernes og Rhetorer*- 
nes Terminologi, hvor da ved Synonymer betegnes Ord, som i det 
sædvanlige Sprog kunne ombyttes med hinanden for at be- 
tegne det samme Begreb, hvad da ogsaa Pollus udhæver som deres 
Ejendommelighed, naar han siger, at hans Onomasticon indeholder 
Saa VS tsvvwvika^ dg vnaXXd%%si,v åvvaø^ak x. t. é. Men 
om man nu ogsaa ved Brugen af Ordet synonym kun havde denne 
Egenskab for Øje, altsaa det fælles i Begreberne og den deraf føl* 
gende Anvendelighed til rhetorisk Variation i Stilen, saa følger dog 
ikke deraf, at n^an betragtede saadanne Ord som faldkommen iden- 
tiske« Og dette var beller ikke Tilfældet; thi hvad der hos nogle 
Grammatikere kaldes Synonymer, paavise ofte andre (o» ånQ$^4(S%é-^ 
QOé) den nøjagtige Forskjel imellem, og skjøndt man ved Paavisnin- 
gen af Forskjellen ikke plejede at bruge Benævnelsen synonym, 
saa har dog Suidas opbevaret os Titelen paa et Skrift af Gramma- 
tikeren Seleucus: ftégl v^g iv Cvp(»^ikOig dåaifogdg. Og naar 
Eustatbius etsteds, som Exempler paa hvad Synonymer er, anfører 
f^QOtog, nsQOtp^ avx^Qionog, saa kan dette kun være, fordi disse Ord 
kunne (og for det meste ogsaa skulle) tydes ens d. e. udty- 
des om det samme Begreb, betegne det samme Begreb 
(om end fra forskjeliige Sider), men ingenlunde fordi Eustatbius var 
saa uvidende, at han virkelig skulde have troet, at disse Ord dæk- 
kede hinanden med deres Betydnings hele Omfang eller vare ens- 
betydende. Jeg kan nemlig heller ikke være enig med Forf. t 
hans temmelig løse Kritik over Brugen af den danske Benævnelse 



Digitized by LjOOQ IC 



356 ^' W. Wiehe. Bemærkn. 1 Anledn. af 

ens ty di g, saaledes som Sporon og P. E. MUiler have fastsat den. 
Ved den Paasiand, at ,,Ord kan kan tydes eens fordi de ere af 
eens Betydning", overseer Forf. den ejendommelige Betydning af 
Ordet tyde: man tyder et Ord hos en Forfatter, naar man angiver 
dets Betydning paa det givne Sted, hvilket jo ingenlunde altid 
er Ordets fulde eller egentlige Betydning. Derfor vilde man 
heller ikke kunne sige, at et Lezikon tyder Ordene, thi det angiver 
deres fulde Betydning, som omfatter alle de specielle Anvendel- 
ser. Der er derfor meget god Mening i at kalde saadanne Ord 
enstydige, som i en given Sammenhæng kunne tydes ens; men 
naar Forf. i en Parenthes tilføjer ,,men ikke bør*', saa hidrører 
dette hverken fra Sporon eller Mtiller, hvis Mening derved for- 
vanskes. Den første siger p. XXVII (Dahl): „Der er utallige Til- 
fælde, hvor de Ord, som meget ere Yorskjællige, dog kan bruges 
uden Forskjæl, fordi det saa ofte ikke kommer an paa andet end at 
betegne det Almindelige af et Begreb eller en Tanke"; og den 
sidste siger p. LXXIII: „Heraf følger, at slige (enstydige) Ord staae 
i et saadant Forhold til hinanden, at de undertiden kunne sættes i 
hinandens Sted, thi ellers havde man aldrig Grund til at udtyde dem 
paa samme Maade". Havde Forf. derfor som Modsætning opstillet 
Ord, der kunne have ens Betydning og Ord, der nødvendigvis 
(altid) have ens Betydning (istf. „Ord, som have ens Bet.**), saa 
havde han baade gjengivet sine Forgjængeres Mening rigtigt og selv 
undgaaet den almindelige Fejl at danne Modsætningen: Mulighed — 
Virkelighed istedenfor Mulighed — Nødvendighed. Til ens ty dig 
i denne Forstand svarer nu netop tvetydig, flertydig, som det 
almindelig bruges. Naar Rahbek siger: „Publikum er et mangety* 
digt Ord*', saa mener han ikke, at Ordet nødvendigvis har mange 
og altsaa grundfors kjellige Betydninger, men at det i forsl^el« 
lig Sammenhæng lader sig tyde paa mange forskjellige Maader. 
Der gives jo nemlig ogsaa Ord, der nødvendigvis have forsk. 
Bet., de egentlige Homonymer, f. Ex. at pibe (med Munden) og at 
pibe (en Krave); men disse tænker man i Almindelighed ikke paa 
ved den danske Benævnelse tvetydige Ord; thi de ere i Virke- 
ligheden to ganske forskjellige Ord, der tilfældigvis lyde ens, men 
som i sig selv indeholde ikke blot Muligheden, men ogsaa Nødven- 
digheden af en forskjellig Tydning. Disse Ord (som man ikke har 
dannet noget eget dansk Navn for) svare da til de ensbetydende 
Ord, der nødvendig vis. (altid) maa tydes ens f. Ez. de natur- 
historiske saakaldte Synonymer. — Men det mærkeligste ved Forf.« 
Kritik er nu, at det Ord, som han, „for at komme ud af denne 
Uklarhed**, foreslaaer, ikke er et Haar bedre end det, han forkaster. 
Han vil have lige ty di g sat istedenfor enstydig, saa at hint kom- 
mer til at betyde Ord af lignende, men ikke ens. Betydning. 
Men dette strider mod al Analogi, da i alle Sammensætninger lige 
(som første Led) betyder netop det samme som ens. Ligeberet- 
tigede ere kun de, der have een og samme Berettigelse; en 
Mathematiker vilde meget frabede sig, at man i Udtrykkene li ge- 
stor og ligedannet tog lige i Betydn. lignende, og en lige- 



Digitized byVjOOQlC 



I. Levin: TH KritikéD af det Synonyme i Dansk. S&7 

^jdende Ojenpart af et Doknment srarer kan til sit Navn, naar 
den er ordret overensstemmende med Originalen. Forf. har 
^aaledes kan beriget Sproget med et nyt, men et ganske overflødigt 
'Ord; thi lige ty dig kan efter al Analogi ikke have anden Betyd- 
ning end en 8 ty dig. Hvis fremdeles, som Forf. paastaaer, ,,ens* 
ty di g aldrig kan blive nogen adæqvat Benævnelse for Ord, der 
væsentlig beøkjæftige os formedelst deres Divergents eller indbyrdes 
Fl eertydigbed*' (hvilket iøvrigt er en let gjennomskuelig Bophisme), 
saa kan ligetydig det heller ikke, selv med den af Forf. postale- 
rede Betydning, og han gjør sig da skyldig i den samme „logiske 
Forkeerthed", som han lige iforvejen har tillagt sine Forgjængere. 

For na at vende tilbage til det græske Ord og dets Anvendelse 
•hos nyere Forfattere, saa fremgaaer det af Ordets tidligere Historie, 
«t, forsaavidtsom man har anvendt Benævnelsen Synonymer paa 
Ord, der ligge hinanden saa nær med deres Betydninger, at disse 
^r en større elier mindre Del dække hinanden, og som derfor paa 
dette Fællesgebet knnne ombyttes og udenfor dette ere udsatte for 
Forvezling, — saa har man været i sin fuldkomne Ret, om man 
end ikke selv har været sig dette bevidst. Og dette maa nu ansees 
for den korrekteste Brag af Ordet. Men man brager det ogsaa paa 
•en løsere Maade. Dels indskrænker man det til at betegne fuld- 
kommen identiske Ord, hvad enten de nu virkelig ere det (som i 
den naturhistoriske Terminologi)^), eller man ikke har Øje for eller 
bekymrer sig om den rigtignok ofte ubetydelige Forskjel, der dog 
virkelig lader sig paavise imellem Synonymerne; saaledes nu i den 
vulgære Sprogbrug. Denne Sprogbrug mangler nu heller ikke ganske 
Støtte hos Grækerne; thi ogsaa for Aristoteles var Identiteten en 
Art Synonymi, og naar Grammatikerne og Rhetorerne opstille Syno- 
nymien som en Talefigur, saa mene de dermed en blot rhetorisk 
Ophobning af Synonymer for stærkere at betegne det samme Be- 
greb og adskille derfor ikke denne fra Tautologi eller Pleo- 
nasme. Dels udstrækker man Begrebet Synonymi ogsaa til Ord, 
der vel aldrig kunne være ndsatte for Forvexling, men dog paa en 
eller anden Maade betegne beslægtede Begreber og derfor natarlig 
tilbyde sig til Undersøgelse for den, der overhovedet beskjæftiger 
sig med at fastsætte Forskjellen mellem beslægtede Begrebsbetegnel- 
ser, hvorfor det ogsaa er de egentlige Synonymikere, hos hvem man 
især træffer denne udvidede Brug af Begrebet Synonymi. At de 
rette Grændser her kunne overskrides og ere blevne overskredne, 
skal ikke benægtes; men Grundformen for denne Synonymi er dog 
den samme, som Aristoteles har opstillet, saa at heller ikke denne 
Brug af Ordet er uden Hjemmel. 

Det er imidlertid klart, at, vil man tale om Synonymik som 
en Del af Linguistiken, saa maa man ogsaa fastsætte Begrebet Sy- 
nonymi og ikke lade det henstaa i en taaget Almindelighed, der 



■) Man erindre imidlertid, at dette ikke er overensstemmende med den an- 
tike Sprogbrug ; thi for Aristoteles, den naturhistoriske Videnskabs Grund- 
lægger, ere en Ko og en Hest Syuonymer. 



Digitized byVjOOQlC 



S58 F- W- Wkhe. Bemærkn. i Aniedn. af 

ijør det utllgjængeligt for Yidenskabelig Behandh'ng. Dette anseer 
BH Forf. for en Unittlighed og nægter derfor ikke blot SjnonTmiken, 
men ogtaa Synonymi og Synonymer al Realitet som Begreber. 
Der gives effeer ham ingen Ord, som kunne kaldes Synonymer; der 
gives kun synonymistiske Sammenstillinger. Man kommer rigtignok 
kerved uvilkaarlig til at tænke paa Sokrates, da han for Domstolen 
rettede følgende Spørgsmaal til sin Anklager: „Er der noget Men- 
neske, som ikke antager, at der gives Heste , men vel Heste - Anlig- 
gender, eller som ikke antager, at der gives Fløjtespillere, men vel 
iTløjtespiller-Anliggender ? Nej der er ikke, min gode Mand; dersom 
du ikke vil svare mig, saa siger jeg det til Underretning for dig og 
disse andre". Og vilde man nu anvende Forf.s egen Stringents i 
logiske Conclnsioner (s. S. 15 af hans Skrift), saa^maatte man komme 
til det Resultat, at Sokrates ikke vilde kunne anse Hr. Levin for et 
Menneske. Jeg skal imidlertid ikke urgere denne tilsyneladende Mod- 
sigelse hos Forf, der aabenbart i sit Skrifl; bruger Ordene „syno- 
nym" og „synonymistisk" som en midlertidig Concession fil den 
store Hob, inden han endnu har faaet disse Ord udryddede, om ikke 
af Jordens, saa dog af Videnskabens Overflade; thi kun paa Over- 
fladen, mener han at de sidde. Jeg troer dog ikke, at „Begrebet*' 
Synonymi lader sig saaledes bortblicse. Det er ganske sandt, at der 
ikke gives en vis begrændset Klasse af bestemte Ord, der kunne 
kaldes Synonymer, og det har vel heller aldrig nogen paastaaet i 
den Forstand, som Forf. tænker sig det; thi Synonymi betegner jo 
ikke nogen Egenskab ved det enkelte Ord i og for sig, men et 
Forhold imellem flere Ord. Naar altsaa Forf., forat latterlig- 
gjøre Begrebet Synonymi, S. 17—18 giver sig til at undersøge, om 
et bestemt enkelt Ord er et Synonym eller ikke, saa er det virkelig 
kun en Vejrmølle, han der vinder en let Sejr over. Men lader hint 
Forhold sig nu bestemt angive, saa fan vi ogsaa et Begreb, og 
Sagen bliver ikke saa begrebsløs som Forf. gjør den til; thi et Be- 
greb ophører ikke at være et Begreb, fordi« det har et betydeligt 
Omfang ^). Det eneste i Linguisttken berettigede Begreb af Synonymi 
er nu det ovenfor opstillede og fra de græske Grammatikere over- 
leverede, ifølge hvilket man ved Synonymer forst aaer saadanne 
Ord, som ligge hinanden saa nær med deres Betydning, 
at de for en Del dække hinanden og derfor i nogle Til- 
fælde uden Skade for Meningen kunne ombyttes med 



>) Hvorledes selv Forfatteren ikke kan afvise den uvilkaarlige Trang til at 
danne sig et Begreb om de Ord, han nu dog engang vil tale viden- 
skabeligt om, viser den •Definition af Begrebet-, som han S. 5 for- 
langer og S. 6 opstiller. Rigtignok siger han alter S. 14, at del ikke 
er nogen Definition, men kun en overnadisk og udvortea Forklaring; men 
S. 27 Ules der dog igjen om, at de iigetydlge Ord »bestandigt (jerne sig 
længere bort fra Begrebet synonym, jo mere Forklaringen mangler 
lexicalsk og sproglig Characteer- ; og S. 35 hedder det: •Enhver Ugelydig 
Sammenstilling behandler Ord, der betegne det samme Begreb eller den 
samme GJenstand med forskjellige ModiQcationer«. Hvad er dette andet 
end en Begrebsbestemmelse? 



Digitized byVjOOQlC 



I. Levin: Til KriUken af d«t Synan^me i Dansk. 35$ 

hinanden, men som derfor ogsaa i andre Tilfælde, liTor 
Forskjellen bnrde iagttages, ere ndeatte for utilbørligt 
at forvexles. Dette ancricjendeir no ogsaa P. B. Mliller p. LXXHI 
^Dabt) for det charakteristiske ved Synonymerne, skjøndt han rigtige 
sok i Anvendelsen ofte overskrider denne Grændse. Synonymik en 
beskjsBftiger sig da med at paavise saavel Ligbeden som Porstgellen 
mellem saadanne Ord, idet den paa Sprogbrugens Grundvold »am- 
menstiller dem i oplysende Ezempler. Syuonymiken træder saaledes 
«Qpplerende til den egentlige Lezikograpbi uden dog at falde sammen 
med denne; thi medens Lezikographens Opgave er at fremstille hvert 
enkelt Ords Betydning i sin SelvstAndlgbed og Afslutning, at give, 
saa at sige, det enkelte Ords Historie ligefra dets etymologiske Op- 
rindelse til dets mest afledede og uegentlige Brug, saa betragter Sy- 
nonymikeren Ordene i deres indbyrdes Forbold og afgjør deres 
Qrændsestridigheder. Dette Forhold udtrykker Sporon p. XXIII (D.) 
ganske rigtigt og simpelt saaledes: „Det er ikke Ordenes Bemær- 
kelse jeg har sat mig for at forklare, men deres Eenstydighed." 
Ordbogen leverer de sproglige Individers Biographi, Synonymiken 
forudsætter Biographien og behandler, saa at sige, Samfundsforbold. 
Men det er indlysende, hvor meget disse to Operationer maa gribe 
ind i hinanden, saa at Lezikograpben ganske naturligt stundom ben- 
viser til synonyme Forhold, uden dog at kunne gaa i Detail paa 
flette Gebet, ligesom omvendt Synonymikeren stundom maa gjøre 
^Strejftog ind paa Etymologiens Enemærker, naar Sprogbrugen i og 
for sig ikke er tilstrækkeligt oplysende. Men Forf. gaaer aabenbart 
meget for vidt, naar han S. 28 siger: „Den synonymistiske Forkla- 
ling af Ordenes Betydning er hverken i Forroen eller endnu mindre 
i Realiteten i nogen Henseendes afvigende eller forskjellig fra den 
lexicalske, men absolut een og den samme, og hvad der i denne 
Henseende er urigtigt og skjevt paa det ene Sted, er det i samme 
Grad paa det andet." For del første modsiger Forf. selv denne 
Paastand S. 50 — 51, hvor han fraraader at begynde den synony- 
mistiske Undersøgelse med Etymologien, da man derved udsætter 
eig for at forvirres og føres paa Afveje. Gjælder dette da nu ogsaa 
om Lezikonnets Behandling af Ordene? Fremdeles: Synonymiken 
maa paa eet Sted opstille begge eller alle Synonymer som lige- 
berettigede til samme omhyggelige Behandling, forat kunne meddele 
det rette Indblik i Fællesbegrebet og de specifiske Differentser; 
Lezikonnet kan fra sit Hovedemne, det enkelte Ord, kun gjøre 
Sideblik til Synonymerne ; ellers maatte det enten opgive sin Cha- 
rakter af alphabetisk Ordbog eller paa en uvidenskabelig Maade 
gjentage sine Forklaringer i det uendelige. Og endelig: Synonymi- 
ken betragter væsentlig kun Ordenes nu gj ældende Betydning; 
den griber Ordene i Flugten og sammenstiller dem som de ere; 
kun undtagelsesvis kommer deres vita anteacta i Betragtning. An- 
derledes med Ordbogen. 

En selvstændig Videnskab bliver saaledes Synonymiken vel 
ikke; men det har da heller ikke nogen af vore danske Synoi^ymi- 
kere paaetaaet:. MtLller kalder den blot en „Undersøgelse", og Spo- 



Digitized byVjOOQlC 



S60 



F. W. Wiehe. Beaiærko. I Anledn. af 



ron nævner end ikke Ordet SynoDymik. Vil nu Forfatteren kalde- 
den en blot lezikalsk Metbode, saa kan derimod heller intet 
væsentligt indvendes , naar det kun indrømmes , at Methoden staaer 
paa videnskabelig Grund og betjener sig af videnskabelige Midler, 
hvad Forf. jo indrømmer, naar han S. 35 siger, at den „paa det 
strengeste er bundet til almindelige linguistiske Qexicalske) Begler." ^) 
Men man kunde vel med lige saa megen Ret kalde den en Kunst, 
i samme Forstand som Kritik en, hvis Realitet Forf. dog vel mindst 
af alle vilde benægte. Og dog lod Kritiken sig reducere in absur- 
dum paa samme Maade og ved samme Midler, som Focf. anvender 
mod Sjnonymiken. Tænke vi nærmest paa den philologiske Textr 
kritik, saa kunde man sige: Hvad beskjæftiger denne Videnskab sig 
egentlig med? Gives der en bestemt Klasse af „kritiske" Ord, som 
lade sig bringe ind under en vis Kategori ligesom andre Ordklasser? 
Nej: snart er det et Substantiv, snart en Præposition, snart et 
Komma, snait et Spørgsmaalstegn, snart en Ordstilling, .kort sagt de 
tilfældigste og uberegneligste Ting, der kan blive Gjenstand for 
denne saakaldte ,^Kritik". Og nu selve Fremgangsmaaden, hvor Kri- 
tikerens Phantasi og Gjætteevne ofte spiller ligesaa stor en Rolle 
som Haandskrifternes historiske Grundlag! Nej: „hvad der ikke kan 
underkastes Anordning, Classification, Definition, Regler og Love, det 
ligger langt udenfor al Videnskab" o. s. v. o. s. v. — Saaledes vilde 
nu Forf. neppe tale om Kritiken, og om der ogsaa have levet nok 
saa mange slette Kritikere, som ved deres uvidenskabelige Frem- 
gaogsmaade have bidraget til at bringe Kritiken i Vanrygte, saa er 
dog dermed dens Realitet ikke modbevist. 

Jeg har her nævnet det, som for Synonymikens Vedkommende 
rimeligvis har drevet Forf. til en titholdbar Yderlighed i hans Paa- 
atande. Han har stirret saalænge paa sine Forgjængeres Behandling 
af Synonymiken og opdaget eller troet at opdage saa megen Uviden- 
skabelighed i denne, at tilsidat hele Synonymiken er bleven borte 
for ham. Det er dels Valget og Udstrækningen af de sammenstil- 
lede Ord, dels og fornemmelig Behandlingen selv, som dadles. Hvad 
det første Punkt angaaer, saa er det ganske vist, at, jo videre man 
breder sig, jo større Masser af Ord man sammenstiller og behandler 
under eet, desto mere Qemer man sig fra den egentlige Synonymik 
efter dens ovenfor opstillede Begreb; men da dog Grændserne her 
altid maa blive mere eller mindre flydende, saa kan en Overskridelse 
af disse vanskelig undgaaes, men den kan heller ikke berøve den 
hele Undersøgelse sin videnskabelige Charakter, naar blot Kjernen 
deri er virkelig Synonymik og viser sig som det a%jørende for hele 
Sammenstillingen^. Hvad Behandlii^smaaden angaaer, saa dadler 



') Forresten er denne »Metbode«. ikke, som Forf. troer, en Opfindelse af den 
nyere Li nguistik, thi den fremtræder første Gang over 400 Aar førChristi 
Fødsel med Sophisten Prodikos og udøvedes senere jævnlig af de græske 
Grammatikere. 

*) Man er i denne Henseende mindre vanskelig stillet ligeoverfor et frem- 
med Sprogs Synonymer end for sit Modersmaals; thi fastholder man 
som det ejendonmielJge for Synonymer Muligheden af en tilladelig 



Digitized byVjOOQlC 



1. Levin: Til Kritiken af det Synonyme i Dansk. 361 

Forf. skarpt sine Forgjængeres Bestræbelse for at gjøre deres Frem- 
siUliDg belserende og tiltrækkende udenfor de strængt lexikalske Hen- 
syn. Forsaayidtsom nu dette er skeet paa den lezikalske Be- 
lærings Bekostning, saa er Dadelen naturligvia berettiget; men 
det turde dog være et Spørgsmaal, om denne Dadel rammer dem i 
et saadant Omfang, som Forf.s Anklage vil gjøre gja»ldende. For 
det første maa det nemlig erindres, at en stor Del af den philoso- 
pbiske og moralske Belæring, som Forf. saa ubetinget afviser, ikke 
er andet end Indklædning for de oplysende Exempler. 
Forfatteren tilraader jo dog selv i Bebandlingen af iModersmaalets 
Synonymer selv at danne sine Exempler, og naar disse blot i sprog- 
lig Henseende oplyse hvad de skulle, saa er jo Indholdet aldeles 
ligegyldigt; og har man maaske en naturlig Modbydelighed for 
Exempler af moralsk eller andet bestemt Indhold, saa er dette en 
Idiosynkrasi, der ikke videnskabeligt kan gjøres gjældende. Men 
her kommer nu ogsaa det Spørgsmaal frem, hvorvidt det er moligt 
at adskille Betragtningen af det sproglige Udtryk fra Betragt- 
ningen af det Begreb, hvis Udtryk det er. Kun i Grammatikens 
Formlære lader denne Adskillelse sig fuldstændig gjennemføre; alle- 
rede i Syntaxen kommer lidt af Begrebet frem, omend ganske 
formelt. Men slaaer jeg et Ord op f. Ex. i en latinsk-dansk Ord- 
bog, saa finder jeg det der gjengivet med det Ord, som i Moders- 
maalet fremkalder det samme Begreb for Tanken, og i en 
Ordbog over Modersmaalet selv finder jeg nu dette Begreb nær- 
mere bestennmet, omend ikke altid fuldstændig defineret. Men 
allermindst forstaaer jeg, hvorledes man ved at udvikle Forskjellen 
mellem to Synonymer skulde kunne undgaa at sætte en Begrebs- 
analyse i Bevægelse. Der kan naturligvis ikke være Tale om paa 
dette Gebet at udtømme Begreberne, hvilket bliver de specielle 
Videnskabers Sag ; men at nægte Berettigelsen af. al Eftertanke over 
Realiteterne, netop for at oplyse deres sproglige Udtryk, forekommer 
mig at være det samme som at nægte eu organisk Sammenhæng 
mellem Tanken og dens Udtryk og nedsætte denne til en blot me- 
chanisk. Hvorledes P. E. Miiller selv vilde have saadanne Be- 
grebsovervejelser betragtede, udtaler han i Indledningen p. LXXV 
(D.) saaledes: „Meget i Synonymiken beroer derfor paa philosophiske 
Undersøgelser, og mange af de følgende Artikler bestemmes ved 
disse. Men disse Undersøgelser anvendes her kun, for- 
saavidt de knytte sig til Sproget og tiene til at udfinde, 
hvad der hos den Talende ligesom uvilkaarligen bestemte Ordenes 
^a'ST) og ^il A^ ^16^9 hvorledes han ved at jevnføre det samme Orda 
forskjellige Anvendelser, kan ledes ttl at forstaae sig selv." Maa 
man nu end tilstaa, at han stundom gaaer dybere ind paa saadanne 
Betragtninger end det tilsigtede Øiemed synes at kræve, og at dette 



Ombytning eller utilladelig Forvexiing, saa har man Kriteriet i 
den Omstændighed, at de fremmede Ord lade sig gjengive ved eet Ord 
I Modersmaalet, saa at her > Synonymer ■ staa i deres oprindelige Betyd- 
ning, forsaavidt som de have Navn til fæl le Si Det fremmede Sproga 
Synonymer ere Exponenter for Modersmaalets Flertydighed. 



Digitized byVjOOQlC 



362 F.W.Wiehe. Bern. 1 An 1. af I. Levin: Til Kritiken af det Synonyme i Dansk. 

er til Skade for den prsDcise Klarhed i Frematillingen af Ord betyd- 
ningernes Forskjel, saa ligger Fejlen dog ikke i en nrigtig Opfattelse 
af bele Opgaven, men kun i Mangel paa Evne til at begrsendse sig. 
Det Spørgemaal, om al Popularisering af Videnskaben i og for sig 
er fordømmelig, skal jeg ikke indlade mig paa at besvare, men kun 
bemærke, at, hvis nogen Del af Sprogvidenskaben egner sig til po- 
paiser Behandling, saa maa det være Synonymiken, netop fordi den 
har til Gjenstand lyslevende Phænomener, som ethvert Menneske 
kortimer i daglig Berøring med og derfor ogsaa let kan faa en vis 
Interesse for. Denne Interesse har aabenbart Sporon og Miiller vil- 
let vække og imødekomme. Man kan nu forkaate mange af deres 
videnskabelige Resultater, men man er nappe berettiget til uden vi- 
dere at skyde Skylden paa den populære Form, thi denne maa 
kunne forenes med videnskabelig Nøjagtighed. 

Jeg forroaaer derlbr ikke at komme til anden Erkjendelse., end 
at Forf. med sin videnskabelige Rigorisme har været i høj Grad 
ubillig imod sine Forgjængere; ved at gjennemlæse disses Fortaler 
faaer man ingenlunde Indtrykket af al den Forkerthed i Opfattelsen 
af deres Opgave, som Forf. tillægger dem. Men hermed skal na- 
turligvis ikke være sagt, at jo baade Behandlingsmaaden og Resul- 
taterne hos dem paa mange Punkter kunne trænge til Berigtigelse; 
thi det vilde være urimeligt at nægte, at, som den videnskabelige 
Methode paa alle andre Gebeter bestandig bliver strængere, saa maa 
den ogsaa blive det paa dette Gebet; og herved sættes den netop 
istand til at berigtige Forgjængernes Resultater og føre Videnskaben 
et Skridt videre. Derfor ville vistnok ogsaa alle Sprogvidenskabens 
Venner med Taknemlighed modtage saadanne Bidrag til dansk Sy* 
nonymik som dem. Forfatteren har leveret i sin Ezempelsamling til 
den foreliggende Afhandling, selv om disse senere skukle vise sig 
at trænge til fornyet videnskabeligt Eftersyn. 

#1 W. Whhe. 



•es nyere trAiiBg af éti kølere Skelerftsen I Srerlg. 

(SlotnlDg.) 
Af C. Bh^ø. 



Okonomiske Bestemmelser. Skolebygningens Opførelse 
og Istandsættelse, forsaavidt ingen særlig Lov bestemmer, at Afgif- 
terne herved paaligger de særlige Byer, békosles af Stiftets Byg^ 
ningskasse, under Biskops og Consistorium s Tilsyn. Dog paalig- 
ger det altid Byerne at afgive vel beliggende Bygningspladser. 
Foruden tilstrækkelig Plads til store, lyse og luftige Classeværelscr 
skal der i enhver Skolebygning være en Forsamlingssal, der kan 
rumme hele Skolens Ungdom, og Værelser til Opbevarelse af 
Inventarier, Instrumenter og øvrigt Skolens Tilbehør. I Tilfælde af, 
at en ny Skolebygning skal opbygges elleir fuldstændig Ombygning 



Digitized byVjOOQlC 



€. Berg. Den nyere Ordning af det hølere Skolevssen 1 Svertg. g^g 

•ekfd foretages, bør Planoi for Foretagendet af Biskop og Conøietoi- 
rinm indsendes til yyOfver-Intendents-Embetet". Ved mindre, men 
<dog betydeligere Reparationer tager Rektor og Lærerkollegiet Be- 
stemmelser derom, hvilke dog maae billiges af Consistorinm« Mindre 
Reparationer bestemmer Rektor alene. — I enhrer By, hvor der er 
•et offentligt „Elementar-I&roverk**, skal Indvaaneme anskaffe og be- 
koste Embedsgaard for Skolens Rektor eller indrette , hvor Leiligfaed 
dertil er, selve Skolebygningen saaledes, at der kan vere tilstræk- 
lielig „bonings- och hashåtlsrum". I modsat Tilfælde svares ham af 
Byens Kasse en efter hans Værdighed passende Hunsleie. 

Ved hver Skole skal der være et Bibliothek, hvortil Adgan- 
gen staær aaben for Lærere, Disciple og Byens Indvaanere. Til 
Bibliothekar vælges af Ephoms efter Forslag af Rektor og Lærer- 
kollegiet helst (ikke nødvendigt) en af Skolens Lærere« Hvert 
Bibliothek skal være forsynet med tre særskilte Kataloger: a) Aeqvi- 
■sitions* Katalog, hvori Bøgernes Indkjøbspriis eller Giverens Navn er 
anført; b) alphabetisk Bogfortegnelse; c) en Real Katalog. <— End- 
•ogsaa i Ferien holdes, saavidt muligt, Bibliotheket aabent. Udlaanet 
-skeer paa Bibliothekarens Ansvar; dog have Lærerne altid Ret til 
•at benytte Bibliotheket; Disciplene laane Bøger paa vedkommende 
Lærers Ansvar; af Folk udenfor Skolen kan Bibliothekaren forlange 
.Sikkerhed. For alt, hvad udleveres, undtagen det, som benyttes i 
selve Skoletimerne, leveres Beviis« Bogindkjøb bestemmes af Rektor 
i Forbindelse med Lærerkollegiet efter Forslag af Bibliothekaren« 
Natnraliesamlinger, physiske Instrumenter o. lign. staaer vedkommende 
Lærer alene til Ansvar for. Ligeledes skulle Musik-, Tegne- og 
•Gymnastiklæreren staae til Ansvar for de til deres Underviisning 
Jkørende Apparater. 

Hvert Stift skal til „Elementar-tiiroverkets*' Behov have: 1) en 
fiygningskasse, hvis Indkomster ere: a) de fra Staten ydede 
Midler, b) tvende aarlige Kollekter over hele Stiftet, c) eet Aars 
Indkomster af ledigværende Kirkeembeder, d) frivillige Gaver og 
Bidrag af Byer eller enkelte Personer. — S) Præmie- og Fattig- 
kasse, som har sine Indkomster af Kollekter og af alt, der indkom- 
mer som Erstatning for Degnepenge og „helgonskyld*' (forsaavidt dette 
ikke er bestemt til Lærernes Lønning). Disse Indkomster fordeles 
-hvert Aar, efter Disciplenes Antal, mellem Stiftets Skoler. 3) „E m e- 
riti-kassa", der (idet den indtil videre beholder de den ifølge 
tidligere Bestemmelser fastsatte Indkomster) forsaavidt den ikke er 
istand til at udbetale den fornødne „emeriti-lon", understøttes af 
Staten. Forvaltningen af alle disse Kasser paaligger Consistorinm. — 
Hver Skole skal have: 1) sin egen Kasse, hvis Indkomster ere 
$l) fire Rdl. 50 ore R. M. af hver Discipel, som indskrives ; b) frivillige 
Gaver, hvortil de formuende Disciples Forældre bør opmuntres ; c) den 
Afgift, som Disciplene maae yde til Lys, Brænde og Lønning af en „vakt- 
mastarc'* eller Oppasser, der sørger for Lokalernes Reengjøring o.s.v. 
d) Skolepenge, fire Rdl. 50 ore R. M. af hver Discipel for hver 
Læsetermin. Uformående fritages af Rektor og Lærerkollegiet, 
(det stadfæstes afEphorus). Denne Kasse anvendes til Trykning af 

24 



Digitized byVjOOQlC 



864 c. Berg. 

Programmer, Ita^kjøb af Brænde o. I., Ltmmug af Oppasseren, An- 
skaffelse af Underviismngsapparater. — 2) Præmie- og Fattig'- 
^asse, hvis Indkomster ere a) den Andeel, som tilflyder Skolei» 
fra den ovenfor omtalte Btiftskasse^ b) friviUigt Bidrag af byer ikke 
Xiformuende Discipel, som indskriyes; dog ikke .mindre end een RdL 
R. M. Kassens Indhold uddeles aarlig af Lærerkollegiet deels som 
Belønninger, deels som Hjelp til Skolens Disciple. Ansvaret for- 
disse Kasser paaligger Rektor. — Ved hver fuldstændig Skole skal 
være en Bibliothekskasse, hvis Indkomster ere a) Afgift ar 
hver Kirkens Embedsmand, som i Stiftet befordres (Biskop 32, 
Domprovst eller Præst af første Classe 16, enhver anden Præst 8, 
Lektor 8, Rektorer 10 el. 2, Regimentspastor 2 Rdl. R. M. 50 ore^ 
o.s.v. og saaledes ned indtil 50 ore. b) af Dødsbo efter Biskop, Dom- 
provst, Lektor, Rektor, Præst 2 Rdl. R. M. c) af hver ikke ufor- 
muende Discipel ved Indskrivning 50 ore. Ansvaret paaligger Biblio* 
tbekaren. — Stipendier skulle nøie uddeles efter Giverens Ønske.. 
Ansvaret for Kassen paaligger Rektor. — Regnskaber for alle de 
Kasser, som Rektor og Bibliothekar bære Ansvaret for, skulle inden: 
de indsendes, eftereees og underskrives af Lærerkollegiet. Skeer 
ingen Anmærkning, have Medlemmerne alle for een, een for alle- 
Ansvaret. *) 

Studentexamen. Den fuldstændige Studentezamen med 
særskilte Examinatorer (i Modsætning til den tidligere , som foret 
toges særskilt af det phiiosophiske Fakultets Dekanus) skriver sig 
fra 1831, du en saadan bifaldedes af daværende Universitetskantsler 
Kronprinds Oscar (efter Porslng af Laroverks Commitéen 1828), „da 
det ved de Embedeexamina** skriver Kronprindsen, „som jeg person> 
ligt har overværet ved Universitetet, ikke er undgaaet" min Opmærk- 
somhed, hvorledes didhenhørende Lærekursus altid ufaldkomment 
maae svare tit Statens Fordringer, dersom de ei understøttes af 
grundig Elementår -Dannelse". Imidlertid indskreves dog de Unge 
førend de havde underlcastet sig Studentexamen vod Universitetet 
som Examinandi og nøde Studenters Rettigheder og Friheder indtd 
Aar 1842 (Cancel. Brev af 22de Oetbr.), da dette alene indrømme- 
des dem, der vare dimitterede fra de lærde Skoler, medens privat 
dimitterede blot indtegnedes hos Rektor og opførtes i særskilte Ma- 
trikler i Nationerne; de kaldtes Præliminarister og atode under 



>) Med Hensyn til Lærernes Lønning havde jeg deels selv samlet Mate- 
riale, deels velvilligt erholdt en Deel Oplysninger. Men jeg har ikke 
været Istand til at faae nølagtig Oplysning om, hvorledes Lønningsvil- 
kaarene eg Lønningsmaaderne ere nu. De Bidrag, jeg har faaet» angaaer 
Tiden indtil 1849. Sagen sines ikke endnu fuldstændigt ordnet, saa 
at jeg hellere \il opsætte dette Punkt, indlii jeg kan meddele noget Be- 
stemt for aile de kgl. lærde Skoler. Af Oresundsposten for 23de Marts 
d. A. sees saaledes, at ved Lunds lærde Skole har laar Qerde Lærer, 
faaet en Gage paa 3000 Rdl.R. M.r syvende og ottende Lærer, hver 
paa 2500 R. M.; niende Lærer, paa 2000; tre Adjunkter ved Maim.ø- 
Skole 2500, 2500 og 2000; hvad der langt overstiger de tidligere 
hekjendte Lønninger ved Skolerne. 



Digitized byVjOOQlC 



Den nyere Ordning af det høiere Skolevæsen i Sverig. 36 & 

Opsigt af BSBrskilte Sponsore;'. Ved Universitetets nye Btatater 
(1852) forsvandt hele denne Indretning, og fra dette Aar af blivec 
ingen indskreven ved Universitetet, før han har underkastet sig 
Student • Examen. Detaillerede Lovbestemmelser med Uensyii ti) 
Qvantum af hvad der opgives haves næppe. Den nye Skolelov o^ 
de der opstillede minima m^ae naturligt virke ind paa Student* 
examen, og de smaae Qvanta, som denne ved Hævd efterhaandeo 
har faae^ slaaet fast, maae nødvendig forstørres, hvis ikke endnu 
mere, end hvad allerede er Tilfældet, de Unge i Masse skulle for* 
lade Skolen for ad den private Vei lettere at komme til Universi* 
tetet^). De Bestemmelser, som nedenfor skulle angives, støtte sig 
deels paa Skoleforordningen af 1820 (Iste Seet. cap. 6, § 9), deel^ 
paa „Regiemente for Student-Ezamen vid Universiteterna i Lund och 
Upsala" (2Sde Octbr. 1855), deels paa Kantsier-Breve ^) ; men i flere 
Punkter har jeg maattet hjælpe mig med privat Meddelelse. Fok^ 
testen er selve Studentezamen eller Afgangsezamen for Skolerne 
Gjenstand for Overveielse og mulig snarjig nærmere Regulering. 

Studentezamen falder i de to første og to sidste Uger af hver 
Læsetermin. Anmeldelse skeer skriftligt til Universitetets f^ektor« 
Er Ansøgningen ledsaget af de fornødne Oplysninger (efter § 100 i 
Universitetsstatuteme om Studier og Opførsel o.s.v.) overgiver Rektor 
den til det philosopbiske Fakultets Dekanus, der fører det nærmere 
Tilsyn med Studen.^ezamen. Ezamensgjenstandene ere følgende 9: 
Theologi og Kirkehistorie, Latin ^), Græsk *'^), Hebraisk"), Historie 
og Geograpbi, Levende Sprog tilligemed Modersmaalets Grammatik, 
Philospphi, Matbematik, Naturhistorie. Desuden foretages først e.» 
skriftlig Prøve, der,, naar Latin hører med til Ezamensgjenstan* 
dene, bestaaer i en Opsats paa Svensk og en latinsk Stiil ; men,, 
naar Latin ikke hører med til Opgivelserne, bestaaer den blot i eu 
svensk Opsats. Forat Vedkommende kan antages, maa han i det 
mindste bave „godkend" i skriftlig Svensk, „forsvarlig" i latinsk 
Stiil. Til den mundtlige Ezamen ere Ezaminandi inddeelte i Hold 
paa 8, der ezamineres parviis, een Time af hver Ezaminator, Cbar 



^) Denne Klage over, at saaipange istedenfor at gjennemgaae den vel lang- 
sommere, men ogsaa sikkrere Vei, som Skolen tilbyder, tye til privat 
Veilcdning for i en Hast at kunne tilfredsstille de tarvelige minima, soni 
den nærværende Studentexamen efter Vedtægt opstiller, vil vel desværre 
snart komme tJl at lyde egsaa hos os , hvor Privatlæsning af «amme 
Grund er i stærk Tiltagende. , 

S) Sv. Forf. Sml, 1831, 8.301, 304. 381; 1832, S. 394, 395. 

^) Af Lærercommiteeu den 20de Decbr. 1828 androges paa, at der ved 
■ Elementar-låroverket" maae være to Dannelseslinier, en for de gamle 
Sprogs Litteratur i Forening med den moderne, og en for den senere 
LKteratari skilt fra den klassiske; dog saaledes at Realkundskabeme 
drives lige i begge Linierne. Og 1831 bestemtes, at ved Universitctei 
skal enhver gjennemgaae den fuldstændige Studentezamen, førend hau 
begynder paa noget Lærekursus der. Dog indrømmes den af Consisto<r 
rium anbefalede Fritagelse fra det eller de lærde Sprog, som der ikke 
senere ved Embedsexamen forudsættes Indsigt i Sv. Porfutn. Saml: 
1832 p. 394—96. 

24' 



Digitized byVjOOQlC 



«66 C. Berg. 

iraktercnie cre: berSmiig, med ber&m godkand^ godkånd, fdrwarUg, 
<>tittråcld%g. Til fuldgyldig gjennemganet Examen fordres i det 
mindste 6 godkånd og i intet Fag otUlrachlig, Øneker den, som 
bar Boderkastet sig „godk&ndt" Studentexamen , roen ikke ladet sig 
«zaininere i Latin, at aflægge Knndskabsprøve deri, skal han under- 
kaste sig en heel ny Stndentexamen. — Ved hver Dekannsskifte 
bestemmes Exnminatorerne for det næstfølgende akademiske Aar. 
Examinator i Theologi tages af det theologiske Fakultet, de Øvrige 
uf det pbilosophiske, iblandt de til hvert Fakultet hørende Adjunkter 
eller Docenter. £r nogen enten paa Grund af Slægtskab 
til en Examinand eller fordi han har læst privat med 
ham hindret fra at deeltage i hans Prøve, tilforordner Dekanns en 
anden akademisk Ijærer. 

For at underkaste sig fuldstændig Stndentexamen fordres føl- 
gende Kundskaber: I Theologi, at kunne gj øre Rede for den op- 
givne Lærebog. I Kirkehistorie, ligeledes for det i Gymnasiet 
benyttede Compendium (for Charakteren „Godk&nd** Bekjendtskab 
ined Bibelhistorien, Oversigt over det kristelige Lærebegreb f. Ex. 
efter Korbeck, samt Kjendskab til det Vigtigste i Kirkehistorien; for 
Charakteren „Med herom GodkHnd" det namme, men Kirkehistoriea 
fuldstændigere Dog forlanges sædvanligt nu Norbecks Dogmatik og 
Anjous Kirkehistorie, og Gradationen i Charakteer bestemmes efter 
Kundskabens Qvalitet). — I Latin, sikkert at kunne oversætte de 
klassiske Autores, som ere læste i Gymnasiet (Fakultets- Beslutning 
af 1846 bestemmer for Charakteren „GrodkKnd** Cicero de officiis, de 
senectute og de amicitia, 1 Bog af Vergils Æneide; for Charakteren 
„Med berom Godkand" Cic. de off., 6 Bøger af Vergils Æneide, 1 
Bog af'Livius), at skrive Sproget nogenlunde feilfrit, have Øvelse i 
at udtrykke sig 'forstaaeligt paa Latin, at have Indsigt i Prosodien 
og de almind